Spring til indhold

Butterfly (sløjfe)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


For alternative betydninger, se Butterfly (flertydig).
En stribet butterfly

En Butterfly er en beklædningsgenstand i form af et smalt stykke stof båret rundt om halsen bundet samme af en sløjfe. Butterfly bliver sædvanligvis båret af mænd og bindes rundt om skjortekraven på samme måde som et slips.

Historie

I de preussiske krige i det 17. århundrede bar kroatiske lejesoldater et tørklæde om halsen, for at holde sammen på åbningen i deres skjorte. Tørklædet blev af overklassen i Frankrig kendt under navnet ’cravat’, som stammer fra det franske ord for ’kroat’. Når det var Frankrig, der på denne måde var navngiver, skyldes det, at Frankrig var ledende inden for mode i det 18. og det 19. århundrede. Mange mener[hvem?], at dette tørklæde (cravat) var forløberen for det vi i dag kender som en butterfly, der senere er videreudviklet til slipset i forskellige former. Den allermest mest traditionelle butterfly er normalt fremstillet i en fast længde, og dermed til en bestemt halstykkelse. Størrelser kan variere mellem cirka 14 og 20 tommer ligesom de skjortekraver, vi i dag kender, og som fortæller om skjortens størrelse. Disse butterflies med fast længde fremstilles i dag kun af skræddere på bestilling. Dette skyldes naturligvis, at det kræver et væsentlig større udvalg hos dem der sælger butterflies, og så kan kundens halsmål jo skifte over tid. Derfor er stort set alle butterflies med variabel længde.