Spring til indhold

Bijektiv: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Bot: Datomærk skabeloner
Jeg har tilføget en forenklet forklaring nederst til dem der blot ønsker en kort og simpel forståelse, uden behov for større matematisk forståelse.
Linje 8: Linje 8:


Bijektioner bruges bl.a. indenfor mængdelære, hvor to mængder, X og Y, har samme kardinalitet, hvis der findes en bijektion, <math>\phi:X\to Y</math>.
Bijektioner bruges bl.a. indenfor mængdelære, hvor to mængder, X og Y, har samme kardinalitet, hvis der findes en bijektion, <math>\phi:X\to Y</math>.

'''FORENKLET:''' En aflbildning er '''bijektiv''' når der er lige mange elementer i hver mængde.


[[Kategori:Logik]]
[[Kategori:Logik]]

Versionen fra 7. maj 2017, 19:03

En bijektiv funktion.

En afbildning er bijektiv, når den både er injektiv og surjektiv, og man siger at φ er en bijektion. En bijektiv afbildning afbilder således ethvert element i til ét (og kun ét) element i , og omvendt; dvs. alle elementer i og "er med" i afbildningen, og hverken den "forlæns" eller den "baglæns" afbildning afbilder til to elementer.

Bijektioner spiller en væsentlig rolle inde for alle grene af matematikken. Specielt er bijektionerne præcis de invertible afbildninger. Altså findes til en bijektion en entydigt bestemt afbildning sådan at . Omvendt gælder, at hvis en afbildning φ har en invers, da er φ bijektiv.

Bijektioner bruges bl.a. indenfor mængdelære, hvor to mængder, X og Y, har samme kardinalitet, hvis der findes en bijektion, .

FORENKLET: En aflbildning er bijektiv når der er lige mange elementer i hver mængde.