Norsk-lulesamisk Ordbok   av   Anders Kintel . . . . . . .  Copyright © 2012 Sámediggi Sametinget

Dersom du har merknader eller forslag på ord som kan suppleres, kan du sende en e-post til denne adressen: [email protected]

Tips om hvordan søke på ord Først velger du bokstaven du vil søke under og trykk "Ctrl" og "F", og en søkeboks vil komme til syne.

Eksempel Hvis du ønsker å søke hva ordet "ihtet" betyr på norsk: Velg bokstaven "I" og klikk Ctrl og F > skriv deretter søkeordet "ihtet" i boksen, og du får en norsk oversettelse. Du slipper nå å skrolle deg nedover skjermen.

NB: Dette er en foreløpig versjon med inkonsistent formatering. En korrekt formatert versjon kommer senere.


Norsk Lulesamisk
kadaver (drept av rovdyr el. selvdød) rummbo mb; (dyr el. fugl som er drept av rovdyr) ásske sk
kafé kafea
kaffebrød káffalájbbe jb (f'f)
kaffegrut (káffa)såmmpå mp (f'f)
kaffe káffa (f'f) f; koke ~káffit (f'f); koke ~ (fl.ggr. el. over tid) káffidit (f'f); drikke ~ káfav juhkat; drikke ~ (holde kaffeselskap) káfastallat l; tilsette ~ ved koking bájnedit
kaffekjele káffagiebbme bm (f'f), káffagiebnne bn (f'f), káffapánna (n'n) nn (f'f)
kaffekoker káffavuossjan (f'f)
kaffekopp káffagåhppå hp (f'f)
kaffekvern káffagiernas -giernnas- (f'f)
kaffepause káffabåddå tt (f'f)
kaffesekk káffavuossa ss (f'f, s's)
kaffeselskap (holde ~) káfastallat l
kaffeskikk rustik rustig-
kaffetørst káffagåjkko jk (f'f); være ~ liehket káffagåjkon
kaffetår ta seg en ~ káfas jugestit
kagge gággá kk
kai kádja j
kajakk kajáhkka hk
kake gáhkko hk, (~ som stekes på stekepanne) slåbbå pp
kakke (med kjepp el. stav, men ikke hardt) goalkkalit; (~, knakke fl.ggr.) goalkodit; (~, knakke fl.ggr. el. nå og da) gålkudallat l
kakle (om høne) gahkkadit
kakle rådnjat nj; hønen ~r vuonntsá roadnjá
kalas riejttse jts
kald (om vær, vind, hus) tjoaskes tjoasskás- attr. tjoaskes; (~ere) tjoasskásabbo pp attr. tjoasskásap; (~est) tjoasskásamos tjoasskásabmus- attr. tjoasskásamos; den ~este dagen tjoasskásamos biejvve; (~, om væsker, mat etc.) galmas galmmas- attr. galmma; hunspiste den ~ båråj galman; (~ere) galmasabbo pp attr. galmmasap; (bli ~, om mat og væske) galmmet lm; (bli ~ el. ~ere, om vær, vind, hus, mat, kjærlighet etc.) tjoasskot sk; (bli ~t, om vår, høst) galssjot lsj; (~, om vinden vår og høst)gutjel attr. gutjelis; (~t, surt vær) guosta guosstag-; (~, sur vind) guostabiegga kk; (~ vår, vår med ~t og surt vær) guostagidá; (~, kjølig vår) galssjagidá; (bli ~, spesielt om vann på høsten) ráddat tt; (bli ~ på føttene når de blir våte av ~t vann) ráddat tt; (bli (ubehagelig) ~ el. kjøligere) jieksot vs; (føles ~, om klær)jiekkaldit; (~ og bitende vind om vinteren) vatjoj vahtjuh-; (~ vinddrag, om vinteren) ruvoj ruvvuh-; (kjennes ~t) tjåskijdit; (~t drikkevann, som tines av snø) sirŋŋimtjáhtje tj
kaldblodig galmmavarák -varág- attr. -varák
kaldhet (i sinn og hjerte) galmasvuohta d; hjertets ~ vájmo galmasvuohta
kaldluft galmmajiella l, galmmailmme lm
kaldtvann galmmatjáhtje tj
kalender rijmmo jm
kalenderår rijmmojahke g
kalk (beger med altervin) gávttja vtj
kalk (steinslag) kálkka lk
kalkholdig (~ el. kalkrik jord) kálkkaednam
kalkklede gávttjalijnne jn
kalkstein kálkkagiergge rg
kalkulere merustallat l; kostnadene er ~t til ... gålo li merustaládum ....
kalkun kalkuvnna vn
kalkyle merustallam; (forsiktig ~) sulástallam, sulástibme m
kalle 1(~, befale) gåhttjot htj; ~ inn til møte gåhttjot tjåhkanibmáj; komme som kalt boahtet degu gåhtjodum; (rope på) tjuorvvot rv; ~ opp hunden tjuorvvot bednagav; ~ opp over radio tjuorvvot radioa baktu; 2(gi navn) nabddet bd, vaddet namáv; ~ opp moren nabddet iednes nammaj; (~ med kallenavn) nabdastit; (rope utnavn til, ~ med økenavn) nabdostit; (omtale som, ~ for noe; med ess.) gåhttjot htj; frekv. gåhtjudit;de ~r henne sjefen gåhtjudi suv oajvven; (~s, bli kalt)gåhtjudallat l; (anse seg som) adnet n; han ~r seg rik sån adná ietjas boanndán
kallelse gåhttjom, gåhtjulvis ss s
kallenavn nabdasnamma m; (gi ~) nabdastit
kall gåhttjom, gåhtjulvis ss s
kalori kalorija
kalv 1(~ av ku)gálbbe lb; 2(~ av rein, hjortedyr) miesse s; (liten ~) mæsásj mæsátj-; (sped, nyfødt ~) ruopsokmiesse s; (rein~, de første dagene etter fødselen) njæbttso bts, (rein~ som er to, tre uker gammel og mer, og som lett følger moren) tjálgak tjálgag-; (rein~ som er seks, sju uker gammel) muojvák muojvág-; (fullhåret ~) bårggemiesse s; (nærmere ett år gammel rein~) tjermak tjermag-; (ikke merket ~) gætjokmiesse s; (kaste ~, føde for tidlig) dieverdit; (~ som ligger på tvers i livmoren) ruoptok ruoptog-; grynte om rein~ ruovggat vg; ~en grynter miesse ruovggá
kalvbeint (en som er ~) spielltje ltj
kalve 1(føde kalv) guoddet tt; (om flere) guottadit; når skal kua ~? goassa gussa guoddá?; (~ om simle) njoallot l; 2(om isfjell, bre; revne, sprekke) lajggodit
kalvingsland njoalodimednam
kalvingstid njoallomájgge jg, njoalodimájgge jg
kalvmerking (rein) miessemærkkom
kalvskinn (~ av ku, elg)gálbenáhkke hk; (~ av rein, hjort, rådyr, dådyr) miesenáhkke hk
kalvskinn (av rein, hjort, rådyr og dådyr) miesá miesság-
kamel kamella l
kamera kámera
kameraovervåkning kámeraváksjudibme m
kamerastativ kámerajuolgge lg
kameratbåt ráddnavanntsa nts
kamerat ráddna dn; (neste) guojmme jm; (være ~ med noen) rádnastallat l
kameratskap ráddnavuohta d, rádnastallam, venakvuohta d
kameratslig (ha et ~ forhold til noen) rádnastallat l; (~ omgang el. forhold, ~ samvær) rádnastallam
kamin kamijnna jn
kamp 1(slag, strid) doarro r, oajbbom; 2(kappestrid) gilpustallam; takk for ~en gijtto gilpustallamis; (fotball~) tjiektjam, bállotjiektjam (l'l); vi har ennå sju ~er å spille miján li ájn gietjav tjiektjama tjiektjat; (~program, i fotball) tjiektjamprográmma (m'm) mm; 3(konflikt, slit) rahtjamus ss s, oajbbom; valg~ válggarahtjamus; makt~ fábmorahtjamus; ~en mot sjukdommen oajbbom skihpudagá vuosstij
kampanje ratjástibme m, kampánnja nj; gjennomføre en ~ ratjástit
kampfelle doarroguojmme jm
kampredskap (doarro)værjjo rj
kam rájdam rájddam-, tjåhkom
kamskjell hæsstaskálltjo ltj (pecten maximus)
kamuflasjefarge suodjebájnno jn
kanal kanálla l; (~ i elv el. å) vielmes vælmmá-
kandidat kandidáhtta ht, ájrasasses- -assá (s's); (foreslått ~) oajvvadus ss s; president~ presidænntaoajvvadus
kanel kanella l
kanin kanijnna jn
kanne gáddno dn
kano káno
kanskje ihkap, ihkabe; vájbi; ~ vi møtes i morgen? ihkap idet æjvvalip?; ~ du tar denne med deg? vájbi dáv maŋen váldá?; (muligens) márjju; ~ ikkemárjju ij;(kan hende tilfeldig, uventet) soajttet jt; ~ du møter folk der soajttá iejvvi ulmutjijt dåppe; (kan hende, i uttrykk for formodning el. antakelse)viedjet j*; ~ han kommer til å dravædjá vuolgget
kant 1 rabdda bd; bord~en bievdderabdda; (~ el side) -bieles -bællá (l'l),jeg så ham sittende ved vei~en vuojnniv suv væddjabællán tjåhkkåhime;(~ el. side av noe) rabdabielle l, rabddabællá (l'l), han kastet seg til siden tjiellij rabddabælláj; (som holder seg i ~en el. utkanten av noe, flokk etc.) rabdak rabdag- attr. rabdagis; (øvre ~) badjerabdda bd; (nedre ~) vuollerabdda bd; (~ i en skråning, grøft, tak etc.) dartta rt; (~en ovenfor et flog, ~en av et berg) báktedartta rt; (utoverhengende ~) goarvve rv, goabrre br; (utoverhengende ~, mindre enn goarvve) goabbme bm; (~ over ~, den ene ~en litt over den andre) mållot (l'l) adv.; (nederste ~, av kjole el. samekofte) hielmme lm; (fastsydd) tøy~ på samekofte) buttas buddas-; (~ el. brett på klesplagg o.l.) mærŋos mærŋŋus-; (~ i lue) hålbbe lb; (skinn rundt pelsens nedre ~ el. ~ rundt lue) viergge rg; 2(strøk, område) guovllo vl; hun er ikke fra våre ~er sån ij la mijá guovlojs; de kom fra alle ~er båhtin juohkkat guovlos
kantarell kantarælla (l'l) ll*
kantband (nederst på samekofta) lissto st; sette på lissto lisstit
kantbord (tøykant) badjelbuttas -buddas-; (sy fast kantband og/el. ~) buddit
kantet (med så og så mange kanter el. hjørner) -tjiegak -tjiegag- attr. -tjiegak; fir~ nieljetjiegak; kantet(e) el. hakket(e) (også i abstrakt betydning) gurák gurág- attr. gurák ~ gurágis
kantine bårådimladnja nj
kantreintr. gåbmånit
kantspiller (i fotball) rabddatjiektje
kaos doasso s, hiemsse ms
kapasitet máhtukvuohta d
kapell kapælla (l'l) ll*
kapitalist biednikniehkke hk
kapital ruhtaåbmudahka g, ruhta d, kapitálla l
kapittel kapihtal kapihttal-
kapitulere (overgi seg) vuollánit; han kapitulerte til slutt vuollánij gåjt maŋemus
kapp (om kapp) gilpoj; springe om ~ gilpoj viehkat; ro om ~ gilpoj suhkat
kappe s. gáhpo b, káhppa hp, gárvvo rv; (cape, ermeløs skulderkappe av tøy for kvinner) njálmmefáhta -fáhttag-; snu kappa etter vinden jårgijdit biekka milta
kappes gilpustit
kappev. jallat l tr.; (~ av) jalástit; (~ av, fl.ggr. el. fl.obj.) jaládit; (~ tvers av, horn, grein etc.) nállat l; (bli ~t av) jallasit, (~s) jaláduvvat v
kappgang gilpojvádtsem
kappløp gilpojviehkam
kapsel skoade
kaptein kaptæjnna jn*
kar (mannfolk) kárán
karakter (preg) vuohke g; (mål for prestasjon) karakterra r, árvvomihtto ht; ~ene har steget karaktera li låpptånam; du har stigende ~er dujna li karaktera låpptånime
karakterbok karakterragirjje rj
karakterfri karakteradis attr.; ~ skole karakteradis skåvllå
karakterisere (beskrive) gåvvidit
karakteristikk gåvvidibme m; ~ av mennesker ulmusjgåvvidibme m
karakteristisk (særpreget) sierra, sierralágásj; ~e sjangertrekk sierra sjáŋŋarmerka; (For noe, med ill.)ærádis ss s
karakterjag karakterrarahtjamus ss s, rahtjat karakteraj maŋŋáj
karbonade karbonáda
karde kárrit (r'r); ~ og spinne kárrit ja bådnet
kareler gárjjel
karelsk (språk) gárjjelgiella l; (~språklig) gárjjelgielak -gielag-
kar gárre r; (kopper og ~, kjøkkentøy, vanlig i plur.) lihtte ht
Karlsvogna Juoksanáste pl.
karpefisk (ferskvannsfisk av familien Cyprinidae) ruodak ruodag-
karrig (~ terreng) tjierre (r'r), (~ jord) tjierreednam (r'r)
kart báhtjalahka g; (molte~, grønn~) jiejvak jiejvag-, gárggaláttak -láttag-
kart kártta rt; bruk ~ og kompass ane kártav ja kompássav
kartlegge guoradallat l; ~s guoradaláduvvat v
kartlegging guoradallam; ~ av leseferdigheten låhkåmtjehpudagá guoradallam
kartmappe kárttamáhppa hp
kartografi kartográfija
kartograf kartográffa (f'f) ff
kartverk 1(samling av kart over et visst område) kárttatjoahkke el. kárta; 2(kontor) kárttadåjmadahka g; statens ~ stáhta kárttadåjmadahka
karusell karusælla (l'l) ll*
kaserne kasærnna rn*
kassadisk máksembievdde vd
kasse kássa (s's) ss; (~ under slipstein, svinghjul) russjo (s'sj) ssj
kasserer ruhtaábjje bj, ábjjár
kasseres hæjtádallat l
kasseroll (med handtak) nadák nadág-
kassert (i sms.)hæjtádis ss s
kassett kasæhtta ht*
kassettspiller kassæhttatjuojanis ss s
kassaapperat ruhtakássa (s's) ss
kaste (~ én gang el. én gjenstand) bálkestit; (~ fl.ggr. el. fl.ting) bálkkot lk; (~s) bálkestuvvat v; (~ noe på, mot el. etter noen) bállagahttet ht intr., jeg ~t koppen på, etter ham bállagahttiv gåhpåjn; (~ fram og tilbake, drive å kaste mot el. etter noen, fl.ggr.) bállagahttalit; (~ en gang) håjggådit; (~ fl.ggr. el. fl.obj.) håjggåt jg;(~ fl.ggr., fl. ting el. om fl.subj. el. seg imellom) håjgådit, de ~t ballen seg imellom håjgådin bállov gaskasa; (~ noe på noen el. noe, fl.ggr., drive med å kaste) luosadit,de ~r stein giergijt luosadi; (~ noe på noen, med kast treffe noen med noe) luossat s, hun ~t en stein (traff med en stein)giergijn luosaj; (~ flate stein som spretter på vannflaten) tjuormastit; (~ i vann) tsavnnat vn; (slenge) tjassket sk,han ~t fakkelen over bergettjaskij biesselåvgav bávte badjel; (~ med lasso) sjuohppit; (~ seg ned plutselig)luobddelit; (~ seg over, gå løs på) validit; (~ seg ned for å skjule seg) labmalit; (~ et blikk til side el. bakover) vilsjastit; (~ klærne) rihtsadit; (~ opp, brekke seg) båltåstit; (~ opp, spy)vuokset vs; (~ ut et garn) suohppit; (trekke el. ~ lodd) vuorbbádit; noe som ~s bort bálkudis s ss;2(~ kalven, lammet) suohppit; (~ kalv, føde for tidlig) dieverdit; 3~ over en søm
kasteredskap bálkun
kastesøm luosskomsávve (v'v) vv; sy en ~ i kanten på klesplagg luosskot sk
kastevind bieggaråssa s; (stormkast) bieggavirro r
kastrere gálldit; (~ dyr, ved å bite) gássket sk; (bli kastrert) gálldiduvvat v,gáskádallat l, gásskásit
kasusendelse kásusgætjos -gehtjus-
kasusform kásushábme m
kasus kásus
katalog kataloga
katastrofe hiehte d
katedral katedrálla l
kategori kategorija
kateket katekehtta ht
katekisme katekissma sm
katolikk katolihkka hk
katolisisme katolisissma sm
kattemat gáhttobiebbmo bm; (flytende el. halvflytende) tjuogos tjuohkus-
katt gáhtto (Felis catus); mjaue om ~ njávggot vg
kattunge gáhttotjivgga vg
kauke (~ en gang el. plutselig)huvkedit; (gjentatte ggr., fl.ggr.)huvkadit, (fl.ggr.) huvkket vk; så stod den der å ~tde lij danna huvkadime; en el. noe som ~r huvkadiddje, huvkke
kauking huvkas huvkkas-
kausativ kausatijvva jv; ~t verb kausatijva værbba
kav (dyp) tjiegŋalis ss s; søkke ned i ~et vuodjot tjiegŋalissaj
kav (fokk) guolldo ld; (sjøsprøyt) tjavve v
kav (ståk) sturra r; ~ og mas sturra ja diertjestibme
kavadv. være ~ idiot liehket ållu el. oalle bierik; snakke ~ dansk oalle dánskav ságastit
kaviar kaviárra r
kavlebru dielle l
keiserdømme tjiejserviellde ld
keiser tjæjssár el. tjiejser tjæjssár-
keitet(e) boalbbe lb attr. boalbes
keramikk keramihkka hk
keramikkskår keramihkkabæhkásj -bæhkátj-
kidnappe vuolgadit
kike se kikke
kikhoste boaktjánisgåsos -gåssus-
kikhoste gåsås gåssås-
kikke guovllat vl; (som snarest, ~ innom hos noen som snarest) guovlastit; (~ ut el. inn, ~ innom hos noen, se el. ~ etter) guovladit, se etter om det er varme i ovnen guovlada jus la dållå vuonán; (~ gjennom et hull, mellom folk etc., ~ el. se ved å skygge for sola med hånden) slieŋadit; (~ fram fra gjømmested; om menneske, dyr) nilljot lj, (~ fram, fl.ggr.) niljudit; (~ plutselig fram) niljedit; (~ til høyre og venstre) vilssjot lsj
kikkert tjijkar tjijkkar-
kil (smal dalgang mellom to jevnløpende bergrygger) skuhtje tj, skuhtjo tj; (~not) nuohttebahta d
kilde ája ádjag-, åpen ~ på vinterstid, varm ~ duolldeája -ádjag-; gálldo ld, hva har du som ~ til dette?mij la dujna gálldon dási?
