Spring til indhold

Race (klassifikation af mennesker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 29. nov. 2014, 09:02 af 80.71.135.52 (diskussion) 80.71.135.52 (diskussion) (genindsætter {{eftersyn}} - der er netop indsat et større, spekulativt stykke)
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Menneskets genetiske diversitet er fordelt geografisk gradueret så der ikke findes nogle klare afbræk hvor et træk ophører og et andet starter. Menneskets hudfarve er distribueret så nordlige breddegradder har lysere tonere og mørkere toner findes nær ækvator. Dette skyldes at der har været positiv naturlig udvælgelse for de to hudtoner i henholdsvis varme og kolde miljøer.

Race er ideen om, at nutidsmennesket (homo sapiens sapiens) kan inddeles i selvstændige typer baseret på varierende egenskaber. Ifølge moderne genetik og fysisk antropologi kan nutidsmennesker ikke inddeles i sådanne racer.[1][2][3][4][5][6][7][8] Racelæren udvikledes som led i europæernes kolonisering af verden, hvor de kom i kontakt med befolkninger med et andet udseende og en fremmed kultur, og så var det nærliggende, at forskellen i udsenede var årsag til den fremmede kultur. Ud fra datidens religiøse tænking indsattes diverse befolkningsgrupper i et hierarki med den europæiske fænotype, som ansås som mere civiliseret, på toppen. Nogle biologer (herunder Carl von Linné og Georges Cuvier) opdelte mennesket i underarter, som de tillagde forskellige hierarkisk ordnede karaktertræk. Dette hierarki fungerede som retfærdiggørelse af europæernes behandling af koloniserede folk, som ansås for mindreværdige i forhold til europæere. Denne tankegang anses i dag for at være racistisk, og der er intet videnskabeligt belæg for at rangordne grupper af mennesker baseret på deres ophav.[9][10] Igennem det 20. århundrede studerede biologer og antropologer menneskets biologiske variation, og kom frem til, at variationen mellem racegrupper er mindre end den interne variation imellem hver gruppe, og at der ikke er noget biologisk grundlag for at inddele mennesker i forskellige racer.[11][12] Derimod begyndte racegrupperinger at blive anset for at være primært kulturelle grupperinger, baseret på sociale hierarkier og historiske inddelinger af befolkninger efter deres geografiske tilhørsforhold. I mange lande bruges race idag som en vigtig social kategori, der beskriver sociale tilhørsforhold. Race kategorier sammenfalder ofte med vigtige sociale variabler såsom social og økonomisk marginalisering, adgang til uddannelse og sundhedsydelser, kriminalitet og retssikkerhed og lignende. I mange samfund anses racisme, forstået som systemisk diskrimination og marginalisering af de racegrupper der er i mindretal et socialt problem, som søges bekæmpet med politiske tiltag.

Med muligheden for DNA-analyse er det i dag muligt at bestemme et individs bio-geografiske ophav med stor præcision, hvilket gør, at den grove inddeling i kontinentale racer ikke er informativ.[13] Fordi raceinddeling har stor social betydning i mange samfund, bruges racekategorisering stadig ofte inden for forbrydelsesbekæmpelse som del af signalementer af forbrydere eller ofre, og inden for medicin, hvor nogle sygdomme har større prævalens blandt bestemte racegrupper.[14]

Racebegrebets oprindelse

Klassisk Racelære

Uddybende Uddybende artikel: Racelære

I den ældre racelære blev hovedvægten lagt på hudfarve og kraniets form samt den geografiske udbredelse heraf.

Allerede Carl von Linné offentliggjorde i 1735 en inddeling af mennesket i grupperne afrikanske, europæiske, asiatiske og amerikanske. Johann Friedrich Blumenbach offentliggjorde i 1781 en inddeling i typerne mongoloid, kaukasoid, malay, etiopisk og indiansk. Cuvier antog i bogen Le régne animal fra 1817, at man kunne skelne mellem tre hovedracer: en hvid, en gul og en sort, og at alle øvrige racer var opståede ved indbyrdes sammenblanding af disse. Svenskeren Retzius foretog i 1842 en raceinddeling på grundlag af målinger af kranier; han skelnede mellem to grundformer: en kortskallet (brachycefal) og en langskallet (dolichocefal), hvoraf den første var særligt fremtrædende hos mongolerne, den anden hos negre og australere. Desuden skelnedes mellem to ansigtsformer, den orthognathe (uden fremspringende underansigt) og den prognathe (med fremspringende underansigt). Dette arbejde lagde grunden til de følgende hundrede års omfattende antropometriske arbejde med omfattende kraniemålinger og siden tillige målinger af andre legemsdele.

Foruden målforhold inddroges hudfarve, øjenfarve, hårfarve, hårets form (kruset eller glat) i bestræbelserne på beskrivelser af de ulige antropologiske racer[15], hvis antal med tiden voksede med talrige regionale inddelinger. Således blev befolkningerne i fx Europa underinddelte i en nordisk race, en alpin race og en mediterran race.[16].

