Spring til indhold

Davis Cup: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
Trofæet vejer 18 kg(!)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Davis_Cup_Praha_ČRo_2012-11-28_cropped_1.jpg|thumb|right|300px|Davis Cup-trofæet.]]'''Davis Cup''' er dens mest prestigefyldte turnering for [[mand]]lige [[tennis]][[landshold]] og betragtes derfor af mange som det uofficielle verdensmesterskab for hold. Turneringen er afviklet hvert år siden [[1900]] med undtagelse af [[1901]], [[1910]], [[1914]]-[[1918|18]] og [[1940]]-[[1945|45]].
[[Fil:Davis_Cup_Praha_ČRo_2012-11-28_cropped_1.jpg|thumb|Det 18 kilo tunge Davis Cup-trofæ fra 1899.]]'''Davis Cup''' er dens mest prestigefyldte turnering for [[mand]]lige [[tennis]][[landshold]] og betragtes derfor af mange som det uofficielle verdensmesterskab for hold. Turneringen er afviklet hvert år siden [[1900]] med undtagelse af [[1901]], [[1910]], [[1914]]-[[1918|18]] og [[1940]]-[[1945|45]].


Davis Cup blev indstiftet af [[Dwight F. Davis]] og blev første gang spillet i [[1900]] under navnet '''International Lawn Tennis Challenge'''. [[USA]] og [[Australien]] har flest vundet flest sejre gennem turneringens historie.
Davis Cup blev indstiftet af [[Dwight F. Davis]] og blev første gang spillet i [[1900]] under navnet '''International Lawn Tennis Challenge'''. [[USA]] og [[Australien]] har flest vundet flest sejre gennem turneringens historie.

Versionen fra 10. feb. 2018, 00:20

Det 18 kilo tunge Davis Cup-trofæ fra 1899.

Davis Cup er dens mest prestigefyldte turnering for mandlige tennislandshold og betragtes derfor af mange som det uofficielle verdensmesterskab for hold. Turneringen er afviklet hvert år siden 1900 med undtagelse af 1901, 1910, 1914-18 og 1940-45.

Davis Cup blev indstiftet af Dwight F. Davis og blev første gang spillet i 1900 under navnet International Lawn Tennis Challenge. USA og Australien har flest vundet flest sejre gennem turneringens historie.

Kvindernes tilsvarende turnering er Fed Cup.

Turneringsstruktur

Davis Cup er (pr. 2010) opdelt i fem niveauer. Det øverste niveau (World Group) har deltagelse af seksten hold, mens det næstøverste niveau (Gruppe I) omfatter 24 hold.

World Group består af de otte hold, der vandt sine 1. runde-kampe i turneringen året før, samt de otte hold, der vandt sine kampe i World Group playoff. De seksten hold seedes i henhold til deres placering på Davis Cup-ranglisten og mødes i otte 1. runde-kampe. De otte vindere går videre til kvartfinalerne og kvalificerer sig dermed til den efterfølgende sæson i World Group. De otte tabere i 1. runde spiller videre i World Group playoff mod de otte hold, som er gået videre fra de zoneopdelte turneringer i Gruppe I, om op- og nedrykning mellem de to niveauer. De otte vindere fra playoff-kampene spiller året efter i World Group, mens de otte tabere må tage til takke med at spille i Gruppe I.

Niveau
1 World Group
16 hold
World Group playoff
8 hold fra World Group + 4 hold fra Gruppe I Europa/Afrika + 2 hold fra Gruppe I Amerika
+ 2 hold fra Gruppe I Asien/Oceanien
2 Gruppe I Amerika
ca. 6 hold[1]
Gruppe I Europa/Afrika
ca. 10 hold[1]
Gruppe I Asien/Oceanien
ca. 8 hold[1]
3 Gruppe II Amerika
8 hold
Gruppe II Europa/Afrika
16 hold
Gruppe II Asien/Oceanien
8 hold
4 Gruppe III Amerika
8 hold
Gruppe III Europa
ca. 11 hold[2]
Gruppe III Afrika
ca. 15 hold[2]
Gruppe III Asien/Oceanien
8 hold
5 Gruppe IV Amerika
ca. 5 hold[2]
Gruppe IV Asien/Oceanien
ca. 11 hold[2]

