Spring til indhold

Koronaudladning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Koronaudladning på en isolator på en 500 kV højspændingsledning. Koronaudladninger repræsenterer et betydeligt energitab for elselskaber.
Koronaudladning rundt om en højspændingsspole.
Koronaudladning på et Wartenberg-hjul.

Indenfor elektricitet er koronaudladning eller korona er en elektrisk udladning dannet via ionisering af en fluid om en leder som har en høj spændingsgradient om sig. Koronaudladning vil ske når det elektriske felts "styrke" (spændingsgradienten) om lederen er høj nok til at forme et elektrisk ledende område, men ikke højt nok til at lave gnister eller lysbuer til objekter i nærheden.

Koronaudladning ses ofte som et blålig (eller anden farve) glød i luften ved spidse eller skarpe (metal)ledere som leder høje spændinger.

Spontane koronaudladninger er uønskede, da der spildes energi i højspændingsystemer eller når den høje kemiske aktivitet i koronaudladninger skaber giftige eller farlige stoffer såsom ozon. Styrede koronaudladninger bliver anvendt i forskellige former for filtreringer, laserprintere (xerografi) og andre processer.

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  • Junhong Chen, "Direct-Current Corona Enhanced Chemical Reactions", Ph.D. Thesis, University of Minnesota, USA. August 2002.
  • F.W. Peek (1929). Dielectric Phenomena in High Voltage Engineering. McGraw-Hill. ISBN 0-9726596-6-8. Arkiveret fra originalen 15. maj 2011. Hentet 13. januar 2015.
  • Leonard Loeb (1965). Electrical Coronas Their Basic Physical Mechanisms. University of California Press.
  • James D. Cobine (1941). Gaseous Conductors; Theory and Engineering Applications. McGraw-Hill or Dover reprints.
  • Ali Khonya. Corona Discharge. University of Tehran. Arkiveret fra originalen 7. juli 2009. Hentet 13. januar 2015.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]