Spring til indhold

Kyklop

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fil:Polyphemus.gif
Kyklopen Polyphemos (1802) af Johann Heinrich Wilhelm Tischbein

En Kyklop (korrekt kyklops, græsk "rundt øje") er en kæmpe med kun ét øje der sidder midt i panden. Omtales inden for den græske mytologi. Den mest kendte kyklop er Polyphemos som optræder i Odysseen som gigantisk fårehyrde. De beskrives som uciviliserede men de er elsket af guderne der sørger for at deres jord altid er frodig så de ikke behøves at arbejde. De var efterkommere af guder. Polyphemos var søn af Poseidon. Odysseus og hans mænd var indespærrede i Polyphemos grotte sammen med Polyphemos fåreflok hvor han havde til hensigt at spise dem. For at komme ud blindede mændene ham mens han sov ved at stikke en brændende pæl i øjet på ham. Herefter hang hver mand under bugen på et får og Polyphemos opdagede ikke dette da han, for at kontrollere at mændene ikke slap ud, strøg hvert får over ryggen da de om morgenen forlod grotten for at græsse. Før Odysseus brændte øjet ud på Polyphemos, sagde han til Polyphemos at hans eget navn var "Ingen". Så da Polyphemos, efter at have fået brændt øjet ud, råbte efter hjælp hos de andre kykloper, gad ingen af kyklopperne hjælpe ham, da Polyphemos jo selv udtrykte sig: "Hjælp, "Ingen" har brændt øjet ud på mig!". Oddyseuses møde med Polyphemos (Polyfemos på dansk) er at finde i Homers Oddysé sang 9


Spire
Denne artikel om mytologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.