Uformel læring
Uformel læring er tilegnelsen af færdigheder og dygtighed fra hverdagens aktiviteter bl.a. begivenheder på arbejdet, i fritiden og lignende. Det er selvuddannelse, der finder sted som en uorganiseret, usystematisk og institutionelt ukoordineret uddannelse og foregår som en uplanlagt og spontan læring i den daglige rutine. Derfor karakteriseres uformel læring som en proces, der opstår utilsigtet.[1]
En person kan erhverve læringen fra det arbejde eller den aktivitet, vedkommende er engageret i, men også fra fritiden, eksempelvis når han/hun rejser, læser, er til koncerter, besøger teatret, biografen, er til forskellige kulturelle begivenheder, ser fjernsyn, hører radio, går på muséer eller gennem almindelige aktiviteter i samspil med omgivelserne, herunder interaktioner med familie, venner eller med enhver anden person.[2]
I internationale diskussioner er navnene "John Dewey" og senere "Malcolm Knowles" forbundet med begrebet uformel læring,[3] hovedsageligt i sammenhæng med udviklingspsykologi.[4][5] Fra begyndelsen var uformel uddannelse noget, der ikke hørte til i organisationer, men efterfølgende blev ordets betydning udvidet så undervisningsformens ydre rammer blev organiseret, dog ikke altid støttet med økonomiske midler.[6]
Forskellen mellem formel, ikke-formel og uformel læring
[redigér | rediger kildetekst]Der er tre typer af læring, der er forskellige fra hinanden. Den største forskel mellem uformel læring og andre typer er, at uformel læring ikke nødvendigvis foregår bevidst.[7] Det er en sådan læring, der måske ikke er let genkendelig selv for dens egne deltagere. Den kan dog målrettes. En vigtig forskel mellem ikke-formel og uformel læring er, at uformel læring ikke behøver at foregå efter eget valg, hvorimod ikke-formel læring er en bevidst frivillig aktivitet, der fra begyndelsen har læring som formål.[8]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF-side 5, Bilag pkt. c
- ^ https://astra.dk/wp-content/uploads/2022/02/Eksterne_laeringsmiljoer.pdf-side 1-2
- ^ https://www.researchgate.net/publication/247612545_A_review_of_informal_learning_literature_theory_and_implications_for_practice_in_developing_global_professional_competence
- ^ https://sidalc.net/search/Record/dig-unesdoc-ark:-48223-pf0000202570
- ^ https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1002/sce.20020
- ^ https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/jcal.12553
- ^ https://www.paedagogen.dk/shared/files/04aa5f5062e9a899d661364873518e59-17808.pdf- side 5
- ^ https://daghojskoler.dk/livslang-l%C3%A6ring-og-anerkendelse-af-realkompetence