Harem: Forskelle mellem versioner
Glenn (diskussion | bidrag) m +topsort |
årstal Tags: Tilbagerullet Visuel redigering |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Boulanger harem-du-palais.jpg|thumb|right|Et harem malet af [[Gustave Boulanger]]]] |
|||
Et '''harem''' (fra [[arabisk (sprog)|arabisk]] حريم ''harîm'' som kommer fra det [[tyrkisk (sprog)|tyrkiske]] ''harem'') er kvindernes afdeling i et hus, ofte det sted, hvor de holdes indespærret. Konceptet blev kendt i den vestlige verden gennem [[Osmanniske Rige]]. Under [[det armenske folkedrab]] bortførte osmannerne 20-30.000 armenske kvinder til muslimske haremmer, hvor de var fanger og blev udnyttet seksuelt som ejendom, tilhørende manden i huset. Det lykkedes den danske hjælpearbejder og kommissær for [[Folkeforbundet]] [[Karen Jeppe]] at befri 2.000 kvinder fra haremmer, hvor de var blevet holdt indespærret. |
|||
I den vestlige kultur bruges ordet også om et hus, hvor flere kvinder lever med en mand, eller mere løst om en gruppe kvinder, som er sammen med eller beundrer den samme mand. Det [[italiensk (sprog)|italienske]] ord ''seraglio'', som kommer fra det [[persisk]]e ord ''saraay'', har omtrent samme betydning og kendes bl.a. fra [[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozarts]] opera ''[[Bortførelsen fra Seraillet]]''. |
|||
Det kejserlige harem (osmannisk tyrkisk: حرم همايون, Harem-i Hümâyûn) i det osmanniske imperium var den osmanniske sultans harem – sammensat af hustruerne, tjenerne (både kvindelige slaver og eunukker), kvindelige slægtninge og sultanens medhustruer – der besatte en afsondret del. (seraglio) af den osmanniske kejserlige husstand.[1] Denne institution spillede en vigtig social funktion inden for det osmanniske hof og havde betydelig politisk autoritet i osmanniske anliggender, især i den lange periode kendt som Sultanatet af kvinder[2] (ca. 1533 til 1656). Flere historikere hævder, at sultanen ofte blev lobbyet af haremmedlemmer med forskellig etnisk eller religiøs baggrund for at påvirke geografien af de osmanniske erobringskrige.[2] Den yderste autoritet i det kejserlige Harem, den gyldige sultan, herskede over de andre kvinder i husstanden; sultanens ægtefæller var normalt af slaveoprindelse og var således også hans mor, den gyldige sultan. |
|||
== Referencer == |
== Referencer == |
Versionen fra 25. apr. 2022, 16:09
Det kejserlige harem (osmannisk tyrkisk: حرم همايون, Harem-i Hümâyûn) i det osmanniske imperium var den osmanniske sultans harem – sammensat af hustruerne, tjenerne (både kvindelige slaver og eunukker), kvindelige slægtninge og sultanens medhustruer – der besatte en afsondret del. (seraglio) af den osmanniske kejserlige husstand.[1] Denne institution spillede en vigtig social funktion inden for det osmanniske hof og havde betydelig politisk autoritet i osmanniske anliggender, især i den lange periode kendt som Sultanatet af kvinder[2] (ca. 1533 til 1656). Flere historikere hævder, at sultanen ofte blev lobbyet af haremmedlemmer med forskellig etnisk eller religiøs baggrund for at påvirke geografien af de osmanniske erobringskrige.[2] Den yderste autoritet i det kejserlige Harem, den gyldige sultan, herskede over de andre kvinder i husstanden; sultanens ægtefæller var normalt af slaveoprindelse og var således også hans mor, den gyldige sultan.
Referencer
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |