Hamlet: Forskelle mellem versioner

Hamlet
Hamlet
	Den amerikanske skuespiller Edwin Booth i rollen som Hamlet 1870
Generel information
Originaltitel	The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark
Dansk titel	Hamlet, Prins af Danmark
Genre	drama/krimi
Manuskript	William Shakespeare
Originalsprog	Engelsk
Urpremiere
Premiere	1603
Premierested	England

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 11. dec. 2017, 00:38

For alternative betydninger, se Hamlet (flertydig).

The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark (dansk: Hamlet, Prins af Danmark) er et skuespil skrevet af William Shakespeare og udgivet i 1603. Det er et af de mest opførte og det mest citerede: "At være eller ikke at være: det er spørgsmålet" (Engelsk: "To be, or not to be: that is the question").

Handlingen

Prins Hamlet møder sin fars genfærd. Den døde konge fortæller, at han er myrdet og afkræver prinsen et løfte om hævn.

Morderen er Hamlets farbror Claudius, der har giftet sig med Hamlets mor, Gertrud, og deler magten med hende.

Stykket er en lang optrapning af intriger, der medfører alles død, bortset fra Hamlets ven Horatio og den norske prins Fortinbras, der overtager tronen og genindfører den kosmiske verdensorden.

Baggrund

Kernen i historien er fra Saxo Grammaticus, som i sit værk Gesta danorum fortæller myten om prins Amletus, eller Amleth. Shakespeare har henlagt historien til "Elsinore", dvs. Helsingør. Kronborg kaldes "Hamlet's Castle".

Shakespeare brugte navnene Rosencrantz og Guildenstern på de to adelsmænd, der følger prins Hamlet til England. Slægterne Rosenkrantz og Gyldenstierne var de mægtigste og rigeste i Danmark i 14-1500-tallet. Unge adelsmænd drog på dannelsesrejse til hoffer, universiteter og stæder i Europa, og i 1592 besøgte to rejsefæller England Frederik Rosenkrantz og hans fætter Knud Gyldenstierne.^[1] Shakespeare har måske haft kendskab til de to adelsslægter gennem astronomen Thomas Digges og hans korrespondance med Tycho Brahe. Shakespeare havde måske set portrættet af Brahe med hans tipoldeforældre Sophie Gyldenstierne og Erik Rosenkrantz. Brahe støttede en geocentrisk model af universet i en bog fra 1588. I "Hamlet" tilkalder kong Claudius to hofmænd for at hjælpe ham med en geocentrisk model. Den kommer Hamlet ind på med sin version af Digges' uendelige verdensbillede: "Jeg kunne være indespærret i et nøddeskal og regne mig som konge af det uendelige rum." ^[2]

"Murder most foul!"

Hamlet-opførelser kan koste liv. Mest dramatisk er opførelsen i New York 7.maj 1849, hvor den britiske tragedieskuespiller William Macready spillede hovedrollen og fik rådne æg, gamle sko og stole smidt op på scenen. Det skyldtes, at den amerikanske skuespiller Edwin Forrest var taget af plakaten, fordi han under gæsteoptræden ved engelske teatre skarpt havde kritiseret Macreadys tolkning af Hamlet. Da Macready optrådte i New York, fik han tak for sidst. Ca. 15.000 oprørte amerikanere stimlede sammen ved Astor Place Opera House, og borgermesteren måtte tilkalde militærpolitiet og lade det åbne ild mod mængden. Den aften døde mellem tyve og tredive^[3].

Betydende danske oversættelser

Udvalgte filmatiseringer

Le duel d'Hamlet, 1900, instrueret af Clément Maurice med Sarah Bernhardt som Hamlet
Hamlet, 1911, Instrueret af August Blom med Alwin Neuss som Hamlet
Hamlet, 1948, instrueret af Laurence Olivier med Olivier selv som Hamlet (vinder af 4 oscars – bl.a. bedste film)
Gamlet (1964), instrueret af Grigori Kozintsev med Innokenti Smoktunovskij som Hamlet og musik af Dmitrij Sjostakovitj
Hamlet, 1990, instrueret af Franco Zeffirelli med Mel Gibson i rollen som Hamlet (nomineret til 2 oscars)
Hamlet, 1996, instrueret af Kenneth Branagh med Branagh som Hamlet (to versioner) (nomineret til 4 oscars)

