arm

Ledhovedet på overarmsbenet (humerus) indgår i skulderen i en meget bevægelig kugleledsforbindelse med skulderbladets ledskål, der kan orienteres i forskellig retning og højde. Underarmens to knogler, spolebenet (strålebenet, radius) og albuebenet (ulna) indgår i albuen i en ledforbindelse, der tillader dels en vinkelbevægelse af underarmen i forhold til overarmen, dels en heraf uafhængig drejning af spolebenet omkring albuebenet. Kombinationen af skulderens og albuens bevægelighed muliggør, at endefladen på spolebenet, der danner ledforbindelsen til hånden, kan indstilles i næsten enhver retning og orientering i rummet og i variabel afstand fra kroppen.

Bevægelserne i skulderleddet frembringes af muskler, der spænder sig fra overarmsbenet til skulderbæltet (skuldermusklerne) og til for- og bagsiden af kroppens skelet. På overarmens for- og bagside ligger de muskler, der er de hovedansvarlige for albueleddets bøje- og strækkebevægelser (flexion-extension). En af bøjemusklerne (biceps brachii) har desuden en kraftigt udadroterende (supinerende) virkning på underarmen, når albuen er bøjet; jf. at vandhaner lukkes og skruer drives ind med en supinationsbevægelse af højre underarm, som kan udføres med langt større kraft end den modsatte, såkaldte pronationsbevægelse. Seks af de otte muskler på underarmens forside er bøjemuskler (flexorer) for håndled og fingre og udøver deres virkninger gennem lange, slanke sener, indesluttede i seneskeder. Tilsvarende er 10 af de 12 muskler på underarmens bagside strækkemuskler (extensorer) for håndled og fingre. De øvrige muskler på underarmen varetager dennes drejebevægelser.

Armen og hånden forsynes med arterielt blod fra armens pulsåre, arteria brachialis, der, i fortsættelse af arteria axillaris fra armhulen, løber langs overarmens inderside til albuens forside, hvor den deler sig i to pulsårer, arteria radialis og arteria ulnaris, hvis grene forsyner underarm og hånd. Radialis-arterien er bekvemt tilgængelig for palpation (føling) af pulsen ud for forsiden af håndleddets tommelfingerside. På hånden er de to arterier indbyrdes forbundne, hvilket giver større forsyningssikkerhed, hvis fremløbet gennem den ene af de to arterier skulle blive afbrudt.

Det venøse afløb fra hånd og underarm sker dels gennem talrige netværksforbundne overfladiske vener, der er synlige gennem huden, dels via vener, der følger de dybereliggende arterier. Varmeafgivelsen fra de overfladiske vener indgår i legemets temperaturregulation, jf. lysten til at smøge ærmerne op i varme omgivelser og ved hårdt arbejde. Varmeafgivelsen kan øges ved åbning af særlige kar (arteriovenøse anastomoser) beliggende i fingerspidserne, hvorved varmt arterielt blod sendes direkte og i stor mængde over i de overfladiske vener. Venerne på håndryggen og på albuens forside er let tilgængelige og anvendes ved blodprøvetagning og indsprøjtning af lægemidler.

Lymfeafløbet fra hånden og armen sker overvejende gennem overfladiske lymfekar til den store gruppe lymfeknuder, der er beliggende i armhulen, samt til enkelte knuder på albuens forside. Ved betændelse i lymfekarrene kan disse blive synlige som røde striber gennem huden.

Armens muskler og hud forsynes af nerver med oprindelse i de fire nederste cervicale (hals-) og den øverste thoracale (bryst-) spinalnerve. Disse danner nedadtil på halsen og i armhulen en nerveudfletning (plexus brachialis), hvorfra fire store og nogle mindre nerver fortsætter ud i armen. Nervus musculocutaneus forsyner bøjemusklerne på overarmens forside; nervus medianus forsyner de fleste af bøjemusklerne på underarmens forside samt visse af de små muskler på hånden med virkning på tommelfingeren; nervus ulnaris forsyner enkelte muskler på underarmen og de øvrige af de små muskler på hånden; nervus radialis forsyner alle strækkemuskler på såvel overarmens som underarmens bagside.

Menneskets arme udvikles fra de forreste "ekstremitetsknopper" og indeholder alle de grundlæggende bygningselementer, der anlægges hos hvirveldyr med forlemmer (se også fosterudvikling).

Armen kan symbolisere bøn, hjælp, magt, retfærdighed og dom. I hinduistisk og buddhistisk ikonografi ses ofte guder med mange arme, som tegn på deres evner og egenskaber, fx barmhjertighed og medlidenhed. Fx afbildes i templet Sanjusangendo i Kyoto, Japan, bodhisattvaen Kannon i 1001 skulpturer hver med “1000” arme, og en række af hinduismens guder er forsynet med 4 (eller 8) arme, fx har Shiva – i sin kosmiske dans – et overnaturligt antal arme. I Det Gamle Testamente er Herrens arm symbol for Guds magt; han beskytter Israel: “Da førte Herren os ud af Egypten med stærk hånd og løftet arm” (5. Mos. 26,8).

En oprakt arm kan bruges til (militær) hilsen, edsaflæggelse osv., som det fx kendes fra den falliske “Sieg Heil”-hilsen inden for nazismen. “At gå arm i arm” er et noget mere uskyldigt tegn på venskab eller kærlighed.