kildebruk gálldoadno n
kildegress ájarásse s (Catabrosa aquatica)
kildevann ájatjáhtje tj
kile (motkile i trenagle) iridahka g, iridis ss s
kile (plugg) tjåhte d; (i klær) gájrrá jr; (tøystykke som skjøtes til et annet tøystykke) vuojvve jv; (~formet tøystykke/del på samelue) årdde rd; (på not) bahta d
kilen adv. tjahkarij; jeg er så ~ mån lav nav tjahkarij
kile v. (berøre) tjagárdit; (~ MED SKJEGGSTUBBER) SKÁVTTJIT
kile v. (drive inn kiler) tjåhttit
kilev. (sy sammen en vuojvve, sy inn en ~) vuojvvet jv
killing (geite~) gihttse hts
killingskinn gihtsenáhkke hk
kilogram kilográmma (m'm) mm
kilo kilo
kilometer kilomehtar
kilowatt kilováhtta ht
kinke roassjkat sjk*; hun fikk en kink i ryggen råsjkaj hárddov
kink roassjko sjk*; (få en ~) roassjkat sjk*, hun fikk en ~ i ryggen råsjkaj hárddov
kinnbein nierradákte vt
kinnkjøtt (på fisk) nieras nierras-
kinn nierra r
kirkebakke girkkosalljo lj
kirkebok girkkogirjje rj
kirkebønn girkkoråhkålvis ss s
kirkedepartement girkkodepartemænnta nt*; kultur- og kirkedepartementetkultur- ja girkkodepartemænnta
kirke girkko; ur~ álggogirkko
kirkegjenger girkkovádtse
kirkegård girkkogárdde rd
kirkehistorie girkkohiståvrrå vr
kirkehåndbok girkkogiehtagirjje rj
kirkeklokke girkkobiello (l'l) ll; når ~ne ringer gå girkkobiello skuolli
kirkekor girkkokåvrrå vr
kirkelig ~e tjenester girkkodievnastusá; innenfor de ~e kretser girkkooahppásij siegen/gaskan
kirkemedlem girkkosebrulasj ttj
kirkemøte girkkotjåhkanibme m
kirkeråd girkkoráde
kirkesamfunn girkkosebrudahka g
kirkesogn girkkosuohkan
kirkespir girkkosnjurttje rtj
kirkested girkkosadje j
kirketjener girkkodievnár
kirketolk girkkodålkkå lk
kirketårn girkkotoarnna rn*
kirkeverge girkkooahttse
kirkeår girkkojahke g
kirsebær kirsamuorjje rj (frukt av treet Prunus cerasus)
kiste gissto st, (liten ~)gijssá js
kitle tjagárdit
kjede (~ seg) guhkalasstet st; (synes at det er ~lig) guhkalussjat sj; (synes at det er trist) ahkedussjat sj
kjede (kjetting av jern for å henge gryter over ilden med) rigge kk; (~ av messing el. sølv) virjjo rj; (~ som pynt) hærvva rv*
kjedelig guhkálasj ttj; (trist) ahket ahked- attr. ahkedis; (synes at det er ~lig) guhkalussjat sj
kjedsom guhkálasj ttj; (ha det ~t) guhkalussjat sj
kjedsomhet (det å kjede seg) guhkalasstem; (sysle og pusle i ~) gånatjit
kjedsommelig guhkálasj ttj
kjedsommelighet guhkálasjvuohta d
kjefte (bruke munn) njálmostit; (skjelle ut) bielkket lk* (+ill.);(få kjeft) bælkkut
kjeft åpne ~en njálmev rahpat; få ~ bælkkut; være stor i ~en liehket stuornjálmme; det var ikke en ~ å se ejma avtak vuojne; ikke en ~ skal vite det ij benak galga diehtet
kje gihttse hts
kjekle tsihpat b, snarrat r, snarralit, rædostit; ~r (krangler) du fremdeles?vilá gus tsibá?
kjeks 1(liten flat og tørr kake) tjæksa vs*; spise ~ tjevsajt bårråt; 2(liten nordlandsbåt med to par årer) gæksa vs*;ro med en ~gevsajn suhkat
kjele giebbme bm, giebnne bn; (stor ~, med hank som er gjort i ett med ~n) skállo l
kjelke tjielkká lk; (slede) gieris gierris-
kjeller tjieller tjællár- (l'l)
kjeltring (skjelm) skælmma lm*
kjeltringstrek skælmmudahka g, illatjerra r; (en som gjør ~er) skælmma lm*; (gjøre ~er, plage med ~er) skælmmudit
kjemi kemija
kjemme (håret) rájddat jd; tjåhkot g
kjempe gievrra vr; slåss~ doarrogievrra
kjempe- niddo, ihkeva, huj; kjempefornøyd niddo tjaŋgas (pl. tjaŋŋgas-); vi var kjempefornøyd mij lijma niddo tjaŋŋgasa; kjempediger ihkeva stuorra; kjempefin huj tjábbe; kjempeflink huj tjiehppe; kjempebra huj el. niddo buorre
kjempev. doarrot r, oajbbot jb; ~ mot ville dyr urudisáj vuosstij doarrot; ~ i troen jáhkon oajbbot; (streve, anstrenge seg) rahtjat tj, oajbbot t; ~ for en god sak buorre ássje åvdås rahtjat el. oajbbot; (begynne å ~) doarrut (r'r), doarrogoahtet d; (~ med, anfektes) vájvástuvvat v; ~ med døden jábmemijn vájvástuvvat; (mestre) messat s; han ~r med tårene gadnjalij mæssá
kjendis dåbdos ulmusj
kjenne (gi seg til ~, bli synlig) almmusit; (gi til ~, med ord)iktet vt
kjenne dåbddåt bd; henne ~r jeg godt suv mån buoragit dåbdåv; (bli el. begynne å bli kjent med, lære å ~, få kjennskap til) dåbdijdit (+ill.); lære folk å ~ ulmutjijda dåbdijdit; (forsøke å ~ igjen) dåbdudallat l; dåbddåt (med lang -å- i 2. stavelse, ~ el. begynne å ~ igjen); (~ (igjen) hverandre) dåbdådit; (synes å ~ igjen) dåbdålussjat sj; (vite, være kjent med) diehtet d; jeg ~r en lignende sak diedáv muodugasj ássjev; (~ på seg, føle) dåbddåt bd; jeg ~r det på meg dåbdåv iehtjam lunna; (~ med følelser) gullat l; jeg ~r ingen smerter mån iv gulá báktjasijt; (begynne å ~) gullát; (~s) dåbddut, gullut (l'l); (gi, la ~); la dem alle få ~ din nåde sálli sidjij gájkajda dåbddåt duv ármov; (lære å kjenne) dåbdijdit;(~ på el. etter) gulldalit; ~ etter med staven gulldalit såppijn; (undersøke) guoradallat l; (~ etter, famle etter noe) gábjjot bj tr.; (~ lukten av noe) happset ps;(lære å ~) oahpástuvvat v (+kom.); (~ igjen, begripe) buojkkát; (late som å ~) dåbdden dahkat: (uten å ~) dåbdåk; (dømme)bli kjent skyldig duobbmidallat siválattjan; bli kjent død og maktesløs sárnoduvvat dåssjen ja fámodibmen
kjennelse (rettslig beslutning) diggemærrádus ss s
kjennemerke dåbddomærkka rk*, tjærddamærkka rk*
kjenner dåbdde, diehtte
kjennes gullut (l'l), dåbddut
kjennetegn dåbddomærkka rk*; tjærddamærkka rk*
kjenning oahpes oahppás- attr. oahpes; våre ~er mijá oahppása
kjennsgjerning duohtavuohta d, duohtadiehto d
kjennskap 1 diehto d, dåbddo bd, dåbddåm; (få ~ til) dåbdijdit (+ill.); (ha ~ til noe) diehtet d; 2(bekjentskap); forgammel ~ skyld gå ...ieme oahppása
kjensfolk oahpes oahppás-; treffe ~ oahppásijt iejvvit
kjenslevar hielle (l'l) attr. hielles (l'l)
kjensle åjvusj åjvutj-, dåbddo bd; ha en ~ av at noe vil skje åjvutjav oadtjot, dåbddåt juoga dáhpáduvvá; vise ~ne sine dåbdojdis vuosedit
kjent 1(som en vet om) dåbdos dåbddus- attr. dåbdos; ~ person, dåbdos ulmusj; ~ navn i politikken dåbdos namma politihkan; det er en ~ sak dát la dåbdos ássje; han er ~ over hele landet sån la dåbdos åbbå rijkan; 2(som en kjenner) oahpes oahppás-; adj. oahpes oahppás- attr. oahpes; et ~ ansikt oahpes muodo; de gamle ~e sangene ieme oahpes lávllaga; han er ~ med el. i disse traktene sån la oahpes dájda duobddágijda; han er jo ~ blant dem fra før sån le ham oahpes sidjij åvdutjis; s. vi (to) er gamle ~e måj lin ieme oahppása; (mest ~e) oahppásamos oahppásabmus- attr. oahppásamos; 3(kjent, vitterlig) diedos diehtus- attr. diedos; (gjøre ~, kunngjøre) diehtusin dahkat; (bli ~) diehtusij boahtet, dåbddusin sjaddat; bihkusit; (bli ~ el. ryktes, om sak, nyhet, rykte) gulojduvvat v; (bli ~ med) dåbdijdit, oahpástuvvat; jeg ble ~ med den personen dåbdijdiv dan ulmutjij; jeg ble ~ med en utlending oahpástuvviv ålggorijkagijn; (bli ~ med, om mennesker og konkrete ting) oahpásmuvvat m +ill.; hun ble ~ (fortrolig) med bilen oahpásmuváj bijllaj; (gjøre ~ med,om mennesker og konkrete ting) oahpásmuhttet ht, oahpásmahttet ht; (gjøre ~ med (om mennesker), få til å bli ~ med mennesker) oahpástuhttet ht; (bli vel ~ med noe ved å se det ofte)tjalmájduvvat v
kjentfolk 1(kjensfolk) oahpes oahppás-; treffe ~ oahppásijt iejvvit; 2(folk som er lokalkjent på et sted) sijdaulmutja, bájkeulmutja; snakk med ~ før du går ut i ukjent terreng ságasta bájkeulmutjij åvddål diedjamijda vuolgá
kjentmann oahpes oahppás-; oahpestiddje
kjepphøy mihástahkes mihástahkká- attr. mihástahkes; være ~mihástallat l
kjepp soabbe pp, svihtja tj; (~ med forgreininger)suorek suoreg- attr. suoregis
kjerne (det indre) sisŋusj sisŋutj-
kjernedisiplin vuodosuorgge rg
kjernemelk vuodjommielkke lk
kjerneområde guovddaguovllo vl
kjernetekst guovdásj tæksta vts
kjernevirksomhet vuododoajmma jm*
kjerring áhkásj áhkátj-
kjerringrokk oassje (s'sj) ssj, oassjenjuohtso ts (s'sj) (equisetum)
kjerris (pulk) gieris gierris-
kjerr råhto d
kjertel ráksá vs
kjetteri vierreoahppa hp*
kjetter vierreåhpadiddje
kjetting tjehtik tjehtig-; (kjede av jern for å henge gryter over ilden med) rigge kk
kjevebein oaloldákte vt
kjeve oalol ållul-
kjevle tjievvil
kjevlev. tjievvildit
kjole vuolppo lp, tjåvllå vl
kjuke (hvit sopp på bjørk av fam. Polyporaceae, brukes til nåleputer) sváhppa hp; (på bjørk, av fam. Polyporaceaesom man får knusk (nivsak) av) tjádná n
kjæledegge jihpelij jihpelahá-
kjælegris jihpelij jihpelahá-
kjær 1(som en er glad i) gieres gærrás- attr. gieres; mine ~e muv gærrása;gieruk gierug- attr. gieruk; min ~e gierugam; min ~e venn ráddnamgieres -gærrás-; ~e søster oabbágieres -gærrás-; kjært barn mánnágieres -gærrás-; hør, mine ~e barn gullit, muv mánnágærrása; (som er mest ~ for en) gærrásamos gærrásabmus- attr. gærrásamos; (~ bror) vielljagieres -gærrás-, til mine ~e brødre vielljagærrásijda; iehttselis attr., pred.; hans ~e suv iehttselisá; (penge~) biednikgieres -gærrás-; (~ for noen) divras divrras- attr. divras, ájnas ájnnas-; 2(bli ~ i noen el. noe; med ill.) gierrot r; hun var blitt ~ i en gutt gierrum lij báhttjaj; (bli ~ i hverandre) gierudit
kjæreste (person) gieruk gierug-; ~n min gierugam; (~r innbyrdes) gierugattja; de er ~r såj libá gierugattja; (mannlig ~) irgge; (kvinnelig ~) moarsse
kjærlig gieres gærrás- attr. gieres; adv. gærrásit
kjærlighet gieresvuohta d; med varme og ~ liekkosvuodajn ja gieresvuodajn; love livslang ~ el. ~ for resten av livet iellemájge gieresvuodav jáhttet; uten ~ vádnagieres -gærrás- attr. -gieres, vádnagieresvuohta d
kjærlighetsløshet vádnagieresvuohta d
kjærlighetsløs vádnagieres -gærrás- attr. -gieres
kjød 1 oadtje ttj; ~ets lyst oattje hállo; (av ~, som har syndig natur) oadtjelasj ttj; (som lever etter ~et) oattjálasj ttj; 2(menneske) almasj almatj-; alt ~ er som gress almasj le degu rásse; 3(kropp) rumáj rubmah-; ha ikke omsorg for ~et allit rubmahis måråsta
kjødelig (av kjød, som har syndig natur) oadtjelasj ttj; (som har felles avstamning) oattjálasj ttj; min ~e bror muv oattjálasj viellja; (som lever etter kjødet el. sin syndige natur;som er full av kjødets lyster, ~ sinnet)oattjálasj ttj
kjøkken gievkan, durro r
kjøkkenkrok tjiehka g
kjøkkentøy lihte pl.