I niveauerne under World Group konkurrerer holdene i tre zone-opdelte turneringer: Amerika, Europa/Afrika og Asien/Oceanien. I hver zone er der fire niveauer: Gruppe I, II, III og IV, bortset fra Europa/Afrika-zonen, som ikke har en Gruppe IV, men hvor Gruppe III i stedet er geografisk opdelt i en Europa-sektion og en Afrika-sektion. I Gruppe I og II afvikles turneringerne som cupturneringer i løbet af kalenderåret, mens de lavere rækker afvikles i puljer, hvor holdene spiller mod hinanden i et alle-mod-alle-format, og hvor hver delturnering afvikles i løbet af en uge i en forudbestemt værtsby. Det præcise format og antallet af op- og nedrykkere for hver delturnering afhænger af deltagerantallet fra år til år. Det eneste som ligger fast er, at otte hold fra Gruppe I kvalificerer sig til World Group playoff – fire fra Europa/Afrika, to fra Amerika og to fra Asien/Oceanien.

Vindere og finalister

Femten forskellige lande[3] har vundet Davis Cup-titlen gennem tiden. Yderligere otte nationer har prøvet at være i finalen uden at vinde.

Land Vinderår Finalistår
 USA 1900, 1902, 1913, 1920, 1921, 1922, 1923, 1924, 1925, 1926, 1937, 1938, 1946, 1947, 1948, 1949, 1954, 1958, 1963, 1968, 1969, 1970, 1971, 1972, 1978, 1979, 1981, 1982, 1990, 1992, 1995, 2007 (32) 1903, 1905, 1906, 1908, 1909, 1911, 1914, 1927, 1928, 1929, 1930, 1932, 1934, 1935, 1939, 1950, 1951, 1952, 1953, 1955, 1956, 1957, 1959, 1964, 1973, 1984, 1991, 1997, 2004 (29)
 Australien[4] 1907, 1908, 1909, 1911, 1914, 1919, 1939, 1950, 1951, 1952, 1953, 1955, 1956, 1957, 1959, 1960, 1961, 1962, 1964, 1965, 1966, 1967, 1973, 1977, 1983, 1986, 1999, 2003 (28) 1912, 1920, 1922, 1923, 1924, 1936, 1938, 1946, 1947, 1948, 1949, 1954, 1958, 1963, 1968, 1990, 1993, 2000, 2001 (19)
 Storbritannien 1903, 1904, 1905, 1906, 1912, 1933, 1934, 1935, 1936, 2015 (10) 1900, 1902, 1907, 1913, 1919, 1931, 1937, 1978 (8)
 Frankrig 1927, 1928, 1929, 1930, 1931, 1932, 1991, 1996, 2001, 2017 (10) 1925, 1926, 1933, 1982, 1999, 2002, 2010, 2014 (8)
 Sverige 1975, 1984, 1985, 1987, 1994, 1997, 1998 (7) 1983, 1986, 1988, 1989, 1996 (5)
 Spanien 2000, 2004, 2008, 2009, 2011 (5) 1965, 1967, 2003, 2012 (4)
 Tyskland 1988, 1989, 1993 (3) 1970, 1985 (2)
 Tjekkiet[5] 1980, 2012, 2013 (3) 1975, 2009 (2)
 Rusland 2002, 2006 (2) 1994, 1995, 2007 (3)
 Italien 1976 (1) 1960, 1961, 1977, 1979, 1980, 1998 (6)
 Argentina 2016 (1) 1981, 2006, 2008, 2011 (4)
 Kroatien 2005 (1) 2016 (1)
 Serbien 2010 (1) 2013 (1)
 Schweiz 2014 (1) 1992 (1)
 Sydafrika 1974 (1) (0)
 Rumænien (0) 1969, 1971, 1972 (3)
 Indien (0) 1966, 1974, 1987 (3)
 Belgien (0) 1904, 2015, 2017 (3)
 Japan (0) 1921 (1)
 Mexico (0) 1962 (1)
 Chile (0) 1976 (1)
 Slovakiet (0) 2005 (1)

