Apple Kort på nettet er nu tilgængelig i en offentlig betaversion, der giver brugere verden over mulighed for at tilgå Kort direkte fra deres browser.1
Nu kan brugerne få rutevejledning i bil eller til fods og finde de bedste steder og nyttige oplysninger, herunder billeder, åbningstider, bedømmelser og anmeldelser. Derudover kan de udføre forskellige handlinger såsom at bestille mad direkte fra stedbeskrivelsen i Kort og udforske udvalgte guider til spisesteder, shopping og seværdigheder i byer verden over. Yderligere funktioner vil blive gjort tilgængelige i de kommende måneder, heriblandt funktionen Se dig omkring. 
Alle udviklere, herunder dem, der bruger MapKit JS, kan også linke til Kort på nettet, så deres brugere kan få rutevejledning, se detaljerede oplysninger om et sted og meget mere.
Kort på nettet er i øjeblikket tilgængelig på engelsk og kompatibel med Safari og Chrome på Mac og iPad samt Chrome og Edge på Windows-PC'er. Flere sprog, browsere og platforme vil løbende blive tilføjet.


  1. Tilgængeligheden varierer afhængigt af region.

Media

  • Tekst i denne artikel