kjøl 1(på fartøy) gielas giellas-, mielgas mielggas-; bunntreet (=kjølen) i samisk slede mielgas mielggas-; (~en i fremre delen av en båt) biksa vs; skrå~ ráhke g; (med ~en el. bunnen opp)adv. gåbbmot, attr. gåmo; 2(høydedrag) gielas giellas-
kjøle (svale) gudjodit; en ~nde bris rådasj mij guodjot; (~ ned) tjoasskodit, tjåskudallat l; ~ ned matvarer biebmojt tjoasskodit; (~ ned litt, om mat slik at det kan spises) sjuosjmedahttet ht
kjølemiddel tjåskadis ss s
kjøler galmán
kjøleskap galmán, galmmaskáhppa hp
kjølevæske tjåskadis ss s
kjølig (om vær, fuktige klær) gujos gudjus- attr. gujos; (kjennes ~, om vær el. luft på kvelden) gujostit; (bli ~, kjennes ~ el. kaldt) tjåskijdit; (~ om vær) jievsos jæksus-; (~ vær, om sommeren)gállo l, gálos gállus- attr. gálos; (~ el. ~ vær om sommeren) goasos gåssus-; (~ vær, med kjølig vind i sommervarmen) goasso s; (sval el. ~ luft) gudjo j; (~ om vær, vår, sommer el. høst)joasso s, attr. joasos; (bli ~ere, bli ~ vær, om sommeren) goassot s; (bli ~ere, om vær på sommeren) goasodit; (bli ~, om sommeren) gálodit, gálostit; (~ vær, vår el. høst)galssja lsj; galsjas galssjas- attr. galsjas; (~ vår) galssjagidá; (klart ~ vær, adj. klart og ~)jielagis ss s; (aldeles klart ~ vær) diddnojielagis ss s; (klart, ~ og skyfritt vær) jieladahka g; (klarne opp og bli ~ere)jielagasstet st; (bli ~, om våren el. høsten) galssjot lsj; (bli ~ere, vår, høst) galsjedit; (bli ~, ikke bare om vær) joassot s; (bli (ubehagelig) kald el. ~ere; bli ~ere, om vær) jieksot vs; (føles ~ på kroppen, f.eks. når man har våte klær) jievsijdit; (~, lunken el. likegyldig) låjkås låjkkås- attr. låjkås; en ~ person låjkås ulmusj
kjølne (bli kaldere) tjåskijdit, tjoasskot sk, (svalne) gujostit; (~ el. svalne litt, om mat slik at det kan spises) sjuosjmedit
kjønnshår siehppa hp
kjønn sjiervve rv; av det eller det ~etsjervak sjervag- attr. sjervak; av han~åressjervak; av hun~ niŋŋelissjervak
kjønnslemlestelse sjiervvevahágahttem
kjønnslemlesting sjiervvevahágahttem
kjønnsmoden ållessjattuk -sjattug- attr. -sjattuk; ållessjervak -sjervag- attr. -sjervak
kjønnsorgan mannlig ~ buohtja tj; kvinnelig ~ tsinna (n'n) nn; ~er (hos dyr) guodtsaga
kjønnssykdom sjiervvedávdda vd
kjøp (drive ~ og salg) oastestit; (det å drive ~ og salg) oasestibme m; bil~ bijllaoasstem; bok~ girjjeoasstem
kjøpefest oasestimgillde ld
kjøpe oasstet st; ~ mat biebmojt oasstet; han kjøpte den ganske billig åstij dav riek álbet; de dro for å ~ mat mannin biebmojt oastátjit; (få noen til å ~) oastedit; (~ litt nå og da) åstatjit; (~ fri) lånestit; (bli kjøpt fri) lånestuvvat v; (noe å ~; det å ~) oastos oasstus-; (noe som er kjøpt) oassto attr., kjøpt brød oassto stummpa
kjøpepress oasstemnággo kk
kjøper oasste; ~ og selger oasste ja vuobdde
kjøpesenter oasesguovdásj -guovdátj-
kjøpesum oasstemhadde tt (brukes som heading i brev); hvor høy var ~men på huset? man ålov hæhttuji goades mákset?; betale hele ~men med en gang mákset gájkka avta bále
kjøpmann oasestiddje
kjør (strev) ratjáldahka g; et ~ fra morgen til kveld ratjáldahka idedis iehkedij; måneder med mest ~ ratjáldakmáno; (i ett ~ el. sett) avtatrajes adv.
kjørbar vuojedahtte; veien er ikke ~ rahte ij la vuojedahtte
kjørebane vuojádahka g
kjøreopplæring vuodjemåhpadus ss s
kjøreplan vuodjempládna n
kjørerein hiergge rg, vuojánhiergge rg; den sterkeste ~en valemus hiergge
kjører s. vuoddje
kjøretøy vuoján; ~ med to hjulguovtejuvlak -juvlag-; ~ med fire hjul nieljejuvlak -juvlag-
kjøre vuodjet j; (~ i hast el. som snarest) vuodjelit; (~ i vei el. av gårde, begynne å ~) vuoddját; (la ~, ha til å ~) vuojedit; (~nde) vuoje
kjøring vuodjem; to timers ~ guovte tijma vuodjem
kjøtt 1 bierggo rg; (røkt ~) suovasbierggo rg; (~ uten bein, beinfritt ~) stahkka hk, stahkkabierggo rg; (fast i kjøttet, om kjøtt når det er kokt) sávrre vr attr. sávres; (bli fast i ~et, om fisk, ~ ved tillaging) sávrrot vr; (~et på fisken) tsuohppa hp, guolletsuohppa hp; 2(mykt, saftrikt fruktvev, fruktkjøtt) vájmos vájmmus-; 3(~ hos menneske) oadtje ttj; et menneske av ~ og blod ulmusj oattjes ja varás
kjøttbein bierggodákte vt
kjøttbit bierggobiehkke hk, (~, skåret el. skavet)tsábos tsáhpus-
kjøttdeig bierggodájgge jg
kjøttetende bierggobårre (r'r)
kjøttgryte bierggorujtta jt
kjøttkake bierggogáhkko hk
kjøttkok bierggomáles -mállás-
kjøttkraft bierggoliebma m
kjøttkvern bierggogiernas -giernnas-
kjøttmeis buojddegattsak -gattsag- (PARUS MAJOR)
kjøttmiddag bierggomáles -mállás-
kjøttside (~en av et skinn) asse s, assebielle l,tsuodtsabielle l
kjøttstrimle (skåret el. skavet) tsábos tsáhpus-
kjøttstykke bierggobiehkke hk, (avskåret stykke av kjøtt)tjaskes tjasská-
kjøttsuppe bierggojupptsa pts
kjøttsår (åpent ~) njuosskaoadtje ttj; skade seg helt inntil kjøttet (ved fall)njuosskaoadtjáj jårråt
klabbe (om kramsnø) duberdit; (~ om ski) duhpárit; (~ el. feste seg) dåhpåt b, dåbadit
klabbeføre (om skiføre) duber duhpár-; (lettere ~) dæhpádahka g; (snøklabb el. ~) dåbådahka g
klaff (på ryggsekk) vuossagáblle bl (s's), gáblle bl
klage 1(gi utrykk for misnøye, ~ over noe) luodjot j, ~t over å ha vondt i magen luojoj tjåjvijn; (~, ~ over, én gang) luojádit; (~, små~) luojitjit, hva ~r du over majna luojitja; (få til ~) luojodit; (~ nå og da over noe som plager en) luotsitjit; (~ på, ~ over) huddit, ~r over ungene mánáj huddiji; (~ over, uroe seg, bekymre seg) hudjat j, hudjalit; (syte, ~, om barn) smággat kk; (uten å ~) luojok; 2(inngi klage) gujddit jd;(være misfornøyd med noe(n) gujddit;~t (sladret) til de andregujddij dåjda nuppijda; ~ til Kongen gujddit Gånågissaj;(~ på, anklage) guoddalit
klage luodjom, gujddim, gujddimus ss s; skriftlig ~ tjálalasj gujddimus; inngi ~ gujddit, lájttet jt
klagemål gujddimus ss s; gujda gujddag-; (misnøye) gujdalvis ss s; han/hun kom med ~ gujddagijn bådij
klagende ármes attr., ármetadv.
klagenemd gujddimnammadus ss s
klagerett gujddimriektá, rievtesvuohta gujddit
klagerop luodjomtjuorvas -tjuorvvas-
klagesak gujddimássje (s'sj) ssj
Klagesangene (bok i Det gamle testamente) Luodjomlávludisá
klagesang luodjomlávludis ss s, ármme rm
klakk (fiskemed) made
klamp (~ om foten) fámmba mb
klander lájtto jt; (noe å klandre) lájtos lájttus-; (~ gjentatte ggr.) lájttalibme m
klanderverdig attr. lájtos, lájttalahtte, lájtedahtte
klandre lájttet jt; (~ fl.ggr. el. hverandre) lájttalit; jeg vil ikke ~ noen iv mån sidá avtak lájttalit el. lájttet; (~s) lájteduvvat v; (~nde) lájttális attr., pred.; adv. lájttálisát, snakke ~nde lájttálisát hållat
klang (av instrument) tjuojos tjuodjus-; (~ av f.eks. bjelle) skilájdibme m, skádnja nj
klangfull (om stemme, lyd) tjuodjal attr. tjuodjalis
klappakake gáhkko hk
klappe (slå, ~ til) dåsskålit; (~ sammen) sloahkkat hk; (~ sammen, om felle) báhttsat hts; (~ med hand el. en flat gjenstand o.l.) spiedtjit, (fl.ggr.) spædtjot ttj, spettjudit, ~ med hendene giedaj spædtjot, han ~t seg på bakenbadáv spettjudij; (~ til med noe)bænntsalit, (fl.ggr.) bænntsádallat l
klar 1(strålende, blank), (om vær, sol, måne etc.) sjerrat sjerrad- attr. sjierris; den ~e morgenstjerne sjierris guovsojnásste;adv. sjerradit, sjerrusit; se ~t og tydelig (om sikt) sjerrusit vuojnnet; (som lyser bra, om lampe)bájttel attr. bájttelis; (blendende ~) girkes girkkás- attr. girkes; adv. girkkásit; 2(skarp, tydelig) tjielgas tjielggas- attr. tjielgga, tjielgos tjielggus- attr. tjielgos; være klar i toppen liehket tjielgos; adv. tjielgga, tjielggasit, tsuojggusit; sette en ~ grense biedjat tjielgga rájáv;~t framstilt tjielggasit gåvvidum; (gjøre ~) tjielgadit; (bli klar el. klarere) tjielggat lg; (~ere) tjielggasabbo pp attr. tjielggasap; adv.tjielggasappot; (~est) tjielggasamos tjielggasabmus- attr. tjielggasamos; adv. tjielggasabmusijt; (~ og tydelig el. klangfull, om lyd, stemme) tjuodjal attr. tjuodjalis; (~, tydelig, om stemme, lyd) jienalis; adv.(~, tydelig, om stemme, lyd) jiednasit; det hørtes så ~t jiednasit gulluj; snakke ~t og tydelig jiednasit hållat; (om farge, skarp) tsahkkat tsahkkad- attr. tsahkkis; 3(ferdig, i stand) rejdas; gergas gærggas- attr. gergas; gárves gárvvás- attr. gárves; vi er ~ til å dra mij lip gærggasa vuolgátjit; være ~ liehket gárves, rejdas, være ~ til å dra liehket rejdas vuolgátjit, hastig gjøre seg ~ (for å dra) russalit;~ til bruk gárves adnuj, alt er klappet og ~t gájkka l rejdas; 4 (tydelig, innlysende); (bli ~ over noe, bli var) ielvvet lv*(1.p.sg.pres. ælváv); (plutselig bli ~ over el. komme på noe) huomahit el. huomáhit; (være ~ over) diehtet d; jeg er klar over det diedáv mån dav; (få ~t for seg) buojkkát; (~t el. selvfølgelig) diehttelis
klare (makte, greie) nahkat g, ~r du å løfte sekken nagá vuossav låggŋit; makte el. greie med noe el. noen nagádit, e~r du med sekken, dvs. å bære dennagáda vuossajn; (være i stand til å .., orke, makte) viedjet j*; ~ å våke viedjet gåhtset; (evne, formå) ájmmudit; hvordan ~ å skape nye arbeidsplasser? gåktu ájmmudit ådå barggosajijt ásadit?; (mestre) messat s; hvordan klarte han å seile gåktus mæssá bårjåstit; han kjemper med tårene gadnjalij mæssá; (~ seg, holde ut, stå (det) over) rijbbat jb, rijbadit; (~ seg, berge seg) bierggit, rijbbat jb, så at man ~r seg over vinteren vaj dálvev bierggi; (~ seg, gjennom noe) tjadádit; (~ el. kunne dy seg) mássjat sj; jeg klarte ikke å dy meg, jeg måtte kikke ittjiv másja, hæhttujiv guovlastit; (gjøre klar) tjielgadit; (beherske) buktet vt
klargjøre (gjøre klar til bruk) gárvedit; (klargjort) gárves gárvvás- attr. gárves; (ferdig) gergas gærggas- attr. gergas; gærgos gærggus- pred.; (gjøre klarere) tjielgastuhttet ht; ~ situasjonen tjielgastuhttet dilev; (få til å begripe)buojkkádit
klarhet tjuovggadis ss s; komme til ~ tjielggat lg; arbeide seg fram til ~ barggat desik ássje tjielggá; få ~ i noe tjielggat lg, tjoavddet vd
klarinett klarinæhtta ht*
klarlegge tjielgadit tr.; (bli klarlagt) tjielggat lg
klarne 1(bli klar(ere), tydeligere) tjielggat lg intr.; synet ~t tjalme tjielggin; (~ så smått) tjielgadit; (~ i hodet)jierijdit intr.; jierridit (r'r) tr.;(~, få en innskytelse) guojedit intr.; brygget må stå og ~ låsjkos hæhttu tjielggat; ~ hjernen åjvijt jierridit; det ~t opp i hodet ulmusj jierijdij; få en innskytelse, få inn i hodetoajvváj guojedit; 2(om vær); ~ opp sjierrit (r'r); ~ opp litt sjierristit (r'r); ~ opp og bli oppholdsvær viertostit; ~ opp og bli kjøligere jielagasstet st
klarsynt tjalmmis; (~ el. med klar forståelse av noe)tjielgas tjielggas- attr. tjielgga; (bli ~) tjalmájduvvat v; (få til å bli ~) tjalmájduhttet ht; (mere ~) tjalmmisabbo pp attr. tjalmmisap
klarvær (~ med klar sikt, skyfri himmel) sjærádahka g; (kjølig, klart vær) jielagis ss s; (aldeles klart kjølig vær, stjerneklart vær) diddnojielagis ss s
klarøyd tjalmmis
klase duhppo hp, dihppo hp
klasseavis klássaavijssa js (s's)
klassekamerat skåvllåráddna dn
klasse klássa (s's) ss
klasserom klássaladnja nj (s's)
klassestyrer klássajådediddje (s's)
klassetur klássamanno n (s's)
klatre (~ opp på noe, stol, tak o.l.) guohtsat ts; (~ opp og ned, drive å ~)guotsadit; ungene ~r på taket máná dæhkon guotsadi; (~ med tau el. klatreutstyr) goarŋŋot rŋ; edderkoppen ~r hievnne goarŋŋu; (~ oppover en (bratt) stigning) goarrit (r'r); (~ i ulendt og bratt terreng, ~ på alle fire) gibttsot bts; geita ~r opp det bratte og ulendte terrenget gájttsa gibttsu dav rádes smiltjev; på klatretur gibttsomin
klatrende gibttse
klatrer s. gibttse
klatring gibttsom, goarŋŋom; fjell~ várregibttsom
klauvdyr guoberjudos -juhtus-
klauv guober guohper-
klauvsplitt guobersárre r
klave (for husdyr) sláhpá b; band til ~ hærvol hærvvul-
klaveband (vanligvis av lær el. skinn) hærvol hærvvul-
kle 1(~ på seg) gárvvunit; begynne å ~ på seg gárvvunahtjat tj, gárvvunahttját; (~ på seg fort) gárvvunasstet st; (bli ~dd) gárvoduvvat; (~ opp noen) bivtastit; fø og ~ en stor ungeflokk biebbmat ja bivtastit mánnávegav; (~ el. ta på seg, kofte, støvler osv.) tjágŋat ŋ +ill., (fort, i hast) tjágŋalit +ill.; ~ på seg kofta gápptáj tjágŋat; (~ på, ta på noe, prøve klær) tjáŋadit;(~ på noen)gárvodit, de ~dde på ham kofta gárvodin gápptáj; (~ av seg klær, sko) nuollat l tr.,nuoladit intr.;(~ av seg naken)rihtsadit; (~ av, gjøre naken) rihtsudit; (~ seg om) målsudit; (det å ~ seg om) målsudibme m; (~ seg om i all hast) målsudasstet st; (~ seg posete) skubmadit; 2(~, dekke) loavddet vd; 3(passe) hiehpat b; denne ~r deg godt dát hiehpá dunji buoragit
klebe (sette seg fast) dehpudit, (~ seg fast i noe)dædnjot j +ill., (~ noe fast)dædnjodit
kleberstein vuodjagiergge rg
klede 1(tøystykk, duk) lijnne jn; 2(filtlignende ulltøy) ruvdda vd
klegg skåttak skåttag- (av fam.Tabanidae); (~, ku~) slávttjá vtj (Tabanus)
klem buorrenierra r
