Formens evige Magie

(Et poetisk Spilf�gteri)


Om Kageformen, eller selve Kagen,
Er Hovedsagen
I denne Verden, gaae vi her forbi.
Jeg bringer � (ja, det kommer til det Samme)
Jeg bringer nemlig her en lille Ramme
Til hvad jeg skrev og kaldte Poesi.
Og muligviis faaer Rammen meest V�rdi,
Thi den har �Formens evige Magi�
Og den kan stikke Hjertets Poesi.
Han, som til Dato vragede hvert Stykke,
Jeg bragte frem (fordi deri var Skygge)
Maaskee hos ham min Ramme gj�r sin Lykke,
Thi jeg skal tr�nge den i Formen ind;
Jeg vil den seie Prosa-Lyng oprykke,
Og, kort sagt � lave Suppe paa en Pind.
Hvad der er mest mod Poesien bister,
Geometriens yndede Magister
Matheseos, jeg her paa Bladet rister;
See saa! pas paa Enhver.

Trianglen ABC er givet her,
Retvinklet og paa Siderne Quadrater;
Beviset er nu om de to Krabater,
Det, at Quadraterne paa hvert Catheder
AC, BC (jeg n�vner disse Steder)
Er' just i Eet og Alt, som den Krabat,
Hypothenusen kalder sin Quadrat.
Nu gaae vi da til vore Pr�parater.

En lodret Linie maa man som De veed
Her drage til den st�rre Side ned,
Og saa forl�nge den endnu til K,
Da vil man finde, ei det mindste mangler,
AB-Quadraten ganske rigtig staae
Delt (som AK, BK) i to Rectangler.
(Thi tvende rette Linier, man veed,
Har just det generelle,
Naar paa en tredie de staae lodret' ned,
Saa er' de ogsaa ganske paralelle.)
Nu drages een fra A til G, fra C til I,
Og da Pr�parationen er forbi.
Ei sandt, o Mester! � true dog ei med Riset!
Nu gaae vi til Beviset.
� Vi har de to Triangler ABG
Og CBI, hos dem er Vinklen p
Lig Vinklen o, men o er lig en ret,
Ja, der er Ingen, som vil n�gte det,
Thi rette Vinkler er der i Quadrater,
Nu Vinklen r lig Vinklen r. Ei sandt?
(Thi sund Fornuft kan sige,
Hver st�rrelse jo med sig selv er lige.)
Saaledes p plus r lig o plus r man fandt,
(Her i Figuren staae de smaae Krabater.)
Naar lige nu til begge bliver lagt,
En lige Sum er da tilvejebragt.
(Nu er vi med Beviset snart forbi,
Det st�rkt mod Enden lider.)
See Vinklen ABG lig CBI,
AB er lig BI, BG er lig BC
(I en Quadrat er' lige store Sider,
Derfor, saasandt som Tre gj�r' altid Tre,
To Sider og en Vinkel vil os lette),
Trianglen ABG vi her t�r s�tte
Lig CBI (og det er intet Tr�f),
Nu ABG er lig en halv BF
Pas paa!
Nu CBI er lig en halv BK.

(Husk: lige stort for lige stort kan gaae.)
Eens er Divisor, eens er Dividenten;
Eens bliver altsaa ogsaa Quotienten,
Og ad den samme Vei vi faae:
AD er lig AK.
Der har Du Maaden,
Snart som Pythagoras man l�ser Gaaden.

Ja l�st, beviist � Du store Trylleri!
Du Himmel Tak! � at det er nu forbi!
Thi slige Vers er' ikke Narreri;
De l�be vel, som der var Intet i �
� Dog her var jo Fornuft og Form-Magi.
Det sidste vil jeg haabe,
Og denne Form er i det minste fri
For hvad der d�mper slemt hver Melodi:
En Mudderdraabe.)
Fornuft og Form har her skabt � Poesi.
Her seer man �Formens evige Magie.�

 

Kilde: H.C. Andersens "Samlede Skrifter" Tolvte Bind.1879