Lexus RX
Lexus RX er en siden 1997 bygget femdørs SUV fra Toyotas luksusmærke Lexus. Bilen var oprindeligt ikke beregnet til det europæiske marked, men kom dog hertil i 2000. I Nordamerika, Europa og Asien sælges bilen under Lexus-navnet, mens den i Japan hedder Toyota Harrier. RX-serien blev introduceret i Japan i 1997, og i Nordamerika i 1998. RX-serien var blandt de første SUV'er på markedet.
Lexus RX | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Lexus |
Koncern | Toyota Motor |
Model | RX |
Andre navne | Toyota Harrier |
Produktionsår | 1997− |
Karrosseri og platform | |
Type | SUV |
Karrosseriformer | 5-dørs stationcar |
Kronologi | |
Forgænger | Ingen |
Første generation
redigérLexus RX I | |
---|---|
Produktion | |
Produktionsår | 1997−2003 |
Designer | Sotiris Kovos |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 2,2−3,0 liter (103−148 kW) |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2616 mm |
Længde | 4575 mm |
Bredde | 1815 mm |
Højde | 1665 mm |
Den første, mellem 1997 og 2003 byggede generation af RX kunne i Europa kun fås med 3,0-liters V6-motor med 148 kW (201 hk). RX var designet af Sotiris Kovos.
I forbindelse med begge de firecylindrede motorer fandtes RX kun med forhjulstræk. I 2000 blev designet kraftigt modificeret.
Motorer
redigér- 2,2-liters firecylindret benzinmotor med 103 kW (140 hk)
- 2,4-liters firecylindret benzinmotor med 118 kW (160 hk)
- 3,0-liters V6-benzinmotor med 148 kW (201 hk)
-
Bagfra
-
Cockpit
Anden generation
redigérLexus RX II | |
---|---|
Produktion | |
Produktionsår | 2003−2009 |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 3,0−3,5 liter (150−203 kW) Hybrid: 3,3 liter (155 kW) |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2715 mm |
Længde | 4740 mm |
Bredde | 1845 mm |
Højde | 1730 mm |
I januar 2003 introduceredes på North American International Auto Show den i design og dimensioner ikke ret meget modificerede anden generation af RX-serien. 3,0-litersmotoren i RX 300 i Europa ydede nu 150 kW (204 hk) i stedet for 148 kW (201 hk), hvor den nordamerikanske RX 330 havde en 3,3-litersmotor. De vigtigste nyheder var en ny femtrins automatgearkasse med manuel skiftemulighed og en ny luftaffjedring. Ved det første facelift fik den europæiske model en ny V6-motor, og betegnelsen blev ændret til RX 350. Siden da kunne modellen fås med 210 W Mark Levinson-anlæg med 11 højttalere, et forbedret GPS-navigationssystem, et Dvd Entertainment system bagi med trådløse hovedtelefoner, et panorama-skydetag samt en bagklap med elektrisk lukning.
- Modeller
- RX 300: 3,0-liters V6-benzinmotor 150 kW (204 hk)
- RX 350: 3,5-liters V6-benzinmotor 203 kW (276 hk)
- RX 400h: 3,3-liters V6-benzinmotor/hybrid 155 kW (211 hk)
Hybrid
redigérSom den anden overhovedet tilgængelige hybridbil kunne den i USA og Japan i foråret 2005 introducerede RX 400h fra 2006 også købes i Europa. Som drivkraft kom Hybrid Synergy Drive-systemet med V6-motor til indsats sammen med en yderligere mekanisk uafhængig elektromotor, som drev bagakslen. I modsætning til de øvrige versioner var bagsædet let hævet for at gøre plads til NiMH-batterierne[1]. Udvendigt blev designet let modificeret og omfattede metal- i stedet for træindlæg, et modificeret instrumentbræt samt en ny kølergrill med vandrette i stedet for lodrette streger.
Den på grund af hybridsystemet begrænsede tophastighed var 200 km/t. Det kombinerede brændstofforbrug var opgivet til 8,1 l/100 km superbenzin[2].
Tilbagekaldelses- og serviceaktioner
redigérI oktober 2010 startede Toyota en tilbagekaldelsesaktion for modellerne RX 300 (berørt byggetidsrum 10. februar 2003 til 22. november 2005), IS 220d/250 og GS 300. Grunden var et muligt udslip af bremsevæske gennem den bageste tætning af hovedbremsecylinderen. Derudover var Toyota-modellerne Crown, Kluger, Harrier, Alphard, Majesta, Avalon og Reiz også berørt. I alt drejede det sig om ca. 1,5 millioner biler.
-
Bagfra
-
Cockpit
Tredje generation
redigérLexus RX III | |
---|---|
Produktion | |
Produktionsår | 2009− |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 3,5 liter (203 kW) Hybrid: 3,5 liter (220 kW) |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2741 mm |
Længde | 4770 mm |
Bredde | 1885 mm |
Højde | 1685 mm |
I april 2009 kom den tredje generation af RX-serien ud til forhandlerne. Den nye model var længere og bredere, men var dog fladere og ca. 100 kg tungere. Motorprogrammet omfatter den optimerede 3,5-liters V6-motor fra forgængeren med 203 kW (277 hk) samt den fra GS-serien kendte 450h (hybrid).
På Geneve Motor Show 2012 introduceredes en faceliftet udgave af RX 450h, som kom på markedet i juni. Som yderligere ekstraudstyr introduceredes en sportsligt udlagt F-Sport-model.
- Tekniske specifikationer for Lexus RX 450h
- Motor: 3,5-liters V6-benzinmotor
- Effekt: 183 kW (249 hk)
- Drejningsmoment: 317 Nm ved 4800 omdr./min.
- To elektromotorer med 123 kW (167 hk) og 50 kW (68 hk) / 335 og 139 Nm
- Samlet systemeffekt: 220 kW (299 hk)
- Acceleration 0-100 km/t: 7,8 sek.
- Topfart: 200 km/t
- Forbrug: 6,3 liter superbenzin pr. 100 km
- CO2-udslip: 148 g/km
-
Bagfra
-
Cockpit
-
RX 450h (2012−)
-
Bagfra
Noter
redigér- ^ Lexus RX 400h: Scotty, Energie! i Der Spiegel fra 23. juni 2005, hentet 5. december 2012 (på tysk)
- ^ Automobilrevue, 2005: Lexus RX 400 Hybrid Arkiveret 6. januar 2016 hos Wayback Machine, hentet 21. maj 2012 (på tysk)
Eksterne henvisninger
redigér- Internet Movie Cars Database: Lexus RX i film og tv-serier
- Officielt websted Arkiveret 26. maj 2012 hos Wayback Machine