Moderne forskning

I forbindelse med den moderne genetik er også racespørgsmålet kommet på dagsordenen. Det forhold, at den genetiske variation hidtil ikke har formået at forklare raceinddelinger, gør, at nogle forskere helt vil afvise muligheden af en sådan sammenhæng[17]. Andre mener, at der er en sammenhæng, men indrømmer, at forskningen ikke har løst problemet på en videnskabelig tilfredsstillende måde[18]

De åbenbart aldrig hvilende internationale racediskussioner har derfor i sprogfilosofiske kredse[19] rejst spørgsmålet, om problemet nok snarere burde løses ad anden vej, fx via en nærmere begrebsanalyse omkring selve racebegrebet. Der er siden afslutningen på 2. verdenskrig tilvejebragt stor konsensus om at afskaffe racebegrebet inden for menneskeheden. Men det er desværre nok mest sandsynlig af politiske grunde (fx ønsket om "politisk korrekthed", o.lign), da racebegrebet for så vidt ses at fungere ganske udmærket inden for fx husdyravlen. En navngivet hunderace anses i praksis ikke her som en særskilt afgrænset type, men derimod som et udtryk for en samling af karakteristika, der i en vis grad overvejende skal være til stede for at måtte kunne resultere i en bestemt racebetegnelse. Racen er således ikke defineret som en kategori på samme måde, som det er tilfældet med en diagnose, men anderledes som et bundt udpegede egenskaber, udmålt i dimensioner (grader) inden for afgrænsede intervalstørrelser (fx højde, farve, temperament, osv.). Når heftige diskussioner vedrørende racebegrebet i reglen synes at gå galt, skyldes det hyppigt, at udgangspunktet altid ses at være af typologisk art, dvs. i form af en kategori-tænkning ("kassetænkning"), hvorved racebegrebet ontologisk set alene forstås som et kategorialt begreb - og ikke som et dimensionalt begreb med egenskaber defineret på kontinuerte målskalaer. Der er som sådan principielt ikke noget i vejen for at kunne tænke i racebegreber, såfremt man i stedet for "enten-eller" kategoriseringer bruger "mere-eller-mindre" dimensioneringer for at bestemme tilhørsforholdet. Herved gives endvidere skyldig plads til overgangstadier (der i øvrigt som regel plejer at rumme de fleste individer, når det kommer til stykket). Et eksempel herpå kunne være at betegne etniske nordeuropæere som en race, der mere eller mindre er karakteriseret ved bl.a. en lysere hudfarve grundet den ringe solindstråling samt et overvejende introverteret (reserveret) temperament, osv. - og dette i modsætning til fx etniske afrikanere syd for Sahara. Men midt imellem disse yderpunkter ligger næsten altid en ganske betragtelig stor hybridgruppe, kendetegnet ved forskellige overgangstadier, der alt i alt vil følge den statistiske normalfordelingskurve (Gausskurve) et langt stykke ad vejen. Racebegrebet, defineret på denne måde, vil dermed udmærket kunne bruges på menneskeheden i forsøget på en evt. opdeling i forskellige racer, dersom noget sådant ønskes. Og hertil må en af de multivariate statistiske beregningsmodeller, kaldet faktoranalyse, i givet fald umiddelbart kunne være et egnet middel til at afgøre den slags spørgsmål på en helt anderledes videnskabelig objektiv måde og uden sammenblanding af samfundspolitiske særinteresser.

Genetikerne regner med, at 85 % af den genetiske variation er intern i de enkelte befolkninger. Af de resterende 15 % kan omtrent halvdelen tilskrives indre, regionale forskelle, og 6 % – 10 % anses for karakteristiske traditionelt racebeskrivende forskelle mellem racegrupper såsom hudfarve, hårets karakter og næseform. Genetikerne har også konstateret, at der er en samvariation mellem visse træk; eksempelvis vil mørk hudfarve samvariere med mørkt, krøllet hår, bred næse og høj frekvens af rhesusblodtype R0.[20]

Inden for moderne medicinforskning har spørgsmålet påkaldt sig særlig interesse, fordi nogle studier antyder at der er forskel på hvordan racemæssigt definerede befolkningsgrupper reagerer på samme medicin. Nogle forskere håber gennem fornyet forskning at finde eventuelle genetiske grunde hertil.[21]

