Michael Bregnsbo

Lektor, ph.d.

Michael Bregnsbo har skrevet 287 artikler

Biografi

Michael Bregnsbo blev cand.phil. i historie ved Københavns Universitet i 1989. I 1994 blev han ph.d. sammesteds med afhandlingen "Samfundsorden og statsmagt set fra prædikestolen. Danske præsters deltagelse i den offentlige opinionsdannelse vedrørende samfundsordenen og statsmagten 1750-1848, belyst ved trykte prædikener. En politisk-idehistorisk undersøgelse."

Han var i studietiden ansat som studentermedhjælper ved Landsarkivet for Sjælland, og i 1986 tillige ved Rigsarkivet. I 1989 var han projektmedarbejder ved Holmens Kirke, hvor han var beskæftiget med at registrere begravelserne i kirkens underste kapel.

I 1990-1991 havde han et introduktionsstipendiat og i 1991-1993 et kandidatstipendiat ved Institut for Økonomisk Historie på Københavns Universitet, hvor han året efter fungerede som undervisningsassistent. I 1994-1995 besad han et forskningsstipendiat lønnet af Carlsbergfondet. I 1995-1998 var han adjunkt ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Odense Universitet (siden 1999: Syddansk Universitet), hvor han siden 1998 har været ansat som lektor.

Michael Bregnsbos primære forskningsområder indbefatter bl.a. dansk og europæisk politik, idé- og kirkehistorie mellem 1500-1900 samt statsdannelse, territoriel integration, styre- og administrationsformer, monarkier, hofliv, enevælde og dronningeroller i tidlig moderne tid.

Se hans profil på Syddansk Universitets hjemmeside her.