Reserveligaen i fodbold
Reserveligaen i fodbold | |
---|---|
Land(e) | Danmark |
Konføderation | UEFA |
Etableret | 2010 |
Første sæson | 2010-11 |
Puljer | 3 |
Antal hold | 18 |
Nuværende mestre | FC Midtjylland (1. titel) (2011-12) |
Flest mesterskaber | Brøndby IF (1) FC Midtjylland (1) |
Hjemmeside | Reserveligaen på dbu.dk |
Reserveligaen i fodbold 2012-13 |
Reserveligaen i fodbold er en fodboldturnering for reservehold for de bedste hold i Danmarksturneringen i fodbold. Turneringen blev startet ved sæsonstart 2010-11 og arrangeres af Dansk Boldspil-Union og Divisionsforeningen. I praksis admistreres turneringen af Divisionsforeningen.
Der kan maksimum deltage 18 hold i turneringen. Alle 12 superligaholds reservehold er obligatoriske deltagere, mens forrige sæsons to nedrykkere fra Superligaens reservehold automatisk inviteres til at deltage. Derudover tildeles wildcards til reservehold fra klubber i 1. division, som har ansøgt om deltagelse.
Turneringen begynder om efteråret og afsluttes det efterfølgende forår, og den er opdelt i to turneringhalvdele. De maksimalt 18 hold inddeles ved turneringsstart i 3 puljer efter deres geografiske placering. I hver pulje spiller holdene om efteråret en dobbeltturnering alle-mod-alle. Efter nytår inddeles holdene i tre nye puljer. De to bedst placerede i hver efterårspulje kommer i pulje 1, hvor holdene om foråret spiller en dobbeltturnering alle-mod-alle om "Danmarksmesterskabet for reservehold". De to næstbedst placerede fra hver pulje kommer i pulje 2, hvor der spilles om placeringerne 7-12, mens de to dårligst placerede i hver pulje kommer i pulje 3, hvor holdene må tage til takke med at spille om 13.- til 18.-pladsen.
Modsat andre turneringer under DBU er det i Reserveholdsligaen tilladt at benytte karantæneramte spillere og prøvespillere – altså spillere, som ikke har kontrakt med klubben, som de stiller op for.
Placeringer
Turneringen har haft deltagelse af 18 forskellige hold, hvis placeringer er sammenfattet nedenfor.
Hold | 10-11 | 11-12 | 12-13 |
---|---|---|---|
AC Horsens | 5 | 13 | |
AGF | 14 | 9 | |
Akademisk Boldklub | 16 | 18 | |
Brøndby IF | 1 | 3 | |
Esbjerg fB | 12 | 5 | |
FC Fredericia | - | 8 | |
FC København | 3 | 7 | 1 |
FC Midtjylland | 4 | 1 | |
FC Nordsjælland | 10 | 12 | |
HB Køge | 13 | 6 | |
Lyngby Boldklub | 11 | 15 | |
Odense Boldklub | 6 | 17 | |
Randers FC | 9 | 14 | |
Silkeborg IF | 8 | 11 | |
SønderjyskE | 15 | 4 | |
Vejle Boldklub | 7 | - | |
Vejle Boldklub Kolding | - | 10 | |
Viborg FF | 17 | 16 | |
AaB | 2 | 2 |
Kilder / eksterne henvisninger