Noter

  1. ^ Templeton, A. R. (1998). "Human Races: A Genetic and Evolutionary Perspective". American Anthropologist. 100 (3): 632-650.
  2. ^ Williams, S. M.; Templeton, A. R. (2003). "Race and Genomics". New England Journal of Medicine. 348: 2581-2582.
  3. ^ Templeton, A. R. The genetic and evolutionary significance of human races. In: Race and Intelligence: Separating Science From Myth. J. M. Fish, ed. Pp. 31-56. Mahwah, New Jersey, Lawrence Erlbaum Associates, 2002.
  4. ^ Keita (2004). Nature. 36: S17-S20. doi:10.1038/ng1455. PMID 15507998 http://www.nature.com/ng/journal/v36/n11s/box/ng1455_BX1.html. Modern human biological variation is not structured into phylogenetic subspecies ('races'), nor are the taxa of the standard anthropological 'racial' classifications breeding populations. The 'racial taxa' do not meet the phylogenetic criteria. 'Race' denotes socially constructed units as a function of the incorrect usage of the term. {{cite journal}}: Manglende eller tom |title= (hjælp); Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  5. ^ Harrison, Guy (2010). Race and Reality. Amherst: Prometheus Books. Race is a poor empirical description of the patterns of difference that we encounter within our species. The billions of humans alive today simply do not fit into neat and tidy biological boxes called races. Science has proven this conclusively. The concept of race (...) is not scientific and goes against what is known about our ever-changing and complex biological diversity.
  6. ^ Roberts, Dorothy (2011). Fatal Invention. London, New York: The New Press. The genetic differences that exist among populations are characterized by gradual changes across geographic regions, not sharp, categorical distinctions. Groups of people across the globe have varying frequencies of polymorphic genes, which are genes with any of several differing nucleotide sequences. There is no such thing as a set of genes that belongs exclusively to one group and not to another. The clinal, gradually changing nature of geographic genetic difference is complicated further by the migration and mixing that human groups have engaged in since prehistory. Human beings do not fit the zoological definition of race. A mountain of evidence assembled by historians, anthropologists, and biologists proves that race is not and cannot be a natural division of human beings.
  7. ^ serc.carleton.edu: A New Perspective on Race Citat: "...Findings from Genetic Research...Human beings have very low genetic variability. Probably the entire species is descended from a single family that lived about 200,000 years ago. Most (85%) of our genetic variation is within [tilføjet fed skrift] populations rather than among them, even when different sequences of DNA (or proteins) are examined (Barbujani et al., 1997 ). Statistical divisions of humanity based on different kinds of genetic data do not [tilføjet fed skrift] group people consistently into races (Romualdi, 2002 )..."
  8. ^ 4. sep 2007, Ing.dk: Ny DNA-kortlægning: Vi er langt mere forskellige, end vi troede Citat: "...Du kan have adskillige gener, der disponerer, at du får kongeblå øjne, sofa-håndtag, krøller og en yderst høj risiko for at få en blodprop. Alligevel kan du ligeså vel ende med at blive en slank starut med skaldet isse, grønne øjne og aldrig opleve, at et af dine blodkar bliver tilstoppet. Vores genetiske koder er nemlig langt mere komplicerede og unikke, end videnskaben hidtil har troet..."
  9. ^ Brace, C. Loring. 2005. Race is a Four Letter Word: The Genesis of the Concept. Oxford University Press.
  10. ^ Graves, Joseph R. 2003. The Emperor's New Clothes: Theories of Race at the Millennium. Rutgers University Press
  11. ^ American Anthropological Association's Statement on "Race" May 17, 1998
  12. ^ American; Anthropological, Physical. "Statement on Biological Aspects of Race". American Journal Physical Anthropology. 569: 1996.
  13. ^ Steve Olson, Mapping Human History: Discovering the Past Through Our Genes, Boston, 2002
  14. ^ Steven A. Ramirez What We Teach When We Teach About Race: The Problem of Law and Pseudo-Economics 54 Journal of Legal Education 365 (2004)
  15. ^ Vahl og Hatt (1922), s. 97-99
  16. ^ Vahl og Hatt (1927), s. 10-13
  17. ^ se fx Royal og Dunston med henvisninger
  18. ^ se fx Collins med henvisninger, Jorde & Wooding med henvisninger, Perra, Kittles & Shriver med henvisninger
  19. ^ Baillie, James (ed.). 2002: Contemporary Analytic Philosophy: Core Readings, 2nd edition, Prentice Hall.
  20. ^ Lewontin
  21. ^ Armand Marie Leroi

Se også

Litteratur

  • Claus Eskilsen: Dansk Grænselære; København 1936
  • Hermann Gauch: Neue Grundlagen der Rassenforschung; Klein, Leipzig 1933
  • Hans F.K. Günther: Rassenkunde der deutschen Volkes; Lehmann, München 1922
  • Hans F.K. Günther: Rassenkunde der deutschen Volkes; 14. udgave; Lehmann, München 1930
  • Hans F.K. Günther: Kleine Rassenkunde der deutschen Volkes; Lehmann, München 1933
  • William Z. Ripley: The Races of Europe; London 1899
  • Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog; bind 1; København 1922
  • Martin Vahl og Gudmund Hatt: Jorden og Menneskelivet. Geografisk Haandbog; bind 4; København 1927
  • Virchow: "Gesamtbericht über die von der deutschen anthropologische Gesellschaft verlassten Erhebungen über die Farbe von Haut, der Haare und der Augen der Schulkinder" (Archiv für Anthropologie 16, 1886)

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Race_(klassifikation_af_mennesker)&oldid=7863301"