Folkerepublikken Kinas statsråd
Folkerepublikken Kinas statsråd (forenklet kinesisk: 国务院; traditionelt kinesisk: 國務院; pinyin: Guówùyuàn), synonymt med folket i midtens regering (kinesisk: 中央人民政府) er det officielle navn for Folkerepublikken Kinas regering. Statsrådet udnævnes af Den Nationale Folkekongres og står til ansvar for Den Nationale Folkekongres stående komite når kongressen ikke er i session. Statsrådet ledes af statsministeren og består af lederne for statens ministerier og organer.[1]
Statsrådet har sit domicil i Zhongnanhai, som det deler med Kinas kommunistiske parti. Statsrådet består i alt af cirka 50 personer. Landets statsminister er var fra 2003 - 2013 Wen Jiabao.
Centrale medlemmer
[redigér | rediger kildetekst]| Stilling | Navn | Periode |
|---|---|---|
| Statsminister | Wen Jiabao | 2003– |
| Eksekutiv vicestatsminister (finans) | Huang Ju Li Keqiang |
2003–2007 2008– |
| Vicestatsminister (udenrigs og handel) | Wu Yi Wang Qishan |
2003–2008 2008– |
| Vicestatsminister (økonomi) | Zeng Peiyan Zhang Dejiang |
2002–2008 2008– |
| Vicestatsminister (jordbrug) | Hui Liangyu | 2003– |
| Statsrådets generalsekretær | Hua Jianmin Ma Kai |
2003–2008 2008– |
| Finansminister | Jin Renqing Xie Xuren |
2003–2007 2007– |
| Udenrigsminister | Li Zhaoxing Yang Jiechi |
2003–2007 2007– |
| Forsvarsminister | Cao Gangchuan Liang Guanglie |
2003–2007 2007– |
| Undervisningsminister | Zhou Ji Yuan Guiren |
2003–2009 2009– |
| Handelsminister | Bo Xilai Chen Deming |
2004–2007 2007– |
| Sundhedsminister | Zhang Wenkang Wu Yi Gao Qiang Chen Zhu |
1998–2003 2003–2005 2005–2007 2007- |
| Minister for kommissionen for national udvikling og reformer | Ma Kai Zhang Ping |
2003–2008 2008– |
| Jernbaneminister | Liu Zhijun | 2003– |
| Minister for civile anliggender | Li Xueju | 2003– |
| Beskæftigelsesminister | Tian Chengping | 2005– |
| Guvernør for Kinas Folkebank | Zhou Xiaochuan | 2005– |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Britta Kinnemark-Lander, Torbjörn Lodén, and Annika Söderman-Wirén. Stor oreda under himlen : politik, utbildning och kultur i Kina sedan kulturrevolutionen (Stockholm: Prisma, 1979), s. 16f.