Erik Rosenkrantz (1612-1681): Forskelle mellem versioner
WeggeBot (diskussion | bidrag) m Robot: Ændrer Kategori:Død i 1681 |
m Tilføjet Kategori:Højesteretsdommere fra Danmark (med hotcat) |
||
Linje 27: | Linje 27: | ||
[[Kategori:Født i 1612]] |
[[Kategori:Født i 1612]] |
||
[[Kategori:Døde i 1681]] |
[[Kategori:Døde i 1681]] |
||
[[Kategori:Højesteretsdommere fra Danmark]] |
Versionen fra 25. jan. 2010, 00:59
- Der er flere personer med dette navn, se Erik Rosenkrantz (flertydig).
Erik Rosenkrantz (12. marts 1612 på Rosenholm - 13. oktober 1681 på Rosenholm), dansk statsmand.
Han var søn af Holger Rosenkrantz "den lærde" og Sophie Axelsdatter Brahe.
- Gift 1. gang 17. nov. 1644 m. Margrethe Albretsdatter Skeel (1626-47) til Lergrav.
- Gift 2. gang 3. juni 1649 m. Mette Pallesdatter Rosenkrantz (1632-65) til Lungholm og Rosenlund.
- Gift 3. gang 1. oktober 1666 m. Margrethe Iversdatter Krabbe (1640-1716) til Vemmetofte
Med sin 3. hustru fik han sønnen Iver Rosenkrantz.
Erik Rosenkrantz' skolegang og uddannelse forløb ved, at han i 1626 kom på Sorø Akademi, i 1629-31 studerede i Oxford, i 1631-34 i Leiden (Holland) og i 1635-37 bl.a. i Paris, Orleans og Saumur.
Efter uddannelsesrejserne begyndte karrieren ved hoffet. Den begyndte hos den udvalgte prins Christian på Nykøbing Slot, hvor han var kammerjunker. 1642-51 lensmand på Halsted Kloster. 1642-58 krigskommissær på Lolland-Falster. 1646 overtog han Rosenholm ved moderens død. 1657-60 lensmand på Århusgård og stiftsbefalingsmand over Århus Stift. 1660-62 lensmand på Kalø Slot. 1661-66 stiftamtmand i Århus og amtmand over Kalø og Stjernholm. 1673 etatsråd og assessor i Statskollegiet og Højesteret. 1675 udnævnt til gehejmeråd og stiftsbefalingsmand over Havreballegård, Kalø og Stjernholm Amter. Samlet kan siges om denne karriere, at den var hæderlig, men ikke opsigtsvækkende.
Som godsejer var han i besiddelse af adskillige gårde. Fra forældrene arver han Rosenholm. Han køber Vosnæsgaard, Høgholt og Kærstrup. Via tre fordelagtige giftermål kom der yderligere en del gårde dertil.
Han er begravet i Hornslet Kirke.
Erik Rosenkrantz huskes ikke mindst som alkymist. Han havde et laboratorium på Rosenholm, hvor han foretog kemiske forsøg. Desuden var han ligesom faderen en stor bogsamler.