Spring til indhold

Raimond-Roger af Trencavel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Raymond-Roger Trencavel (1185-1209) var medlem af den adelige Trencavel-familie. Han var vicomte af Béziers og Albi (og således greven af Toulouses vasal) og vicomte af Carcassonne (og således greven af Barcelonas vasal).

Raymond-Roger var søn af Roger II Trencavel (død 1194) og Azalais de Burlats, der var datter af Raymond V af Toulouse og søster til Raymond VI af Toulouse. Raymond-Roger var gift med Agnes af Montpellier. Hans tante Beatrice var Raymond VIs anden kone.

Hans styres begyndelse

[redigér | rediger kildetekst]

Raymond-Roger boede i borgen Comtal i den befæstede bjergby Carcassonne. Borgen var blevet bygget af hans forfædre i det 11. århundrede. Raymond-Roger var ikke kathar, selvom mange af hans undersåtter var. Han antog en laissez-faire-holdning til katharismen – og også til andre kulturer og religioner. Han var stærkt afhængig af jøderne i ledelsen af Béziers.

Det Albigensiske Korstog

[redigér | rediger kildetekst]

I midten af 1209, da det Albigensiske korstog blev indledt, var omkring 10.000 korsfarere samlet i Lyon, og de begyndte at marchere mod syd. I juni lovede Raymond af Toulouse i lyset af den truende katastrofe, at han ville gøre noget ved katharerne, og hans ekskommunikation blev ophævet. Korsfarerne satte retningen mod Montpellier og Raymond-Roger de Trencavels områder og katharsamfundene ved Albi og Carcassonne. Som Raymond VI af Toulouse havde gjort, forsøgte Raymond-Roger at finde en ordning med korsfarerne, men de nægtede at mødes med ham, og han skyndte sig tilbage til Carcassonne for at forberede byens forsvar, Béziers faldt i juli og indbyggerne blev massakreret.

Carcassonne var godt befæstet men sårbar og overbefolket pga. de mange flygtninge. Korfarerne, der blev anført af pavens udsending Arnaud-Amaury, befandt sig uden for byen 1. august 1209. Som vasal af kong Peter II af Aragonien havde Raymond-Roger håbet på beskyttelse, men Peter II var magtesløs over for Pave Innocens IIIs hær og kunne kun optræde som mægler.

Belejringen varede ikke længe – 7. august havde korsfarerne afbrudt byens vandforsyning. Raymond-Roger accepterede frit lejde til at forhandle om betingelserne for en overgivelse i korsfarernes lejr. Ved afslutningen af forhandlingerne blev han taget til fange på trods af det frie lejde og indespærret i sin egen fangekælder, hvor han døde, muligvis af dysenteri, selvom der var mistanke om forgiftning.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Foregående: Vicomte af Béziers, Carcassonne og d’Albi
(1194–1209)
Efterfølgende:
Roger II Trencavel Simon IV de Montfort
Frankrigs historieSpire
Denne artikel om Frankrigs historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Frankrigs historie