Hans J. Lundager Jensen
Professor emeritus, dr.theol.
Fagansvarlig for 2 kategorier:
Biografi
Hans J. Lundager Jensen er professor emeritus i religionsvidenskab og teologi ved Aarhus Universitet. Han blev i 1983 magisterkonferens i kristendomskundskab på en afhandling om strukturalistiske analyser af gammeltestamentlige fortællinger, for hvilken han også vandt Aarhus Universitets guldmedalje. I 2000 fik han doktorgraden i teologi på afhandlingen "Den fortærende ild". Han har været ansat i forskellige stillinger ved Aarhus Universitet siden 1983, først ved Institut for Gammel Testamente og siden 1995 ved Institut for Religionsvidenskab, hvor han i 2004 fik et professorat.
Hans J. Lundager Jensen forsker særligt i israelitisk religion, herunder myter og sagn, kult, deuteronomisme og gammeltestamentlig teologi generelt. Han forsker ligeledes i religionsvidenskabens teorihistorie; her fokuserer han særligt på strukturel myteanalyse, René Girards religionsteori, evolutionær religionshistorie og generel religionsteori.
Hans J. Lundager Jensen var forfatter til artikler, der var med i Gyldendals onlineleksikon denstoredanske.dk i perioden 2009-2017. Han skrev artikler til Den Store Danske.
Se hans profil på Aarhus Universitets hjemmeside her.