Finaler

År Vinder Res. Finalist Arena (underlag)[6] By
1900  USA (1) 3–0  Storbritannien (1) Longwood Cricket Club (G) Boston, USA
1902  USA (2) 3–2  Storbritannien (2) Crescent Athletic Club (G) Brooklyn, USA
1903  Storbritannien (1) 4–1  USA (1) Longwood Cricket Club (G) Boston, USA
1904  Storbritannien (2) 5–0  Belgien (1) Warple Road (G) London, Storbritannien
1905  Storbritannien (3) 5–0  USA (2) Queen's Club (G) London, Storbritannien
1906  Storbritannien (4) 5–0  USA (3) Warple Road (G) London, Storbritannien
1907  Australasien (1) 3–2  Storbritannien (3) Warple Road (G) London, Storbritannien
1908  Australasien (2) 3–2  USA (4) Albert Ground (G) Melbourne, Australien
1909  Australasien (3) 5–0  USA (5) Double Bay Grounds (G) Sydney, Australien
1911  Australasien (4) 4–0  USA (6) Hagley Park (G) Christchurch, New Zealand
1912  Storbritannien (5) 3–2  Australasien (1) Albert Ground (G) Melbourne, Australien
1913  USA (3) 3–2  Storbritannien (4) Worple Road (G) London, Storbritannien
1914  Australasien (5) 3–2  USA (7) West Side Tennis Club (G) New York City, USA
1915-18 Ingen turneringer pga. første verdenskrig
1919  Australasien (6) 4–1  Storbritannien (5) Double Bay Grounds (G) Sydney, Australien
1920  USA (4) 5–0  Australasien (2) Domain Cricket Club (G) Auckland, New Zealand
1921  USA (5) 5–0  Japan (1) West Side Tennis Club (G) New York City, USA
1922  USA (6) 4–1  Australasien (3) West Side Tennis Club (G) New York City, USA
1923  USA (7) 4–1  Australien (4) West Side Tennis Club (G) New York City, USA
1924  USA (8) 5–0  Australien (5) Germantown Cricket Club (G) Philadelphia, USA
1925  USA (9) 5–0  Frankrig (1) Germantown Cricket Club (G) Philadelphia, USA
1926  USA (10) 4–1  Frankrig (2) Germantown Cricket Club (G) Philadelphia, USA
1927  Frankrig (1) 3–2  USA (8) Germantown Cricket Club (G) Philadelphia, USA
1928  Frankrig (2) 4–1  USA (9) Stade Roland Garros (C) Paris, Frankrig
1929  Frankrig (3) 3–2  USA (10) Stade Roland Garros (C) Paris, Frankrig
1930  Frankrig (4) 4–1  USA (11) Stade Roland Garros (C) Paris, Frankrig
1931  Frankrig (5) 3–2  Storbritannien (6) Stade Roland Garros (C) Paris, Frankrig
1932  Frankrig (6) 3–2  USA (12) Stade Roland Garros (C) Paris, Frankrig
1933  Storbritannien (6) 3–2  Frankrig (3) Stade Roland Garros (C) Paris, Frankrig
1934  Storbritannien (7) 4–1  USA (13) Centre Court, Wimbledon (G) London, Storbritannien
1935  Storbritannien (8) 5–0  USA (14) Centre Court, Wimbledon (G) London, Storbritannien
1936  Storbritannien (9) 3–2  Australien (6) Centre Court, Wimbledon (G) London, Storbritannien
1937  USA (11) 4–1  Storbritannien (7) Centre Court, Wimbledon (G) London, Storbritannien
1938  USA (12) 3–2  Australien (7) Germantown Cricket Club (G) Philadelphia, USA
1939  Australien (7) 3–2  USA (15) Merion Cricket Club (G) Haverford, USA
1940-45 Ingen turneringer pga. anden verdenskrig
1946  USA (13) 5–0  Australien (8) Kooyong Stadium (G) Melbourne, Australien
1947  USA (14) 4–1  Australien (9) West Side Tennis Club (G) New York City, USA
1948  USA (15) 5–0  Australien (10) West Side Tennis Club (G) New York City, USA
1949  USA (16) 4–1  Australien (11) West Side Tennis Club (G) New York City, USA
1950  Australien (8) 4–1  USA (16) West Side Tennis Club (G) New York City, USA
1951  Australien (9) 3–2  USA (17) White City Stadium (G) Sydney, Australien
1952  Australien (10) 4–1  USA (18) Memorial Drive Tennis Centre (G) Adelaide, Australien
1953  Australien (11) 3–2  USA (19) Kooyong Stadium (G) Melbourne, Australien
1954  USA (17) 3–2  Australien (12) White City Stadium (G) Sydney, Australien
1955  Australien (12) 5–0  USA (20) West Side Tennis Club (G) New York City, USA
1956  Australien (13) 5–0  USA (21) Memorial Drive Tennis Centre (G) Adelaide, Australien
1957  Australien (14) 3–2  USA (22) Kooyong Stadium (G) Melbourne, Australien
1958  USA (18) 3–2  Australien (13) Milton Courts (G) Brisbane, Australien
1959  Australien (15) 3–2  USA (23) West Side Tennis Club (G) New York City, USA
1960  Australien (16) 4–1  Italien (1) White City Stadium (G) Sydney, Australien
1961  Australien (17) 5–0  Italien (2) Kooyong Stadium (G) Melbourne, Australien
1962  Australien (18) 5–0  Mexico (1) Milton Courts (G) Brisbane, Australien
