Juliane Sophie af Danmark
| Juliane Sophie af Danmark | |
|---|---|
 Prinsesse Juliane Sophie | |
| Prinsesse af Hessen-Philippstal-Barchfeld | |
| Ægtefælle | Vilhelm af Hessen-Philippstal-Barchfeld (g. 1812) |
| Hus | Huset Oldenburg |
| Far | Arveprins Frederik af Danmark |
| Mor | Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin |
| Født | 8. februar 1788 Christiansborg Slot, København |
| Død | 9. maj 1850 (62 år) København |
| Religion | Evangelisk-luthersk |
Juliane Sophie af Danmark (8. februar 1788 – 9. maj 1850) var dansk prinsesse, der var datter af arveprins Frederik og barnebarn af kong Frederik 5. af Danmark. Hun blev gift med prins Vilhelm af Hessen-Philippstal-Barchfeld i 1812.
Familie
[redigér | rediger kildetekst]
Maleri: Jens Juel (1790).
Prinsesse Juliane Sophie blev født den 18. februar 1788 på Christiansborg Slot i København.[1] Hun var den ældste datter og næstældste overlevende barn af arveprins Frederik af Danmark-Norge og Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin.[1] Hendes far var en yngre søn af Kong Frederik 5. og halvbroder til Kong Christian 7., mens hendes mor var datter af Hertug Ludvig af Mecklenburg-Schwerin. Hendes ældre bror var Prins Christian Frederik (den senere Kong Christian 8.), og hun fik senere en lillesøster, Prinsesse Louise Charlotte og en lillebror, Prins Frederik Ferdinand.[a] Juliane blev opkaldt efter sin bedstemoder, Frederik 5.'s anden dronning, Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, der i en årrække havde styret landet, inden kronprins Frederik havde overtaget magten.
Da Prinsesse Juliane Sophie blev født, var hendes onkel Christian 7. Danmark-Norges monark, men på grund af kongens psykiske sygdom var den egentlige magthaver hendes fætter, kronprins Frederik (den senere Kong Frederik 6.) Charlottes familie havde et anspændt forhold til kronprins Frederik og hans familie på grund af stridighederne om magten som følge af kongens tilstand, men efterhånden blev forholdet mellem de to grene af kongefamilien normaliseret.
Opvækst
[redigér | rediger kildetekst]
Maleri: Jens Juel (1802).
Prinsesse Juliane Sophie tilbragte sine første leveår på det første Christiansborg Slot. Som sommerresidens havde familien Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby nord for København. Efter det første Christiansborgs brand i februar 1794, flyttede familien ind på Levetzaus palæ[b] på Amalienborg. Senere samme år, da Prinsesse Juliane Sophie var seks år gammel, døde hendes mor, Arveprinsesse Sophie Frederikke, der led af et skrøbeligt helbred, i en alder af bare 36 år.
Prinsesse Juliane Sophie blev konfirmeret den 22. maj 1803 i Frederiksberg Slotskirke sammen med sin bror Prins Christian Frederik og søster Prinsesse Louise Charlotte.[1]
Ægteskab
[redigér | rediger kildetekst]
I 1812 blev Juliane gift med prins Frederik Vilhelm Carl Ludvig af Hessen-Philippsthal-Barchfeld, kaldet Vilhelm, en mindre betydelig tysk prins. Vilhelm var en yngre søn af den regerende landgreve af Hessen-Philippsthal-Barchfeld.
Parret bosatte sig i København, og fik bolig i den Rybergske Gård i Store Kongensgade, samt Fredensborg Slot som sommerbolig.
Parret fik ingen børn sammen; efter sigende fordi Juliane frygtede at dø i barselsseng. Vilhelm havde til gengæld en elskerinde, med hvem han fik 5 døtre. Ægteskabet var formentlig lykkeligt og var kommet i stand efter en fælles tilbøjelighed.
Vilhelm havde flere militære poster i Danmark og var en afholdt person. Han døde i 1834.
Den danske trone
[redigér | rediger kildetekst]Da Frederik VI ikke fik nogen sønner stod det efterhånden klart, at Julianes gren af kongefamilie, med broderen Christian (8), ville komme på den danske trone. I 1821 blev familiens medlemmer ophøjet til kongelige højheder i stedet for det gængse højhed, som tilkom børn af en yngre linje af kongefamilien.
Senere, da Julianes nevø, Frederik 7. kom på tronen i 1848, var Juliane nummer 2 i den danske arvefølge efter sin barnløse bror, arveprins Ferdinand.
På det tidspunkt var der dog indledt forhandlinger om at sikre det danske monarkis integritet ved at lade tronen gå til en kandidat, der kunne garantere dette og derfor var Juliane klar til at fraskrive sig sine arverettigheder.
Prinsesse Juliane Sophie døde 9. maj 1850 i København, kort før tronfølgen blev afgjort til fordel for hendes søster Charlottes svigersøn, den senere Christian 9.
Anetavle
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Artiklen Frederik von Blücher hævder dog, at denne var den virkelige far til arveprinsesse Sofie Frederikkes børn.
- ^ Det senere Christian VIII's Palæ
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Thorsøe 1894, s. 616.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Bramsen, Bo (1985). Ferdinand og Caroline : en beretning om prinsen, der nødig ville være konge af Danmark (4. udgave). København: Nordiske Landes Bogforlag. ISBN 8787439220.
- Thorsøe, Alexander (1894). "Juliane Sophie, Prinsesse". I Bricka, Carl Frederik (red.). Dansk Biografisk Lexikon, tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. Vol. VIII. (1. udgave). København: Gyldendal. s. 616.
