Spring til indhold

Mohammad Reza Pahlavi: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer fo:Muhammad Reza Pahlavi
Amirobot (diskussion | bidrag)
Linje 24: Linje 24:
[[bs:Muhamed Reza Pahlavi]]
[[bs:Muhamed Reza Pahlavi]]
[[ca:Mohammad Reza Pahlavi]]
[[ca:Mohammad Reza Pahlavi]]
[[ckb:محه‌مه‌د ره‌زا په‌هله‌وى]]
[[cs:Muhammad Rezá Pahlaví]]
[[cs:Muhammad Rezá Pahlaví]]
[[de:Mohammad Reza Pahlavi]]
[[de:Mohammad Reza Pahlavi]]

Versionen fra 21. nov. 2011, 10:47

Shahen lod sig krone officielt i 1967. Fra venstre: Prinsesse Ashraf, Prinsesse Shahnaz, Shahen, Prinsesse Farahnaz og Kronprins Reza, Dronning Farah og Prinsesse Shams.
Under 2.verdenskrig blev Reza Shah tvunget til at abdicere til fordel for sin søn.
Ridder af Elefantordenen

1960

Mohammad Reza Pahlavi, Shahen af Iran (persisk: محمدرضا پهلوی Moḥammad Rez̤ā Pahlavī) (26. oktober 1919 i Teheran27. juli 1980 i Cairo) var Irans monark fra 16. september 1941 frem til den iranske revolution 11. februar 1979. Han var den anden monark af Pahlavi-dynastiet og den sidste Shah i det iranske monarki.

Shahen kom til magten under 2. verdenskrig, efter en britisk-sovjetisk invasion tvang hans far Reza Shah til at abdicere. Under Mohammad Reza Shahs styre blev irans olieproduktion nationaliseret under premierminister Mohammed Mossadeq, og Iran fejrede 2,500 år med ubrudt monarki siden grundlæggelsen af det persiske imperium. Hans "hvide revolution", en serie økonomiske og sociale reformer der skulle gøre Iran til en global magt, moderniserede landet, nationaliserede mange naturressourcer, og gav kvinderne flere rettigheder. Men en delvis fejlslagen jordreform, manglen på demokratisering og det shiamuslimske præsteskabs faldende magt, som følge af reformerne, øgede modstanden mod hans styre.

Shahen var selv muslim, men mistede efterhånden støtten fra det iranske shiamuslimske præsteskab. Specielt på grund af hans politik om at indføre vestlige forhold, og hans anerkendelse af Israel. Sammenstød med den religiøse højrefløj, øget kommunistisk aktivitet, vestlig indflydelse på økonomien, og en periode med politisk uenighed med Mohammad Mossadeq i 1953 (hvor begge sider anklagede den anden for at iværksætte et statskup), der førte til Mossadeqs fald, førte til et mere autokratisk styre.

Shahen med præsidenten for Amerikas Forenede Stater, Richard Nixon og First Lady Pat Nixon, under et statsbesøg i 1971.

Amnesty International rapporterede at Iran havde op mod 2,200 politiske fanger i 1978. I 1979 blev den politiske uro til en revolution, der tvang shahen til at forlade Iran efter 37 års styre. Kort efter blev Iran omdannet til en islamisk republik.

Wikimedia Commons har medier relateret til: