See also: domme and -dømme

Danish

edit

Etymology

edit

From Old Norse dǿma. Derived from the noun dom (verdict).

Pronunciation

edit

IPA(key): [ˈd̥œmə]

Verb

edit

dømme (imperative døm, infinitive at dømme, present tense dømmer, past tense dømte, perfect tense har dømt)

  1. (law) convict
    Han er blevet dømt for uagtsomt manddrab.
    He has been convicted of manslaughter.
  2. (law) sentence
    Han er blevet dømt til fængsel på livstid.
    He has been sentenced to lifetime in prison.
  3. judge; form an opinion on, especially a negative one
    Om jeg var berettiget i mine handlinger, må eftertiden dømmme.
    Whether I was justified in my actions, posterity must judge.
    Hun opfattede, at landsbyboerne dømte hende for hendes påklædning.
    She perceived that the villagers judged her for her attire.

Norwegian Bokmål

edit

Etymology

edit

From Old Norse dǿma.

Verb

edit

dømme (imperative døm, present tense dømmer, passive dømmes, simple past dømte, past participle dømt, present participle dømmende)

  1. to judge
  2. to sentence (someone) (in a court)
  3. (by a referee) to award (a free kick, penalty kick)

Derived terms

edit

References

edit

Norwegian Nynorsk

edit

Verb

edit

dømme (present tense dømmer, past tense dømde or dømte, past participle dømt, present participle dømmande, imperative døm)

  1. Alternative form of døma