Diskussion:E-mail

Dette er diskussionssiden til diskussion om forbedringer af artiklen E-mail
Dette er ikke et forum for generel diskussion om artiklens emne. Indsæt ny tekst under gammel tekst. Tryk her for at oprette et nyt indlæg. Husk at signere dine indlæg med fire tilder (~~~~). Nybegynder? Kom hurtigt i gang. Almindelige begynderfejl.	Vær høflig Antag god tro Ingen personlige angreb Vær god ved nybegyndere	Artikel-regler Ingen original forskning Hold et neutralt synspunkt Påviselighed

Omdøbning til email

Denne artikel burde hedde "email":

Newly coined nonce words of English are often spelled with a hyphen, but the hyphen disappears when the words become widely used (Donald Knuth) [1]

- Fnielsen 26. sep 2006 kl. 18:57 (CEST)

Hvis vi brugte engelsk regler for stavning, ja. Men vi bruger de danske fra RO :) --Morten Barklund ^{[ disk / bidrag ]} 26. sep 2006 kl. 19:00 (CEST)

Omdøbning til e-post

Jeg ser at der har været en diskussion om e-post og e-mail her på stedet. Jeg vil gerne lægge et godt ord ind for at artiklen omdøbes tilbage til E-post, det naturlige danske og samtidig fællesskandinaviske udtryk anbefalet af bl.a. Dansk Sprognævn og Nordisk Sprogsekretariat. Wikipedia bør efter min mening bruge danske/nordiske udtryk overalt hvor sådanne findes og er lige så gode som eller bedre end de tilsvarende engelsk-amerikanske. - Arild Kierkegaard 24. juli 2007

Om det ene eller det andet er , er et smagsspørgsmål, og den nævnte anbefaling afspejler jo især at det ikke er dette navn, der faktisk anvendes. Google antyder at e-mail er ca. en tredjedel mere populært end e-post (2,4 millioner hits mod 1,8 millioner hits). --Palnatoke 11. aug 2007, 15:54 (CEST)

Jeg noterer mig i øvrigt at RO også antyder denne tilstand: man kan e-maile, men ikke e-poste... ;-) --Palnatoke 11. aug 2007, 15:57 (CEST)

Jeg vil mene siden skal ligge under "e-mail". --Morten LJ 11. aug 2007, 16:12 (CEST)

Mener også absolut at den bør artiklen bør ligge under e-mail. Med hensyn til dansk sprognævn kan jeg i øvrigt tilføje at på dsn.dk under Ofte stillede spørgsmål er der noget omkring bindestreg i forbindelse med forkortelser, og her snakkes der om e-mail - ikke e-post.--Peter Andersen 11. aug 2007, 17:59 (CEST)

Stemmer også for e-mail. --PhoenixV 11. aug 2007, 18:02 (CEST)

Jeg har flyttet den til e-mail og ændret teksten så det passer, det virker som det der er konsensus for. --Morten LJ 11. aug 2007, 18:34 (CEST)

Netop en søgning på Google.dk / sider fra Danmark viser at e-post klarer sig forbavsende godt (1.890.000 træffere), men det ER jo altså også den logiske danske betegnelse for elektronisk POST (hvorfor denne skal kaldes MAIL indser jeg ikke, men det kan nogle af d'herrer måske forklare?). Desværre kan man ikke søge på de skandinaviske sprog samlet, men her er e-post uden tvivl den førende glose. Mht. DSN se f.eks. http://www.dsn.dk/dbtest/ eller http://www.dsn.dk/publikat.htm#nordisk Men hvem bruger så ellers e-post? Ja, bl.a. Københavns Universitets e-postsystem og Aalborg Universitet.

Selvfølgelig skal vi følge sprognævnet samt Wikipedias egne retningslinjer om at foretrække brugbare danske termer. --Ahk 11. aug 2007, 21:22 (CEST)

Bare dette link: Anglificering! --Villy Fink Isaksen 11. aug 2007, 21:25 (CEST)

Såfremt nogen skulle have glemt det: "Brug danske ord. Navngiv altid siderne på dansk, og placer oversættelsen til andre sprog i den første linje i artiklen. Medmindre den danske form næsten aldrig bruges på dansk" - http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Navngivning --Ahk 11. aug 2007, 21:26 (CEST)

Meget bekvemt for din argumentation, undlod du at citere det efterfølgende punkt: "Brug de mest almindelige navne på steder, personer, ting og lignende [...]". - Kåre Thor Olsen (Kaare) 11. aug 2007, 22:53 (CEST)

E-post er et almindeligt begreb (jf. tallene ovenfor) og findes i samtlige nudanske ordbøger - det samme ville derimod ikke kunne siges om eksempelvis datapost eller e-meldinger-, men desuden henholder jeg mig til reglerne i den formentlig prioriterede rækkefølge i hvilken de fremgår af siden. Og intet menneske ved sine fulde fem kan påstå at e-post "næsten aldrig bruges".

Mig bekendt findes der ingen strid imellem e-post og en anden konkurrerende dansk term. --Ahk 11. aug 2007, 23:20 (CEST)

Det nytter ikke at overfortolke punktet, blot fordi det ikke passer ind i din argumentation. Og nej, der er ikke tale om en proriteret rækkefølge; det ville dog være et besynderligt sted at have en sådan. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 11. aug 2007, 23:47 (CEST)

Nu går jeg tilfældigvis på Aalborg Universitet, og jeg har altså ikke endnu modtaget en "e-post", min indbakke er derimod fyldt med lidt over 100 emails ;-). Nu er der ingen regler der er så faste her på Wikipedia at de ikke kan omstødes hvis der er konsensus og lige nu er der så vidt jeg kan se er der 4 for e-mail og en for e-post (hvis Arild Kierkegaard og Ahk er den samme person hvilket jeg går ud fra at de er). --Morten LJ 11. aug 2007, 23:31 (CEST)

Ahhh, med Villy som nok er imod anglificeringen eftersom han bringer det på banen er der 2 for e-post. --Morten LJ 11. aug 2007, 23:32 (CEST)

Vedr. Aalborg Uni: Se f.eks. http://adm.aau.dk/regelsamling/epostoginternet.pdf Jeg er selv så heldig at frekventere KUA og læser på KUs selvbetjeningssystem: E-post, E-postlister, E-post (ansatte). Jo, AHK = Arild Kierkegaard ( http://www.kommunikationsforum.dk/Arild-Hald-Kierkegaard ) --Ahk 11. aug 2007, 23:38 (CEST)

Hvad har universitetet med e-mails/e-post at gøre? (hold jer til sagen) --Villy Fink Isaksen 11. aug 2007, 23:41 (CEST)

"Ahhh, med Villy som nok er imod anglificeringen". Du er altså FOR, også når den sprogligt er helt upåkrævet? Interessant standpunkt. --Ahk 11. aug 2007, 23:42 (CEST)

Priciplet mener det bør hedde e-post og ikke e-mail. Troede det var til at forstå. --Villy Fink Isaksen 11. aug 2007, 23:45 (CEST)

Mit indlæg før gik mere på, fordi man går på universitetet har ens argument ikke mere vægt end vi andres der bare køre bus (men engang har gået på uni - he he) --Villy Fink Isaksen 11. aug 2007, 23:49 (CEST)

Jo, det kan du selvfølgelig have fuldstændig ret i, men det er dog alligevel ikke helt uinteressant i kraft af at universiteterne er offentlige institutioner. Det er da også mit indtryk at man sædvanligvis lægger stor vægt på at følge Dansk Sprognævn her på Wikipedia, men åbenbart ikke i dette tilfælde. --Ahk 11. aug 2007, 23:53 (CEST)

Personligt synes jeg bedst om ordet e-post, men faktum er at e-mail er næsten enerådende, og derfor bør det være det ord som skal være titel. Og en e-mail, e-mailen er da bestemt blevet et dansk ord , så nytter ikke at argumentere for en flytning med at titlen skal være på dansk for det er den også med e-mail. Vi skal følge Dansk Sprognævn med hensyn til stavning (derfor hedder det "e-mail" og ikke for eksempel "email" eller "e-mægl"), men det har mig bekendt aldrig været udtrykt før at nævnets evt. anbefalinger vedr. ordvalg skulle følges. Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig en kilde til den nævnte anbefaling. Byrial 12. aug 2007, 01:12 (CEST)

Tak for din kommentar. Det er nu ikke så entydigt et faktum at "e-mail næsten (er) enerådende" - jf. Palnatokes statistik ovenfor. E-post klarer sig tværtimod forbavsende godt det sprogpolitiske klima i Danmark taget i betragtning.

Prøv ligeledes, i det mindste i noget højere grad, at betragte det skandinaviske sprogområde under ét (og forskellene på dansk og svensk er faktisk mindre end forskellene mellem dialekterne i Syd- og Nordtyskland!). E-post er som sagt det absolut dominerende udtryk i svensk og norsk. Mht. til sprogets fremtid, så er intet afgjort på forhånd. I mange år så homepage ud til at gå af med sejren, i dag er glosen stærkt trængt af hjemmeside.

Så er der påstanden om at e-mail nu er blevet dansk fordi det amerikanske udtryk er så og så udbredt (ligesom bl.a. yes, shit, fuck og you name it). Dén vil jeg ikke gå i dybden med, men blot påpege at ordet er utilpasset udtale-, stavnings- og bøjningsmæssigt. Ej heller er det en sådan snævert "frekvensbaseret" synsmåde retningslinjerne lægger for dagen, når de skriver at "Harddisk hedder på dansk pladelager eller fastdisk (i modsætning til diskette/fleksibel disk)." Et dansk ord synes her at være et ord dannet på hjemlig grund - evt. som oversættelseslån.

Jeg vil slutte med en henvisning til den svenske Datatermgruppens udmærkede betragtninger om spørgsmålet: http://www.nada.kth.se/dataterm/artikel-1.html Der peges bl.a. på den mulighed for sproglig nuancering der ligger i begrebsparret e-post og e-brev med dets oplagte analogi til traditionel post.

--Ahk 12. aug 2007, 02:05 (CEST)

Påstanden er ikke at e-mail er dansk pga. udbredelsen alene, men på grund af tilpasning til dansk. De af Sprognævnet autoriserede bøjningsformer e-mailen, e-mail (ubestemt flertal) og e-mailene viser en bøjningsmæssig tilpasning til dansk. Der er ingen udanske lyde i udtalen, og jeg mener ikke at ortografien er relevant for om ordet er tilpasset dansk. Du har sikkert ret i at e-post er mere udbredt i de andre skandinaviske sprog, men det er uden betydning for denne diskussion da dette er wikipedia på dansk. Norsk og svensk har deres egne 3 wikipediaer. (Ja, tænk hvor meget bedre en encyklopædi man kunne få hvis man forenede kræfterne, og de blev slået sammen til en fælles skandinavisk wikipedia. Men det er nok desværre ikke realistisk i øjeblikket - nordmændene kunne ikke engang blive enige om at have en fælles norsk wikipedia). Jeg kunne for øvrigt stadig godt tænke mig en kilde til at Dansk Sprognævn anbefaler e-post frem for e-mail (også selvom det ikke er den nuværende politik at følge anbefalinger mht. ordvalg). Byrial 12. aug 2007, 03:30 (CEST)

Denne fuldstændige ukritiske anvendelse af anglicismer og i denne sammenhæng ordet "email" er blot endnu et stupidt og nærmest latterligt tiltag i bestræbelserne på at nedbryde vore danske særpræg. For et par år siden var der en gut i min økonomiundervisning, som udtalte at "det danske sprog jo var så fattigt i forhold til engelsk". Det tror da fanden, når der hvert år udfases adskillige smukke danske ord og udtryk, som netop medvirker til denne indskrækning af vores sprog.

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at forholde mig komisk til alle de platugler, der f.eks. i reklame- og medieverdenen anvender anglicismer i flæng som spredehagl. De er jo helt til grin og er vel på grænsen til dårligt oplyste, da de åbenbart ikke engang kan beherske deres modersmå i tilstrækkeligt konsistent omfang og dermed substituere med passende danske udtryk. Der er jo ikke noget galt med at anvende forskellige udenlandske fagudtryk og -termer, men den der platte og nærmest patetiske anvendelse af overflødige anglicismer bare for at være smart, er jo så tragikomisk. Disse personers hyppige anvendelse af anglicismer skyldes måske en kompenseringen for deres lave selvværd? Ved at udtrykke sig med disse ord fremstår disse personer måske mere smarte???

Men måske hører denne tendens blot med til den tiltagende åndelige fordummelse og formørkelse, som langsomt, men sikkert er ved at trænge ind hos dansken?

Peter J 12. aug 2007, 10:44 (CEST)

Du synes jeg at diskussionen bliver lidt for holdningspræget. Husk på at vi ikke diskuterer hvad der er bedst for det danske sprog men hvilken betegnelse vi skal bruge her. Den form vi skal anvende, synes jeg, bør være den mest udbredte. Det er ikke vores opgave at stoppe en evt. anglificering. Jeg kan i øvrigt tilføje at min søgning giver epost/e-post 1.8 mio hits mens email/e-mail giver 2.5 mio hits, altså bliver email brugt 39% oftere end epost. --Morten LJ 12. aug 2007, 11:03 (CEST)

Til Byrial: Bøjningsmæssig tilpasning, siger du. Næppe i flertal. S-endelsen er eks. den eneste flertalsform Den Danske Netordbog angiver. Jeg vil æde min gamle hat på at 90% af sprogbrugerne foretrækker (e-)mail/(e-)mails. Ingen udanske lyde så? E er uden stød, og tvelyden (diftongen) <ei> findes ikke i rigsdansk. Selvfølgelig er ortografien i allerhøjeste grad relevant for om ordet kan siges at være tilpasset dansk sprog. Det kan det ikke. --Ahk 12. aug 2007, 12:07 (CEST)

Det er heller ikke vores opgave at amerikanisere og (afskandinavisere) sproget ukritisk - hvilket der er tale om når der, som i dette tilfælde, findes et etableret og fuldt anvendeligt dansk/fællesskandinavisk udtryk.

Til din søgning: Hvor mange af træfferne på "e-mail" er engelsksprogede sider (eller brudstykker) på trods af søgekriterierne? Jeg kan hurtigt finde nogle stykker. --Ahk 12. aug 2007, 12:16 (CEST)

Du tillægger Wikipedia for meget magt hvis du mener vi egenhændigt kan anglificere sproget. Vores opgave er at afspejle dansktalendes sprogbrug, vi skal ikke være et museum for forældet sprogbrug. Flertallet her foretrækker e-mail/email og det viser google-søgningen også. Med hensyn til Google er nok et par stykker hvor den rammer forbi, men det er nok også tilfældet med e-post/epost, fx norske/svenske sider. --Morten LJ 12. aug 2007, 19:06 (CEST)

Forældet sprogbrug? Så Dansk Sprognævn, Aalborg Universitet, KU's e-postsystem osv. bruger altså forældet sprog? Og Retskrivningsordbogen, Nudansk Ordbog og Den Danske Netordbog er kilder til forældet sprogbrug? De næsten to millioner danskere der har brugt e-post på nettet, render i virkeligheden rundt og taler en slags oldnordisk? Sludder og vrøvl, slet og ret. Det er visse menneskers sprogholdning (liggen på maven for et fremmed højprestigesprog) der er forældet i en tid med større behov for forståelse for værdien af sproglig og kulturel mangfoldighed end nogensinde tidligere. --Ahk 12. aug 2007, 19:39 (CEST)

Og her finder man så forresten endnu en udøver af forældet dansk sprogbrug: http://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Palnatoke (!) Man må næsten formode at manden går rundt i folkedragt derhjemme og i ny og næ rister en runekævle, eller hva'? --Ahk 12. aug 2007, 19:43 (CEST)

Jeg spår en fremtid hvor "e-post" dør fordi jeg (som er 23) ikke kender nogen der bruger det, i hvert fald ikke på min egen alder eller yngre. Og hvor tit hører du i øvrigt englænderne beklage sig over at store dele af deres skibsfartsord kommer fra dansk? --Morten LJ 12. aug 2007, 20:30 (CEST)

Lingvistiske spådomme er altid interessante, Morten! Jeg spår at der kommer en reaktion på den angloamerikanske dominans og den deraffølgende overbelåning fra og domænetab til engelsk-amerikansk - at vi så at sige får hævet den engelske fortryllelse. Noget tyder faktisk på at det er ved at ske.

Man kan så håbe på at den logiske danske dannelse med tiden vil udkonkurrere anglicismen. Vi vil næppe heller kunne holde os den fra livet alene i kraft af vores medlemskab af det skandinaviske sprogfællesskab. Selv bor jeg i Øresundsregionen (Nordsjælland) og kommer langt oftere i Skåne end på Fyn og i Jylland. Jeg er for øvrigt 28 år og kender en del mennesker der konsekvent bruger e-post/e-brev, og det ikke kun ældre.

Mht. englændernes søfartsudtryk og lignende sproghistoriske sidespring: Jeg har nu heller ikke det fjerneste imod engelske lån i det danske sprog fra vikingetiden og den tidlige middelalder, såsom munk og messe. Jeg kan også godt acceptere nyere lån i det omfang de synes nødvendige (berigende) og tilpasses sprogets lyd- og bøjningssystem.--Ahk 12. aug 2007, 21:01 (CEST)

Er der nogen, der har adgang til Infomedia? Jeg tror mere på deres fordeling af hits på "e-post" og "e-mail" end fx Google-søgninger. --PhoenixV 12. aug 2007, 21:09 (CEST)

Det bør hedde e-post på dansk. Ole Hyltoft --87.59.75.208 12. aug 2007, 21:07 (CEST)

Jeg har tjekket infomedia, den giver 361 hits til epost/e-post/ebrev/e-brev og 65273 til email/e-mail (søger inden for det sidste år på alle ord i danske medier uden webkilder). Jeg synes det er virkelig groft at påstå at anglificering er et udtryk for manglende dannelse. --Morten LJ 12. aug 2007, 21:33 (CEST) (rettet 12. aug 2007, 21:38 (CEST))

På basis af dette resultat finder jeg det umuligt at konkludere andet, end at "e-mail" er klart mest fremherskende på dansk og derfor være anbefalet sprogbrug på dansk Wikipedia. Vi skal ikke moralisere over anglificering eller sprogpatriotisme, men derimod afspejle den almindelige brug samt Dansk Sprognævns anbefalinger. --PhoenixV 12. aug 2007, 21:39 (CEST)

Kære Wikipedia-brugere, jeg tillader mig at give min mening til kende i jeres spændende ordstrid: Så længe danske aviser masseproducerer stavefejl og nærmest enhver anden tænkelig form for sprogsjusk og -forsømmelighed, som tilfældet er, og sålænge det intellektuelle niveau i selv samme aviser ikke er højere, kan jeg ikke forstå, at man kan tage Infomedias ord for gode varer. Jeg mener så afgjort, at "e-post" har og/eller bør have fortrin frem for "e-mail"; sidstnævnte er jo ikke et rigtigt dansk ord, mens førstnævnte er det; "e-post" findes i samtlige toneangivende danskordbøger fra nyere og nyeste tid; se fx Politikens Nudansk Ordbog (den nyeste, dvs. 19., udgave, 2. oplag fra 2006), DanskOrdbogen (1999) og Den Danske Ordbog I-VI (2003-2005). Om alle disse ordbøger gælder, at de ikke medtager ord, medmindre de indiskutabelt indgår som en bestanddel af det danske sprog; især DanskOrdbogen og Den Danske Ordbog er videnskabeligt særdeles lødige og pålidelige - begge er de blevet udarbejdet af nogle af Danmarks fremmeste leksikografer og ved hjælp af anerkendte og i dag udbredte leksikografiske metoder. Mvh, LLP

Der er ingen, der mener, at e-post ikke er et integreret dansk ord. Blot er e-mail en meget mere udbredt – og lige så sprogligt korrekt – betegnelse. Der var jo også engang, hvor "computer" og "internet" heller ikke var "rigtige dansk ord". --PhoenixV 12. aug 2007, 22:42 (CEST)

Til de anglofile danofobe: Når I er så glade for anglificeringen af det danske sprog og så ligeglade med dets beskaffenhed og status, hvorfor så overhovedet lave en dansk Wikipedia?! Der findes jo i forvejen en engelsk-amerikansk... Mvh, LLP

Fordi du ikke har forstået pointen. Dansk Wikipedia anvender de udtryk, der er mest udbredte på dansk. Sjovt nok anvendes i forskellige forbindelser et udenlandsk ord oftere end et dansk ord. Som du kan læse flere steder er det ikke Wikipedias opgave hverken at reformere sproget eller søge at fremme særlige vendinger. --|EPO| 12. aug 2007, 22:58 (CEST)

Infomedia siger noget om sprogbrugen, eller om man vil 'sociolekten', blandt en særlig afart af modersmålstalende - journaliststanden; en gruppe der ikke ligefrem er kendt for nogen høj grad af sprogbeherskelse eller udvisning af beundringsværdig sproglig omhu. Google dækker langt bredere og flere sproggrupper og giver således et mere dækkende billede af den danske befolkning som helhed. (Hvor stor en del af befolkningen udgør journalisterne mon, og er de politiske repræsentative?).

Til EPO: Wikipedia bruger ifølge retningslinjerne danske begreber med mindre disse "næsten aldrig bruges på dansk" (f.esk. magnetpladelager, vandremand). Desuden anvendes de mest almindelige udtryk. Ifølge førstnævnte regel udelukkes e-mail og mail, ifølge den anden udelukkes f.eks. datapost og e-melding. Så enkelt er det, og man skal besidde en rimelig god "fortolkningsevne" for at udlægge det på anden vis. --Ahk 12. aug 2007, 23:18 (CEST)

Det har du sådan set ret i. Problemet er bare, at praksis omkring "næsten aldrig" har udviklet sig siden de ord blev skrevet. Praksis er, at det mest anvendte udtryk anvendes. --|EPO| 12. aug 2007, 23:21 (CEST)

[redigeringskonflikt] Det er direkte forkert. "E-mail" er et dansk ord: det står i Retskrivningsordbogen. Journalister er ikke kendt for deres sprogbrug, men det er private webmastere bestemt heller ikke. Google-søgninger på ord som "e-mail" og "e-post" bliver stærkt fordrejet af, at netop disse ord ofte benyttes i titellinjen på systemfiler, så hvis fx et internetbaseret e-mail-program altid inkluderer et af disse ord, giver det urimeligt mange hits. Overvægten på Infomedia er så enorm, at den ikke kan ses bort fra. --PhoenixV 12. aug 2007, 23:23 (CEST)

Når harddisk ikke er et dansk ord ifølge retningslinjerne, er e-mail det heller ikke. Ordlyden er som følger: "Harddisk hedder på dansk pladelager eller fastdisk (i modsætning til diskette/fleksibel disk)." Et dansk ord er altså her en dannelse på hjemlig grund, evt. som et oversættelseslån. Mht. den manglende tilpasning til danske sprogregler (fonemer, bøjning, retstavning) se ovenfor. (Fuck og shit kan også findes i en dansk ordbog, er de så danske ord?) --Ahk 12. aug 2007, 23:27 (CEST)

Så må vi have en diskussion på Landsbybrønden om en ændring af ordlyden i retningslinjerne, for det er oplagt forkert at skrive, at harddisk ikke er et dansk ord, når det findes i nudansk ordbog og Retskrivningsordbogen. --PhoenixV 12. aug 2007, 23:32 (CEST)

Er et ord til enhver tid dansk blot fordi det er blevet optaget i en ordbog? Uanset hvor stødende, fremmedartet, uhåndterbart, utilpasset det i enhver henseende er? Det er en meget reduktionistisk opfattelse af det danske sprog du og ligesindede lægger for dagen. Ordbøgerne selv tager i øvrigt heller ikke stilling til hvad der er godt dansk, ja, om ordene i det hele taget ER danske eller ikke, men blot hvor hyppigt brugte de er. De kan altså ikke bruges som hjemmel i denne sammenhæng. Og igen: Er fuck, shit og piss off gangbare danske ord og udtryk?

Med henblik på Landsbybrønden foreslår jeg gerne en mindre ændring i retningslinjerne for at undgå fremtidig uklarhed: "Brug de mest almindelige danske navne på steder, personer, ting og lignende".

Og lige for en god ordens skyld: Jeg drømmer 'ikke' om at få Wikipedia til at bruge udtryk som magnetpladelager, vandremand, ugeende olign., men hvor der findes et fuldt brugbart og almindeligt udbredt dansk udtryk, bør vi foretrække det. Alt andet manglede da bare.

Til sidst et spørgsmål der ikke kun er polemisk ment, men stillet ud fra den dybeste og oprigtigste undren: Hvoraf denne ildhu for det angloamerikanske, imod det naturlige og fornuftige danske? Hvoraf denne vilje til nærmest at ofre liv og lemmer, ja, blod, sved og tårer for at der IKKE bliver brugt gode danske udtryk, for at tingene for alt i verden IKKE kommer til at hedde det samme som i Sverige og Norge, men i et og alt følger praksissen i "Guds eget land". Jeg fatter den ganske enkelt ikke. --Ahk 12. aug 2007, 23:48 (CEST)

EPO har allerede forklaret, at du har misforstået idéen. Vi prøver ikke at fremme anglificering. Hvis det mest udbredte udtryk for elektronisk post i Danmark havde været इमेल, og dette var optaget i Retskrivningsordbogen, så havde artiklen skullet hedde det. Fuck, shit og piss er ikke danske ord på linje med de tilsvarende "indfødte" ord, da de ikke findes i RO. --PhoenixV 12. aug 2007, 23:54 (CEST)

Artiklen skal stå under e-mail, fordi det er mest gængs brugt på dansk. E-post er vel en forkortelse for elektronisk post, som også anvendes, men personligt ville jeg da langt have foretrukket, at meddelelsen hed et ebrev. At sende en e-post (eller en e-melding) lyder helt forkert for mig. Iøvrigt bemærker jeg, at artiklens definition af e-mail kun omtaler at sende meddelelser. Lidt bredere omfatter begrebet vel også de elektroniske postsystemer og det at have en e-mailadresse (jvf. har du e-mail? o.l.) --Sir48 (Thyge) 12. aug 2007, 23:56 (CEST)

Hej igen, EPO. Fuck og shit findes begge i den store modersmålsordbog over det nyere danske sprog, Den Danske Ordbog (DDO). Ud fra denne kan man danne en sætning som: "Blowjobs er basic bad taste, babe" (jf. Davidsen-Nielsen i Nyt fra Sprognævnet nr. 2, 2004). Piss off findes sjovt nok ikke i DDO (derimod: "pis af!"), men en søgning på Google.dk giver 954 træffere. Sagen er følgelig hævet over enhver tvivl, nærmest mejslet i granit: Fuck, shit og piss off er gode danske ord og eventuelle artikler om disse begreber på Wikipedia bør STRAKS omdirigeres til deres rette danske navne! Kun mavesure gamle purister med hang til forældet sprogbrug kan være af en anden opfattelse.

Men nu skal RO så åbenbart være udslagsgivende alene? I det ovenstående skrev Byrial ellers:

"Vi skal følge Dansk Sprognævn med hensyn til stavning (derfor hedder det "e-mail" og ikke for eksempel "email" eller "e-mægl"), men det har mig bekendt aldrig været udtrykt før at nævnets evt. anbefalinger vedr. ordvalg skulle følges."

Men hvis sprognævnet nu alligevel skal tillægges beviskraften, burde vi så ikke følge dets eksempel og bruge e-post? A spørger blot. --Ahk 13. aug 2007, 00:09 (CEST)

Jeg skriver ikke, at DSN er udslagsgivende. Men eftersom de nævnte ord ikke findes i RO, mens andre ord med lignende betydning gør, må man foreløbig konkludere, at de pågældende udefrakommende ord ikke er "lige så" danske. Jeg har endnu ikke set nogen anbefaling fra sprognævnet om at bruge e-post. Har du en kilde? Jeg (der ikke er EPO) forholder mig kun til følgende faktummer: "E-mail" er klart mest udbredt på dansk, og ordet findes i RO. --PhoenixV 13. aug 2007, 00:14 (CEST)

"- IT branchen er udskældt for at være meget engelsk-påvirket, men det er faktisk en branche, som er meget bevidst om det engelske, og som gerne vil ha', at Dansk Sprognævn danner danske ord i stedet for de engelske. F.eks. foreslår vi e-post i stedet for e-mail, poste i stedet for maile, hjemmeside i stedet for homepage, og det er jo gode og allerede ret etablerede udtryk. Det er vores indtryk, at folk synes, at vores arbejde stort set er meget fornuftigt, og de retter sig derfor i stor udstrækning efter vores anbefalinger. Hvis folk har chancen for at spørge selv, er rådgivningen heller ikke noget, der bliver trukket ned over hovedet på dem. Det er nok en vigtig forudsætning, for at et sprognævn fungerer. Vi skal ikke ikke rende rundt og slå folk i hovedet." (artiklens fremhævning) http://www.kvinfo.dk/side/559/article/398/

Folketingets netredaktør skrev til mig i et e-brev den 1. august 2007: "Vi er fuldt ud bevidste om, at Dansk Sprognævn anbefaler at benytte e-post i stedet for e-mail, og vi benytter da også i stort omfang betegnelsen e-post i vore publikationer og på vores intranet, men du har ret i at udtrykket e-mail også optræder på vores hjemmeside, bl.a. under hvert Folketingsmedlems biografi og på adresselisten."

Når det er sagt, er det ikke min påstand at sprognævnet går energisk ud i offentligheden og engagerer sig i sprogdebatter til fordel for danske afløsningsord. Den slags gør sprognævnet ikke i Danmark. Derimod bruger DSN e-post på sin hjemmeside.

Om ordbøger som kriterium for "danskhed" se ovenfor. --Ahk 13. aug 2007, 00:24 (CEST)

1) Den artikel du bruger som kilde til Sprognævnets anbefaling, er 7 år gammel. På grund af den rivende udvikling inden for emnet (også sprogligt) i de 7 år, vil jeg betegne den som uaktuel. Har du ikke en nyere kilde? 2) Citat: "den der platte og nærmest patetiske anvendelse af overflødige anglicismer bare for at være smart, er jo så tragikomisk." - jeg kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over denne brug af den overflødige anglicisme "patetisk". For 10-20 år siden ville jeg end ikke have forstået den her brugte betydning af ordet. 3) E-mail er et dansk ord hvad enten man kan lide det eller ej (jeg vil gerne gentage at jeg ikke personligt bruger ordet). Men det bruges altså integreret i dansksprogede sammenhænge. Det kan bøjes og udtales på dansk. Den danske bøjning - også i flertal - kan ses i RO. Jeg ved ikke om udtalen er registreret i udtaleordbøger, men jeg har ofte hørt det sagt med fordanskede lyde. Byrial 13. aug 2007, 01:29 (CEST)

Et kort svar til Byrial: 1) Det er da muligt at Pia Jarvad har ændret mening siden da. Jeg kender ikke til ytringer i den retning, men det gør du måske? I Med 'bil' i Norden i 100 år. Ordlaging og tilpassing av utalandske ord (2003) nævner hun e-post som et eksempel på at afløsningsord "i mange tilfælde slår ... an, godt støttet af sprogbrugeren som ønsker det danske ord". Hendes Google-statistik siger 172.000 træffere for e-post over for 868.000 for e-mail (oktober 2002). Dvs. en brugsfrekvens for e-post på 16,5 %. Ifølge de nuværende Google-opgørelser er tallet 40,4 % - en ikke ubetydelig fremgang.

Var der ellers kun én kilde i det ovenstående? Men vi kan godt tage endnu en: "Dansk Sprognævn anbefaler stadig e-post og e-brev, men vi mailer jo snart alle sammen." (Professor Higgins = Jørn Lund, i "Folkeskolen" 29/6 2007.) Han burde jo ligesom vide det, ikke sandt? (I øvrigt er det sproglige argument uholdbart: Fordi man bruger maile som verbum, kan man godt have e-post/e-brev som navneord. Der er ingen enten-ellere i sprogets verden. De tilhørende danske udsagnsord er forøvrigt: poste, e-poste).

2) Til smilebåndsytringen: Jojo, selv den bedste kan begå fejl. Det vigtigste er om hjertet er på rette sted eller med gode, gamle Grundtvig: Til et folk de alle høre / som sig regne selv dertil / har for modersmålet øre / har for fædrelandet ild ...

3) Mht. lydforhold henholder jeg mig til NOs og DDOs udtaleangivelser.

Nul-endelsen i RO er udtryk for sprognævnets gode vilje. Den Danske Netordbog, der lægger stor vægt på at følge den faktiske sprogbrug, angiver kun -s i flertal. Margrethe Heidemann Andersen har i afhandlingen Engelsk i dansk. Sprogholdninger i dansk. undersøgt især unge menneskers holdning til engelske lån. Et afsnit handler om "Informanternes holdninger til normering af engelske lån i dansk", og det ses heraf at 89 % foretrækker mails i flertal mod kun 11 % for mail.

Enige bliver vi nok ikke uanset hvor meget langhalm vi tærsker på emnet. --Ahk 13. aug 2007, 02:15 (CEST)

Det er heller ikke nødvendigt. En stor del af diskussionen, som ellers er interessant nok, vedrører ikke emnet: Hvad skal artiklen stå under, hvilket på Wikipedia traditionelt afgør ved at spørge: "Hvad er det mest gængse udtryk på dansk"? Vi er som nævnt nogle gange ikke involveret i at missionere for eller imod bestemte ord, omend vi gerne ser, at de danske er de mest gængse. Det er vist tydeligt, at det i dette tilfælde er e-mail. --Sir48 (Thyge) 13. aug 2007, 02:32 (CEST)

Jeg synes AHK argumenterer godt for sin sag: Én af hans glimrende iagttagelser, som jeg især lagde mærke til, er følgende: Når man laver en Google-søgning (på fx Google.dk) for at afgøre, hvorvidt en given anglicisme er mere udbredt end et givent dansk ord, kan man ikke vide med sikkerhed, om man kun får rent danske internetsider - meget tit blandes engelske, amerikanske og alskens andre internetsider fra hele verden ind i optællingen. Således lavede jeg [LLP] i dag en søgning på Google.dk (og ikke på fx Google.com, eller Google.de!!) på ordene "København" (gav 25,3 millioner træffere) og "Copenhagen" (gav 33,4 millioner træffere). Nuvel, kære venner: Skal vi så ikke kalde København for Copenhagen? For tilsyneladende er sidstnævnte form mere udbredt!? Og så er vi også straks mere internationale, ikke? Mvh også til Erasmus Montanus'erne iblandt os, LLP

Den søgning lavede jeg også og fik helt andre tal: 9.340.000 København og 1.660.000 Copenhagen. Det lyder også rimeligere. Vi er iøvrigt velkendte med, at googlesøgninger ikke altid giver det rette resultat, så de må vurderes i hvert enkelt tilfælde. Det er åbenbart svært for nogen at forstå vores NPOV-princip (neutralt synspunkt), som gør det "ulovligt" for os at "reklamere" eller "foretrække" det ene frem for det andet. Vi skal referere, og enhver form for missionering i artiklerne ud fra vores egen holdning til en sag er ikke tilladt. Læg iøvrigt mærke til, at artiklen hører til kategorien: E-post. Diskussionen ovenfor kan ikke give til resultat, at artiklens overskrift ændres, men en del af den kan godt indsættes som et afsnit i artiklen. --Sir48 (Thyge) 13. aug 2007, 03:30 (CEST)

Slutbemærkning: Jeg er enig i at vi ikke skal missionere (og det KAN vi for øvrigt heller ikke, jf. ovenfor om Wikipedias magt), men vi kan godt støtte veletablerede og umiddelbart forståelige danske afløsningsord hvor sådanne findes (det synes også at være tanken med retningslinjerne). Formålet med dansk Wikipedia er vel bl.a. også at styrke dansk sprog og kultur på internettet - ellers kunne man blot have anvendt den meget større engelsksprogede. --Ahk 13. aug 2007, 14:29 (CEST)

For at være meget stringent: At styrke dansk sprog og kultur er ikke formålet. Det ville være POV. For mig må det meget gerne være et indirekte resultat, men altså ikke noget, som forfølges. Der er andre gode grunde til, at vi udarbejder en wikipedia på dansk, men diskussion af det hører hjemme et andet sted. "Problemet" er i høj grad også, at "dansk sprog" er en ret foranderlig størrelse, som bl.a. det ovenstående har vist. Var det iøvrigt ikke noget for dig, Ahk, at formulere et sagligt afsnit om brugen af e-mail/e-post/e-brev/e-melding etc. i artiklen? --Sir48 (Thyge) 13. aug 2007, 14:51 (CEST)

Mon ikke det bliver lidt svært at skrive et afsnit som vil blive opfattet som "sagligt" af alle, når vi tydeligvis ikke er enige om de mest grundlæggende ting: Hvilket udtryk bør artiklen forefindes under, hvilken politik har og bør Wikipedia have på dette område (navngivning), hvilken vægt bør der tillægges ordbøgerne, hvornår er et ord dansk, hvad er Wikipedias opgave(r) osv.

Men jeg er egentlig glad for artiklens indledende formulering som den er nu: "E-mail/email (fork. af Electronic Mail, på dansk elektronisk post, e-post eller blot epost) er en fællesbetegnelse for beskeder bestående af tekst og/eller binær data der transmiteres over et datanet." Ja, netop: På dansk post, e-post, epost :-) --Ahk 13. aug 2007, 15:06 (CEST)

Heh, indledningen er min, den udtrykker vel meget fint problematikken :-) --Morten LJ 13. aug 2007, 15:26 (CEST)

CEST skriver, at det "ville være POV", at bruge Wikipedia til at styrke dansk sprog og kultur. Er der ikke en her, der vil forklare mig, hvad POV er for noget? Mvh, LLP

"CEST" betyder "Central European Summer Time" og er altså ikke navnet på brugeren, der skriver. "POV" står for "point of view", dvs. det modsatte af neutralt. Det er en meget brugt forkortelse på Wikipedia. --PhoenixV 13. aug 2007, 22:12 (CEST)

Tak. Den med "CEST" kunne jeg jo også godt have set, havde jeg åbnet mine øjne lidt bedre ;-) LLP

Jeg har tilføjet et par ord om DSNs anbefaling og ændret e-mail til e-post/e-brev nogle steder i brødteksten. Teksten må således siges nu at være aldeles POV og afspejle sprogsamfundets blandede sprogbrug og -holdning. Overskriften (og underoverskrifterne) forbliver i overensstemmelse med flertallets vilje. Håber vi kan enes om dette. --Ahk 14. aug 2007, 00:19 (CEST)

Du har rettet e-mail --> e-post i hele teksten, det er dårlig stil når der nu er enighed om at begge termer kan bruges, jeg har derfor rettet tilbage. Jeg har ændret indledningen så der kommer bedre flow, herunder har jeg flyttet mange af det fede ord ned i slutningen af indledningen. --Morten LJ 14. aug 2007, 10:13 (CEST)

Svenskere bruger i vidt omfang, også majl eller e-majl. Kan vi ikke prøve på, ikke at have for meget tiltro til deres måder at håndtere sproget på? Om den ene eller anden offentlige institution bruger mail eller post, kan jeg ikke rigtig se hvad har med sagen at gøre. Jeg har gennem de sidste fem år haft jævnlig kontakt med Danmarks Radio, og det har aldrig været over en (e-)post men over mail. Ikke e-mail eller email, men slet og ret mail. Jeg kan heller ikke komme i tanke om at have hørt e-post blive brugt, siden en gang i midten af halvfemserne, hvor min daværende lærer allerede betegnede det, som værende på vej ud af alment sprogbrug.Erban 14. aug 2007, 10:34 (CEST)

Til Morten LJ: Det er simpelthen forkert. Prøv at foretage en tekstsøgning på min version. DU har til gengæld slettet samtlige forekomster af e-post i brødteksten, og DET er dårlig stil "når der nu er enighed om at begge termer kan bruges".--Ahk 14. aug 2007, 11:00 (CEST)

Hvad kalder du så denne redigering? --Morten LJ 14. aug 2007, 11:13 (CEST)

redigeringskonflikt x2 - Nu har jeg holdt mig lidt udenfor diskussionen, bl.a. af tidsmæssige årsager. Jeg kender ikke nogen, der benytter betegnelsen e-post. Til gengæld har jeg både i arbejds- og foreningssituationer bemærket at folk skelner mellem post og mail i den forstand at post bruges om rigtig post og mail (ikke e-mail) om elektronisk overførte informationer. Folk er ikke et øjeblik i tvivl om forskellen mellem at hente post og at hente mail. skulle vi rette os efter de mest gængse dagligdagsudtryk, skulle vi kalde artiklen Mail, hvilket klart er forkert. Da E-mail er i RO, må dette i mine øjne være titlen. Selvom vi er en dansk encyklopædi, skal vi ikke fremme den islandske tankegang og skabe danske ord for enhver pris. På dansk hedder det iøvrigt stewardesse; på islandsk en flyvefreja. Skal vi ud i slige tilstande?? Vi må indse at der godt kan komme nye fremmedord. --Jørgen 14. aug 2007, 11:17 (CEST)

Til Morten LJ: Enten glemmer du at tænke dig om, eller også manipulerer du bevidst. Hvad kalder jeg det da? Såmænd at rette under halvdelen af artiklens forekomster af e-mail til e-post i overensstemmelse med den blandede danske sprogbrug- og praksis. Du kan se min version her: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=E-mail&oldid=1533306 Lidt rimelighed (eller som du måske nok ville foretrække: fairness) fra din side ville være på sin plads.

Til Jørgen: (E-)mail er utilpasset lydligt, bøjningsmæssigt og ortografisk, e-post og e-brev henviser til eksisterende begreber med århundreders borgerret i dansk, tillader en vigtig nuacering imellem post og brev i analogi med gængs sprogbrug, skaber en fin sammenhæng i sproget og er termer med fællesskandinavisk udbredelse (og i valget mellem Norden og USA er JEG i hvert fald ikke et sekund i tvivl). For flere deltajer se mine indlæg ovenfor.

Nej, det hedder ikke flyvefreja på islandsk, det er en i Danmark udbredt skrøne med det formål at gøre grin med de "skøre" (læs: sprogelskende) islændinge. Flugfreyja betyder flykvinde, og ingen islænding tænker så vist over at der skulle være noget påfaldende eller mærkeligt i det. På svensk hedder det flygvärdinna, på norsk fly-vertinne. --Ahk 14. aug 2007, 12:40 (CEST)

Jeg synes det dumt at indføre inkonsistens i sprogbrugen, notitsen i starten må være nok til at forklare sprogproblematikken. Den rimelighed du indfører forringer artiklen. --Morten LJ 14. aug 2007, 12:47 (CEST)

Det bør i alle tilfælde blive stående som det er indtil der er opnået konsensus om en eller anden ny model. Se Billede:Consensus new and old.svg. --Morten LJ 14. aug 2007, 12:50 (CEST)

Du indrømmer altså at du tog fejl eller manipulerede, Morten? Muligvis synes du dette personligt, men sådan er sprogsituationen nu engang i Danmark (jf. også her på siden hvor fem indtil videre har støttet e-post), og Wikipedia skal ifølge flere ytringer i det ovenstående være strengt *POV*. Det er heller ikke værre end at engelskpåvirkede/anglofile sprogbrugere i forvejen veksler imellem e-mail og mail i én pærevælling. Jeg ser så - flink og demokratisk som jeg er - bort fra at artiklen ifølge retningslinjerne skal hedde e-post. --Ahk 14. aug 2007, 12:58 (CEST)

Jeg kan jo ikke sidde og kikke hvert enkelt diff grundigt igennem vel; selvfølgelig overså jeg at du kun ændrede halvdelen. Vi skal være NPOV og det er også derfor at de forskellige betegnelser nævnes i starten. Jeg mener dog ikke at vi skal indføre inkonsistens der kun kan forvirre læseren, og eftersom der er flertal for e-mail mener jeg det er denne term vi skal holde os til. Vi har dog ikke nogen norm på området men normalt vil man lade den oprindelige tekst stå. Jeg kan ikke forestille mig nogen encyklopædi hvor man bevidst ville gøre som du foreslår. --Morten LJ 14. aug 2007, 13:09 (CEST)

Godt så, jeg bryder mig ikke om at blive beskyldt for reelt at lyve. Der er faktisk mange steder hvor man veksler imellem e-post og e-mail, f.eks. i Folketingets publikationer og intranet. --Ahk 14. aug 2007, 13:18 (CEST)

Ved du hvad, jeg bryder mig egentlig heller ikke om at blive kaldt udansk og udannet bare fordi jeg foretrækker en bestemt sprogbrug, men nogle gange må man jo bidde den slags i sig i en diskussion. Næste gang du laver sådan en ændring vil jeg anbefale at du beskriver den mere grundigt i beskrivelsesfeltet. --Morten LJ 14. aug 2007, 13:34 (CEST)

Jeg kan ikke finde ordet udansk i diskussionen ovenfor eller angreb på bestemte personers gøren og laden, men derimod en del ytringer om at bestemte gloser og sprogholdninger anses for "anglofile" eller omvendt "forældede" og hørende hjemme på "museum". Ændringen blev forklaret fyldestgørende her på stedet. --Ahk 14. aug 2007, 13:46 (CEST)

Jeg finder denne diskusion nytesløs da:

1. Dansk sprognævn som gennem retskrivningsordbogen fastlæger den danske ortografi angiver både e-mail, mail, e-post og e-brev som danske ord
2. Desuden er der ikke koncensun om en flytning ensige et flertal
3. Diskussionen har længe kørt i ring. Der er to holdninger og de nærmere sig ikke

Det betragtes desuden for hærværk at:

1. flytte artikler uden koncensus/afgørelse
2. ensrette teksten i en artikel til en bestent stavemåde.

Da der ikke kan opnåes enighed bør artiklen blive ligende hvor den gør: e-mail. Desuden bør man holde med at diskutere andet en at man har nye HELT nye argumenter da det træker kræfter ud af hovedformålet: at skrive en encyklopædi.--Jan Friberg 14. aug 2007, 14:08 (CEST)

Til dem der taler så meget om POV: Jeg må henvise til nyere leksikografisk forskning; I virkeligheden er alle valg ved udarbejdelsen af en ordbog hhv. et leksikon sprogpolitiske, således er tesen i fx Bergenholtz/Gouws (2006): ”Every single lexicographical decision has a language policy relevance and therefore in the end a political dimension”; jf. også Bergenholtz/Pálfi (2007): ”Problemet er, at sådanne sprogpolitiske afgørelser i de fleste ordbøger gøres implicit, en eksplicit tilkendegivelse af redaktionens politiske holdning, fx efter et særligt symbol eller en forkortelse (fx ANM), ville gøre det mere klart, hvor en redaktion står.” Bibliografi: Bergenholtz, Henning/Loránd-Levente Pálfi 2007: Danmarks første nationalordbog – Om Videnskabernes Selskabs Ordbog I-VIII (1793-1905). I: Fund og Forskning (under udgivelse). Bergenholtz, Henning/Rufus Gouws 2006: How to do policy with dictionaries. I: Lexikos 16, 13-45.

