Darmstadt: Forskelle mellem versioner
Linje 264: | Linje 264: | ||
* [[Liepāja]], [[Lettland]], siden 1993 |
* [[Liepāja]], [[Lettland]], siden 1993 |
||
* [[Logroño]], [[Spanien]], siden 2002 |
* [[Logroño]], [[Spanien]], siden 2002 |
||
* [[Nahariya]], [[Israel]], siden 2023 |
|||
|} |
|} |
||
Nuværende version fra 28. jun. 2023, 14:20
Darmstadt | |
Våben | Beliggenhed |
Administration | |
Land | Tyskland |
---|---|
Delstat | Hessen |
Admin. region | Darmstadt |
Kreis | Kreisfri by |
Underinddeling af byer | 9 bydele |
Overborgmester | Hanno Benz (SPD) |
Statistiske data | |
Areal | 122,23 km² |
Højde | 144 m |
Indbyggere | 159.207 (31/12/2018) |
- Tæthed | 1.303 Indb./km² |
Andre informationer | |
Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
Nummerplade | DA |
Postnr. | 64283–64297 |
Tlf.-forvalg | 06151, 06150 |
Koordinater | 49°52′N 8°39′Ø / 49.867°N 8.650°Ø |
Hjemmeside | www.darmstadt.de |
Beliggenhed af byen Darmstadt i Landkreis Hessen | |
Darmstadt er en kreisfrei by i delstaten Hessen i det sydlige Tyskland og er administrationsby for Regierungsbezirk Darmstadt og Landkreis Darmstadt-Dieburg. Darmstadt er den 4. største by i Hessen efter Frankfurt am Main, Wiesbaden og Kassel.
De nærmere beliggende større byer er Frankfurt, som ligger cirka 30 km mod nord, Wiesbaden og Mainz, som ligger cirka 40 km i nordvestlig retning, og Mannheim og Heidelberg, der ligger hhv 45 og 55 km mod syd. Byen benævnes med titlen videnskabsby på grund af det tekniske universitet som blev grundlagt i 1877.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Nabokommuner
[redigér | rediger kildetekst]Darmstadt grænser op til Landkreis Offenbach i nord og i øst. Mod syd og vest grænser byen op til Landkreis Darmstadt-Dieburg. Byens nabokommuner er (fra nord og nævnt i urets retning) Egelsbach, byerne Langen og Dreieich (alle tre Landkreis Offenbach), kommunerne Messel, Groß-Zimmern og Roßdorf, byen Ober-Ramstadt, kommunerne Mühltal og Seeheim-Jugenheim, byerne Pfungstadt, Griesheim og Weiterstadt samt kommunen Erzhausen (alle Landkreis Darmstadt-Dieburg).
Bydele
[redigér | rediger kildetekst]Nummer | Navn | Areal ha |
Befolk- ning 1 |
---|---|---|---|
100 | Darmstadt-Mitte | 233,0 | 16.626 |
200 | Darmstadt-Nord | 1231,9 | 27.713 |
300 | Darmstadt-Ost | 2759,9 | 12.768 |
400 | Bessungen | 552,8 | 12.680 |
500 | Darmstadt-West | 1515,9 | 14.631 |
600 | Arheilgen | 1126,8 | 16.468 |
700 | Eberstadt | 1809,9 | 21.734 |
800 | Wixhausen | 2324,7 | 5.733 |
900 | Kranichstein | 655,5 | 10.750 |
Darmstadt | 12210,3 | 141.058 |
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Navnet "Darmstadt"
[redigér | rediger kildetekst]Navnet Darmstadts oprindelse er uklar. Den første omtale af byen stammer fra 11. århundrede, hvor den nævnes under navnet Darmundestat. Der er flere mulige forklaringer på navnet:
- Den lokale presse ynder den forklaring der siger, at Darmstadt var en befestet bebyggelse, som tilhørte en adelsfamilie med navnet Darimund.
- Andre hævder, at navnet kommer fra ordene darre (port) og mund (beskytelse). Hermed ville Darmundestat være en Bebyggelse ved en befæstet gennemgang.
- En tredje mulighed er, at ordet stammer fra dar (eg eller træ) og mont (bjerg), altså hvor Darmundestat betyder Træbevokset bakke.
Religioner
[redigér | rediger kildetekst]Religion (Konfession) | Andel relativ | Andel absolut |
---|---|---|
Evangelikere | 35,7 % | 49.762 |
Katolikker | 19,8 % | 27.591 |
Ingen/Andre | 44,4 % | 61.786 |
Demografi
[redigér | rediger kildetekst]Den 1. april 1937 rundede byens indbyggertal 100.000, idet der denne dag skete en indlemmelse af småbyerne Arheiligen og Eberstadt. Under Anden Verdenskrig var der en negativ udvikling i befolkningstallet, idet der i 1939 var 115.000 indbyggere og i 1945 var 70.000, altså et fald på ca 40%. Først i 1953 nåede indbyggertalet det niveau, som der var før krigen. I 2010 havde Darmstadt 143.276 indbyggere.
|
|
|
|
Politik
[redigér | rediger kildetekst]Kommunalvalg 2011
[redigér | rediger kildetekst]Parti | Procent |
---|---|
Bündnis 90/Die Grünen | 32,9% |
CDU | 24,8% |
SPD | 21,3% |
UFFBASSE | 6,5% |
Die Linke | 3,9% |
UWIGA | 3,5% |
FDP | 3,2% |
Piratenpartei Deutschland | 2,9% |
Andre | 1,0% |
Overborgmester
[redigér | rediger kildetekst]Periode | Navn | Parti |
---|---|---|
1945–1950 | Ludwig Metzger | SPD |
1951–1971 | Dr. Ludwig Engel | SPD |
1971–1981 | Hainz Winfried Sabais | SPD |
1981–1993 | Günther Metzger | SPD |
1993–2005 | Peter Benz | SPD |
2005–2011 | Walter Hoffmann | SPD |
2011-2023 | Jochen Partsch | Bündnis 90/Die Grünen |
siden 2023 | Hanno Benz | SPD |
Venskabsbyer
[redigér | rediger kildetekst]Kultur og Seværdigheder
[redigér | rediger kildetekst]Mathildenhöhe
[redigér | rediger kildetekst]I Mathildenhöhe ligger kunstnerkolonien, som blev åbnet af storhertug Ernst Ludwig af Hessen. Herefter blev byens vartegn, Bryllupstårnet opført (bygget af Joseph Maria Olbrich). Der findes fine eksempler på bygninger i jugendstil samt et stort byggeri opført af den kendte østrigske kunstner og arkitekt Hundertwasser.
Reference
[redigér | rediger kildetekst]- ^ https://docs.google.com/viewer?a=v&q=cache%3AshBzZY_9nEEJ%3Awww.darmstadt.de%2Fstatis%2FPDF%2FJahrbuch%2F02Bevoelkerung%2FK02-16.pdf+Darmstadt+Mitte+Hochschulviertel+filetype%3APDF+Woogsviertel+Fl%C3%A4che&hl=de&gl=de&sig=AHIEtbReWlkbY11SirrZQKoKR73yCsGaEg&pli=1 (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Jahrbuch Darmstadt Datenreport 2008, 2 Bevölkerung (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ http://redaktion.dafacto.com/imperia/md/content/pdf/wirtschaft/statistik/12.pdf
- ^ "Statistik-Hessen.de: Bevölkerung der Hessischen Gemeinden". Arkiveret fra originalen 13. maj 2016. Hentet 13. august 2011.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Spire Denne artikel om Tysklands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |