Spring til indhold

Gift

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Forgiftning)
For alternative betydninger, se Gift (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Gift)
ISO-symbolet for gift

En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner. Nogle giftstoffer virker hurtigt, mens andre kan være længe om at vise deres giftvirkning. Et stof som er giftigt for en organisme behøver nødvendigvis ikke at være det for anden. Til de langsomtvirkende gifte hører CMR-stofferne, de kræftfremkaldende, de mutagene og de reproduktionstoksiske stoffer og andre hormonforstyrrende stoffer.

Giftigheden udtrykkes dels i form af LD50 (dødelig dosis, 50 %) og dels i form af TD50 (giftvirkningsdosis, 50 %).

Der er følgende forhold for LD50 værdier ved indtagelse i væskeform gennem munden, målt i mg/kg:

LD50 værdi Giftighed
1 - 25 meget giftigt
25 - 200 giftigt
200 - 2000 sundhedsfarligt
2000 - 2800 lokalirriterende
over 2800 ugiftigt

Naturligt forekommende giftstoffer

[redigér | rediger kildetekst]

Giftstoffer forekommer som tungmetaller og kemiske forbindelser som naturlige toksiner vidt udbredt i naturen både i planter, dyr, svampe og bakterier.

Nogle grundstoffer er giftige. Tungmetaller som kviksølv, bly og cadmium medfører ved ophobning i mennesker og pattedyrs kroppe alvorlige sygdomme. I medicinsk forstand er 'tungmetalforgiftning alt fra indtagelse af overdrevne mængder af mangan, aluminium eller beryllium (som i kemisk forstand ikke er tungmetaller) til forgiftning med de ægte tungmetaller. Tungmetallernes giftighed skyldes deres tilbøjelighed til at binde sig til kroppens svovlholdige enzymer, som derved bliver sat ud af spillet, således at de mangler i stofskiftet. Kviksølvforgiftning er mest kendt.

Arsen, Polonium, etc.

[redigér | rediger kildetekst]

Arsen forekommer mange steder i høj koncentration i drikkevand og er af WHO blevet beskrevet som "den største miljøkatastrofe". Polonium er et radioaktivt grundstof, der er ekstremt giftigt og er blevet brugt til mindst et politisk mord. LD50 for 210Po er mindre end 1 microgram for en voksen person.

Naturligt forekommende toksiner

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Toksin

Toxiner forekommer vidt udbredt i naturen både i planter, dyr, svampe og bakterier. Det anslås, at der findes 20 millioner forskellige toxiner i naturen[1][2]

Giftige svampe

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Giftige svampe

I Danmark er der omkring 100 giftige svampe, deriblandt de meget farlige snehvid fluesvamp, grøn fluesvamp, rød fluesvamp, randbæltet hjelmhat, puklet giftslørhat, stenmorkel, panterfluesvamp og satans rørhat.[3]

Botulinumtoksin

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Botulinumtoksin

Botulinumtoksin dannes af bakterien Clostridium botulinum og kan føre til den dødelige sygdom botulisme, bedre kendt som pølseforgiftning.

Uddybende Uddybende artikel: Lectin

Lectiner indgår i bønner og løg, som for eksempel påskeliljer, og er naturligt forekommende toxiner, som f.eks. ricin.

Curare er et fællesnavn for meget toxiske plantegifte brugt som pilegifte af sydamerikanske indianere. Curare lammer acetylcholinreceptoren nAChR.

Palytoxin stammer fra et koraldyr af slægten Palythoa og har haft betydning for mennesker i Caribien og på Hawaii, hvor koraldyret er udbredt. De indfødte smurte udtræk på deres våben og brugte dem til jagt og krig. Toksinet er i øjeblikket det mest komplekse molekyle, som ikke er et kulhydrat eller et protein, og samtidig er det det stærkeste giftstof fra havet. Den dødelige dosis for mus er i størrelsesordenen 50-100 nanogram pr. kg legemsvægt. Stoffet depolariserer alle de excitable væv, man hidtil har undersøgt, inklusiv hjertemuskulatur, nerver, tværstribet muskulatur og glat muskulatur. Det får også de røde blodlegemer til at briste, idet det fremskynder udstrømningen af kaliumioner.

Syntetiske giftstoffer

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Pesticider

Kemiske våben

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Kemiske våben

Kemisk krigsførelse skiller sig fra brugen af konventionelle våben og atomvåben ved at den ødelæggende virkningen ikke baserer sig på eksplosiv kraft, men på giftvirkningen af det kemiske våben. I Første Verdenskrig anslås det at kemisk krigsførelse medførte 100.000 dødsfald og 1,2 million sårede.

Andre kemiske giftstoffer

[redigér | rediger kildetekst]

Andre kemiske stoffer har været brugt til utallige drab og dødsfald og har været årsag til store forgiftningsulykker

Dronning Bonas forgiftning af maleren Jan Matejko.

En række kendte historiske personer er omkommet ved forgiftning, enten ved en ulykke eller som følge af mord eller selvmord.

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "The bite that heals. National Geographic. Februar 2013". Arkiveret fra originalen 17. januar 2013. Hentet 9. februar 2013.
  2. ^ Sporer, pels og vampyrer: Videnskaben bag giftige pattedyr. Videnskab.dk 2020
  3. ^ Giftige svampe. Patienthåndbogen