En helt anden ting: Det er uhensigtsmæssigt med den misvisende ortografi i Wikipedia; der benyttes så vidt jeg kan se gennemgående stort begyndelsesbogstav i opslagsordene. Det er en leksikografisk uskik, et pædagogisk misgreb og en ortografisk forbrydelse. Problemet er, at det for leksikonbrugeren er umuligt at se, hvornår der faktisk skal bruges stort hhv. lille begyndelsesbogstav i et givent ord. [14. aug 2007 LLP]

Det bør hedde: e-post. Så kort vil jeg sige det. Forfatter Jesper Asmussen.

Det med store bogstaver i titellayoutet er irrelevant. Wikipedia er ikke en ordbog og skal således ikke belære folk om retstavning. For nemheds skyld holder vi os dog til RO (og i anden række: den brede befolknings sprogbrug) hvad angår fx brødtekst og titlen. Med hensyn til det andet kan jeg kun henvise til diskussionen ovenfor. At kalde artiklen "e-mail" er ganske rigtigt et "politisk" valg – men det er det mest folkelige politiske valg i denne sag. --PhoenixV 15. aug 2007, 16:20 (CEST)

LLP har ret i at der principielt set er tale om et "sprogpolitisk valg" ved enhver skrift- og talehandling, og det gælder selvfølgelig i langt højere grad for et stort netleksikon som Wikipedia end for den enkelte sprogbrugers vedkommende. Det kan i sagens natur aldrig blive "folkeligt" at foretrække fremmede ord (anglicismer) frem for gode danske afløsningsord, medvirke til begrebstab (og derved på længere sigt: domænetab) for modersmålet og svække det skandinaviske sprogfællesskab.

Det er glædeligt at erfare at Jesper Asmussen, forfatter til flere udmærkede bøger om dansk historie, sange, traditioner samt edb-lærebøger, også støtter e-post. --Ahk 15. aug 2007, 16:44 (CEST)

Hør her: Vi skal ikke missionere. Med "folkeligt" menes den mest udbredte holdning i befolkningen. Det er dét, vi skal forholde os til, og intet andet. Deri ligger Wikipedias "politik". --PhoenixV 15. aug 2007, 16:51 (CEST)

Kun for den amerikanske sprogdominans (-; --Ahk 15. aug 2007, 16:53 (CEST)

Ikke desto mindre er det "befolkningens valg". Om det så er uhensigtmæssigt eller uoplyst kan være lige meget (så længe det er stavet rigtigt if. RO) – vi kan jo heller ikke anbefale folk at stemme på et vist politisk parti, bare fordi der er tilstrækkeligt mange wikipedianere, som finder det anbefalelsesværdigt. --PhoenixV 15. aug 2007, 17:00 (CEST)

Kære PhoenixV

Vi er herrer over vores eget sprog og at vælge IKKE at bruge gode og indarbejdede danske begreber hvor sådanne ligger lige for hånden, men engelsk-amerikanske, er i lige så høj grad et sprogvalg og en sprogpolitisk handling og tilkendegivelse som det modsatte.

Jeg mener vi skal vedkende os vores ansvar over for dansk sprog og kultur (uden af den grund at blive farvede eller partipolitiske i nogen som helst forstand). Den norske og den svenske Wikipedia gør det samme. Vi har på dette punkt nogle glimrende retningslinjer som vi blot skal efterleve (nemlig at almindelige, etablerede hjemlige ord og navne skal foretrækkes).

Når det er sagt, er jeg enig med Jørgen ovenfor (der selv lige skulle have det sidste ord!) i at debatten for længe har kørt i ring, og jeg vil derfor holde her og overlade valpladsen til andre, så længe der vel at mærke ikke bliver fremsat faktuelt forkerte bemærkninger f.eks. af sproglig art. --Ahk 15. aug 2007, 17:40 (CEST)

Absolut enig i at debatten bør slutte nu, men har lige en kommentar til det du skriver tidligere. Du skriver at "Det kan i sagens natur aldrig blive "folkeligt" at foretrække fremmede ord (anglicismer) frem for gode danske afløsningsord". Der må jeg sige at jeg er lodret uenig. Det er netop folkeligt at bruge de ord, der rent faktisk bruges i befolkningen og forsøget på at pådutte folk at benytte et specifikt ord, bare fordi det har dansk oprindelse, er efter min mening udtryk for snobberi/bedrevidenhed af værste karat. --Peter Andersen 15. aug 2007, 22:56 (CEST)

Vil lige tilføje at e-post også er en anglicisme.--Jan Friberg 15. aug 2007, 22:59 (CEST)

Til Jan Friberg: Sandt nok ud fra én overordnet begrebsbrug (vi kan også medtage semantisk og syntaktisk påvirkning), men hele forskellen ligger i lånemåden (direkte/"utilpasset" lån overf. indirekte lån/oversættelseslån). Samme forskel med homepage/hjemmeside, website/netsted.

Til Peter Andersen: Det er en interessant diskussion (importord vs. afløsningsord), men det er nok ikke stedet at tage den/fortsætte den her.--Ahk 15. aug 2007, 23:36 (CEST)

Jeg er blevet bedt om at deltage i denne debat og fortælle deltagerne, at det åbenlyst er ordet e-post, der er det rette. Det begrundes ganske enkelt med, at man på dansk kalder "electronic mail" for "elektronisk post". Når man forkorter det danske begreb elektronisk post, så forkortes det e-post. En besked sendt via elektronisk post er følgelig en e-post-besked, fordi man skal benytte bindestreger i ordet, når først en sådan er benyttet én gang. Hvordan det foregår på engelsk vil jeg ikke gå i detaljer med, men blot bemærke, at ordet "email" oprindeligt er et verbum, hvorfor det oprindeligt var forkert at benytte det som subjektiv.
Det, der overrasker mig mest, er dog, at jeg overhovedet bruger tid på at skrive denne tekst herinde. De danske brugere af dette sted forekommer mig, ligesom de tilsvarede engelsktalende brugere på den engelsksprogede side, at være nogle mærkværdige væsner, der bl.a. har den opfattelse, at det kan afgøres med afstemninger blandt sidens brugere, hvad der er faktuelt eller sprogligt rigtigt og forkert. Det er så absurd, at jeg ikke ved, om jeg skal grine eller græde. Desværre bliver det nok det sidste, idet I jo alle sammen selv tror på, at det er helt "normalt" at fastsætte fakta ud fra det, der får flest stemmer blandt brugerne herinde. I må forstå, at når I er tilhængere af den slags barnlige og amatøragtige tilgange til alvorlige spørgsmål, så skræmmer I de fleste seriøse og begavede mennesker væk. Af samme grund har jeg også holdt mig væk, siden jeg i foråret indså jeres besynderligheder. At jeg vender tilbage nu skyldes udelukkende, at jeg blev bedt om at skrive et indlæg til støtte for e-post. Jeg kan så glæde mig over den viden, at e-post er det rigtige uanset, hvad mennesker af varierende åndelig bemidling, måtte nå frem til. --Rasmus Paludan 17. aug 2007, 00:24 (CEST)

Med den tone vil flere indlæg ikke blive savnet. --Sir48 (Thyge) 17. aug 2007, 00:31 (CEST)

Sandheden er vist ilde hørt for Thyge. --Rasmus Paludan 17. aug 2007, 13:24 (CEST)

Ja, hvis du med "sandhed" mener din egen holdning (ligesom tidligere), er den ilde hørt. --PhoenixV 17. aug 2007, 13:34 (CEST)

Det er forstemmende, at PhoenixV nu igen bliver personlig. Jeg troede du havde forstået budskabet, da du skrev "Jeg kan se, at jeg ikke kan tilføje mere i denne debat. Jeg forsøgte, men min alder var simpelthen for stor en hindring" Det løfte var så befriende for mig (fordi du udviste lidt selvindsigt), så jeg havde tilladt mig at håbe, at det gjaldt ethvert spørgsmål, som jeg måtte deltage i. Åbenbart ikke. Trist. --Rasmus Paludan 19. aug 2007, 08:37 (CEST)

Ja, for det er jo meget mere legitimt at kalde alle 19-årige for mindrebemidlede end at stille spørgsmålstegn ved argumentationsformen: "Jeg mener X, ergo er X korrekt". --PhoenixV 19. aug 2007, 13:04 (CEST)

en:Bare assertion fallacy --Morten Barklund ^{[ disk / bidrag ]} 19. aug 2007, 18:10 (CEST)

Hej Rasmus (og andre)! Vi stemmer ikke om hvad der er korrekt! Vi stemmer når vi ikke opnår konsensus, og vi afgør på ingen måde uanset metode, hvad der er korrekt. Vi afgør hvad vores artikel skal hedde udfra de principper, vi nu engang har. Jeg mener til gengæld at der er nogle få der spilder for meget tid for så mange (tak, Churchill) i stedet for at bruge tiden på kreativ skrivning. Det er utopi at tro at vi kan lave et regelsæt, der rammer plet hver gang i alles øjne, og reglerne er bl.a. lavet for at vi ikke skal ævle og kævle i hvert enkelt tilfælde. Nu ævler og kævler vi blot om reglerne i de svære tilfælde. Men stedet her tiltrækker åbenbart perfektionister (ikke at det i sig selv er galt), og når vi nu er sammen om at skrive herinde, kunne vi så ikke samarbejde? Det burde i hvertfald ikke være et fremmedord. Derudover vil jeg ikke have skudt i skoene at jeg er ude på at få det sidste ord - det var en tarvelig og personlig bemærkning, det ville have klædt den pågældende at være foruden. --Jørgen 17. aug 2007, 14:36 (CEST)

Hej Jørgen! Tak for det! Saglige svar er jeg altid glad for, og det synes jeg bestemt dit svar er. Jeg vil forsøge fremover at følge dit eksempel og holde mig til sagen og ikke til personen. Dog er det vigtigt at bemærke, at min ovenstående generelle kritik mod systemet herinde ikke var rettet mod specifikke brugere. Til gengæld var alle de grove svar rettet mod en specifik bruger, nemlig mig. Jeg synes det må være rimelig at komme med generel og sagsrelevant kritik af samfundsreglerne uden at blive udsat for personangreb af Pred, Sir48 (Thyge) og PhoenixV. Derfor er jeg så utroligt glad for, at du er kommet med et relevant svar på materien i min kritik og ikke blot er gået over i et personangreb, som de før nævnte. Din forklaring gør jo, at jeg for en større indsigt i, hvordan I styrer processerne herinde. Det er jo dejligt. --Rasmus Paludan 19. aug 2007, 08:37 (CEST)

Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde over, at du selv skriver email. --Pred (diskussion) 17. aug 2007, 18:19 (CEST)

Du lider vist af en vildfarelse omkring, hvem der styrer pågældende side ... Hvad med, at du tager dig sammen og får styr på fakta, før du slynger den slags nedladende beskyldninger rundt? Jeg hverken griner eller græder af dig. Dog synes jeg det er trist, at du kommer med sådan en nedladende bemærkning. Du kunne have skrevet til mig og sprugt, om jeg styrede den pågældende side og om jeg var opmærksom på det pågældende ord? Det fravalgte du til fordel for et meget dårligt planlagt personangreb. Trist. --Rasmus Paludan 19. aug 2007, 08:37 (CEST)

Til Jørgen: Eftersom du så ikke var ude på at få det sidste ord, beklager jeg min misforståelse.--Ahk 17. aug 2007, 18:50 (CEST)

Ok. Set udfra et almennyttigt synspunkt ville det have være rart at jeg havde fået det sidste ord dengang :-).......--Jørgen 18. aug 2007, 13:11 (CEST)

Fik et link til denne diskussion andetateds og vil da bare tilsluttet mig e-mail, så der er en mere på det "hold". --Broadbeer, Thomas 18. aug 2007, 20:01 (CEST)

Uden for emnet: Jeg vil gerne lige komme med den positive tilkendegivelse, at jeg synes alle de mennesker, jeg har skrevet med herinde (både privat og i debatter) er langt mere civiliserede og besiddere af pli og takt, end folk i øvrigt er på Internettet. Ikke, at der er nogen hård konkurrence, hvad god opførsel angår. Dårlige mennesker opfører sig jo meget symptomatisk på Internettet, fordi de næsten kan skrive, hvad som helst uden konsekvenser. --Rasmus Paludan 19. aug 2007, 08:37 (CEST)

Bedre kilde udbedes

Udsagnet "Sidstnævnte betegnelse anbefales sammen med "e-post" af Dansk Sprognævn" kan ikke betragtes som dokumenteret. Artiklen der refereres til (se her) ser jeg som et løst udsagn, godt nok fra et medlem af sprognævnet, men den kommer ikke videre ind på hvad det er der ligger i den anbefaling der omtales. --Morten LJ 14. aug 2007, 13:51 (CEST)

Det er en glimrende kilde. Jørn Lund er medlem af sprognævnet og har i årevis beskæftiget sig med sprogpolitik og afløsningsord. Desuden er der to andre vidnesbyrd her på siden, det ene fra 2007. Nu må du stoppe dit korstog imod betegnelsen e-post. --Ahk 14. aug 2007, 13:54 (CEST)

Hvis det nu havde været et korstog så havde jeg nok fjernet påstanden. Nej jeg tror sådan set påstanden kan være god nok, jeg kan bare ikke se ud af den artikel du nævner, hvad det betyder at udtrykket er "anbefalet". Hvis du har flere (og bedre) kilder så tilføj dem endelig, målet her er jo at gøre artiklen bedre. --Morten LJ 14. aug 2007, 13:59 (CEST)

Engelske termer som opslagsord er udemokratiske og upædagogiske

Jeg har fulgt ordstriden om, hvorvidt opslagsord på Wikipedia bør være engelske eller danske, når et givent ord findes i både en hjemlig og en international udgave - e-mail kontra e-post og spyware kontra spionprogram f.eks. Når der er sprogfolk, der ligefrem gør sig den anstrengelse at oversætte udenlandske termer på Wikipedia til dansk med henblik på at gøre disse lettere tilgængelige for et (bredt) hjemligt publikum, synes jeg, det er ubegribeligt og særdeles bagstræverisk, at der er folk, der sidder og 'retter' dem tilbage til engelsk igen. Hermed signalerer man jo, at Wikipedia kun henvender sig til edb-vante, yngre mennesker, der er gode til engelsk. Er man ingen af delene - og den slags mennesker findes jo immervæk stadig i vort samfund; endda i langt højere grad end de fleste veluddannede folk tror - så bliver et ord som 'Spyware' komplet utilgængeligt. I det øjeblik, det imidlertid oversættes til 'spionprogram', synes det umiddelbart indlysende, selv for den forudsætningsløse. Fordelen ved modersmålet er jo, at dets ord øjeblikkeligt forbinder sig med nogle billeder i vore sind, hvorimod langt de fleste fremmedord skal tillæres mekanisk. Mit forslag er således, at man under opslaget 'Spyware' skriver: 'se under Spionprogrammer'. På den måde vil Wikipedia bedre leve op til sit brede oplysningssigte.Nicholas Chr. 17. aug 2007, 14:59 (CEST)

Og hvad så når der ikke findes danske ord?? Bortset fra den fristende kommentar, så er ovenstående skudt ved siden af - vi kalder artiklerne hvad de hedder i det brede danske hverdagssprog. Det er nu et princip, der er fastlagt herinde, der kommer du ikke uden om. Jeg synes også at svensknøgle skærer i øjet, men accepterer det udfra vore retningslinier.--Jørgen 17. aug 2007, 16:02 (CEST)

Har du hørt om H. C. Ørsteds folkeoplysende virke, Jørgen? Nicholas Chr. har en god pointe. Demokrati er ikke bare flertalsdiktatur - det er også at tage hensyn til de svage og "mindre bemidlede" (i dette tilfælde de engelsksvage danskere, de omfatter omkr. 20% af befolkningen og det også mange yngre, lavtuddannede mennesker og folk med indvandrerbaggrund; se Bent Preislers bog om danskerne og det engelske sprog) og helhedens/samfundets vel. Hvis vores sprog ikke følger med udviklingen, men sakker bagud af dansen f.eks. ved at forsømme sin faglige og tekniske begrebsudvikling, bliver vi alle sammen tabere i det lange løb.

Et godt indlæg af Modersmål-Selskabets formand om emnet kaldet Strømfordeler og benzinpumpe

PS. Hvorfor tror du en lærebogsforfatter af computerbøger til pensionister som Jesper Asmussen ( http://www.bogpriser.dk/forfatter-Jesper-Asmussen/ ) bevidst bruger hjemlige ord og undgår engelske fagudtryk? Det er nok ikke bare af sproglig iver, men for at gøre området mindre fremmedartet og 'frygtindgydende' for de edb-uvante medborgere og lette forståelsen. --Ahk 17. aug 2007, 17:01 (CEST)

Dansk - et sprog bestående af låneord og urnordisk

post II subst.: -en, plur. uden bøjning: sende noget pr. p., med posten; posten (: postbudet) har været her; frankere posten - [ænyda.; fra ital. posta af middellat. posta posthus, egl. 'sted, hvor der var opstillet postheste til at skifte med', af latin positus perf.partc. af ponere anbringe, stille; jf. position, positur, post III-IV]
(Kilde: Politikens Nudansk Ordbog, Politikens Forlag A/S, 1992)

Som det fremgår af ovenstående er den højtbesungne post fra latin/italiensk og dermed lige så meget låneord som mail. Endnu et eksempel på at vort modersmål består af lutter tilpassede låneord, stærkt forvansket ordnordisk og utallige sammensatte ord. --Dannebrog Spy 17. aug 2007, 17:06 (CEST)

Du har ret mht. post, men proportionerne synes at mangle. Post i betydningen 'brev, udsendelse' kendes ifølge Otto Kalkars "Ordbog til det ældre danske sprog" så langt tilbage som fra Arild Huitfeldts "Danmarckis Rigis Krønicke" fra 1594-1603. Brev er lånt fra latin, men forekommer allerede i Jyske Lov, der taler om "kunungs bref" (jf. G. F. V. Lund: Det ældste danske skriftsprogs ordforråd). Post er endda udbredt i islandsk, hvor e-post hedder tölvupostur, på færøsk teldupostur (dvs. computerpost, det islandske hhv. færøske ord for computer er tölva og telda). Heroverfor står så det sprogligt utilpassede e-mail fra 1992 (Pia Jarvad: Nye ord 1955-1998).

Jeg var nu ikke bekendt med at vort modersmål i så stort omfang består af oldnordisk sprogstof eftersom oldnordisk er det samme som oldislandsk og oldnorsk. Det er sandt at vi i 1800-tallet har lånt nogle ord fra sagasproget såsom just ordet saga, men de fylder ikke meget i det samlede billede.