klemme (med hele hånden) tjábrrit, (fl.ggr.) tjábrrot br; (~ fingre i dør) sliemmit (m'm); (~ ut) båhtjet tj, (~ ut, hastig el. litt) båtjestit; (~ el. trykke sammen)diebttjit; (~ el. stramme) råtjestit, (komme i ~) basstasit, (~ el. presse, om f.eks. en ring som ~r fingeren) båhtjet tj
klemme s. (redskap for å ta fast el. holde fast noe) bassta st
klemte (om en liten bjelle) skillat l
klenge (seg innpå) girmmodit
klengenavn nabdasnamma m
klenodium árvvogávnne vn
klepp (høtt) sliehppi hp
klepp (mat) gámssa ms
klesbanker tsábmadahka g
klesbutikk bivtasoases -oassás-
klesbytte målsudis ss s; ta nå med deg ~ (ekstra klær) vállduda målsudisájt maŋen
klesdrakt bivtas biktas-, gárvvo rv
klesfille rimsso ms, bivtasslimbar -slimmbar-; gå i klesfiller rimsoj vádtset
klesforretning bivtasoases -oassás-
kleshenger bivtasgatsun
klesklype bivtastsibrun
klesmote bivtasmåvttå vt
klesplagg bivtas biktas-; (~ som holder en varm) bivvambivtas -biktas-; (~ som er fillete) rimssobivtas -biktas-
klesskap bivtasskáhppa hp
klestørk bivtasgåjkko jk
klesvask bivtasbasos -bassus-
klikke (en gang) tsilkedit, tsivkedit; (fl.ggr.) tsilkadit, tsivkadit; driv ikke å ~ med geværet ale birssujn tsilkada; (~ på, trykke på en tast) dieddelit, dæddalit
klima dálkádahka g
klimaendring dálkádakrievddam
klimagass dálkádakgássa (s's) ss; redusere utslippene av ~ dálkádakgássaj luojttalimev binnedit
klimaks klimáksa
klimatrussel dálkádakájtto jt, dálkádakájttem
klimavariasjon dálkádakmålssusibme m
kline (utover)dærodit; (~ noe fast) dædnjodit
klinge (~, om en liten bjelle)skillat l; (om en større bjelle) skállat l, (fl.ggr.) skálajdit, skilájdit; (få til å ~, la ~) skálajdahttet ht, skilájdahttet ht; (~ med gjennomtrengende lyd) skádnjat nj; (ringe) skuollat l, skuolkkat lk (fl.ggr.) skuoladit, skuolkadit; (lyde) tjuodjat j, tjuojadit
klingende skálajdiddje, skádnja nj; ~ bjelle skálajdiddje biello; ~ liten bjelle skilájdiddje divgga
klinikk klinihkka hk
klipp (~t stykke av noe) beskustahka g, beskudis ss s; (~ing) vajos vadjus-; (~t stykke av guolggaduodje) jievdda vd
klippes. bákte vt; (utoverhengende ~) goabrrebákte vt, goarvvebákte vt
klippev. biesskedit; (la seg ~, få til å ~) biesskedahttet ht; ~ neglene gattsajt biesskedit; ~ håret (få håret klipt) vuoptajt biesskedahttet; har du vært og klipt deg? le gus årrum biesskedahttemin?; (~ av el. ut) bieskestit;(~ til etter mønster, om tøy) vadjat j
klippfisk gåjkkesállteguolle l
klirre skuollat l; (fl.ggr.) skuoladit
klisse njoarvvit; bli ~t njoarvvot rv
klistre (~ seg fast i noe)dædnjot j +ill.; (~ noe fast) dædnjodit
klo (på seil) urggo rg
klo gadtsa tts; med nebb og klør bánij gattsaj; slå ~a i, sette klørne i tjuolastit
klok 1(forstandig) jiermmá attr. jiermmás; jiermálasj ttj; en tro og ~ tjener åskåldis ja jiermmás dievnár; (den kloke) jiermmá; de ~es klokskap jiermmáj jiermme; adv. jiermmát, jiermálattjat; svare ~t jiermmát vásstedit; (bli ~) jiermmat rm; (~est) jiermmámus ss s; 2(vis) vijses vijssás- attr. vijses; hun var et ~t menneske sån lij vijses ulmusj; (gi skinn av å være vis el. ~) vijsástallat l el. vijsudallat l; (bli ~ el. ~ere) vijssot js; 3(normal, vel bevart i forstand) jæros jerrus- attr. jæros; han er ikke riktig ~ sån ij la rat jæros
kloking vijsuk vijsug-, vijses ulmusj
klokke kloahkko hk, kloahkka hk*; (om tid, klokkeslett) gallen; hvor mye er klokka? gallen la kloahkko?; hva var klokka da du la deg? gallen oaddáji?
klokker klåhkkår
klokkeslett (bestemt tidspunkt) mierredum ájgge jg; komme på ~et boahtet mierredum ájggáj; ved hvilket ~ møtes vi? gallen æjvvalip?; til hvilket ~ våkte dere galláj gåtsijda
klokskap (visdom) vijsesvuohta d, vijssudahka g; mot og ~ jálosvuohta ja vijsesvuohta; (forstand) jiermme rm; de klokes ~ vil jeg gjøre til intet jiermmáj jiermev dåssjidav
klopp (kavlebru) dielle l
klore 1 ruohkastit, ruohkkat hk tr.; bite og ~ gássket ja ruohkkat; 2(skrive) sinntsit
klosset boalbbe lb attr. boalbes, (stiv og ~) doaŋŋge ŋg attr. doaŋges; (tjukk og klumpet) bultjas bulltjas- attr. bultjas; (~ person) boalbbe lb, doaŋŋge ŋg; (en tjukk og ~ person)bulltje ltj; adv. boalbbot
klossmajor boalbbe lb
kloss tjulkko lk, kloassa (s's) ss*
klovn kloavnna vn
klubb (blod~) gámssa ms
klubbe (slå med en ~, ~ ihjel) slubbit
klubbe slubbo pp, sluppuk sluppug-
klukke (om tiur) tsållat l (3.p.sg. tsoallá)
klump (utstående ~, kul) tjåssne sn; (sammenfiltret ~ av noe) doahkke hk; (~ av snø, is o.l) tjahke g; (~ el. stykke som hakkes løs fra noe) tjuokkár tjuoggár-; (rundformet ~, snøball o.l.)tjajdas tjajddas-; (tjukk snø- el isklump på gjenstand) bulltje tj; (~et, også om person) bultjas bulltjas- attr. bultjas
klumpe (~ seg, om mel, gryn etc.) dåhkkot hk; (~ seg, tørke og hardne, om blod) ruosstot st
klusil klusijlla jl
klut lurvvo rv
klynge (tett ~ av folk) giemsse ms; (danne en ~, ~ seg sammen)gæmssárasstet st
klynke (om valp el. misfornøyd menneske) njimmat m
klynke njissat s, siejnnat jn; (om hund) njihkot g; (om menneske) fuojkket jk, fuojkadit
klype v. tsibrrit, (fl.ggr.) tsibrrot br; noe å ~ med tsibrun
klær biktasa; varme ~ bivvambiktasa; uten ~ biktasahtá pred.; plagg el. ~ som er lappet duogŋasbivtas -biktas-; (fillete el. istykkerrevne ~) rimso; (ekstra ~) lijggebiktasa; (ta på seg ~ne) gárvvunit; (ta av seg ~ne) nuoladit; (sørge for ~, skaffe ~ til veie) bivtastit; vise fram ~ biktasij váttsedit; vise seg i fine ~tjævlástallat l; kaste ~ne rihtsadit; prøve ~ tjáŋadit
kløe sagŋedibme m, saŋásj saŋátj-; (skabb) duvres duvrrás-
kløft ávttje vtj, gievttse vts, (i berG) skurttjo rtj, bákteskurttjo rtj; smal ~ med bratte vegger gårsså rs
klø intr. sagŋedit, duvrestit; tr. (~, én gang) ruohkastit, (fl.ggr.) ruohkkat hk; (~ el. ~ seg, litt lett) ruohkadit
kløne (klosset person) boalbbe lb; (ukyndig) tjuorbbe rb, tjuorbák tjuorbág-; (~ i å arbeide med hendene) giedadibme m
klønet(e) (klosset) boalbbe lb attr. boalbes; (ukyndig) tjuorbbe rb attr. tjuorbes; tjuorbák tjuorbág- attr. tjuorbák; adv. boalbbot, tjuorbet; (~ når det gjelder å arbeide med hendene) giedadibme m attr. giedadis
klønev. (te seg klossete) boalbbulit
kløvdyr noadejudos -juhtus-
kløve (transportere på hest el. reinokse) guottedit
kløvekiste gijssá js
kløvesadel den ene halvdelen av en kløvesadel svahka g
kløvje noadodit
kløvrein noadehiergge rg
kløvsadel svagá pl.
kløyve luoddot tt, spálkkot lk; ~ ved muorajt luoddot; (~ en gjenstand el. en gang) luoddit; (~ fort, som snarest) luoddolit; (~ margbein, vedkubbe)tjiesskat sk; (strimle) sárrat r; (~ tæger) labddet bd; (~s, bli kløyvd) tjiesskasit; (~s på langs) luottanit; (strimles) sárrasit
kløyv sárre r; (noe som er kløyvd)sárak sárag- attr. sárak; tre som er kløyvd av lynetsárak muorra; adv.sárrot (r'r)
klåfingret (være ~)goahpedit
knagg vagge kk
knake ruohtjat tj
knakke (på døra etc.) goalkkalit
knall (smell) bávkedibme m, bávkanis ss s; (gå av med et ~) bávkedit; (slå med et ~ så det smeller) båŋŋkåt ŋk; fl.ggr. båŋkodit
knalle (smelle) bávkedit; skuddet smalt skoahtta bávkedij; (fl.ggr.) bávkkot vk, bávkodit; (få til å ~) bávkodit; (~ en ned, skyte; slå med et knall så det smeller) båŋŋkåt ŋk, (fl.ggr.) båŋkodit
kna nuoddittr.; ~ deigen dájgev nuoddit; (støte) njuvddet vd; (noe som man ~r el. knuser noe med, støter) njuvdán
knapp (snau); det var knapt om mat binná lij biebmojs; det var knapt om plassen náhkkes lij; (mangelfull) vádne n; vánes vádnás- attr. vánes el. vádna; adv. vánet; klippe noe for knapt (snaut) birtsutjij biesskedit; (bare så vidt) jurra, rat; vi torde knapt snakke jurra de duostajma sáhkadit; knapt se noe, se noe så vidt hiejvev vuojnnet
knapp boallo l
knappe 1(feste med knapper) boalodit; 2(forminske)tr. vánedit, binnedit; ~ av på maten biebmov vánedit
knapphet vánesvuohta d; vádne n ; ~ på mat biebmojs vádne; ~ på penger biednikvádne n
knapphull boallorájgge jg
knappnål rievnnanállo l
knapt se knapp
knas (i ~) tsuovkas adv.; den gikk i ~ manáj tsuovkas
knase (når man går på tynn is) smierrat r
knaske tsiehpat b; (~ litt) tsiebastit
kne buolvva lv; (bøye ~ for) buolvvedit
knefall buolvvedibme m; (gjøre ~) buolvvedit, buolvatjij nali luojttádit
knegge snjihtjot tj; hesten ~r hæssta snjihtju; (~, en gang) snjitjádit; (en gang el. plutselig, utstøte en latterlignende ~) nåskedit, (fl.ggr. el støtvis) nåskådit
knehase fieŋŋge ŋg
knekkand suojnneriktja vtj (anas querquedula)
knekkebrød garralájbbe jb
knekke doadjet j; (~ fl.ggr. el. fl.ting)dådjalit; (~s) doaddjut, smiessjkat sjk; (~ (av) en trestamme, om stormen) mårddet rd;(knuses) tsuovkkanit; (ta ~n på) oajttet jt; (bli tatt ~n på) oajtádallat l
knele buolvvedit; buolvatjij nali luojttádit
kneledd buolvvaladás -lahtas-
knep juodna n; politisk ~ politihkalasj juodna; (bruke list og ~)juonaldit
knepp (av klauv el. hov) lehtsa ts
kneppe (smelle, om hov el. klauv) lehtsat ts; (knappe igjen) boalodit; (folde) náhpodit, ruohkodit; (~t, om hender) náhpo giedaj, adv. náhppot
knepre (om klauv el. hov) lehtsat ts
knesene (bakre ~) fieŋŋge ŋg
kneskål buolvvatjuhttá ht, buolvvalåhkke hk, (~ hos dyr) tjievtjastjuhttá ht
knipen sájgge jg attr. sájges; (bli ~) sájggot jg
knipe s. gártjesvuohta d, gártjes gárttjas- (vanl. i ill.); vuorrádis ss s, vuorrádisvuohta d; (økonomisk ~) ruhtavuorrádisvuohta d; (komme i vanskelighet el. ~)vuorrástuvvat v, gárttjásij boahtet; (komme i ~) basstasit
knipetang ruovddebassta st
knipe v. tsibrrit, (fl.ggr.) tsibrrot br; (~ igjen øynene) tsápptsit; (som er knepet igjen, om øyne) tsáptso attr.; (knepet igjen, om øyne) tsápptsot adv.
knippe gihppo hp; (med fisk) giemar giebmar-, giebmaris ss s; (to sammenbundne ~r av sennegress) bilggá lg; (kornband) gårnnebilggá lg; duhppo hp, dihppo hp; gimmpo mp, sváhttjo htj; nøkkel~ tjåvdagimmpo; (~ med sysaker som bæres hengende ved beltet, ofte i form av en rund plate) guottáldahka g
knippe v. gimmpit, (fisk) giemardit, bilggit; (~ el. flette sammen sennegress til en bilggá) bilggit
knirke (om dør, hengsel) gitjárdit, (få til å ~) gitjárdahttet ht; (knake) ruohtjat tj; (~ under skoene, føttene når en går på snø i kulde)tjårgadit; (~, f.eks. om staven når man går på snø i kulde) skoarkkat rk; (~ når man går på kramsnø) smierrat r
knirking gitjárdahttem
knitre (om papir, tørt skinn etc.) råhpat b (3.p.sg.pres. roahpá); (om ild, kull, ved) ruossot s; (om ild) snjirrat r
kniv nijbbe jb; (bord~) jåŋŋgå ŋg; (tynn vass ~, barber~ o.l.) vajolnijbbe jb; skjære med tynn vass ~ vajoldit; (krumkniv, ~ til bruk for avliving av dyr med nakkestikk) nisskimnijbbe jb; (fremre bøyd del på kniv)tjibma m
knivrygg tjårro r; sjimer sjibmár-
knivskaft nijbenahta d
knivslire dåhppå hp; knivslira er for trang dåhppå le ilá rákkes; løsne fra knivslira tjavllat vl; kniven løsner fra sliranijbbe tjavllá
knoge gihtjat tj
knokkel dákte vt
knok tjuhttá ht, (i fot- el. handledd) tjuvlle vl, (på finger) tjihtte ht
knoll (oppsvulmet rot- el. stengeldel med opplagsnæring, brukt under vårknipa) riehppe hp; samle ~ riehppit
knopp (~ på løvtrær, blomst) urbbe rb; (sette el. skyte ~er) urbbat rb; (springe ut om ~) luorkijdit; ~ene holder på å springe uturbe le luorkijdime; (~ på bjørk) durkum; bjørkeløvet spretterdurkum luorkijt; (blomster~en på kvanne før den er utsprunget) nubák nubág-; (~ på blad, spesielt på kvanne, angelica-urten) biellne ln; (sette el. skyte ~er,skyte skudd) urbbat rb
knoppe (sette el. skyte ~er) urbbat rb
knoppskyting urbbam
knoppsvane boallosnjuktja vtj (cygnus olor)
knort (utvekst på tre) tjihtte ht
knote (~ på et fremmed språk) sjålbbit, sjålbåstit
knot sjålbbe lb
knott muoger muohker- (av familien simuliidae)
knudret råsjmak råsjmag- attr. råsjmagis; (kruset) bárvak bárvag- attr. bárvak el. bárvagis
knuffe (en gang) nårddådit; hun ~t meg i søla nårddådij muv sládduj; (fl.ggr.) nårddåt; (fl.ggr. el. til hverandre) nårdådit; (~ litt borti) næjkkalit, (fl.ggr.) næjkodit
knuge (presse på) nårråt r; (fl.ggr., til stadighet) nåråldit
knupse (mot hverandre el. gang på gang) snihpodit
knurre (om hund, når den reiser bust) harrat r; hunden ~r bena harrá; murrat r (svakere ennharrat); murkestit; uten å ~ murkestahtek; njimmurit, (~ til stadighet) njimmuraddat tt; (uten å ~) njimmurahtek
knurring (mishag) murkestibme m
knuse (én gang) smållit (l'l); ~ vinduet vinndegav smållit; (fl.ggr.) smållot l; (~, slå i biter, fl.ting el. fl.ggr.) småludit; spedjat j; de knuste vinduene småludin vinndegijt; (~s, bli knust) smållånit, spæddjut; (én gang) tsuovkkit; (fl.ggr.) tsuovkkot vk, (fl. ting el. gang på gang) tsuovkodit; (~s) tsuovkkanit; (ta knekken på) oajttet jt; (kverne) jåråldit, jårådit; (~ i f.eks. en morter) njuvddet vd; (noe som man knar el. ~r noe med, støter) njuvdán
knusing tsuovkkanibme m
knusk (tørket, brennbar sopp) nivsak nivsag-
knusktørr jaŋás jagŋasa attr. jagŋa
knust tsuovkkot, tsuovkas adv.
