Kønnet formering: Forskelle mellem versioner
Sten (diskussion | bidrag) No edit summary |
Jone (diskussion | bidrag) m meiose |
||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
Resultatet af en kønnet formering er, at hvert individ bliver bærer at et enestående sæt [[gen]]er. Meget taler for, at den kønnede formering har været en succesrig fremgangsmåde, for den er opstået uafhængigt flere gange og hos mange, vidt forskellige organismer. |
Resultatet af en kønnet formering er, at hvert individ bliver bærer at et enestående sæt [[gen]]er. Meget taler for, at den kønnede formering har været en succesrig fremgangsmåde, for den er opstået uafhængigt flere gange og hos mange, vidt forskellige organismer. |
||
==Se også== |
|||
*[[Meiose]] |
|||
[[Kategori:Biologi]] |
[[Kategori:Biologi]] |
||
Versionen fra 26. jan. 2005, 02:51
Kønnet formering har man, når arveanlæggene fra forældrene blandes. Det forstås ofte sådan, at individer inden for en bestemt art enten må være hanlige eller hunlige, men det er ikke hele sandheden. Hos planterne er det mest almindeligt, at individet bærer både hanlige og hunlige kønskarakterer. Hos svampene er individerne kønsløse, indtil deres hyfer tilfældigt møder hyfer fra et andet individ, hvad der udløser dannelse af forskellige kønskarakterer hos de to parter. Endelig er mange arter af snegle og orme tvekønnede, selv om de gennemfører parring.
Resultatet af en kønnet formering er, at hvert individ bliver bærer at et enestående sæt gener. Meget taler for, at den kønnede formering har været en succesrig fremgangsmåde, for den er opstået uafhængigt flere gange og hos mange, vidt forskellige organismer.