Spring til indhold

Silvia af Sverige

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. jan. 2017, 20:11 af Sarah Layton (diskussion | bidrag) Sarah Layton (diskussion | bidrag) (tilføjelser til infoboks)
Silvia af Sverige
Dronning Silvia i 2013
Dronning af Sverige
Embedsperiodesiden 19. juni 1976
ForgængerLouise Mountbatten
ÆgtefælleCarl 16. Gustav af Sverige
BørnVictoria af Sverige
Carl Philip af Sverige
Madeleine af Sverige
Fulde navnSilvia Renate Sommerlath
FarWalther Sommerlath
MorAlice Soares de Toledo
Født23. december 1943 (80 år)
Heidelberg, Baden, Tyskland
Signatur
Ridder af Elefantordenen

1985

Dronning Silvia (Silvia Renate Sommerlath, født 23. december 1943 i Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland) har været Sveriges dronning siden den 19. juni 1976, hvor hun giftede sig med kong Carl 16. Gustav af Sverige.

Barndom og ungdom

Silvia Sommerlath er datter af tyskeren Walther Sommerlath (1901-1990), der er født i Brasilien, og hans brasilianske kone Alice Soares de Toledo (1906-1997). Hun har tre ældre brødre Ralf Sommerlath, Walther Sommerlath og Jörg Sommerlath (død 2006). Hun voksede op i São Paulo (1947-57) i Brasilien. I 1957 vendte familien tilbage til Tyskland. Silvia kom på Elisabeth-von-Thadden-Schule, en privatskole i Heidelberg Wieblingen. I 1963 gik hun på Luise-Gymnasium i Düsseldorf, og fra 1965 til 1969 deltog hun i sprog- og tolkekurser i München. Ud over svensk og tysk taler hun fransk, spansk, portugisisk, engelsk og svensk tegnsprog. Hun arbejdede på det argentinske konsulat i München og siden som værtinde ved sommer-OL 1972 i München og som souschef i værtindeafdelingen ved vinter-OL 1976 i Innsbruck.

Mødet med den svenske kronprins

Under OL i München i 1972 mødte hun kronprinsen af Sverige, Carl Gustaf, som hun den 19. juni 1976 blev gift med i Stockholm Storkyrka (de blev forlovet den 12. marts 1976). Ved højtideligheden deltog Silvia's onkel, professor i teologi fra Leipzig, Ernst Sommerlath. Dagen før havde det svenske popband ABBA uropført sangen "Dancing Queen" i et radioprogram til ære for parret.

Børn

Wikimedia Commons har medier relateret til:


Foregående: Dronning af Sverige Efterfølgende:
Louise Mountbatten
1950-1965
Nuværende
1976-