knutepunkt guovdásj guovdátj-
knute tjuolmma lm; (slå en ~) tjuolmadit; (~ med løkke, går opp når man drar i den frie enden) snurtto rt; (lage en ~ med løkke) snurttit
knysk (mest i nekt. uttrykk) njuvkedit,du må ikke gi et ~ fra deg alluda val njuvkedu
knyte (slå knute) tjuolmadit; intr. (~ seg) tjuolmadit; (fl.ggr.) tjuolmadallat l; (~ seg, av seg selv) tjuolmmasit; (binde) tjadnat n; (midlertidig) tjanástit; (fort) tjadnalit; (~s) tjanáduvvat v
knytte buduk budug-; skurppo rp
knytte tjadnat n; (fort) tjanástit; (~s, bli knyttet) tjanáduvvat v; tjuolmadit; (slå en knute) tjuolmadit; (~ seg, av seg selv) tjuolmmasit; (~ neven) tjårmmit; (~ sammen, gjøre til ett) avtastahttet ht; (~s sammen, forenes) aktánit; (som er svært ~t til noe el. noen) -gis; som er svært ~t til sin far áhtjegis; som er svært ~t til sin mor iednegis; som er svært knyttet til heimen sijdagis
knyttneve tjårmmå rm
koagulere giellot l
kobbe jæbmá (Phoca vitulina)
kobber guohpár
koble 1(binde sammen) sjoappkat pk*, sjoapptjat ptj*, sjåpkadit, sjåptjadit; koplet sjåpkadum; ~s sjåpkaduvvat v; ~s opp mot tjanáduvvat v, sjåpkaduvvat v; 2(hvile); ~ av vuojŋadallat l; ~ av psykisk åjvijt jierridit
kobling sjåpkadibme m, sjåptjadibme m; tjanástahka g
kode kåvddå vd; stillings~ virggekåvddå
kogger (pil~) sloahpo b
kok (porsjon som ~es) málesnárre r; vi fikk fisk til et ~ oattjojma málesnárev guolijs
koke 1(om væske, stoff) intr. duolldat; kaffen ~r káffa duolldá; eggene ~r måne duolldi; (begynne å ~) duolldát, duolldagoahtet d; (~ kraftig) råhtjat tj (3.p.sg.pres. roahtjá); (~ og boble) råtjadit; (la ~ og boble) råtjadahttet ht;2(få til å ~) tr. vuossjat (s'sj) ssj; tr. duolldádit; (~ en lengre stund)tr. duoldadit; ~ i fem minutter duoldadit vihtta minuhta;~ egg månijt vuossjat; kokte poteter vuossjadum beruna; (gi et oppkok) doalkkalit; (ferdigkokt el. tilstrekkelig kokt) gimes gibmas- attr. gibma; 3(~ mat, lage middag)málestit; ~ fisk guolijt málestit; begynne å ~ mat málestahtjat tj; (holde på å ~, ~ over tid) málástallat l; (~ over) bådestit, båhtåsit; (~nde, noe som ~r) duollde; ~nde vann duolldetjáhtje tj; (~ kaffe) káffit (f'f); (~ kaffe, fl.ggr. el. over tid) káffidit (f'f); (~ suppe) jupptsit el. jubttsit; (~ grøt) ráktsit; (~ noe for mye, (i) sund)tr. nalkkit; (forvelle) gilestit; (bli for mye kokt, om kjøtt) nalkijdit; (bli kokt el. ferdigkokt) gibmanit; (~ buljong av tang, fiskehoder o.l. til fór el. matauke for husdyr i vårknipa) liebbmit; (~ fast i bunnen av et kokekar, om melk etc.) vavddat vd
kokebok biebbmogirjje rj
kokefisk málesguolle l
kokekar rujtta jt, málestimlihtte ht
kokesjokolade biebbmosjokoláda
kokheit (svært varm) báhkas báhkkas- attr. báhkka;(som er på kokepunktet) duollde; ~ vann báhkka tjáhtje, (kokende vann) duolldetjáhtje tj
kokk koahkka hk*, málestiddje
kokning máles mállás-, málesnárre r
kolasamisk guoládaksámegiella l
kolesterol kolesteråvllå vl
kolle (som er skogløs på toppen) buovdda vd; (skogkledd ~) gåbbå pp; (rund fjelltopp som stikker opp i et ellers jevnt landskap) jiertta rt; (fjell~) noallta lt*
kollega (yrkes~) virggeguojmme jm; (fagfelle) fáhkaguojmme jm
kollektiv aktisasj ttj
kollekt tjoahkkim, kollækta vt*; ~bønn tjoahkkimråhkålvis; takke~ gijtulviskollækta
kollidere vuodjet nubbe nuppe vuosstij; kolliderit
kollisjon kollisjåvnnå vn
kollisjon kollisjåvnnå vn; ~ mellom ulike syn vuojno ma li vuosstálakkoj
kolon gærddotjuogga kk
koloni kolonija
kolonne gárges gárggá-; bilene kjørte i ~ over fjellet bijla vuodjin gárggán vare badjel
kolonnekjøring gárgesvuodjem
kolossal attr. alvos;ájmodibme m attr. ájmodis
kols kålsså ls
kombinasjon kombinasjåvnnå vn
kombinasjonsnæring tjoahkkeæládus ss s
kombinere (forene) aktidit, kombinerit
komedie komedija
komet siejbbenásste st, tjålånnásste st el. tjuolunnásste st
komfortabel álkke attr. álkkes; vuogas vuohkas- attr. vuogas; adv. álkket, álkkesláhkáj, vuohkasit
kommagband vuotta vuoddag-; (kvinne~) suolluga;(kvinne~ med tre ulike fargefelt)tsavága; (kvinne~ med skråmønster) vinjokvuoddaga; (manns~)snjierága pl.; (tilstand når ~ er løst knyttet omkring ankelen) loabádahka g; (gå med ~ som er løst knyttet omkring ankelen) låbadit; (flamme ~) låhtåt d
kommag gáma gábmag-; (vanntette sommerkommag) tjátjek tjátjeg-; (ta på seg ~er) gámadit; (uten ~er) gábmagahtá
kommagskaft (bakstykket) ruojas ruodjas-
kommagtupp gámanjunnje nj
komma tsiehkes tsæhkká-
komme (det å komme, ankomst) boahtem; beskrive vekkelsens ~ gåvådit gåhttsåma boahtemav
komme boahtet d, (den ene etter den andre el. om flere) båhtalit; underveis boahtemin; (begynne å ~) boahtegoahtet d; (~ tilbake) máhttsat hts intr.; (en el. noe som ~r) boahtte; (~ fram til en plass, et mål) jåvsådit intr.; da de kom til Trondheim gå Roandemij jåvsådin; da de (to) kom dit gå dåhku jåvsådijga; nyheten kom ham for øre sáhka sunji jåvsådij; (~ bort) láhpput, (om flere el. den ene etter den andre) láhppudit; (~, om følelser, tanker) badjánit; (~ el. råke ut for noe f.eks. skrømt)boahttut, (~ el. råke ut for noe) boadádallat l +ill., vi kom ut for dårlig vær dálkkáj boadádalájma; (noe som ~r over en; henrykkelse, ånd o.l.) almajs gahttjat; (~ ut for noe, f.eks. sykdom) åttjudallat l; (~ el. være inne, om tid, stund) ållånit; stunden er ~t ájgge l ållånam; (~ ut f.eks. om en bok) ilmmat lm, almoduvvat v; (~ opp (til overflaten); ~ opp, fram i dagen) badjunit; (~ for seint) maŋedit; (~ i vei el. bort) bessat s;jeg kom meg i vei bessiv vuolgget; (~ igjen,om sykdom) gærddot rd; (~ med) buktet vt; hun kom med kaffe til meg buvtij munji káfav; (~ med, fl.ggr. el. den ene etter den andre) buktalit; (~ på) mujttát; (~ på, plutselig huske)huomahit el. huomáhit;(~ på, ense) dárámahttet ht; jeg kom ikke på å ta den med meg ittjiv dárámahte dav válldet; (~ fram til) gávnnat vn, gávnadit; (~ (seg) opp) badjánit; (~ (seg) opp, om flere el. den ene etter den andre) badjánaddat; (la noe ~ (over) giesadit; (gjennom omstendigheter ~ dit man ikke hadde tenkt seg) virddut intr.; (~, bli i sinnsstemning) sjaddat tt; (~ an på) gatjálvis +spørrepron. gåktu, mij, majt o.l.; det ~r an på hvordan det blir gatjálvis gåktu sjaddá; det ~r ikke an på hva en vil ij le gatjálvis majt sihtá
kommende boahtte, tjuodtjelij; ~ år boahtte jage; ~ uke tjuodtjelij vahko; ~ måne tjuodtjelij máno
kommentar moalgedibme m, kommentárra r; (uttalelse) javllamus ss s
kommentere moalgget lg, moalgedit; det er ingen som ~r noe ij aktak moalgeda majdik; (si noe, brukt mest i nektende form) tsuvkket vk, si ikke et ord alluda val tsuvkku majdik; (en gang, vanligvis brukt i nekt.) giehtádit; ingen som ~r (nevner) noeaktak ij giehtáda majdik
kommisjon kommisjåvnnå vn; verdi~ árvvokommisjåvnnå
kommunaldepartement suohkandepartemænnta nt*
kommunalpolitikk suohkanpolitihkka hk
kommunalråd suohkanráde
kommunal suohkan; på ~t nivå suohkana dásen; inter~ suohkanijgasskasasj ttj
kommunepolitikk suohkanpolitihkka hk
kommunesenter suohkana guovdásjbájkke jk
kommunestyremøte suohkanstivratjåhkanibme m
kommunestyrerepresentant suohkanstivraájras -ájrras-
kommunestyre suohkanstivrra vr
kommune suohkan, giellda ld
kommunevalg suohkanstivrraválgga lg
kommunikasjon 1(forbindelse) kommunikasjåvnnå vn; 2(budskapsformidling) guládallam; ~sspråk guládallamgiella l
kommunikasjonsform guládallamvuohke g
kommunikasjonsmiddel 1(framkomstmiddel) fievrro vr; 2(middel til å overføre budskap) guládallamnævvo v
kommunisere guládallat l, kommunikasjåvnnå vn; ~ seg imellomguládallat gaskanisá; måte å ~ på guládallamvuohke g
kompakt tjalsas tjalssas- attr. tjalsas; (noe som er ~, om emne i allminnelighet) tjalssa ls; (gjøre noe ~) tjalssit
komparativ buohtastahttem
kompass kompássa (s's) ss
kompetansebevis máhtudakduodastus ss s
kompetanseheving máhtudaklåpptim
kompetansekrav máhtudakgájbbádus ss s
kompetanse máhtudahka g, máhtulasjvuohta d; hun har ~ til å undervise i den videregående skolen sujna le máhtudahka joarkkaskåvlån åhpadit
kompetansemål máhtudakmihtto ht
kompetansesenter máhtudakguovdásj -guovdátj-
kompetent máhtulasj ttj pred.; máhtalk máhtalg- attr. máhtalgis
komplett ålles ållås- (l'l) attr. ålles; oalle attr.; en ~ serie ålles rájddo; ~ idiot oalle bierik; adv. ållåsåt (l'l), ájbas
komplikasjon masjvalisvuohta d, massjval; komplikasjåvnnå vn
komplisere masjvalduhttet ht
komplisert masjval attr. masjvalis; et ~ problemmasjvalis gássjelisvuohta; (~ el. innfløkt,om bl.a. et system) råntsak råntsag- attr. råntsagis; mere ~ masjvalabbo pp attr. masjvalap; mest ~ masjvalamos masjvalabmus- attr. masjvalamos; adv. masjvalit; du tenker for ~ ilá masjvalit ájádalá
komponent oasse s
komposisjon (i språkvitenskapen) sjåpkadibme m, sjåptjadibme m
komposisjon komposisjåvnnå vn
komposthaug duvnne vn
komprimere (presse sammen, ofte lagvis) tjasstit; (snøre el. presse hardt sammen, en sovepose el. lign.) råtjostit; (bli komprimert) tjasstasit, tjastijdit, (strammes inn) råtjostuvvat v; (komprimert) tjasstidum; adj. råtjek råtjeg- attr. råtjegis; adv. råtjegit; en komprimert framstilling råtjegis åvddånbuktem
kompromissløs såhpamahtes -ahttá(s)- attr. såhpamahtes
kompromiss såhpamus ss s; (inngå ~) såhpat b, (møtes på halvveien) tjuottjadit gasskabálggáj
komse gierkav el. gierkam gierkkam-; (amulett på ~) sjiella l
kondens kondænssa ns*
kondisjon (som har god ~)rávas rávvas- attr. rávas
kone áhkká hk, áhkásj áhkátj-; (tilkommende ~) áhkkásasses -sassá- (s's); (gammel ~) áhkko hk; en kvinnes brors ~ mannje nj; morbrors el. farbrors ~ ibme m
konferanse konferánssa ns; ungdoms~ nuorajkonferánssa
konferansetime ságastallambåddå tt
konfidensiell bigos el. almulasj (i negasjonsform); tjiegos tjiehkus- attr. tjiegos; adv. tjiehkusit, åskeldis láhkáj, tjiehkusin; ~e opplysninger diedo ma ælla bihkusa el. almulattja; en ~ sak tjiegos ássje; opplysningene vilbli behandlet konfidensielt diedo giehtadaláduvvi åskeldis láhkáj; oppbevare konfidensielt tjiegán el. tjiehkusin vuorkudit
konfirmant konfirmánnta nt, skallolåhkke
konfirmasjon skallo l, konfirmasjåvnnå vn
konfirmere 1(stadfeste) tjårggit; styrets forslag ble konfirmert av årsmøtet stivra oajvvadus tjårggiduváj jahketjåhkanimes; 2(utføre konfirmasjon) konfirmerit; det var samme presten som både døpte og konfirmerte meg sæmmi báhppa gástadij ja konfirmerij muv; (i pass.) skalluj låhkåt; hun skal ~s til våren sån galggá skalluj låhkåt gidán
konflikt rijddo jd; årsak til strid el. ~rijddooarre; (være i ~ med) rijddalit; de var i ~ med hverandre, naboen sij rijddalin gaskasa, rádnájn
konfliktråd rijddotjoavddemráde
konfliktskaper rijddodahkke
konfliktutvalg rijddonammadus ss s
Kongebok (bok i Det gamle testamente) Gånågisgirjje rj; Første ~ Vuostasj Gånågisgirjje
kongedømme gånågisviellde ld
konge gånågis ss s
kongehus gånågisviesso s
kongelig gånågisálasj ttj; en ~ forordning gånågisálasj ásadus; få en ~ mottakelse duosstun degu gånågisáv; de ~ gånågisága; ~e høyhet gånågisallavuohta; Hans el. Hennes Kongelige Høyhet Gånågisallavuohta d; Hans el. Hennes Kongelige Høyhet Kronprins ... Gånågisallavuoda Kråvnnåprinssa ...
