Silvia af Sverige
Dronning Silvia (Silvia Renate Sommerlath, født 23. december 1943 i Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland) har været Sveriges dronning siden den 19. juni 1976, hvor hun giftede sig med kong Carl 16. Gustav af Sverige.
Silvia af Sverige | |
---|---|
![]() | |
Dronning af Sverige | |
Ægtefælle | Carl 16. Gustav af Sverige |
Børn | Victoria af Sverige Carl Philip af Sverige Madeleine af Sverige |
Født | 23. december 1943 (80 år)![]() |
Ridder af Elefantordenen![]() 1985 |
Barndom og ungdom
Silvia Sommerlath er datter af tyskeren Walther Sommerlath (1901-1990), der er født i Brasilien, og hans brasilianske kone Alice Soares de Toledo (1906-1997). Hun har tre ældre brødre Ralf Sommerlath, Walther Sommerlath og Jörg Sommerlath (død 2006). Hun voksede op i São Paulo (1947-57) i Brasilien. I 1957 vendte familien tilbage til Tyskland. Silvia kom på Elisabeth-von-Thadden-Schule, en privatskole i Heidelberg Wieblingen. I 1963 gik hun på Luise-Gymnasium i Düsseldorf, og fra 1965 til 1969 deltog hun i sprog- og tolkekurser i München. Ud over svensk og tysk taler hun fransk, spansk, portugisisk, engelsk og svensk tegnsprog. Hun arbejdede på det argentinske konsulat i München og siden som værtinde ved sommer-OL 1972 i München og som souschef i værtindeafdelingen ved vinter-OL 1976 i Innsbruck.
Mødet med den svenske kronprins
Under OL i München i 1972 mødte hun kronprinsen af Sverige, Carl Gustaf, som hun den 19. juni 1976 blev gift med i Stockholm Storkyrka (de blev forlovet den 12. marts 1976). Ved højtideligheden deltog Silvia's onkel, professor i teologi fra Leipzig, Ernst Sommerlath. Dagen før havde det svenske popband ABBA uropført sangen "Dancing Queen" i et radioprogram til ære for parret.
Børn
- Kronprinsesse Victoria (14. juli 1977) – gift 2010 med Daniel Westling.
- Prins Carl Philip (13. maj 1979)
- Prinsesse Madeleine (10. juni 1982)
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Foregående: | Dronning af Sverige | Efterfølgende: |
Louise Mountbatten 1950-1965 |
Nuværende 1976- |
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |