Antinomi

En antinomi er to udsagn der begge er logisk gyldige, men som samtidig modsiger hinanden. Med andre ord, to modsatrettede påstande, der kan hævdes med lige god ret.

De var af stor vigtighed for filosoffen Immanuel Kant. Han beskrev 4 antinomier i hans Kritik af den rene fornuft.

Antinomi om tiden

Tese: Verden har en begyndelse i tid.
Antitese: Verden har ingen begyndelse i tid. Tiden er altså uendelig.
Bevis til tesen: Hvis såfremt at tidsrækken ikke har en begyndelse, og at den er uendelig, da måtte den have gennemgået et uendeligt antal øjeblikke i tidsrækken, hvis dette 'nu' skulle være nået. Der er altså op til ethvert tidspunkt forløbet en evighed, og en uendelig række af øjeblikke har fulgt efter hinanden. Da det er umuligt at gennemgå en uendelighed, ville dette 'nu' aldrig kunne være blevet nået, hvis tidsrækken er uendelig. En endelig tidsrække er simpelthen en forudsætning for nuets eksistens. Og vi ved, at dette nu eksisterer (da vi er i det), så derfor er der nødt til at have været en endelig række af øjeblikke før dette nu.
Bevis til antitesen: Hvis verden har en begyndelse, må tiden engang have været begyndt. Det vil sige, at der før tiden begyndte må have eksisteret noget der har skabt tiden. Men dette er ikke muligt, da en tings opståen ikke er mulig, hvis tid ikke forekommer. Hvis der ingen tid forekommer, kan heller ikke tiden selv skabes, og derfor er det umuligt, at tidsrækken er endelig. Tiden er nødt til at være uendelig.