Spring til indhold

Menneskehjerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 29. mar. 2019, 17:36 af Tøndemageren (diskussion | bidrag) Tøndemageren (diskussion | bidrag) (Skabt ved at oversætte siden "Human brain")
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Human brain
Human brain and skull
Cerebral lobes: the frontal lobe (pink), parietal lobe (green) and occipital lobe (blue)
Detaljer
ForstadieNeural tube
SystemCentral nervous system
Neuroimmune system
ArterieInternal carotid arteries, vertebral arteries
VeneInternal jugular vein, internal cerebral veins;
external veins: (superior, middle, and inferior cerebral veins), basal vein, and cerebellar veins
Identifikatorer
LatinCerebrum[1]
Græskἐγκέφαλος (enképhalos)[2]
TAA14.1.03.001
FMA50801
Anatomisk terminologi

Menneskehjernen er det centrale organ i det menneskelige nervesystem, og sammen med rygmarven, udgør den centralnervesystemet. Hjernen består af cerebrum, hjernestammen og cerebellum. Den styrer de fleste af kroppens aktiviteter, behandler, integrerer og koordinerer de oplysninger, den modtager fra sanserne, og træffer beslutninger om instruktionerne sendt til resten af kroppen. Hjernen ligger inde i og er beskyttet af hovedets kraniumben.

Cerebrum, eller storhjernen, er den største del af den menneskelige hjerne. Den er opdelt i to cerebrale halvkugler. Den cerebrale cortex er et ydre lag af grå substans, der dækker kernen af hvid substans. Cortex er opdelt i neocortex og den meget mindre allocortex. Neocortex består af seks neuronale lag, mens allocortex har tre eller fire. Hver halvkugle er traditionelt opdelt i fire lapper - den frontale, temporale, parietale og occipitale lab. Frontallappen er forbundet med udøvende funktioner, herunder selvkontrol, planlægning, ræsonnement og abstrakt tanke, mens occipitallappen er dedikeret til synet. Inden for hver lap er kortikale områder forbundet med specifikke funktioner, såsom de sensoriske, motoriske og associeringsregioner. Selv om venstre og højre halvkugle stort set er ens i form og funktion, er nogle funktioner forbundet med den ene side, såsom sprog i venstre og visuel-rumlig evne i højre side. Halvkuglerne er forbundet med kommissurale nervekanaler, hvoraf den største er corpus callosum .

Hjernen er forbundet via hjernestammen til rygmarven. Hjernestammen består af mellemhjernen, pons og medulla oblongata. Cerebellum er forbundet med hjernestammen via par kanaler. Inden i cerebrum er ventrikulærsystemet, der består af fire sammenkoblede ventrikler, hvori cerebrospinalvæske produceres og cirkuleres. Nedenunder den cerebrale cortex er der flere vigtige strukturer, herunder thalamus, epithalamus, pinealkirtlen, hypothalamus, hypofysen og subthalamus; de limbiske strukturer, herunder amygdala og hippocampus; claustrum, de forskellige kerner i de basale ganglier; de basale fronthjerne strukturer, og de tre omgående organer. Hjernens celler indbefatter neuroner og støttende glialceller. Der er mere end 86 milliarder neuroner i hjernen og et mere eller mindre lignende antal andre celler. Hjerneaktivitet er muliggjort ved sammenkobling af neuroner og deres frigivelse af neurotransmittere som reaktion på nerveimpulser. Neuroner forbindes for at danne neurale veje, neurale kredsløb og detaljerede netværkssystemer. Hele kredsløbet drives af processenneurotransmission.

Hjernen er beskyttet af kraniet, flyder i cerebrospinalvæske og isoleret fra blodbanen ved blod-hjernebarrieren. Dog er hjernen stadig modtagelig for skader, sygdom og infektion. Skader kan være forårsaget af traumer eller tab af blodtilførsel, kendt som slagtilfælde. Hjernen er modtagelig for degenerative lidelser, såsom Parkinsons sygdom, demens, herunder Alzheimers sygdom, og multipel sklerose. Psykiatriske tilstande, herunder skizofreni og klinisk depression, menes at være forbundet med dysfunktioner i hjernen. Hjernen kan også være stedet for tumorer, både godartede og ondartede; disse kommer hovedsagelig fra andre steder i kroppen .

Undersøgelsen af hjernens anatomi er neuroanatomi, mens undersøgelsen af dets funktion er neurovidenskab. En række teknikker bruges til at studere hjernen. Prøver fra andre dyr, der kan undersøges mikroskopisk, har traditionelt leveret meget information. Medicinsk billedteknologi som funktionel neuroimaging og elektroencephalography (EEG) optagelser er vigtige for at studere hjernen. Medicinsk historie hos mennesker med hjerneskade har givet indsigt i funktionen af enhver del af hjernen.

I kultur har mentalitetsfilosofien i århundreder forsøgt at tage fat på spørgsmålet om bevidsthedens karakter og tankegangsproblemet. Pseudovidenskab frenologi har forsøgt at lokalisere personlighed attributter til områder i cortex i det 19. århundrede. I science fiction er hjernetransplantationer forestillet i historier som Donovans hjerne fra 1942.

Struktur

Anatomi

Den voksne menneskelige hjerne vejer i gennemsnit ca. 1,2-1,4 kg som er ca. 2% af den totale legemsvægt,[3][4] med et volumen på omkring 1260 cm3 hos mænd og 1130 cm3 hos kvinder, selvom der er betydelig individuel variation.[5] Neurologiske forskelle mellem kønnene har ikke vist sig at korrelere på nogen enkel måde med IQ eller andre kognitive præstationer. [6]

Hjernen, der består af cerebrale hæmisfærere, udgør den største del af hjernen og overlader de øvrige hjernestrukturer.[7] Den ydre region af hæmisfærerne, hjernebarken, er grå substans, der består af kortikale lag af neuroner. Hver hemisfære er opdelt i fire hovedlapper - frontallappen, parietallappen, temporallappen, og occipitallappen.[8] Tre andre lapper inkluderes i nogle kilder, som er en centrallap, en limpisk lap og en insulær lap.[9] Den centrale lap består af den præcentrale gyrus og postcentrale gyrus og er inkluderet, da den danner en særskilt funktionel rolle.[9][10]

Hjernestammen, der ligner en stilk, fastgøres til og forlader cerebrum i starten af midthjernen-området. Hjernestammen indbefatter midthjernen, pons og medulla oblongata. Bag hjernestammen er cerebellum.[7]

Hjernen, hjernestammen, lillehjernen og rygmarven er omfattet af tre membraner, der kaldes hjernehinder. Membranerne er den hårde dura mater; den midterste arachnoid mater og det mere sarte indre pia mater. Mellem arachnoid mater og pia mater er det subarachnoidale rum og subarachnoidale cisterner, der indeholder cerebrospinalvæske.[11] Den yderste membran af den cerebrale cortex er den nederste membran af pia mater, der kaldes glia limitans og er en vigtig del af blod–hjerne-barrieren.[12] Den levende hjerne er meget blød, med en gel-lignende konsistens svarende til blød tofu.[13] Det kortikale lag af neuroner udgør en stor del af hjernens grå substans, mens de dybere subkortikale områder af myelinerede axoner, der fyldes op den hvide substans.[14] Den hvide substans i hjernen udgør omkring halvdelen af den samlede hjerne volumen.[15]

  1. ^ "Cerebrum Etymology". dictionary.com. Arkiveret fra originalen oktober 24, 2015. Hentet oktober 24, 2015. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp); Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  2. ^ "Encephalo- Etymology". Online Etymology Dictionary. Arkiveret fra originalen oktober 2, 2017. Hentet oktober 24, 2015. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp); Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ . ISBN 978-0-683-06752-1. {{cite book}}: Manglende eller tom |title= (hjælp)
  4. ^ . ISBN 978-0199920228. {{cite book}}: Manglende eller tom |title= (hjælp)
  5. ^ {{cite journal}}: Tom reference (hjælp)
  6. ^ {{cite journal}}: Tom reference (hjælp)
  7. ^ a b Gray's Anatomy 2008, s. 227-9.
  8. ^ Gray's Anatomy 2008, s. 335-7.
  9. ^ a b Ribas, G. C. (2010). "The cerebral sulci and gyri". Neurosurgical Focus. 28 (2): 7. doi:10.3171/2009.11.FOCUS09245. PMID 20121437.
  10. ^ Frigeri, T. (2015). "Microsurgical anatomy of the central lobe". Journal of Neurosurgery. 122 (3). doi:10.3171/2014.11.JNS14315. PMID 25555079.
  11. ^ Purves 2012, s. 724.
  12. ^ https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK53086/#s2.2. {{cite book}}: Manglende eller tom |title= (hjælp)
  13. ^ "A Surgeon's-Eye View of the Brain". NPR.org. Arkiveret fra originalen november 7, 2017. {{cite web}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  14. ^ Gray's Anatomy 2008, s. 227-229.
  15. ^ {{cite journal}}: Tom reference (hjælp)