Philipp von Boeselager: Forskelle mellem versioner
Hejsa (diskussion | bidrag) mIngen redigeringsopsummering |
Rune X2 (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
| senere = [[Økonom]], [[Skovbrug]] |
| senere = [[Økonom]], [[Skovbrug]] |
||
}} |
}} |
||
'''Philipp Freiherr von Boeselager''' ([[6. september]] [[1917]] – [[1. maj]] [[2008]]<ref>[http://politiken.dk/udland/article503267.ece ], [[Politiken]], [[2. maj]] [[2008]]</ref><ref>{{en sprog}} [http://news.theage.com.au/last-hitler-bombplotter-dies-at-90/20080502-2a4e.html Last Hitler bomb-plotter dies at 90], [[The Age]], [[2. maj]] [[2008]]</ref>) var det sidste overlevende medlem af gruppen involveret i [[20. juli-attentatet]]; et mislykkedes [[attentat]]forsøg mod [[Adolf Hitler]] i juli [[1944]] |
'''Philipp Freiherr von Boeselager''' ([[6. september]] [[1917]] – [[1. maj]] [[2008]]<ref>[http://politiken.dk/udland/article503267.ece ], [[Politiken]], [[2. maj]] [[2008]]</ref><ref>{{en sprog}} [http://news.theage.com.au/last-hitler-bombplotter-dies-at-90/20080502-2a4e.html Last Hitler bomb-plotter dies at 90], [[The Age]], [[2. maj]] [[2008]]</ref>) var det sidste overlevende medlem af gruppen involveret i [[20. juli-attentatet]]; et mislykkedes [[attentat]]forsøg mod [[Adolf Hitler]] i juli [[1944]]. |
||
== Liv == |
|||
Philipp Boeselager blev født i 1917 som den fjerde af otte børn af Albert Freiherrn von [[Boeselager]] ([[1883]] – [[1956]]) og hans kone Maria-Theresia Freiin von [[Salis (adelsslægt)| Salis-Soglio]] ([[1890]] – [[1968]]). Hans slægtningen inkluderede diplomaten [[Wilhelm Freiherr von Ketteler]]. Barndomshjemmet var præget af [[Romerskkatolske kirke|katolicisme]]. |
|||
I [[1936]] færdiggjorde han skolen fra den private katolske [[jesuiterordenen]]skole [[Aloisiuskolleg]] |
|||
i [[Bonn]]], delstaten [[Bad Godesberg]], [[Tyskland]]. Første ønskede han at studere jura for at gå ind i diplomatiet, men hans farfar opfordrede ham at søge ind i hæren i stedet og i 1936 gik han ind i et kavaleriregimet i [[Paderborn]]. Som ordonnansofficer for [[generalfeltmarskal]] [[Günther von Kluge]] kom han i kontakt med modstandsgruppen bag attentatforsøget mod Hitler. |
|||
=== Attentatforsøg === |
|||
Gruppen involverede foruden Boeselager selv, en række højtstående [[Wehrmacht]]-officerer, bedst kendt [[Claus von Stauffenberg]]. Boeselager var født i Burg Heimerzheim i nærheden af [[Bonn]]. På tidspunktet for attentatforsøget var han en 25 år gammel [[løjtnant]] og hans part i planen var at beordre sine mænd (som ikke selv kendte til planerne) til at forlade fronten i [[Østeuropa]] og kommandere nogle heste som de skulle ride på hele vejen tilbage til [[Berlin]] for der at indtage nogle strategisk vigtige områder i en fuldbyrdelse af [[statskup]]pet. |
|||
Boeselagers vente sig mod Nazi regeringen i juni [[1942]], da han fik nys om at fem [[Roma (folkeslag)|sigøjnere]]var blevet ubarmhjertigt nedskudt udelukket på grund af deres etnicitet. Sammen med hans overordnede [[generalfeltmarskal]] [[Günther von Kluge]] tilsluttede han sig sammensværgelsen om at snigmyrde Hitler. Det første forsøg blev gjort i marts [[1943]], da både Hitler og [[Heinrich Himmler]] besøgte fronten for at deltage i et strategimøde med Kluges mænd. |
Boeselagers vente sig mod Nazi regeringen i juni [[1942]], da han fik nys om at fem [[Roma (folkeslag)|sigøjnere]]var blevet ubarmhjertigt nedskudt udelukket på grund af deres etnicitet. Sammen med hans overordnede [[generalfeltmarskal]] [[Günther von Kluge]] tilsluttede han sig sammensværgelsen om at snigmyrde Hitler. Det første forsøg blev gjort i marts [[1943]], da både Hitler og [[Heinrich Himmler]] besøgte fronten for at deltage i et strategimøde med Kluges mænd. |
||
| Linje 24: | Linje 33: | ||