(Dit brugernavn giver mig visse bange anelser. Skal du til at kaste op i lede ved sprogrøgtens formodentlige vildskud, eller er der tale om endnu et eksempel på engelskskabt ortografisk forvirring i det danske sprog?). --Ahk 17. aug 2007, 17:50 (CEST)

Lille tilføjelse om den historiske forekomst af ordet post i dansk: I tillægsbindet til Kalkars ordbog (ikke tilgængeligt på nettet) er det ældste belæg for denne betydning fra 1550. Fr. Jessen skriver i dette år: "jeg gidder icke nu screffuit mere, vij drage post huer dag" (drage post = afsende post?). --Ahk 17. aug 2007, 18:20 (CEST)

Ja ja så skulle der have stået urnordisk og hvilke sprog, det så ellers måtte udgå fra. Enhver kan jo gå kløjs i ordene, også når det er ubelejligt - som f.eks. din "kampfælle" Peter J der længere oppe mener, at "...alle de platugler, der f.eks. i reklame- og medieverdenen anvender anglicismer i flæng som spredehagl. De er jo helt til grin og er vel på grænsen til dårligt oplyste, da de åbenbart ikke engang kan beherske deres modersmå i tilstrækkeligt konsistent omfang..." (beklager hvis du føler dig stødt Peter J, men eksemplet var nærliggende)

Hvad ordet post angår, så har det udiskutabelt været i brug i århundreder. Uden at være sprogforsker vil jeg antage, at det er kommet herop sammen med den latinsktalende katolske kirke, hvilket jo unægteligt er en rum tid siden. Men trods den høje alder er det stadig et låneord. Blot har det forlængst fået indfødsret og er så integreret, at vi næppe skænker dets fremmede oprindelse en tanke. Tilsvarende er det gået adskillige andre ord, alt efter hvilke sprog der aktuelt har været "in". Engang var det latin, siden fransk og tysk og nu engelsk, og indimellem har der været noget svensk, græsk og diverse andre sprog. Resultatet er en rodebunke, og skulle vi udluge alle låneord fra latinske post over franske mayonnaise, tyske rat og engelske smoking til svenske ombudsmand og græske platan, ja så ville der ikke blive ret mange brugbare ord tilbage i det danske sprog.

(Mit brugernavn er vist ikke særlig relevant i denne sammenhæng, men siden du spurgte, har jeg tilføjet en forklaring på min brugerside. Men jeg kunne jo tilsvarende spørge, hvorfor du kalder dig Ahk. Er det for at fremme initialer og forkortelser, eller er der en dybere mening?) --Dannebrog Spy 17. aug 2007, 22:18 (CEST)

"skulle vi udluge alle låneord", skriver du. Jamen, det skal vi jo netop heller ikke. Som jeg skrev ovenfor, er jeg ikke imod tilpassede og berigende lån (helst på fællesskandinavisk basis). Jeg er imod den ukritiske overbelåning fra engelsk-amerikansk. Så skal vi ikke bare stoppe de alenlange sproghistoriske udredninger her?

Den med brugernavnet var et forsøg på at komme med en sjov bemærkning i en desværre lidt for ophidset diskussion. --Ahk 17. aug 2007, 22:44 (CEST)

Jo lad os bare stoppe diskussionen her. At du er imod den ukritiske overbelåning fra engelsk-amerikansk, og jeg ser det som en naturlig følge af sprogets udvikling, er synspunkter, der absolut intet har med e-mail/e-post at gøre. Men sådan er sprog jo - fantastisk godt til at sætte diskussioner i gang om alt mulig andet end det sagen egentlig drejer sig om. --Dannebrog Spy 17. aug 2007, 23:40 (CEST)

Emnet er diskussion af artiklens indhold

Må jeg henvise til den indsatte skabelon i toppen, som henviser til, at diskussionssider er beregnet til at diskutere, hvad der skal stå i artiklen - og ikke alt muligt andet, hvor interessant det end måtte være. --Sir48 (Thyge) 17. aug 2007, 22:27 (CEST)

Lad mig tilføje at diskussionssiden vil blive beskyttet mod redigering, hvis Thyges kommentar ikke tages til følge. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 17. aug 2007, 22:36 (CEST)

En sådan fremgangsmåde kan jeg ikke billige. Folk skal have lov til at komme med deres holdning til spørgsmålet, og I moderatorer skal ikke "lukke debatten" af frygt for at den måske kunne gå jer imod.

Bortset fra det er jeg egentlig meget enig med Thyge i at vi kan tage de lange sproghistoriske sidespring mv. bedre steder. --Ahk 17. aug 2007, 23:00 (CEST)

Emnet for denne diskussionsside er indholdet af den tilhørende artikel, som Thyge allerede har gjort opmærksom på.

Da I (og det gælder alle grupperinger) ikke selv har formået at vende tilbage til emnet, kom beskyttelsesvarslet. Her råder betingelserne for at anvende Wikipedias ressourcer (som blandt andre jeg er sat til at håndhæve som administrator, ikke moderator), samt regler og retningslinjer vedtaget af brugerne. Da jeg selv kort har deltaget i debatten (inden for emnet!), vil det ikke være mig, der i værste fald beskytter siden. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 17. aug 2007, 23:24 (CEST)

For at præcisere: Artiklen under opslagsordet "E-mail" omhandler fænomenet e-mail, ikke ordet. Hvad vi kalder fænomenet er i bund og grund ligegyldigt, bare vi beskriver det. Og tilsvarende er denne diskussionsside til for at diskutere korrektheden og kompletheden af denne beskrivelse af fænomenet e-mail – ikke diskussion af ordet, dets stavemåde, dets oprindelse eller andet. At man overhovedet begynder på diskussionen om ordet beviser en manglende forståelse for formålet med wikipedia – nemlig at beskrive fænomener og ikke ord. At henvise til den ene eller den anden ordbog, der kalder det hint eller andet er komplet ligegyldigt, da vi jo bare skal beskrive hvad en e-mail er, hvordan den sendes og så videre - ikke om det staves "e-mæjl", skal være med eller uden bindestreg, kommer fra latin eller andre ordbogsrelevante ting. Disse diskussioner hører til i en ordbog, så I (Ahk og åndsbeslægtede, der stejler over det på alle måder komplet forkerte "e-mail") kan jo passende gå i gang på wikt:e-mail, wikt:e-post og andre manglende sider derovre. Og så kan I deltage i diskussionen her, når I vil være med til at diskutere fænomenet.

Hvis du ikke kan billige, at vi fortæller dig, at du diskuterer håndbold på en hjemmeside om fodbold, så ved jeg ikke helt hvad man kan gøre for at overbevise dig om, at debatten måske er relevant og interessant, men bare slet ikke hører hjemme her.

Hilsen en ellers pausende wikipedianer, der blev voldsomt træt i hovedet af at læse ovenstående komplet ligegyldige (i Wikipedia-sammenhæng) debat. --Morten Barklund ^{[ disk / bidrag ]} 18. aug 2007, 00:12 (CEST)

Blot lige dette for at sætte debatten i relief: Ovenfor tales der gang på gang om at vi skal være strengt NPOV, ikke missionere af nogen art, diktere nogen et bestemt sprogsyn, sprogvalg osv.

Jeg har flere gange forgæves forsøgt at få lov til at skrive e-post på min egen brugerside(!) i form af en mindre ændring af brugerskabelonen der ville give brugerne et sprogligt valg (og vi er indtil videre otte der har støttet e-post her på siden), men dette er konsekvent blevet saboteret, senest af |EPO|. Jeg synes dette er meget sigende for den sande holdning her på Wikipedia til forskel fra alle de hule fraser. Wikibrugerne må ikke engang være herrer over sproget på deres egne sider, men skal med vold og magt have tvunget flertallets anglificerede sprogpræferencer ned over hovedet! Trist og afslørende. --Ahk 18. aug 2007, 11:46 (CEST)

Sikke en omgang brokkeri fuldstændig uden hold i virkeligheden. Du kan sætte alle de udråbstegn og bruge alle de fremmedord, som du vil, det er stadig useriøst brok.

Som jeg har kommenteret på wegges brugerside. Hvis du vil skrive epost på din egen brugerside, så skriv det dog. Men lad være med at gøre en ofte anvendt skabelon besværligere at bruge, fordi du ikke kan lide den. Lad være med at bruge den hvis du ikke kan lide den. Det har dog intet med denne diskussionsside at gøre, så vil du ikke godt finde dig et sprog-forum, hvor du kan debattere sprog? Du er meget velkommen til at bidrage til encyklopædien her, men lad være med at gøre ting besværligere for andre, fordi du har en personlig præference. Der er ingen der med vold og magt har tvunget noget som helst ned over dit hoved endsige ind på din brugerside. Du har frivilligt indsat en skabelon, og bryder du dig ikke om den, så lad være med at bruge den. Skabelonen er jo ikke det vigtigste i mands minde at have på sin brugerside - det er ikke brugerskabelonen som du kalder den herover. Det er bare en skabelon, der gør det bare nemmere for dem, der ønsker den, at lave nogle links til ting og sager. Du kan snildt lave de samme links på anden vis, så lad være med at beskylde folk for sabotage, vold og magt(misbrug)!

Du har ikke kommenteret på mine pointer i mit forrige indlæg. Jeg går ud fra det er en stiltiende accept af, at du er det forkerte sted med din debat. Jeg håber det afholder dig fra at tage den slags andre steder og at du har forstået formålet med encyklopædien fremover.

--Morten Barklund ^{[ disk / bidrag ]} 18. aug 2007, 12:23 (CEST)

Jeg har vist allerede svaret fyldestgørende på dette ovre på Wegges brugerdiskussion. Jeg har ikke mere at tilføje i denne sag. --Ahk 18. aug 2007, 12:29 (CEST)

Jeg har vist allerede svaret fyldestgørende på dette ovre på Wegges brugerdiskussion. Jeg har ikke mere at tilføje i denne sag. --Morten Barklund ^{[ disk / bidrag ]} 18. aug 2007, 12:33 (CEST)