Relaterede film

To Be or Not to Be, 1942, instrueret af Ernst Lubitsch, komedie om kampen mod nazisternes besættelse af Polen under anden verdenskrigsom, med en opsætning af Hamlet på et polsk teater som omdrejningspunkt.
To Be or Not to Be, 1983, genindspilning med Mel Brooks og Anne Bancroft, instrueret af Alan Johnson.
Rosencrantz and Guildenstern Are Dead, 1990, af Tom Stoppard, som på mærkelig vis foregår ved siden af Hamlet. En lækkerbisken for kendere (og en kilde til forvirring for ikke-kendere)
Amleto, 1994, erotisk version instrueret af Luca Damiano & Joe D’Amato med Christoph Clark som Hamlet og Sarah Young som Ophelia^[4]
Prinsen af Jylland, 1994, instrueret af Gabriel Axel med udgangspunkt i Saxo og med Christian Bale som Amled.

Referencer

^ Hans Bjørn: "Holger Rosenkrantz" fra "Rosenholm" (s. 75), Randers Amts Historiske Samfund 1991, ISBN 87-87416-34-4.
^ John D. Barrow: "The infinite book", forlaget Pantheon books, New York 2005.
^ Jed Rubenfeld: "The interpretation of murder", forlaget Henry Holt and company, 2006.
^ Nicolas Barbano: Er du gal, hvor er Hamlet blevet fræk (PS Pige-Special nr. 11, 1995)

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hamlet
HyperHamlet – research project at the University of Basel (English)
Verdens bedst kendte dansker – Hamlet er så levende som aldrig før – kronik af Michael Skovmand, Århus Univ. i Århus Stiftstidende, 1. februar 1992

[1] Hans Bjørn: "Holger Rosenkrantz" fra "Rosenholm" (s. 75), Randers Amts Historiske Samfund 1991, ISBN 87-87416-34-4.

[2] John D. Barrow: "The infinite book", forlaget Pantheon books, New York 2005.

[3] Jed Rubenfeld: "The interpretation of murder", forlaget Henry Holt and company, 2006.

[4] Nicolas Barbano: Er du gal, hvor er Hamlet blevet fræk (PS Pige-Special nr. 11, 1995)

[1]

[2]

[3]

[4]

