Geoffrey Wilkinson
britisk kemiker
Sir Geoffrey Wilkinson FRS[1] (født 14. juli 1921, død 26. september 1996) var en britisk kemiker, der især arbejdede med uorganisk kemi og overgangsmetal-katalysatorer.[2][3] Han modtog Nobelprisen i kemi i 1973 sammen med Ernst Otto Fischer for deres arbejde, udført hver for sig, inden for organometalkemi med såkaldte sandwichmolekyler.[4]
Geoffrey Wilkinson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 14. juli 1921 Todmorden, Storbritannien |
Død | 26. september 1996 (75 år) London, Storbritannien |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Imperial College London |
Medlem af | Royal Society, National Academy of Sciences (fra 1975), American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Fagbogsforfatter, universitetsunderviser, kemiker |
Fagområde | Uorganisk kemi |
Arbejdsgiver | Imperial College London |
Kendte værker | metallorganisk kemi |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Guggenheim-Stipendium (1954), Fellow of the Royal Society, Amerikan Chemical Society-prisen for uorganisk kemi (1966), Longstaff Prize (1987), Ludwig Mond Award (1981) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobelprisen i kemi 1973 |
Referencer
redigér- ^ Green, M. L. H.; Griffith, W. P. (2000). "Sir Geoffrey Wilkinson. 14 July 1921 -- 26 September 1996: Elected 18 March 1965". Biographical Memoirs of Fellows of the Royal Society. 46: 593. doi:10.1098/rsbm.1999.0103.
- ^ "Sir Geoffrey Wilkinson 1921−1996 IN MEMORIAM". Inorganic Chemistry. 35 (26): 7463-7464. 1996. doi:10.1021/ic961299i.
- ^ "Geoffrey Wilkinson Patents". Arkiveret fra originalen 7. november 2017. Hentet 30. juni 2018.
- ^ Geoffrey Wilkinson - Biographical. nobelprize.org. Hentet 30/6-2018
Spire Denne biografi om en brite er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |