Spring til indhold

Personvogn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 13. maj 2011, 16:51 af MerlIwBot (diskussion | bidrag) MerlIwBot (diskussion | bidrag) (robot Fjerner: gd:Carbad-smuid (strongly connected to da:Damplokomotiv))
Togkupé på 1. klasse i den klassiske vogntype

En personvogn er en jernbanevogn, som er beregnet til at indgå i et persontog. De fleste personvogne er siddevogne, det vil sige, at der er stole til siddende passagerer. Der er også sove-, ligge- og spisevogne i visse tog. Da rejsegods-, post- og togvarmevogne er beregnet til at indgå i persontog, regnes de også for personvogne, selv om de ikke transporterer passagerer.

Tidligere havde personvogne oftest to eller tre hjulsæt, men fra 1900-tallet blev de fleste personvogne forsynet med såkaldte bogier med fire hjulsæt. Dette giver mere behagelige køreegenskaber, og vognene kan have en større længde. Personvogne kobles sammen til tog, der kan være på op til 10-15 vogne. De trækkes næsten altid af et lokomotiv. Der er også styrevogne, personvogne forsynet med førerrum. Fra en sådan vogn kan lokomotivføreren styre toget, når styrevognen er forrest og lokomotivet bagerst, skubbende toget foran sig.

En typisk personvogn af den traditionelle europæiske type, SJ littera B5 fra 1960'erne
Spire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.