Af Klarna
"Mor er den bedste i verden!" Sådan lyder sangteksten i hvert fald. Så vi har fundet gaveideer til verdens bedste mor.
Dog kan det være lidt svært at finde på den perfekte gave til mor. Især hvis du har en mor, der har alt allerede. Derfor har vi prøvet at finde en række forskellige gaveideer til mors dag, fødselsdagsgave og julegave. Vi har også prøvet at finde gaver til alle budgetter, så du bør kunne finde en god gave til din mor her, lige meget om du er på SU eller har lommen fuld af guld.
Mennesker er forskellige - og det er mødre også. Vi har fundet forskellige gaver til forskellige mødre. Så er din mor typen, der hygger, er praktisk eller går hun op i skønhedsprodukter? Vi har lavet en liste over perfekte gaver til mødre af forskellige typer - men vi starter med de hjemmelavede - og personlige gaver - for hvilken mor er ikke vild med personlige gaver?
Mødre er vilde med personlige gaver. Men det kan være svært at finde på, for hvad er egentlig personligt? Vi mener, at en personlig gave er alt lige fra en flot buket til en hjemmelavet gave - og lige meget, hvad det er, vil det helt sikkert smelte din mors hjerte. For når alt kommer til alt, så er det jo tanken, der tæller!
Billeder Hvis der er noget, der kan gøre mor blød om hjertet, så er det billeder og minder om gode øjeblikke. Tag et billede af dig selv, dine søskende eller din egen lille familie og ram det ind til din mor. Det vil hun elske. Alternativt kan du købe en digital fotoramme, der kan vise billeder fra ferier gennem årene eller hyggelige stunder med familien.
Blomster Din mor vil helt sikkert sætte pris på en fin buket blomster, men hvis du vil have, at den skal holde lidt længere kan du købe en evighedsbuket til hende. Du kan også købe en DIY bog til din mor, så hun selv kan lære at lave evighedsbuketter - hvis hun altså er den kreative type.
Gavekurv Hvis din mor elsker snacks og søde sager, kan du sammensætte en skøn gavekurv med hendes favoritter: ostepops, chips, chokolade og et par flasker af hendes yndlingssodavand. Budgetvenlig og altid værdsat!
Maleri Kom du også altid løbende hjem fra skole med en ny tegning til mor? Nu kan du give hende den ultimative DIY gave ved at male et fint billede til hende. Hvis din mor selv er velsignet med en indre-Picasso, så er et lærred og lidt maling også en rigtig fin gave.
Unika keramik Ler-sæbeskåle har din mor nok fået nok af - men er du lidt ferm og fingernem, så kan du skabe en helt unik og personlig gave til din mor med selvhærdende ler. Hvis du synes, at det er super hyggeligt, kan du købe lidt ekstra til din mor, så I kan have en hyggelig krea-stund sammen.