kongemakt gånågisviellde ld, gånågisfábmo m
kongerike gånågisrijkka jk
kongeslott gånågisladdne, gånågissloahtta ht*
kongespir gånågisgiedjek -giedjeg- (Pedicularis sceptrumcarolinum)
kongeørn goasskem (aguila chrysaetos)
kongle bátsa el. báhtsak báhtsag-; furu~ biehtsebáhtsak
konglebit báhtsaktsihtse ts (PINICOLA ENACLEATOR)
kongress kongræssa (s's) ss*
kongruens kongruænssa ns*
konjakk konjáhkka hk
konjunksjon konjunksjåvnnå vn
konkav gåmbek gåmbeg- attr. gåmbek
konkludere tjoahkkájgiesset s*
konkludering tjoahkkájgiessem
konklusjon konklusjåvnnå vn; (sammenfatning) tjoahkkájgæsos -gessus-
konkret almma adj., konkrehtalasj ttj
konkurransedeltaker gilpustalle
konkurranseform gilpostjærdda rd*
konkurranse gilpos gilppus-, gilppom, gilpustallam
konkurranseidrett gilposvalástallam
konkurrende adj. biddnustalle
konkurrent s. biddnustalle
konkurrere gilppot lp, gilpustit; (drive å ~) gilpustallat l; (en som ~r) gilpustalle
konkursbo konkurssaoabme m
konkurs konkurssa rs
konsekvens boados båhtus-, vájkkudus ss s
konsentrasjon (få en til å miste ~en) mássit (s's)
konsentrere (~ seg, tenke konsentrert) dárkkelit ájádallat; (lytte ~) dárkkelit gulldalit; (arbeide ~) dárkkelit barggat
konsert konsærtta rt*
konsesjon konsesjåvnnå vn; doajmmaloahpe b; ~ for fiskeoppdrett guollebiebmadimkonsesjåvnnå el. doajmmaloahpe guollebiebmadibmáj; de har gitt ~ for lagring av opplysninger fra undersøkelsen sij li vaddám doajmmaloabev vuorkkit diedojt guoradallamis
konsistens (fast i ~en) sávrre vr attr. sávres; (bli fast i ~en) sávrrot vr; (flytende, løs i ~en) låsjkos låssjkus- attr. låsjkos; (bli løs i ~en) låsjkijdit el. låssjkåt sjk; (sprø el. løs i ~en)smårås smårrås- attr. smårås; (bli sprø el. løs i ~en) smårråsit
konsonant konsonánnta nt; ~veksling konsonánntamålssusibme m
konstatere gávnadit, javllat vl, tsuojggit
konstituere vuododit; (tilsette midlertidig) gasskabåddåsattjat virggáj biedjat
konstituering vuododibme m; ~smøte vuododimtjåhkanibme m
konstruere dahkat g
konstruksjon konstruksjåvnnå vn
konsulent konsulænnta nt*
konsultere rádev åhtsåt, rádádallat l
kontakt aktijvuohta d; guládallam; (fellesskap) aktisasjvuohta d; (omgang) dahkamuj dahkamuh-, sæbrástallam; (ha el. ta ~ med) guládallat l; skolen skal ha ~ med foreldrene skåvllå galggá æjgádij guládallat; for mer informasjonta ~ med skolen din jus ienep diedojt dárbaha de guládalá skåvlåjnit; ~en ble bedre etterhvert aktisasjvuohta buorránij maŋenagi; (ta ~ for å forhøre seg) guláskuddat tt; ~løshet aktisasjvuoda vádnunibme
kontaktlærer guládallamåhpadiddje
kontaktløshet aktisasjvuoda vádnunibme, guládallama vádnunibme
kontaktmann guládallamålmåj -ålmmå-
kontaktperson guládallamålmåj -ålmmå-
kontant (penger) ruhta d; jeg mangler ~er mujna ælla rudá; betale ~ giehtaj mákset
kontekst aktijvuohta d, kontæksta vst*
kontingent mákso vs
kontinuerlig avtatbirges, aktatbirggát, avtatrajes; arbeidet har pågått ~ i seks år barggam li avtarbirges el. avtatrajes guhtta jage; være i ~ drift liehket dåjman avtatbirges; (til stadighet) aktelasj, aktelattjat
kontor kontåvrrå vr
kontorleder dåjmadakoajvve jv
kontrakt kontrákta; leie~ lájggokontrákta
kontrast kontrássta st; (motstykke) vuosstebielle l
kontroll dárkestibme m, dárkastus ss s; bærrájgæhttjo htj; (overvåkning) váksjom; (ha el. få ~ over) rijbadit; (føre ~ med) bærrájgæhttjat htj*; miste ~en over seg selv vuodalit, dadjalit
kontrollere dárkestit, bærrájgæhttjat htj*; ~ de forhåndsutfylte opplysninger dárkestit åvddågiehtaj dievdedum diedojt; (undersøke, granske) åtsådit
kontrollnemd dárkestimnammadus ss s, bærrájgæhttjamnammadus ss s
kontrollutvalg dárkestimnammadus ss s, bærrájgæhttjamnammadus ss s
kontrollør dárkastiddje, bærrájgæhttje
kontrovers rijddo jd
konturløs hámedibme m attr. hámedis
kontur sjibmo m, hábme m
konveks gåmok gåmog- attr. gåmogis el. gåmo
konvensjon 1(avtale, traktat) konvensjåvnnå vn; internasjonale ~r rijkajgasskasasj konvensjåvnå; 2(skikk og bruk) dáhpe b
konvergent gåmbek gåmbeg-
kopiere (i flere eksemplarer) moattedit
kopiering moattedibme m; ulovlig ~ loabedis moattedibme
kople 1(binde sammen) sjoappkat pk*, sjoapptjat ptj*, sjåpkadit, sjåptjadit; koplet sjåpkadum; ~s sjåpkaduvvat v; 2(hvile); ~ av vuojŋadallat l; ~ av psykisk åjvijt jierridit
kopling sjåpkadibme m, sjåptjadibme m, tjanástahka g
kopp gåhppå hp; én (full) ~ gåhpådievva v; ~er og kar lihte pl.
kor (sanggruppe) kåvrrå vr
korg koarjja rj*; (~ flettet av tæger) vieddegárre r; (~ av never) boartte rt; (til oppbevaring av gjenstand) gálvvoboartte rt
kornaks gårnneoajvve jv; de begynte å plukke ~ gårnneåjvijt bahkegåhtin
kornband gårnnebilggá lg
kornblanding gårnnesegadus ss s
kornbrød gårnnelájbbe jb
kornet (~ el. grovkornet) smieras smierras- attr. smieras; fin~ hiblle bl attr. hibles; ~ snø hibles muohta
korn gårnne rn; (et enkelt ~) gårnnetjalmme lm
kornkammer gårnneibnno bn
kornmagasin gårnneibnno bn
kornprodukt gårnnebuvta -buktag-
kornspire gårnnerahttá ht
kornåker gårnneáhkar -áhkkar-
korpus tjoahkke
korreks nuktalus ss s, (gi ~) nuktalit
korrekt duolla, rievtes; du svarte ~ duolla dån vásstedi; om opplysningene i lønnsoppgaven er ~e ... jus bálkkádiedádusán li rievtes diedo ...
korrektur korrektuvrra vr; ~leser korrektuvrralåhkke
korrespondanse (skriftlig) tjálatjibme m
korrespondere (brevveksle) tjálatjit
korrigere duollit (l'l), duollidit (l'l), divvot v, rievtodit
korrigering duollidibme m (l'l), divvom
korsang kåvrrålávllom
korsbeinet gádnes gáddná(s)-
korsedderkopp ruossahievnne vn (Araneus diadematus)
korsfestelse ruossinávllim (s's)
korsfeste ruossinávllit (s's), ruossaj (s's) návllit; (bli ~t) ruossinávlliduvvat v (s's)
kors ruossa (s's) ss; (i ~) adv. ruossot (s's); sitte med beina på ~ tjåhkkåhit juolge ruossot; ~e, gjøre ~ets tegn ruossit (s's), ruossistit (s's)
korsrygg svirál svirral-
korstroll nássteráppes -rábbá (Asterias rubens)
kortdistanse (~ i idr.) oanegisviehkam-; (~ på ski) oanegistjuojggam; (~ på skøyter) oanegissjiejssim
kortdistanseløp (~ i idr.) oanegisviehkam; (~ på ski) oanegistjuojggam-; (~ på skøyter) oanegissjiejssim
kortdistanseløper (~ i idr.) oanegisviehkke; (~ på ski) oanegistjuojgge; (~ på skøyter) guhkessjæjssár
korte (~ av) oanedit; (~ av litt) oanedasstet st; (~s av) oaneduvvat v
kortere oanep oanebu- attr. oanep; oanegabbo pp attr. oanegap; gjøre litt ~ oanedasstet st
kortermet ånisasák attr.
kortest oanemus ss s
kortfattet oanegisláhkáj; oanegattjat
korthet (i ~) oanegisláhkáj, oanegattjat, ånigattjat
korthåret (om pels) bilssa ls; bli ~ bilssat ls
kortklippe snávvat v; (~t) snáves snávvas-
kort kårttå rt; bank~ báŋŋkakårttå
kort oadne n attr. oanes el. åni: den ble altfor ~ sjattaj ilá oadne; ~e setninger oanes gárgadisá; (en ~ stund) båttåsj ttj, oanegis ájgge; oanegasj ttj attr. oanegis; oanegav, oanegattjav, oanegis ájgev; ånigasj ttj; være borte en ~ stund oanegav el. båttåtjav gáhtot; adv. oanet, ånigattjat; (på ~ tid) oanegin, oanegis ájgen; på ~ tid hadde det snødd så mye oanegin lij nav ålov muohttám; (bli ~ere) oadnot n; (~ om hår, nese etc.) snarre-; snarrek snarreg- attr. snarregis; (en som ikke tenker så dypt el. langt)tsoahke g attr. tsoages
kortsiktig åniájggásasj ttj el. oanesájggásasj ttj
kortspill kårttåspella l
korttidsminne oanesájgemujtto jt
korttids- åniájggásasj, oanesájggásasj, oanesájge-
kortvarig ånigasj ttj, åniájggásasj ttj
kortvokst unnessjattuk -sjattuk attr. -sjattuk
kose (~ seg) hávsskudallat l
koselig hávsske attr. hávsskes; vi hadde det riktig ~ miján lij riek hávsske; (~ere) hávsskep hávsskebu- attr. hávsskep; (~st) hávsskemus ss s
kosestund hávsskes båddå tt
kos hávsske
kost (føde) biebbmo m; sjelden ~ ieridisbiebbmo bm; sunn ~ lassjes biebbmo; (for det en har spist) bårråm; merkostnad til ~ og losji lassegålo bårråma ja årroma åvdås; kostnad til ~ bårråmgållo l
kost (male~) såddå tt, vuojddamsåddå tt; (feie~) njáman
kostbar divras divrras- attr. divras
kostbarhet árvvogávnne vn; árvvooabme m; hengesmykker, kunstgjenstander og andre ~er libja, dájddagávne ja ietjá árvvogávne
koste (feie) såbit; ~ golvet guolbev såbit; ~ av seg snøen sjavnjatjit
koste mákset vs; hva ~t buksene majt máksi båvsåjs; ~ hva det ~ vilmáksus majt máksá
kostgodtgjørelse biebbmoruhta d, biebbmomávsálvis ss s
kosthold biebbmo bm
kostnad gållo l; ruhtagållo l; mávsos máksus-; ~er til losji årromgålo; årlige ~er jahkegålo
kostnadsberegning gållomerustallam
kostnadsoverslag gållomerustallam
kostnadsramme gållomierre r
kostnadsøkning gållolassánibme m, gållolasádus ss s
kosttilskudd biebbmolasádus ss s
kostutgifter bårråmgålo
krabbe (krype) biehket g*, begatjit
krabbe ráppes rábbá- (Cancer pagurus)
krafse ráhpot b, skåhpat b, (fort el. en gang) rábastit
krafsing skåhpa b
kraft 1(makt) fábmo m; (styrke) gievrrudahka g; (styrkelse) gievrrodus ss s; (allmakt) vieksesvuohta d; miste ~ fámoduvvat v, fámojs gahttjat; 2(kroppsstyrke) fábmo m; ungdommens ~ nuorravuoda fámo; mat og hvile gir nye krefter gå bårrå ja vuojŋat de oadtju ådå fámojt; spar på kreftene og grav deg inn i snøen om nødvendig ale ilá rappa vaj fámoduvá, bále muohtatjiláv jus dárbbo; noe som gir nye krefter, forfriskning væddjádis ss s; gi krefter, f.eks. om mat væddjádit;miste ~ fámoduvvat v; 3(fasthet, autoritet) tjårggisvuohta d; (fasthet, soliditet) nanosvuohta d; (ledende person) lájddistiddje; være i ~ fámon årrot/liehket; bli kraftig(ere) gievrrot vr, nannunit, garrat (r'r) rr; 4(iboende evne, styrke) fábmo m, bájnno jn;indre ~ sissŋálasj fábmo; når saltet mister sin ~ gå sállte bájnos massá; 5(gyldighet);tre i ~ doajmmagoahtet d, fábmuj boahtet; loven trådte i ~ 1. januar 2006 láhka doajmmagådij ådåjakmáno 1. biejve 2006; sette ut av ~ fámoduhttet ht; bli satt ut av ~ fámoduhteduvvat v; 6(væske) liebma m; kjøtt~ bierggoliebma m
kraftig gievrra vr attr. gievras; (røslig) goarvve attr. goarves; (om f.eks jordskjelv) rádas ráddas- attr. ráda el. rádas; det kom et ~ jordskjelv ednam ráda skielbbigådij; (om mat) biektel attr. biektelis; (om noe som gir ~ smak, lukt el. farge til noe) bájnnel attr. bájnnelis; (høy og ~, om stemme) låggŋis attr.; høy og ~stemme låggŋis giella; (~ om regn, bølger) tjáhttjá attr. tjáhttjás; (bli ~ el. ~ere og sterkere, om f.eks. en reinkalv) tjálggat lg
kraftkar gievrra vr
kraftkilde fábmogálldo ld
kraftløs fámodibme m attr. fámodis; (svekket el. ~, mest fysisk) hæbodibme m attr. hæbodis; (matt) suosas suossas- attr. suossa; (bli ~) fámoduvvat v, fámojs gahttjat; (bli matt) suossat s; (gjøre ~) fámoduhttet ht; (svak) gænodibme m attr. gænodis, svak grad (gramm. term)gænodis dásse; (~ el. veik, om mennesker og dyr) slibttse bts attr. slibtses; (~, utblandet) slájvve jv attr. slájves
kraftløshet fámodisvuohta d; (svekkelse) hæbodisvuohta d
krafttak ratjástibme m; ta et ~ ratjástit
kraftverk tjáhtjefábmoásadus ss s
kragebein njáradákte vt
krage tjehpuris ss s; (på kofte, jakke) tjiebet tjiebed-; (på samekofte, pels o.l.) goahkka hk*
krake ~ finner make guobma guomas gávnná
krakse (om kråke, ravn) ráhkot g
krambu rámbuvdda vd
krampe gæsádahka g
kramsnø (som setter seg fast på skiene, klabbeføre) duber duhpár-; (fuktig nysnø som fester seg overalt, på ting, klær etc.) dejkarmuohta -muohttag-; (bløt snø, helst om våren) njáhtsomuohta -muohttag-
krangel rijddo jd, rijddalibme
krangle rijddalit; slutt å ~ hiejttit rijddalimes; ~ med hverandre belkatjit, snarrat r, snarralit
kraniebrudd skuvrreliejmme jm
kranium oajvveskuvrre vr, skuvrre vr
kran krádna n
krans bárda bárddag-; kránssa ns, kråvnnå vn; blomster~ giedjekbárda; (æres~) gudnebárda; (seiers~) vuojtokråvnnå
krass garras garras- (r'r) attr. garra (r'r); adv. garrasit (r'r); bruke ~e ord adnet garra bagojt; tåle ~ kritikk gierddat garra lájttemav; være ~ i kritikken garrasit lájttet
kratt (ved bekk el. i fuktig terreng) soavvo v; (av småbjørk) spádnjo nj;(kjerr) råhto d
krattskog (blandingsskog i fuktig terreng el. på begge sider av en bekk) ávttso vts
krav gájbbádus ss s, rávkalvis ss s
kravle biehket g*; (om barn) begatjit; (ikke om barn)guokkardit