@@ Linje 16: / Linje 16: @@
 }}
 {{Harflertydig2|Hamlet (flertydig)}}
-'''''The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark''''' ({{lang-da|Hamlet, Prins af Danmark}}) er et [[skuespil]] skrevet af [[William Shakespeare]] og udgivet første gang i [[1603]]. Det er et af de mest opførte og det mest citerede: "At være eller ikke at være: det er spørgsmålet" (Engelsk: "To be, or not to be: that is the question").
+'''''The Tragedy of Hamlet, Prince of Denmark''''' ({{lang-da|Hamlet, Prins af Danmark}}) er et [[skuespil]] skrevet af [[William Shakespeare]] og udgivet i [[1603]]. Det er et af de mest opførte og det mest citerede: "At være eller ikke at være: det er spørgsmålet" (Engelsk: "To be, or not to be: that is the question").
 == Handlingen ==
-Prins Hamlet møder et spøgelse, som udgiver sig for at være hans far (kongen). Det fortæller, at han er myrdet, og han afkræver prinsen et løfte om hævn.
+Prins Hamlet møder sin fars genfærd. Den døde konge fortæller, at han er myrdet og afkræver prinsen et løfte om hævn.
-Den skyldige er den døde konges broder, prins Hamlets onkel Claudius, der nu deler tronen med den gamle konges dronning, Hamlets mor Gertrud.
+Morderen er Hamlets farbror Claudius, der har giftet sig med Hamlets mor, Gertrud, og deler magten med hende.
+Stykket er en lang optrapning af intriger, der medfører alles død, bortset fra Hamlets ven Horatio og den norske prins Fortinbras, der overtager tronen og genindfører den kosmiske [[verdensorden]].
-Dilemmaerne er endeløse: Hamlet skal finde ud af, om han overhovedet tror på historien; han får den fortalt af et genfærd, der giver sig ud for at være hans fars genfærd.
-Oven i det smedes der rænker på alle planer, og hele stykket er en lang eskalation i kompleksitet frem mod slutningen, der stort set lader alle dø, bortset fra Hamlets edsvorne (og ordholdende) ven Horatio og den norske prins Fortinbras, der til sidst overtager tronen og genindfører den kosmiske orden.
 [[Fil:Vrubel Hamlet Ophelia.jpg|thumb|Hamlet og Ophelia som den russiske maler [[Mikhal Vrubel]] i 1883 opfattede dem]]
 == Baggrund ==
-Selve kernen i historien stammer fra [[Saxo Grammaticus]], som i sit værk, ''Gesta danorum'', fortæller myten om prins Amletus, eller Amleth, og det er så Shakespeare, der har henlagt historien til "Elsinore", dvs. [[Helsingør]]. [[Kronborg]] kaldes derfor af turister "Hamlet's Castle".
+Kernen i historien er fra [[Saxo Grammaticus]], som i sit værk [[Gesta danorum]] fortæller myten om prins Amletus, eller Amleth. Shakespeare har henlagt historien til "Elsinore", dvs. [[Helsingør]]. [[Kronborg]] kaldes  "Hamlet's Castle".
-Shakespeare har desuden anvendt navnene Rosencrantz og Guildenstern på de to adelsmænd, der følger prins Hamlet til England. Om Shakespeare har haft konkrete personer i tankerne er uvist, men slægterne [[Rosenkrantz]] og [[Gyldenstierne]] var de mægtigste og rigeste i Danmark i 14-1500-tallet. Adelen sendte som regel de unge adelsmænd ud på en [[dannelsesrejse]] til universiteter og stæder i Europa, og i [[1592]] besøgte netop sådanne to rejsefæller England, nemlig [[Frederik Rosenkrantz (f. 1571)|Frederik Rosenkrantz]] og hans fætter [[Knud Henriksen Gyldenstierne (1575-1627)|Knud Gyldenstierne]].<ref>Hans Bjørn: "Holger Rosenkrantz", fra "Rosenholm" (s. 75), Randers Amts Historiske Samfund 1991, ISBN 87-87416-34-4.</ref>
+Shakespeare brugte navnene Rosencrantz og Guildenstern på de to adelsmænd, der følger prins Hamlet til England. Slægterne [[Rosenkrantz]] og [[Gyldenstierne]] var de mægtigste og rigeste i Danmark i 14-1500-tallet. Unge adelsmænd drog på [[dannelsesrejse]] til hoffer, universiteter og stæder i Europa, og i [[1592]] besøgte to rejsefæller England [[Frederik Rosenkrantz (f. 1571)|Frederik Rosenkrantz]] og hans fætter [[Knud Henriksen Gyldenstierne (1575-1627)|Knud Gyldenstierne]].<ref>Hans Bjørn: "Holger Rosenkrantz" fra "Rosenholm" (s. 75), Randers Amts Historiske Samfund 1991, ISBN 87-87416-34-4.</ref>
