Paranød
| Paranød | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Ericales (Lyng-ordenen) |
| Familie | Lecythidaceae |
| Slægt | Bertholletia |
| Art | Bertholletia excelsa |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Paranød (Bertholletia excelsa) er både navnet på de store, spiselige frø og selve det sydamerikanske træ frøene kommer fra. Det én af de forholdsvis få slags nødder, som har handelsmæssig betydning. Selve frugten ligner en kokosnød, men den viser sig ved åbning at indeholde 8-24 tætpakkede frø, "paranødderne".
Selv om planten egentlig hører hjemme i Brasilien, kommer de fleste nødder fra Bolivia, hvor man kalder dem for almendras ("mandler"). I Brasilien kaldes nødderne for castanhas-do-Pará ("kastanjer fra Pará").
Paranødder er meget righoldige på mineraler, f.eks. calcium, jern, kalium, magnesium, fosfor, selen og zink. De indeholder 14% protein, 11% kulhydrater og 67% fedtstof. Fedtet fordeler sig med ca. 25% mættede, 41% monoumættede og 34% flerumættede fedtstoffer. Det totale indhold af mættede fedtstoffer i paranødder er blandt de højeste hos nødder.
Da paranødder let bliver angrebet af skimmelsvampe, som danner aflatoksin, har man påbudt, at de kun må handles i afskallet tilstand. EU-grænseværdien for den højeste, acceptable andel af aflatoksiner i paranødder blev i 2003 sænket til 4 ppb (1 ppb er = 1 milliardtedel).
-
En paranød med skal -
Paranødder uden skal
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |