Spring til indhold

Kynisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kynisme (fra græsk Kυνισμός, beslægtet med kyon = hund) er en filosofi, der med Sokrates som udgangspunkt hævder at menneskets lykke ikke beror på noget ydre, men på en indre frihed baseret på et liv i dyd. Kynikerne mente med Sokrates, at lever man i dyd, er man lykkelig. De flyttede dermed de gamle grækeres politiske ideal over i folks personlige moral. [1] Betegnelsen stammer fra en græsk filosofisk skole, der blev grundlagt af Antisthenes fra Athen. Men især gjort kendt igennem aforismerne om Diogenes i tønden. Tanker og udtryk fra kynikernes forkyndelse lever videre i vore dages kristne prædiken; og deres livsstil, med fattigdom og nøjsomhed som idealet, har sat sig præg på munkevæsnet, især tiggermunke som franciskanerne. De regnes som forløbere for stoicismen. [2]

Antikkens kynikere stavedes tidligere Cyniker på både dansk og tysk. På tysk adskiller man i dag forskellen på antik og moderne kynisme i stavemåden zynismus om sidstnævnte. Forskellen er på dansk fremhævet med Neologismen "kynicisme" hos filosofihistorikeren Ulrik Huusom, der konsekvent anvender den om moderne kynikere i Værensfilosofiske kilder.[3]

Den moderne kynisme

[redigér | rediger kildetekst]

"Kynisme" i dag benyttes i betydningen "holdning præget af foragt for den menneskelige natur og ligegyldighed over for andres ulykke". [4]

Peter Sloterdijk fremsatte i 1983 den tese, at kynisme (i den moderne betydning af ordet: stavet 'zynismus' på tysk) dominerer Vestens tænkemåde i 1900-tallet. [5]

  1. ^ Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 132), forlaget Aschehoug, Oslo 1972, ISBN 82-03-00680-9
  2. ^ Eiliv Skard: Filosofien i oldtiden (s. 135)
  3. ^ Ulrik Huusom: Værensfilosofiske kilder. Diogenes, Stirner, Nietzsche, Heidegger, Sloterdijk. Forlaget Liebhaverbøger, 2016/2021.
  4. ^ kynisk — Den Danske Ordbog
  5. ^ * Peter Sloterdijk: Kritik af den kyniske Fornuft, Det lille forlag, 2005
Spire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.