-Et andet kendskab, Shakespeare har haft til de to adelsslægter, kan være gennem astronomen [[Thomas Digges]] og hans korrespondance med [[Tycho Brahe]]. Shakespeare havde også set portrættet af Brahe under familievåbnene tilhørende Brahes tipoldeforældre [[Sophie Gyldenstierne]] og [[Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503)|Erik Rosenkrantz]]. Brahe støttede en geocentrisk model af universet i en udgivelse fra 1588. I den samtidige "Hamlet" tilkalder kong Claudius to hofmænd for at hjælpe ham netop med en geocentrisk model, hvorpå Hamlet kommer med sin version af Digges' uendelige verdensbillede: "Jeg kunne være indespærret i et nøddeskal og regne mig som konge af det uendelige rum." <ref> John D. Barrow: "The infinite book", forlaget Pantheon books, New York 2005.</ref>
+Shakespeare har måske haft kendskab til de to adelsslægter gennem astronomen [[Thomas Digges]] og hans korrespondance med [[Tycho Brahe]]. Shakespeare havde måske set portrættet af Brahe med hans tipoldeforældre  [[Sophie Gyldenstierne]] og [[Erik Ottesen Rosenkrantz (1427-1503)|Erik Rosenkrantz]]. Brahe støttede en geocentrisk model af universet i en bog fra 1588. I "Hamlet" tilkalder kong Claudius to hofmænd for at hjælpe ham med en geocentrisk model. Den kommer Hamlet ind på med sin version af Digges' uendelige verdensbillede: "Jeg kunne være indespærret i et nøddeskal og regne mig som konge af det uendelige rum." <ref> John D. Barrow: "The infinite book", forlaget Pantheon books, New York 2005.</ref>
 == "Murder most foul!" ==
-Hamlet-opførelser kan koste liv. Mest dramatik knyttes til opførelsen i [[New York City|New York]] 7.maj 1849, hvor den britiske tragedieskuespiller [[William Macready]] spillede hovedrollen, og fik rådne æg, gamle sko og stole smidt op på scenen. Det skyldtes, at den amerikanske skuespiller [[Edwin Forrest]] var taget af plakaten, fordi han under gæsteoptræden ved engelske teatre skarpt havde kritiseret Macreadys tolkning af Hamlet. Da Macready optrådte i New York, fik han tak for sidst. Ca 15.000 oprørte amerikanere stimlede sammen ved [[Astor Place Opera House]], og efterhånden turde byens borgermester ikke andet end at hidkalde militærpolitiet og bede dem åbne ild mod mængden. Den aften døde mellem tyve og tredive<ref>Jed Rubenfeld: "The interpretation of murder", forlaget Henry Holt and company, 2006.</ref>.
+Hamlet-opførelser kan koste liv. Mest dramatisk er opførelsen i [[New York City|New York]] 7.maj 1849, hvor den britiske tragedieskuespiller [[William Macready]] spillede hovedrollen og fik rådne æg, gamle sko og stole smidt op på scenen. Det skyldtes, at den amerikanske skuespiller [[Edwin Forrest]] var taget af plakaten, fordi han under gæsteoptræden ved engelske teatre skarpt havde kritiseret Macreadys tolkning af Hamlet. Da Macready optrådte i New York, fik han tak for sidst. Ca. 15.000 oprørte amerikanere stimlede sammen ved [[Astor Place Opera House]], og borgermesteren måtte tilkalde militærpolitiet og lade det åbne ild mod mængden. Den aften døde mellem tyve og tredive<ref>Jed Rubenfeld: "The interpretation of murder", forlaget Henry Holt and company, 2006.</ref>.
 == Betydende danske oversættelser ==
@@ Linje 48: / Linje 46: @@
 == Udvalgte filmatiseringer ==
-* ''Le duel d'Hamlet'', 1900, Instrueret af [[Clément Maurice]] med [[Sarah Bernhardt]] (!) som Hamlet
+* ''Le duel d'Hamlet'', 1900, instrueret af [[Clément Maurice]] med [[Sarah Bernhardt]] som Hamlet
 * ''[[Hamlet (film, 1911)|Hamlet]]'', 1911, Instrueret af [[August Blom]] med Alwin Neuss som Hamlet
-* ''Hamlet'', 1948, Instrueret af [[Laurence Olivier]] med Olivier selv som Hamlet (vinder af 4 oscars – bl.a. bedste film)
+* ''Hamlet'', 1948, instrueret af [[Laurence Olivier]] med Olivier selv som Hamlet (vinder af 4 oscars – bl.a. bedste film)
 * ''Gamlet'' (1964), instrueret af [[Grigori Kozintsev]] med [[Innokenti Smoktunovskij]] som Hamlet og musik af [[Dmitrij Sjostakovitj]]
-* ''Hamlet'', 1990, Instrueret af [[Franco Zeffirelli]] med [[Mel Gibson]] i rollen som Hamlet (nomineret til 2 oscars)
+* ''Hamlet'', 1990, instrueret af [[Franco Zeffirelli]] med [[Mel Gibson]] i rollen som Hamlet (nomineret til 2 oscars)
-* ''Hamlet'', 1996, Instrueret af [[Kenneth Branagh]] med Branagh selv som Hamlet (findes i to versioner) (nomineret til 4 oscars)
+* ''Hamlet'', 1996, instrueret af [[Kenneth Branagh]] med Branagh som Hamlet (to versioner) (nomineret til 4 oscars)
 === Relaterede film ===