kreativ sjuggel attr. sjuggelis, oajvvá attr. oajvvás; (~ person) sjuggár; (være ~) sjuggit; (~itet) sjuggelisvuohta d, oajvvásvuohta d
kreatur slidor slihtur-, buvve v
kredit kredihtta ht
kreft bårredávdda vd (r'r)
kreftkjuke duovlle vl (hard svartbrun utvekst på bjørk, ble brukt i folkemedisinen mot en rekke sykdommer bl.a. kreft, ble også brent i små biter på huden mot verk og vorter, dvs. duovllit) (Inonctus obliguus); (brenne duovlle på huden, moxabrenning)duovllot
krekling tjáhppismuorjje rj (Empetrum hermaphroditum)
krem gahpa b; (salve) vuojdas vuojddas-
krenge (helle) hállahit (l'l), hállánit (l'l); båten krengte seg vanntsa hállánij; vábbulit, (plutselig ~)vábbálasstet st; tjalme vábbálassti ser dobbelt; (som lett ~r, om båt) juorbbá attr. juorbbás; (som ikke ~r så lett) duoluk duolug- attr. duolugis
krenke illastit, mieddet tt*
krenkelse illastibme m, mieddem
krepere gavttjat vtj
kreps nårdågis ss s
kresen ránndu attr. ránndus; Siggá er ~ i valg av klær Siggá le ránndu gå biktasijt vállji
krets 1(sirkel, ring) biráldis ss s; stå i ~ rundtnoe(n) tjuodtjot biráldis; slå ~ el. ring om noe(n) oaggit; om~ biráldis ss s; 2(gruppe personer) juogos juohkus-; omgangs~ oahppása; 3(område, distrikt; gren) guovllo, bijrra jr; suorgge rg; valg~ válggabijrra; fag~ fáhkasuorgge
kretse jållåt l; (drive å ~) jålådit; (~ i luften) girddet rd, girdatjit
kretsløp jålådibme m; (gå i ~) jålådit; jorden gå i ~ rundt sola ednam jålåt biejve birra
kreve rávkkat vk; gájbbedit; (~ om pris)tsæhkkat hk; (~ en pris) tsæhkkalit; (behøve) dárbahit; ta alltid med deg ryggsekk og det utstyret som fjellet ~rválde maŋen vuossav ja dajt dárbbagijt majt váren dárbaha; (~nde) hásstaliddje
krible (i hender og føtter) luohkat g; det ~r i beina etter å spille fotball juolge luohki bállov tjievtjatjit
krig doarro r, soahte d; fare for ~ doarrovádá; gå til ~ mot doarrogoahtet; det brøt ut ~ doarro buolláj el. doarrogåhtin; dra i ~ dårruj vuolgget
krige doarrot r; (begynne å ~) doarrut (r'r), doarrogoahtet d
kriger doarroålmåj -ålmmå-, soahteålmåj -ålmmå-
krigsbytte doarrovuojtto jt
krigsfare doarrovádá
krigsfilm doarrofilmma lm
krigsminne doarromujtto jt
krigsskip doarroháksa vs
krigstid doarroájgge jg
krigstjeneste doarrodievnno vn
krigsår doarrojahke g; i det andre ~et nuppát doarrojage
krikkand riktja vtj (anas crecca)
kriminalitet kriminalitehtta ht, vierredahko g
kriminalomsorg vierredahkohieredibme m
kriminell (person) bahádahkke; (handling) bahádahko g
kringkaste sáddit
kringkasting sáddim
kringsette birástahttet ht; bli kringsatt birástahteduvvat v; være kringsatt av fiender liehket birástahtedum vasjulattjajs
krise hiehte d, hiehtedille l; vuorrádis ss s; akutt ~ hæhkkahiehte; økonomisk ~ ruhtahiehte, ruhtavuorrádis; politisk ~ politihkalasj vuorrádis; (problem) gássjelisvuohta d; internasjonale ~r rijkajgasskasasj gássjelisvuoda
krisehjelp vuorrádisviehkke hk, hiehteviehkke hk
kriseløsning hiehtetjoavdos -tjoavddus-, vuorrádistjoavdos -tjoavddus-
krisesenter hiehteguovdásj -guovdátj-
kristelig 1 risstalasj ttj; ~e bøker risstalasj girje; Kristelig Folkeparti Risstalasj Álmmukbelludahka g; 2 ristagis, jáhkulasj ttj; et ~ menneske ristagis; de ~e ristagisá; bli ~ jáhkulattjan sjaddat
kristen 1 ristagis ss s, (troende) jáhkulas ttj, (de hellige) ájllisa; bli ~ ristagissan sjaddat; hans mor var en ~ jøde suv ieddni lij ristagis juvdá; til de kristne i Galatia Galatia ristagisájda; en ~ (troende) hustru jáhkulasj áhkká; tjene de kristne (hellige) ájllisijt dievnastit; 2(som skriver seg fra, hører til kistendommen) risstalasj ttj, risstalasjvuohta d; den kristne lære risstalasjvuoda oahppa; en ~ skikk risstalasjvuoda dáhpe; ~ jord risstalasj ednam
kristendom 1(religion) risstalasjvuohta d; ~mens lære risstalasjvuoda oahppa; 2(fag) risstalasjvuodaoahppo hp
kristendomskunnskap (fag) risstalasjvuodaoahppo hp
kriterium gájbbádus ss s
kritiker (en som stadig kritiserer el. klandrer) lájttár
kritikk lájtto jt, lájttem; den mannen er alltid under ~ dat ålmåj le agev lájto vuolen; (~, gjentatte ggr.) lájttalibme m; (uten ~) lájtek el. váni lájtek; jeg slapp unna uten ~bessiv váni lájtek
kritikkverdig lájttalahtte, lájtedahtte; det er avdekket en del ~e forhold ved bedriften vidnudagán li ilmmusam muhtem ássje ma li lájttalahtte
kritisere lájttet jt; (~ fl.ggr. el. hverandre, el. rette kritikk mot noe(n) lájttalit; (~s) lájteduvvat v; samme hva jeg gjør, så blir jeg kritisertvájku majt dagáv, de lájteduváv
kritisk lájttális attr., pred.; ~ personlájttális ulmusj; adv. lájttálisát; evne til ~ vurdering lájttális árvustallamdájddo
kritt krihtta ht el. krijtta jt
kro (på fugler) vuogŋa ŋ
krok 1 ruohkke hk; (knagg) vagge kk; 2(bøy) moalkke lk; måhkke hk; i ~er måhkkot; (skarp bøy) roaŋŋke ŋk; 3(hjørne) tjiehka g; soahppa hp*
krokbein (sette ~ på noen) gåvkastit
kroke få el. la ~ el. drive el. holde på å ~ moalkodit; som går i ~rmålkak målkag- attr. målkak; gå i ~r (ikke rett fram) måhkudallat l
kroket roahkok roahkog- attr. roahkogis; roahko attr.; roahkkot adv.; gå ~evádtset roahkkot; (stå ~e) roahkkahit; (bli ~e) roahkkot hk; (svært ~)roaŋkok roaŋkog- attr. roaŋkok; (en som er svært ~)roaŋŋke ŋk; (bli ~, også om person) roaŋŋkot ŋk, roaŋkedit;(~ i alle retninger, om tre, buske etc.)råntsak råntsag- attr. råntsagis; (noe som er ~ i alle retninger)rånntse nts, et tre som er ~ i alle retninger rånntsemuorra; (~ og kvistet) gáregis attr.; (~ el. framoverbøyd, primært om menneske pga. skavanke, sykdom, alder)njago attr.,njahkkot adv.; (stå ~ el. krumbøyd pga. skavanke, sykdom, alder) njahkkahit; (~, med en form som en pukkel) tjåŋek tjåŋeg- attr. tjåŋegis el. tjågŋek tjågŋeg- attr. tjågŋegis; (~, i pukkelformet stilling) tjåggŋot adv.; (stå el. sitte ~, med ryggen i pukkelformet stilling)tjågŋåhit; (krumbøyd) rånek råneg- attr. rånegis; adv. råggŋot; (være el. stå ~ el. krumbøyd) rågŋåhit; (~ el. som går i kroker)målkak målkag- attr. målkak; (gjøre ~)moalkodit; (~ stilling el. tilstand) adv. moalkkot; (være ~ el. vrien i ord)moalkkot ságastit
krok gå i ~, gå ~er (gå fram på en lur, uhederlig måte)moalkkot lk; veien gikk i ~er og svingerrahte moalkoj ja gávaj;han/hun ~rsån moalkku;gå ~er moalkkot vádtset, mannat; gå i ~er (ikke rett fram), ikke gå rett på sak måhkudallat l
krokne (bli krokete) roahkkot hk; (bli svært krokete) roaŋkedit
kroknese gávverisnjunnje nj
krokrygget roaŋkok roaŋkog- attr. roaŋkok; attr. njago; en ~ kvinne njagonissun; adv. njahkkot; (stå ~, spesielt om eldre mennesker, el. pga. sykdom, skavanke) njahkkahit
krokrygg roaŋŋketjavelk -tjavelg-
krokvei moalkke lk
kronblad kråvnnålassta st
krone 1(myntenhet; konge~) kråvnnå vn; en og en halv ~ bielnupkråvnnå vn; 2(konge~, hodepynt for brud) kråvnnå vn; en ~ av gull gållekråvnnå vn (l'l)
kronglet (~ el. som går ~)målkak målkag- attr. målkak; (gjøre ~)moalkodit; (~ stilling el. tilstand) adv. moalkkot; lang og ~ guhkke ja moalkkot
kronikk kronihkka hk
kronisk guhkálasj ttj; ~ sykdom guhkálasj skihpudahka; (til stadighet) aktelasj ttj; være i ~ pengeknipe liehket aktelasj biednigahtá
kronologisk kronologalasj ttj
kronprins kråvnnåprinssa ns
kropp rumáj rubmah-, (skrott) gårot gårod-
kroppsbygging (drive med ~, bygge opp kroppen) rubmahav gievrrodit
kroppsdel lahtto ht
kroppslig rubbmelasj ttj
kroppsøving lásjmudallam; (drive ~) lásjmudallat l frekv.
krote (ned noe på papir) rånntsit
krot rånntse nts; dårlig el. uforståelig skrift, rabbelrånntsetjála -tjállag-
krubbe krubbo pp
krukke kruhkko hk
krumbøyd rånek råneg- attr. rånegis; adv. råggŋot; gå ~ under den tunge børa råggŋot vádtset dan låsså noade vuolen; (noe som er ~) råggŋe gŋ; (være el. stå ~) rågŋåhit; (bli ~) råŋedit, rågŋåguvvat v; (~ pga. sykdom, skavanke og om eldre mennesker) njago attr.; njahkkot adv.; hun var helt ~ og kunne ikke rette seg opp njahkkot lij, ja ittjij buvte tjavelgav njuolggit; (stå ~) njahkkahit
krumkniv (kniv til bruk for avliving av dyr med nakkestikk) nisskimnijbbe jb
krumning sådjo j, råggŋe gŋ
krusedull råntsak råntsag-, (lage ~) råntsagahttet ht
kruset(e) (om hår) bárvak bárvag- attr. bárvak el. bárvagis
krusning (på sjø, hav) råda; (lage ~ på vannflaten, om hval el. fisk som svømmer) váratjit
krus ruksa vs
krutt rukta vt el. ruvtta vt
krydderblanding ruddamassta st
krydderplante ruddasjaddo tt
krydder rudda tt
kryddersild ruddasilldá ld
kryddersmak ruddanjadda tt; (med lite ~)såjdde jd attr. såjdes
krydderurt ruddaurtas -urttas-
kryddervekst ruddasjaddo tt
krydre ruddit, dálkkot lk
kry goarssá attr. goarssás; (stolt) mihá attr. mihás; adv. goarssát; (være ~) goarsástallat l, goarssudit; (myldre) lådat (3.p.sg. loadá); (plutselig ~) lådalit
krykkje vuonaskávlle vl (rissa tridactyla)
krympe (om ull, tøy) duohpanit intr., duohppit tr.; (bli ~t) duohpanit, (tørke og bli skrukket)dårbbåt rb; (~ seg, trekke seg sammen) sågŋåt ŋ; den ~et seg i kråa såŋåj dan tjiehkaj
krypdyr guokkardiddje (reptilia
krype biehket g*; (~ på alle fire, ikke om barn)guokkardit; (~, gjennom vekselsvis å krøke og rette ut kroppen, om makk o.l.) gissjvurit; (~ om makk, også om barn)mådat (3. p. sg. moadá); (~ omkring)begatjit; (~ omkring, om makk, biller etc.) lådat (3.p.sg. loadá); (~ inn) suogŋat ŋ (+ill.), krype gjennom hullet suogŋat rájge tjadá, han krøp inn i berghula suoŋaj slahpaj; (~ inn el. under, på fl.steder, fl.ggr. el. fram og tilbake el. til stadighet) suoŋadit, suoŋadallat l; (~ inn, fort) suogŋalit; (~ sammen) jåddnit, jåddnot dn; (~ bakom el. inn i noe, for ikke å synes) luogŋat ŋ; (~ sammen) jåddnot dn, lubttsat ts; (som lett ~r gjennom et lite hull) luogŋel attr. luogŋelis
kryp guokkardiddje (reptilia); små~, innsekt råbme m
krysning (dyr, vekster) massta st
krysse (lage kryss el. kors) ruossit (s's), ruossistit (s's); (legge, få i kryss) ruossit (s's); (~ av, merke, streke) sárgastit; (gå el. ~ over, elv, fjord, grense) rasstit; ~ elva jågåv rasstit; (det å ~ ei elv, en fjord etc.) rasstim; (~ dyr, vekster) mastadit; (sted hvor en ~r over noe) rasstidahka g
kryssord ruossabágo (s's) pl.; løse ~ ruossabágojt tjállet
kryss ruossa (s's) ss; sett ~ på rett svar bieja ruossav rievtes vásstádussaj; (vei, gate) suorre r; (på ~)adv. ruossot (s's); sitte med beina på ~ tjåhkkåhit juolge ruossot; på ~ og tvers ruossot ja doarrás
krystall kristálla (l'l) ll
krøkebær tjáhppismuorjje rj (Empetrum hermaphroditum)
krøken adv.roahkkot
krøke ruohkkot hk, ruohkodit; (~ fast) ruohkastit, ruohkkat hk tr.; ~ seg sammen lubttsat bts
krøllalfa sejbekalfa
krølle (lage krøll, om papir, tøy o.l.) tjurvvit; (bli ~te, ~ seg) tjurvvasit; (danne krøller, falle i krøller) bárvadit; håret ~t seg fint i nakken vuopta bárvadin nisken; (~ håret) snirvvit, snarristit (r'r); kvinner ~r håret kujn snirvviji vuoptajt; (~ seg sammen, om never, spon o.l.) goabredit, goabrrot br, goabrránit
krøllet (om papir, tøy o.l.) tjurvvo attr.; ~ papir tjurvvo páhper; adv. tjurvvot; (kort og ~, om hår) snarre-; snarrek snarreg- attr. snarregis; (~ el. bølget, om hår) bárvak bárvag- attr. bárvak el. bárvagis
krøllpapir tjurvvopáhper -páhppár-
krølltopp (med kort krøllet hår) snarreoajvve jv
Krønikeboken (bok i Det gamle testamente) Mujttaliddje
krønike mujttalus ss s
krøtter buvve v, slidor slihtur-
krå (hjørne i stue)soahppa hp*, tjiehka g
kråkebolle bákteskálltjo ltj, rábbágoahte d (av klassen Echinozoa)
kråke gárránis ss s, vuoratjis ss s (CORVUS CORONE CORNIX)
krås birem el. birev; vuogŋa ŋ
kubbe (~ som er rund og stor) juppol jubbul-; (mindre ~) skuolkká lk; (rund ~) jårbuk jårbug-
kubein (brekkjern) gadtsaruovdde vd
kube kuvbba vb
kubjelle gusábiello (l'l) ll
kue niejddet jd*
kugalskap gussahævvo v
ku gussa s; ku som ikke er el. blir drektig rådno n; raute om ku muhkot g; kua rauter gussa muhku
kuklegg slávttjá vtj (Tabanus)
kul (fett~) tjåssne sn; (opphøyning) tjårro r
kuldegrad galmmagráda; tre ~er gålmmå galmmagráda
kulde tjoasskem, tjoaskes tjoasskás-; når kulda setter inn gå tjoasskemij boahtá; 20 graders ~ guoktalåk gráda tjoaskes; (spreng~) ruosstetjoasskem, ruosstetjoaskes -tjoasskás-; (en som tåler ~) bivvis (v'v); (klare seg mot ~en)bivvat v; (stivne av ~, om ledd, kropp) tjuŋŋgot ŋg
kulehull luodarájgge jg
kule jårbbådis ss s; (prosjektil) luoda
kulevåpen luodak luodag-
kuling bieggatjuolmmo lm
kull (tre~) tjahta d; glødende ~ som spraker fra ilden, svart ~korn etter at en sprakende gnist har sloknetrádde tt
kullkaste gåmedit
kulminasjon alátjamos alátjabmus-, alemus ss s; falle el. vende etter en ~ gerralit
kulokk (det å lokke på kyr) gussaguvkkalibme m
kulp (rund dyp ~ i elv) jårmme rm; (~ under foss med stømvirvel) jårggåjártto rt
kulturell kultuvralasj ttj; ~ mangfold kultuvralasj valjesvuohta; adv. kultuvralattjat
kulturkrets kulturaktavuohta d
kultur kultuvrra vr; (som 1. ledd i sms.) kultur-; ~råd kulturráde
kulturkunnskap kultuvrradiehto d
kulturlandskap kultuvrraduobddak -duobddag-
kulturmelk sláhppámielkke lk, suvramielkke lk
kulturminne kulturmujtto jt
kulturminnevern kulturmujttosuodjalus ss s, kulturmujttosuodjalibme m; ~avdeling kulturmujttosuodjalimåssudahka g
kulturråd kulturráde
kulturvern kultursuodjalus ss s, kultursuodjalibme m; ~avdeling kultursuodjalimåssudahka g
kulør ivnne vn
kun adv. dåssju, dåssjå
kunde oasste
kunne 1 (om ferdighet, om mere konkrete ting)buktet vt; jeg kan ikke lese, skrive (behersker ikke lesekunsten, skrivekunsten) mån iv buvte låhkåt, tjállet; 2 (~, om mere abstrakte ting; ha kunnskap i, om; ha mulighet til)máhttet ht; jeg kan ikke skrive dette (dvs. det er andres oppgave å gjøre dette) mån iv máhte dáv tjállet; hun ~ ikke (hadde ikke mulighet) å dra i dag sån ittjij máhte uddni vuolgget; dette kan du, kjempebra! dav dån galla máhtá, huj buorre!; han ~ finsk, men det ordet ~ han ikke uttale/si på finsk máhtij sån suomagielav, valla dav bágov de ittjij buvte suobmaj javllat; (evne, makte) ájmmudit; 3(~ gjøre noe, dra etc.) bessat s; bli ferdig så vi kan dra gerga vaj bessap vuolgget; (~ la være) mássjat sj; han ~ ikke la være ittjij másja; (i nektende utsagn) gánnedit
kunngjøre guládit, guládahttet ht; (~fl.ggr.) guládallat l; almodit, diededit, diehtusin dahkat; ~ dommen almodit duobmov
kunngjøring guládis ss s, guládus ss s, almodibme m, diededibme m, diedádus ss s; nye saker til ~ ådå ássje guládussaj el. ådå ássjij diededibme
kunnskap 1(kjennskap) diehto d; tradisjons~ árbbediehto d; dette er først nå kommet til vår ~ esski le mijá diehtuj boahtám; få ~ om oadtjot diedojt; om jeg ... eier all ~ vájku mujna ... gájkka diedo lulun; ha store ~er om utenlandske forhold diehtet ålov ålggorijka dilij birra; (uten ~ om, uvitende) adv. diehtemahtá (+elat); (late som å vite el. å ha ~ om) diedástallat l; 2(viten) máhtto ht, diehto d; faglig innsikt og ~ fágalasj dádjadus ja máhtto; ~ er makt máhtto le fábmo; ~ i samisk språk sámegielmáhtto; gode ~er i matematikk buorre máhtto matematihka hárráj; (uten ~ om) máhtodibme m attr. máhtodis, diehtemahtá adv. 3(ferdighet) tjehpudahka g; språk~ giellatjehpudahka g; ha gode ~er i språk liehket giellatjiehppe; (ha ~ om, i) máhttet ht, diehtet d, dåbddåt bd, liehket tjiehppe; fordi de ikke brydde seg om å ha ~ om Gud gå ettjin manenik ane Jubmelav dåbddåt; 4(kompetanse) máhtudahka g; 5(i sms, om vitenskap, fag) -oahppo hp; kristendoms~ risstalasjvuodaoahppo, natur~ luonndooahppo
kunnskapløshet máhtodisvuohta d; (uvitenhet)diehtemahtesvuohta d
kunnskapsformidling diehtojuohkem
kunnskapskrav máhttogájbbádus ss s
kunnskapslyst diehtovájnno jn
kunnskapsløft máhttolåpptim
kunnskapsløs (som mangler kunnskap) máhtodibme m attr. máhtodis; (uvitende) diehtemahtes -ahttá(s)- attr. diehtemahtes
kunnskapsmangel máhtodisvuohta d; (uvitenhet)diehtemahtesvuohta d
kunnskapsområde (emne) máhttosuorgge rg
kunnskapsrik tjiehppe hp attr. tjiehpes; ~ person tjiehpes ulmusj el. tjiehppe; (kyndig) máhtulasj ttj
kunnskapssøkende diehtovájnok -vájnog- attr. -vájnogis
kunnskapstradisjon máhttodáhpe b
kunnskapstørst diehtovájnno jn; diehtovájnok -vájnog- attr. -vájnogis
kunst 1(oppøvd evne) tjehpudahka g, máhtudahka g; 2(knep) juodna n; 3(kunstverk, virksomhet) dájdda jd; leve av sin ~ dájdas viessot
kunstart dájddatjærdda rd*
kunstform dájddahábme m
kunstgjenstand dájddagávnne vn
kunstgressbane dahkorássetjiektjamsalljo lj
kunstgress dahkorásse s
kunsthistorie dájddahiståvrrå vr
kunsthåndverk dájddaduodje j
kunsthåndverker dájddaduodjár
kunstløp dájddasjiejssim
kunstmuseum dájddamusea
kunstner dájddár
kunstnerisk dájdalasj ttj attr. dájdalis
kunstopplevelse dájddamuossádibme m
kunstsenter dájddaguovdásj -guovdátj-
kunstutstilling dájddavuosádus ss s
kunstverk dájddadahko g
kupé kupea
kupert smilltjá attr. smilltjás; ~ terreng smilltjás ednam; (~ og ulendt terreng) smilltjeednam
kuppe fámujn rievvot
kupp fábmorievvom
kur (gjøre ~ til) hullit (l'l)
kurere lågådit; (en som ~r) låhkke
kurre (om due) skutjerdit; ~ som en due skutjerdit degu duvvo
kursavgift kurssadivut -divud-
kursbevis kurssaduodastus ss s
kursiv vinjobokstávva v, kursijvva jv; ~ tekst vinjotæksta vst
kurs kurssa rs; språk~ giellakurssa
kurssamling kurssatjåhkanibme m; første ~ blir onsdag 4. september vuostasj kurssatjåhkanibme sjaddá gasskavahko ragátmáno 4. biejve
kurtisere hullit (l'l), la seg ~ hullármasstet st,moarssidit
kurumpe (hale) gusásiejbbe jb
kurve 1(sving) gávva v; (~t)gávak gávag- attr. gávak; 2(linje) linnja nj, sáhtso ts
kurv koarjja rj*; (~ flettet av tæger) vieddegárre r; (~ av never) boartte rt; (til oppbevaring av gjenstand) gálvvoboartte rt
kusine oarbbenbielle l
kuskjell gussaskálltjo ltj (arctica islandica)
kusk vuoddje
kusopp gussaguoppar -guobbar- (Suillus bovinus)
kutte jallat l; (~ av, fort el. en gang) jalástit; (~ av, fl.ggr. el. fl.obj.) jaládit; (~ seg, skjære) tjuohpadit; (~ tvers av, horn, grein etc.) nállat l; (~ navlestrengen ved fødsel) náhppit; (bli ~t av) jallasit; (~s) jaláduvvat v
kvadratmeter neljudakmehter
kvadrat neljudahka g
kvae gásse (s's)
kvalifikasjon (egenskap) máhtukvuohta d; (utdanning) åhpadus ss s; (kompetanse) máhtudahka g; hvilke ~er krever jobben makkir máhtukvuohta ja åhpadus gájbbeduvvá bargon
kvalifisere gárvedit; (~s) gárvvánit
kvalitet kvalitehtta ht; (noe som er av god el. beste ~) ájvan ájvvan-; søke etter ~ájvvanijt åhtsåt; (mat av god ~) ájvanbiebbmo
kvalitetsprodukt ájvanbuvta -buktag-
kvalitetssikre kvalitehtav tjårggit; kvalitetssikring av en overettelse jårggålime kvalitehtav tjårggit; (ivareta) bærrájgåhtset ts
kvalm måjdås måjddås-; bli ~ måjddåt jd, gåhkot g; kjenne el. ha ~e gågodit
kval muode, vájvve jv; hjertets ~ vájmo muode
kvanne (stengelen av Angelica archangelica) båsskå sk;(bladstilken av ~,også benevnelse på planten før den blomstrer) fáddno; (blad på ~) biellne ln; (den hardnede blomsterstengelen av ~ etter at den har blomstret) dávtak dávtag-; (knoppen på ~ før den er utsprunget) nubák nubág-; (blomsterklase på ~ når den er utsprunget) barek bareg-; (rot på ~) urtas urttas-
kvannerot urtas urttas-
kvartal neljadis ss s, jahkeneljadis ss s; kvartálla l
kvartbekkasin jieggemægástahka g (lymnocryptes minimus)
kvart neljadis ss s, kvártta rt; en ~ av formuen neljadis åbmudagás; ~ over to kvártta guovtes
kvass basstel attr. basstelis; (~ere) basstelabbo pp attr. basstelap; (~est) basstelamos basstelabmus- attr. basstelamos; (stikkende) tjiesskis attr.; (gjøre ~) bastálmahttet ht; (bli ~) bastálmuvvat v; (være nok ~) basstet st
kve (innhegning for krøtter) gådje j; saue~ sávttsagådje j
kveil gæsso s
kveite báldes bálldá- (Hippoglossus hippoglossus); små~ riessjek riessjeg-
kveitehode bálldáoajvve jv
kveitgarn báldesviermme rm
kveitline (fiskeredskap) gájnno jn
kvekke rådnjat nj; frosken ~r tsuoppoj roadnjá
kveld iehket iehked-; god ~ buorre iehket; (om ~en) iehkedis, (senere på ~en) iehkedappon, iehkedappot; (bli ~, li mot ~en) iehkeduvvat v
kveldsarbeid iehketbarggo rg
kveldsbønn iehketråhkålvis ss s
kveldsmat iehkedisbiebbmo bm
kveldsmåltid iehkedismáles -mállás-
kveldsnytt iehketådåsa pl.
kveldssol iehketbiejvve jv
kveldsstund iehketbåddå tt
kveldstid iehket iehked-; arbeide på ~ iehkedijt barggat
kvele hávkkadit; (~ ved strupetak) buvvet v; (~s) hávkkat vk, háhpaskuvvat v, buvvut (v'v)
kvelurere njimmurit, (~ til stadighet) njimmuraddat tt; uten å ~ njimmurahtek
KVEN GUOJNNA JN
kvensk (språk) guojnagiella l
kverne jåråldit, goarnnit
kvern giernas giernnas-
kvernstein millagiergge rg (l'l), giernasgiergge rg
kverve 1(vende, falle, ~ seg) gerralit; 2(forvrenge ens syn) giejddet jd*
kvesse bastálmahttet ht; (~ meddábttjá) dábttjat btj; (~ el. spisse en blyant el. lign.) snjuhttjit
kvie (~ seg for noe) gåvvat v (3.p.sg. pres. goavvá); hun ~ seg for å dra goavvá vuolggemis
kvige gujggo jg
kvikk arvuk arvug- attr. arvugis; (~, overaktiv) viessovarák -varág- attr. -varák el. -varágis (s's)
kvikke (~ opp) arvusmahttet ht, (bi ~t opp) arvusmuvvat v
kvikksølv viessosilbba lb (s's)
kvikne ællát (l'l); (~ til etter anfall) svijgestit; (få til å ~) ælládit (l'l)
kvinand tjoargge rg (bucephaia clangula)
kvine (om f.eks. vinger hos en flygende fugl, ild, vind, børsekule i luften) sjudijdit; (vrinske) snjihtjot tj
kvinnebryst njidtje ttj
kvinnedag nissunijbiejvve jv; den internasjonale ~en er 8. mars snjuktjamáno 8. biejvve le rijkajgasskasasj nissunijbiejvve
kvinnefotball nissuntjiektjam
kvinnegruppe nissunjuogos -juohkus-
kvinnejeger kujnagis
kvinnekamp nissunijrahtjam
kvinnekjær kujnagis
kvinnelag nissunjuogos -juohkus-
kvinnelangrenn nissuntjuojggam
kvinnelege nissunijdåktår
kvinnelig nissun-, nissunij; ~e arbeidere nissunbargge; ~e langrennsløpere nissuntjuojgge; ~e sysler nissunij bargo
kvinnemenneske kujnaulmusj-ulmutj-, nissunulmusj-ulmutj-
kvinne nissun, nissunulmusj -ulmutj-; kujnna jn, kujnaulmusj-ulmutj-; (eldre ~) áhkásj áhkátj-; (ikke samisk ~) rivggo; (~ som ikke har barn) skoahtje tj; (ugift ~) næjttso jts
kvinnerepresentasjon nissunijlåhko g; ~en i kommunestyrene må økes nissunijlåhko suohkanstivrajn viertti lassánit
kvinnesyn nissunvuojnno jn
kvinneundertrykkelse nissunniejddem
kvinneyrke nissunij barggo el. virgge
kvinnfolkarbeid kujnaj barggo
kvinnfolk kujnna jn
kvise tjásmagis ss s, tjismas tjissmas-
kviste oallot l
kvist oakse vs; (tørr ~ på rot) radna n; lage bål med tørre ~er ranáj dållit; (samle tørre ~er til tennved) raddnit; (ris) risse (s's) ss; (~et, med mange ~er) oaksá attr. oaksás; (~et og kroket) gáregis attr.
kvitre vitsárdit, vitsárdallat l, sjållåhit; ~nde, som ~r vitsárdalle (l'l)
kvitt (bli ~ noe el. noen) bessat s
kvitte (~ seg ved å avsette) hiejtedit; (~ seg med ved å selge) vuobdadit; (fjerne) gádodit; (bli kvitt) bessat s
kvitter (fugl) vitsárdibme m, vitsárdallam, sjålle l
kvittering máksoduodastus ss s
kvote kvåvttå vt, oasse s; (~ ved opptak på studier o.l.) sierra sadje j
kylling vuontsátjivgga vg
kyndighet tjiehpesvuohta d, máhtulasjvuohta d
kyndig tjiehppe hp attr. tjiehpes; en ~ fagmann tjiehpes fáhkaulmusj; diehtte; sak~ ássjediehtte; máhtulasj ttj pred.;máhtalk máhtalg- attr. máhtalgis; adv. tjiehpet; (bli ~ere) tjæhppot hp
kysk skuornes skuornnás- attr. skuornes
kysse tjulestit, tjullit (l'l); (~ fl.ggr., holde på å ~) tjulástallat l; kyssing tjulástallam
kyss tjules tjullás-, tjulástahka g, tjulla (l'l); (gi et ~) tjulestit
kystbeboer merragáddeårro, merak merag-
kystbefolkning merragáddeårro
kystfiske merragátteguollim (l'l)
kystklima merraguovldálkádahka g
kyst merragádde tt, merraguovllo vl
kystområde merraguovllo vl
kyststrekning merragádde tt
kyststripe merragádde tt
kyststrøk merraguovllo vl
(rekke) gárges gárggá-; stå i kø gárgestit, gárggán tjuodtjot; vi sto i kø gárggán tjuottjojma; stille seg i køen tjuottjadit gárggáj
kølle (klubbe) slubbo pp, sluppuk sluppug-
køye kådja j
kål kålla l (Brassica); (ta ~ på, gjøre ende på) oajttet jt
kår (levekår) viessomdille l, bæjválasj viessom; (i trange, fattige ~) hæjot adv., hæjosvuodan; vokse opp i trange ~ hæjosvuodan bajássjaddat; (i gode ~) valjet el. boandát; boandásvuodan; sitte i gode ~ valjet el. boandát viessot; (rettighet) riektá; barne~ mánáj riektá
kåseri kåserija