Sojabønne
Sojabønne | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Fabales (Ærteblomstordenen) |
Familie | Fabaceae (Ærteblomstfamilien) |
Underfamilie | Faboideae |
Tribus | Phaseoleae |
Slægt | Glycine |
Art | G. max |
Videnskabeligt artsnavn | |
Glycine max (L.) Merr. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Sojabønne, Soja hispida eller Glycine max, er en enårig urt af ærteblomstfamilien som stammer fra Østasien. I 2010 var USA det største sojabønneproducerende land i verden.[kilde mangler]
Verdensproduktion
[redigér | rediger kildetekst]Top 10 producenter af sojabønner 2018[1] | |
---|---|
Land | Produktion (Ton) |
USA | 123.664.230 |
Brasilien | 117.887.672 |
Argentina | 37.787.927 |
Kina | 14.189.217 |
Indien | 13.786.000 |
Paraguay | 11.045.971 |
Canada | 7.266.600 |
Ukraine | 4.460.770 |
Rusland | 4.026.850 |
Bolivia | 2.942.131 |
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Fra gammel tid har soja været et af de vigtigste næringsmidler i Asien; bønnen dyrkes nu også i Sydeuropa og Amerika.
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Af de olieholdige frø, sojabønnerne, presses sojaolie, som anvendes til fremstilling af bl.a. margarine og sæbe.
Resterne fra presningen anvendes i kraftfoderkager, sojakager, og i sojamel. Af de kogte bønner fremstilles bl.a. sojamælk, tofu, yuba og i en krydderisovs, sojasovs (også kaldet shoyu og tamari).
Yderligere er sojabønnen blevet en meget populær spise på sushirestauranter, i form af misosuppe,
Edamame er en tilberedning af umodne sojabønner, der bruges i det japanske, kinesiske og hawaiianske køkken. Bælgene koges let eller dampes og serveres eventuelt med salt.
Indholdet af flavoner
[redigér | rediger kildetekst]Det er påvist, at sojabønner og produkter, der er lavet på basis af sojabønner indeholder følgende 12 flavoner (nærmere betegnet: isoflavonoider), fordelt på fire kemiske typer: aglycon (daidzein, genistein og glycitein), glucosid (daidzin, genistin og glycitin), acetylglucosid (acetyldaidzin, acetylgenistin og acetylglycitin) samt malonylglucosid (malonyldaidzin, malonylgenistin og malonylglycitin). Mens de har påviselige, gunstige virkninger på mennesker, udgør de også en risiko i forbindelse med brystkræft, da de har østrogenlignende virkninger i organismen[2]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Food and Agriculture Organization of The United Nations. "FAOSTAT" (engelsk). Hentet 20. oktober 2020.
- ^ Qinglu Wang, Xiaoyue Ge, Xuewen Tian, Yujun Zhang, Jie Zhang og Pngping Zhang: Soy isoflavone: The multipurpose phytochemical (Review) i Biomedical Reports, 2013, 1, 5 side 697–701] (engelsk)
Søsterprojekter med yderligere information: |