Patrick Ewing
Patrick Ewing | ||||
---|---|---|---|---|
Personlige data | ||||
Fulde navn | Patrick Aloysius Ewing | |||
Kælenavne | Pat, Big Pat, Hoya Destroya | |||
Fødselsdato | 5. august 1962 (62 år) | |||
Fødested | Kingston, Jamaica | |||
Statsborger | USA, Jamaica | |||
Sprog | Engelsk | |||
Klub information | ||||
Positioner | Center | |||
Nuværendeklub | Pensioneret | |||
NBA draft | ||||
| ||||
Landshold 2) | ||||
| ||||
Noter: 2) Antal landskampe. Wikidata: | ||||
Patrick Aloysius Ewing (født 5. august 1962, i Kingston, Jamaica) er en amerikansk tidligere basketballspiller.
Basketballkarriere
Ewing tilbragte størstedelen af sin NBA-karriere hos New York Knicks, hvor han spillede fra 1985 til [[2000. Han nåede desuden at spille en enkelt sæson hos henholdsvis Seattle SuperSonics og Orlando Magic. Han regnes ofte som en af sin tids allerbedste spillere på center-positionen, og er blandt andet 11 gange blevet udtaget til NBA's All-Star hold.
I 2008 blev Ewing optaget i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame.
Landshold
Ewing repræsenterede i 1984 og 1992 det amerikanske landshold ved henholdsvis OL i Los Angeles og OL i Barcelona. I 1984 var den formodet stærkeste nation ud over USA, Sovjetunionen, ikke med, da landet boykottede legene, efter at USA havde boykottet de forrige lege i Moskva. På det amerikanske hold var denne gang ud over Ewing også den senere berømte spiller Michael Jordan, og amerikanerne vandt alle sine kampe i indledende runde overbevisende. I kvartfinalen blev det en mere beskeden sejr over Vesttyskland, mens en semifinalesejr over Canada bragte holdet i finalen. Her mødte de for anden gang i turneringen Spanien og sikrede sig guldet med sejrscifrene 96-65; Jugoslavien vandt bronze.[1]
Da professionelle spillere fik adgang til legene, stillede USA med en række af de bedste spillere fra NBA ved OL 1992 i Barcelona, et hold der blev benævnt "Dream Team", som også inkluderede Jordan og Ewing. Amerikanerne vandt da også sikkert alle kampene i indledende pulje, hvorpå de besejrede Puerto Rico og Litauen i kvart- og semifinalen. Finalen blev et opgør mod Kroatien, der havde revanche til gode fra indledende pulje, men heller ikke her levnede amerikanerne modstanderne en chance, da de vandt med 117-85 og dermed sikrede sig den ventede guldmedalje, mens Kroatien fik sølv og Litauen bronze.[2]
Videre karriere
Efter afslutningen af sin karriere arbejdede Ewing i en årrække som basketballtræner. Han var hjælpetræner for Washington Wizards, Houston Rockets og Orlando Magic.[3]
Referencer
- ^ Basketball, Men, olympedia.org, hentet 17. juli 2024
- ^ Basketball, Men, olympedia.org, hentet 17. juli 2024
- ^ Patrick Ewing, olympedia.org, hentet 17. juli 2024
Eksterne henvisninger
- Patrick Ewings opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Patrick Ewings profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Patrick Ewings profil på Olympedia (engelsk)
- Patrick Ewings profil hos Basketball-Reference (engelsk)
- Patrick Ewings profil hos fiba.com (engelsk)
- Patrick Ewings profil hos eurobasket.com (engelsk)
- Patrick Ewings profil hos RealGM (engelsk)
- Patrick Ewings profil hos proballers.com (engelsk)
- Patrick Ewings profil hos NNDB (engelsk)
- Patrick Ewings profil hos Encyclopædia Britannica Online (engelsk)