modus

Dansk

Etymologi

Fra latin modus.

Udtale

• IPA:  [ˈmo̝ːd̥us], X-SAMPA: ["mo_r:d_0us]

Substantiv

modus fælleskøn

1. måde, hvorledes noget fremstår, udføres, foretages, opleves eller udtrykkes
2. bøjning, der udtrykker et verbums forhold til virkeligheden, muligheder eller intenioner

Bøjning

Ental ubestemt en modus

Ental bestemt modussen

Flertal ubestemt modi

Flertal bestemt modiene

Beslægtede ord og fraser

aspekt diatese genus

numerus person tempus

Latin

Etymologi

Fra urindoeuropæisk *med-.

Udtale

• IPA:  /ˈmo.dus/, X-SAMPA: /"mo.dus/

• audio
  (fil)

Substantiv

modus hankøn

1. mål
2. grænse
3. metode

Bøjning

Deklination af modus

Kasus	Singularis	Pluralis
Nominativ	modus	modī
Genitiv	modī	modōrum
Dativ	modō	modīs
Akkusativ	modum	modōs
Ablativ	modō	modīs
Vokativ	mode	modī

Beslægtede ord og fraser

commodō moderor modestus modō modulātiō

modulātor modulor modulus quemadmodum quōmodo

Afledte ord

Engelsk: mode Fransk: mode hankøn Galicisk: modo hankøn Italiensk: modo hankøn

Portugisisk: modo hankøn Rumænsk: mod intetkøn Spansk: modo hankøn