1963  USA (19) 3–2  Australien (14) Memorial Drive Tennis Centre (G) Adelaide, Australien
1964  Australien (19) 3–2  USA (24) Harold Clark Courts (C) Cleveland, USA
1965  Australien (20) 4–1  Spanien (1) White City Stadium (G) Sydney, Australien
1966  Australien (21) 4–1  Indien (1) Kooyong Stadium (G) Melbourne, Australien
1967  Australien (22) 4–1  Spanien (2) Milton Courts (G) Brisbane, Australien
1968  USA (20) 4–1  Australien (15) Memorial Drive Tennis Centre (G) Adelaide, Australien
1969  USA (21) 5–0  Rumænien (1) Harold Clark Courts (H) Cleveland, USA
1970  USA (22) 5–0  Vesttyskland (1) Harold Clark Courts (H) Cleveland, USA
1971  USA (23) 3–2  Rumænien (2) Olde Providence Racquet Club (C) Charlotte, USA
1972  USA (24) 3–2  Rumænien (3) Club Sportiv Progresul (C) Bukarest, Rumænien
1973  Australien (23) 5–0  USA (25) Public Auditorium (ICp) Cleveland, USA
1974  Sydafrika (1) w.o.[7]  Indien (2)
1975  Sverige (1) 3–2  Tjekkoslovakiet (1) Kungliga Tennishallen (ICp) Stockholm, Sverige
1976  Italien (1) 4–1  Chile (1) Estadio Nacional (C) Santiago, Chile
1977  Australien (24) 3–1  Italien (3) White City Stadium (G) Sydney, Australien
1978  USA (25) 4–1  Storbritannien (8) Mission Hills CC (H) Rancho Mirage, USA
1979  USA (26) 5–0  Italien (4) Civic Auditorium (ICp) San Francisco, USA
1980  Tjekkoslovakiet (1) 4–1  Italien (5) Malá Sportovní Hall (ICp) Prag, Tjekkoslovakiet
1981  USA (27) 3–1  Argentina (1) Riverfront Coliseum (ICp) Cincinnati, USA
1982  USA (28) 4–1  Frankrig (4) Palais des Sports (IC) Grenoble, Frankrig
1983  Australien (25) 3–2  Sverige (1) Kooyong Stadium (G) Melbourne, Australien
1984  Sverige (2) 4–1  USA (26) Scandinavium (IC) Göteborg, Sverige
1985  Sverige (3) 3–2  Vesttyskland (2) Olympiahalle (ICp) München, Vesttyskland
1986  Australien (26) 3–2  Sverige (2) Kooyong Stadium (G) Melbourne, Australien
1987  Sverige (4) 5–0  Indien (3) Scandinavium (IC) Göteborg, Sverige
1988  Vesttyskland (1) 4–1  Sverige (3) Scandinavium (IC) Göteborg, Sverige
1989  Vesttyskland (2) 4–1  Sverige (3) Schleyerhalle (ICp) Stuttgart, Vesttyskland
1990  USA (29) 3–2  Australien (16) Suncoast Dome (IC) St. Petersburg, USA
1991  Frankrig (7) 3–1  USA (27) Palais des Sports de Gerland (ICp) Lyon, Frankrig
1992  USA (30) 3–1 Schweiz Schweiz (1) Tarrant County Center (IH) Fort Worth, USA
1993  Tyskland (3) 4–1  Australien (17) Messehalle (IC) Düsseldorf, Tyskland
1994  Sverige (5) 4–1  Rusland (1) Olimpijskij (ICp) Moskva, Rusland
1995  USA (31) 3–2  Rusland (2) Olimpijskij (IC) Moskva, Rusland
1996  Frankrig (8) 3–2  Sverige (5) Malmömässan (IH) Malmö, Sverige
1997  Sverige (6) 5–0  USA (28) Scandinavium (ICp) Göteborg, Sverige
1998  Sverige (7) 4–1  Italien (6) Forum (IC) Milano, Italien
1999  Australien (27) 3–2  Frankrig (5) Palais des Congrès Acropolis (IC) Nice, Frankrig
2000  Spanien (1) 3–1  Australien (18) Palau Sant Jordi (IC) Barcelona, Spanien
2001  Frankrig (9) 3–2  Australien (19) Rod Laver Arena (G) Melbourne, Australien
2002  Rusland (1) 3–2  Frankrig (6) Palais Omnisports (IC) Paris, Frankrig
2003  Australien (28) 3–1  Spanien (3) Rod Laver Arena (G) Melbourne, Australien
2004  Spanien (2) 3–2  USA (29) Estadio Olímpico (IC) Sevilla, Spanien
2005  Kroatien (1) 3–2  Slovakiet (1) Sibamac Arena (IH) Bratislava, Slovakiet
2006  Rusland (2) 3–2  Argentina (2) Olimpijskij (IH) Moskva, Rusland
2007  USA (32) 4–1  Rusland (3) Memorial Coliseum (IH) Portland, USA
2008  Spanien (3) 3–1  Argentina (3) Polideportivo Islas Malvinas (IH) Mar del Plata, Argentina
2009  Spanien (4) 5–0  Tjekkiet (2) Palau Sant Jordi (IC) Barcelona, Spanien
2010  Serbien (1) 3–2  Frankrig (7) Beogradska Arena (IH) Beograd, Serbien
2011  Spanien (5) 3–1  Argentina (4) Estadio Olímpico de La Cartuja (IC) Sevilla, Spanien
2012  Tjekkiet (2) 3–2  Spanien (4) O2 Arena (IH) Prag, Tjekkiet
2013  Tjekkiet (3) 3–2  Serbien (1) Beogradska Arena (IH) Beograd, Serbien
2014  Schweiz (1) 3–1  Frankrig (8) Stade Pierre-Mauroy (IC) Lille, Frankrig
2015  Storbritannien (10) 3–1  Belgien (2) Flanders Expo (IC) Gent, Belgien
2016  Argentina (1) 3–2  Kroatien (1) Arena Zagreb (IH) Zagreb, Kroatien
2017  Frankrig (10) 3–2  Belgien (3) Stade Pierre-Mauroy (IH) Villeneuve-d'Ascq, Frankrig