Det andet attentatforsøg var i sommeren [[1944]]. Gruppen var ikke længere optaget af Himler og planlage nu at dræbe Hitler med en bombe under et andet strategimøde, denne gang i en træbarak. Bomben sprang, men det lykkedes dem ikke at dræbe Hitler. Boeselager fik besked om det mislykkedes attentatforsøg tidsnok til at vende hans kavaleri tilbagetog før det vækkede mistanke, hvorved det lykkedes ham at holde hans involvering i sammensværgelsen hemmelig. Philipps bror [[Georg Freiherr von Boeselager|Georg]] var også del af sammensværgelsen og formåede ligeledes at holde det hemmeligt, men han døde senere i kamp på østfronten. |
Det andet attentatforsøg var i sommeren [[1944]]. Gruppen var ikke længere optaget af Himler og planlage nu at dræbe Hitler med en bombe under et andet strategimøde, denne gang i en træbarak. Bomben sprang, men det lykkedes dem ikke at dræbe Hitler. Boeselager fik besked om det mislykkedes attentatforsøg tidsnok til at vende hans kavaleri tilbagetog før det vækkede mistanke, hvorved det lykkedes ham at holde hans involvering i sammensværgelsen hemmelig. Philipps bror [[Georg Freiherr von Boeselager|Georg]] var også del af sammensværgelsen og formåede ligeledes at holde det hemmeligt, men han døde senere i kamp på østfronten. |
||
=== Senere liv === |
|||
Efter krigen blev Boeselagers del i det fejlslagne attentatforsøg kendt, og han blev anset som en helt i [[Tyskland]] og [[Frankrig]], hvor han blev tildelt begge landes højeste militære æresbevisninger. Han studerede [[økonomi]] og blev en [[skovbrug]]sekspert. Han vedblev med at have [[mareridt]] om sammensværgelsen og de venner han havde mistet i krigen og opfordrede unge mennesker i at blive mere involveret i politik, da han var af den opfattelse at det tyske folks apati og manglende erfaring med politik var hovedårsagerne til Hitlers magtovertagelse. Indgangen til hans hjem i Kreuzberg bar det [[Latin (sprog)|latinske]] motto "Et si omnes ego non — selv hvis alle, ikke jeg.". |
Efter krigen blev Boeselagers del i det fejlslagne attentatforsøg kendt, og han blev anset som en helt i [[Tyskland]] og [[Frankrig]], hvor han blev tildelt begge landes højeste militære æresbevisninger. Han studerede [[økonomi]] og blev en [[skovbrug]]sekspert. I [[1948]] giftede han sig med ''Rosa Maria Gräfin von Westphalen'', sammen fik de fire børn. Han vedblev med at have [[mareridt]] om sammensværgelsen og de venner han havde mistet i krigen og opfordrede unge mennesker i at blive mere involveret i politik, da han var af den opfattelse at det tyske folks apati og manglende erfaring med politik var hovedårsagerne til Hitlers magtovertagelse. Indgangen til hans hjem i Kreuzberg bar det [[Latin (sprog)|latinske]] motto "Et si omnes ego non — selv hvis alle, ikke jeg.". |
||
Boeselager var medlem af K.D.St.V. Ripuaria Bonn, en [[Romerskkatolske kirke|katolsk]] studentergruppe som var en del af [[Cartellverband der katholischen deutschen Studentenverbindungen]]. Til sin død, beholdte han Walther PP pistolen han skulle have brugt til at skyde Himler og Hitler med. |
Boeselager var medlem af K.D.St.V. Ripuaria Bonn, en [[Romerskkatolske kirke|katolsk]] studentergruppe som var en del af [[Cartellverband der katholischen deutschen Studentenverbindungen]]. Til sin død, beholdte han Walther PP pistolen han skulle have brugt til at skyde Himler og Hitler med. |
||
Versionen fra 2. maj 2008, 23:12
| Philipp Freiherr von Boeselager | |
|---|---|
| 6. september 1917 – 1. maj 2008 | |
 | |
| Født | 1917 Burg Heimerzheim, Tyske kejserrige |
| Død | 1. maj 2008 Kreuzberg, Tyskland |
| Troskab | Tyskland |
| Rang | Major |
| Militære slag og krige | 20. juli-attentatet, Østfronten under 2. verdenskrig |
| Ægtefælle | Rosa Maria, grevinde af Westphalen til Furstenberg (fra 1948) |
| Senere arbejde | Økonom, Skovbrug |
Philipp Freiherr von Boeselager (6. september 1917 – 1. maj 2008[1][2]) var det sidste overlevende medlem af gruppen involveret i 20. juli-attentatet; et mislykkedes attentatforsøg mod Adolf Hitler i juli 1944.
Liv
Philipp Boeselager blev født i 1917 som den fjerde af otte børn af Albert Freiherrn von Boeselager (1883 – 1956) og hans kone Maria-Theresia Freiin von Salis-Soglio (1890 – 1968). Hans slægtningen inkluderede diplomaten Wilhelm Freiherr von Ketteler. Barndomshjemmet var præget af katolicisme.
I 1936 færdiggjorde han skolen fra den private katolske jesuiterordenenskole Aloisiuskolleg i Bonn], delstaten Bad Godesberg, Tyskland. Første ønskede han at studere jura for at gå ind i diplomatiet, men hans farfar opfordrede ham at søge ind i hæren i stedet og i 1936 gik han ind i et kavaleriregimet i Paderborn. Som ordonnansofficer for generalfeltmarskal Günther von Kluge kom han i kontakt med modstandsgruppen bag attentatforsøget mod Hitler.
Attentatforsøg
Gruppen involverede foruden Boeselager selv, en række højtstående Wehrmacht-officerer, bedst kendt Claus von Stauffenberg. Boeselager var født i Burg Heimerzheim i nærheden af Bonn. På tidspunktet for attentatforsøget var han en 25 år gammel løjtnant og hans part i planen var at beordre sine mænd (som ikke selv kendte til planerne) til at forlade fronten i Østeuropa og kommandere nogle heste som de skulle ride på hele vejen tilbage til Berlin for der at indtage nogle strategisk vigtige områder i en fuldbyrdelse af statskuppet.
Boeselagers vente sig mod Nazi regeringen i juni 1942, da han fik nys om at fem sigøjnerevar blevet ubarmhjertigt nedskudt udelukket på grund af deres etnicitet. Sammen med hans overordnede generalfeltmarskal Günther von Kluge tilsluttede han sig sammensværgelsen om at snigmyrde Hitler. Det første forsøg blev gjort i marts 1943, da både Hitler og Heinrich Himmler besøgte fronten for at deltage i et strategimøde med Kluges mænd.
Boeselager fik en Walther PP som han skulle skyde både Hitler og Himler med mens de sad ved spisebordet i officerkasinoet. Imidlertid forlod Himler Hitler i sidste øjeblik, hvorfor planen blev afbrudt da det var for risikabelt at efterlade ham i live som Hitlers afløser.
Det andet attentatforsøg var i sommeren 1944. Gruppen var ikke længere optaget af Himler og planlage nu at dræbe Hitler med en bombe under et andet strategimøde, denne gang i en træbarak. Bomben sprang, men det lykkedes dem ikke at dræbe Hitler. Boeselager fik besked om det mislykkedes attentatforsøg tidsnok til at vende hans kavaleri tilbagetog før det vækkede mistanke, hvorved det lykkedes ham at holde hans involvering i sammensværgelsen hemmelig. Philipps bror Georg var også del af sammensværgelsen og formåede ligeledes at holde det hemmeligt, men han døde senere i kamp på østfronten.
Senere liv
Efter krigen blev Boeselagers del i det fejlslagne attentatforsøg kendt, og han blev anset som en helt i Tyskland og Frankrig, hvor han blev tildelt begge landes højeste militære æresbevisninger. Han studerede økonomi og blev en skovbrugsekspert. I 1948 giftede han sig med Rosa Maria Gräfin von Westphalen, sammen fik de fire børn. Han vedblev med at have mareridt om sammensværgelsen og de venner han havde mistet i krigen og opfordrede unge mennesker i at blive mere involveret i politik, da han var af den opfattelse at det tyske folks apati og manglende erfaring med politik var hovedårsagerne til Hitlers magtovertagelse. Indgangen til hans hjem i Kreuzberg bar det latinske motto "Et si omnes ego non — selv hvis alle, ikke jeg.".
Boeselager var medlem af K.D.St.V. Ripuaria Bonn, en katolsk studentergruppe som var en del af Cartellverband der katholischen deutschen Studentenverbindungen. Til sin død, beholdte han Walther PP pistolen han skulle have brugt til at skyde Himler og Hitler med.
Den 18. april 2008 – to uger før hans død – gav Philipp von Boeselager hans sidste interview. Gennemført af Zora Wolter for en dokumentar kaldet "The Valkyrie Legacy." ("Valkyrens arv") som vil blive vist på History Channel i foråret 2009 – planlagt til at falde sammen med Valkyrie, med Tom Cruise og Bryan Singer. Dokumentaren er produceret af Singer og instrueret af Kevin Bruns.
Eksterne henvisninger
- (engelsk) Interview med von Boeselager