Thomas Vladimir Brønd
ph.d.
Biografi
Thomas Vladimir Brønd er adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet. Her beskæftiger han sig med Mellemøsten og særligt Syrien, Libanon og Irak. Han fokuserer på de militære, politiske, økonomiske og kulturelle forhold og forsker blandt andet i paramilitære grupperinger og deres placering i lokale sikkerhedssystemer samt forhold knyttet til danske styrkers deployering i den arabiske verden.
Han har tidligere været ph.d. stipendiat ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, hvor han beskæftigede sig med sekularisme, aktivisme, krig og revolution i Syrien.