Unitarisme: Forskelle mellem versioner
Amjaabc (diskussion | bidrag) Tilføjet billede |
jeg genkender stedet :-) |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Unitarernes Hus Copenhagen.jpg|right|200px|thumb|Unitarernes Hus på Dag Hammarskjölds Allé i København]] |
[[Fil:Unitarernes Hus Copenhagen.jpg|right|200px|thumb|Unitarernes Hus på Dag Hammarskjölds Allé i København]] |
||
[[Fil:Unitarprest.JPG|thumb|200px|right|Norsk unitarpræst under gudstjeneste]] |
[[Fil:Unitarprest.JPG|thumb|200px|right|Norsk unitarpræst under gudstjeneste (på besøg i Unitarernes Hus)]] |
||
'''Unitarisme''' (af [[Latin|lat.]] ''unitas'' "enhed", ''unus'' "en") er betegnelse for en bevægelse, som opstod i [[1500-tallet]] og som afviser læren om [[treenigheden]], jf. [[antitrinitarisme]]. |
'''Unitarisme''' (af [[Latin|lat.]] ''unitas'' "enhed", ''unus'' "en") er betegnelse for en bevægelse, som opstod i [[1500-tallet]] og som afviser læren om [[treenigheden]], jf. [[antitrinitarisme]]. |
||
Versionen fra 23. dec. 2010, 10:59
Unitarisme (af lat. unitas "enhed", unus "en") er betegnelse for en bevægelse, som opstod i 1500-tallet og som afviser læren om treenigheden, jf. antitrinitarisme.
Bevægelsens tilhængere, unitarerne, vil forene en streng monoteisme med en kristen humanisme. Derfor fornægter de Jesu guddommelighed og ser ham i stedet som en stor moralsk lærer.
På det europæiske fastland skabte de såkaldte socinianere en unitarisk kirke i Polen, men de undertryktes under modreformationen og blev fordrevet til andre lande. I 1600- og 1700-tallets England forenedes unitarismen med deismen til en fornuftreligion. I USA stiftedes i 1800-tallet et unitarisk samfund som senere er forenet med de beslægtede universalister.
Fausto Sozzini (død 1604) grundlagde socinianerne, der i 1658 flygtede fra Polen til mere frisindede lande som Holland, England og senere til Nordamerika. Nogle forsøgte at slå sig ned i Danmark, men blev afvist af kongen, efter at denne havde rådført sig med landets biskopper.
Unitarer har gennem historien ofte udmærket sig som fritænkere og afvigere, hvilket har præget deres trosforestillinger i retning af frihed, tolerance, rationalisme og humanisme. Selv om unitarismen startede som en kristen bevægelse, er fritænknings-elementet med tiden blevet så udtalt, at der er mange moderne unitarer, der ikke regner sig selv som kristne.
De fleste unitarer i Danmark er forenede i Unitarisk Kirkesamfund.
Se også
Litteratur
- Molland, Einar (1976). Kristne kirker og trossamfund. København: Gad. DK5=28. ISBN 87-12-58043-0 :
- Gennemgang af de store kirker samt trossamfund, deres udbredelse, lære, kirkeforfatning, gudstjeneste og særpræg, med danske forhold særligt behandlet. Litteratur: side 429-454
- Uldall-Hansen, M. Chr. (1991). Kristne kættere og unitarisme. København : Det fri Kirkesamfund. 143 sider. DK5=28.64. ISBN 87-89778-00-6
- Af indholdet: Mennesket Jesus ; Jesus' udseende ; Gnosticismen ; Oldkirken ; Den oldkatolske kirke ; Østens kirker i oldtiden ; Efter oldtiden ; Reformationens martyrer ; Socinianerne ; Unitarismen.
- Bovin, Werner (2000). Unitarismen i Danmark og dens forhistorie. Redaktion: Vagn Plenge. København : Unitarisk Forlag. 155 sider. Udgivet i forbindelse med Unitarisk Kirkesamfunds 100 års jubilæum. DK5=28.64. ISBN 87-89778-01-4