Danmarks Davis Cup-hold

Uddybende Uddybende artikel: Danmarks Davis Cup-hold

Det danske Davis Cup-hold oplevede i perioden 1983-1996 stor succes og popularitet, da landsholdet jævnligt spillede i World Group, der er den bedste række i Davis Cup. Det succesrige danske hold spillede sig flere gange blandt de 16 bedste hold i verden og var i 1995 tæt på at sende et stjernebesat svensk hold ud i første runde. Trods en 2-0-føring tabte Danmark imidlertid med 2-3. Danmark har dog siden 1999 "kun" spillet i tredje- eller fjerdebedste række (Gruppe II og III).

  • Mest vindende danske spiller: Kurt Nielsen (53 sejre i enkeltkampe).
  • Mest vindende danske spiller i single: Kurt Nielsen (42 sejre i singlekampe).
  • Mest vindende danske spiller i double: Einer Ulrich (16 sejre i doublekampe).
  • Bedste doublepar: Kurt Nielsen og Torben Ulrich (11 sejre).

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ a b c Gruppe I har tilsammen 24 hold fordelt i de tre zoner. Den præcise fordeling af antallet af hold i de enkelte zoner kan variere fra år til år afhængig af antallet af oprykkere til og nedrykkere fra World Group.
  2. ^ a b c d Det præcise antal af hold afhænger fra år til år af hvor mange lande, som vælger at tilmelde et hold.
  3. ^ Heri regnes Australasien og Australien henholdsvis Tjekkoslovakiet og Tjekkiet for ét og samme land.
  4. ^ Heri er medregnet resultater opnået i perioden 1905-14 af Australasien, som var et kombineret hold af spillere fra Australien og New Zealand.
  5. ^ Heri er medregnet resultater opnået i perioden 1921-92 af Tjekkoslovakiet.
  6. ^ (G): Græs, (C): Grus, (H): Hardcourt, (Cp): Tæppe, (I): Indendørs
  7. ^ Indien nægtede at spille finalen på grund af Sydafrikas apartheid-politik.