Oscar 1. af Sverige: Forskelle mellem versioner
→Tidlige liv: tilføjet indhold |
|||
Linje 43: | Linje 43: | ||
Oscar voksede op i Frankrig indtil 1810. Han boede sammen med sin mor og tante, dels i Paris, dels på Joseph Bonapartes [[slot|landslot]] [[Château de Mortefontaine]] nord for Paris. I [[1807]] fik han sin første [[informator]], Le Moine. |
Oscar voksede op i Frankrig indtil 1810. Han boede sammen med sin mor og tante, dels i Paris, dels på Joseph Bonapartes [[slot|landslot]] [[Château de Mortefontaine]] nord for Paris. I [[1807]] fik han sin første [[informator]], Le Moine. |
||
Da den svenske konge [[Karl 13. af Sverige|Karl 13.]] ikke havde nogle legitime børn, og Sverige derfor manglede en tronarving, blev Oscars far i [[1810]] foreslået som svensk tronemne. Det blev i denne sammenhæng fremført som argument, at han allerede havde en søn, og den fremtidige arvefølge dermed var sikret. Et portræt af den unge Oscar, som blev uddelt på [[Stænderrigsdagen|valgrigsdagen]] i [[Örebro]], fungerede som løftestang for valget af Bernadotte, og den [[21. august]] [[1810]] valgte rigsdagen Oscars far som arving til den svenske trone. To måneder senere, den [[5. november]], blev han formelt [[adoption|adopteret]] af kongen under navnet "Carl Johan" og blev udnævnt til [[kronprins]] af Sverige; Oscar selv fik tildelt [[titel (person)|titel]] af prins af Sverige med [[prædikat (tiltale)|prædikat]] af [[kongelig højhed]] og blev desuden tillagt titlen [[hertug af Södermanland]]. Oscar og hans mor flyttede fra Paris til [[Stockholm]] i [[juni]] [[1811]], og han voksede derefter op i Sverige. |
|||
Mens Oscar hurtigt vænnede sig til livet ved hoffet og hurtigt tilegnede sig det svenske sprog, havde hans mor svært ved at tilpasse sig og foragtede det kolde vejr. Derfor forlod hun Sverige i sommeren [[1811]] for først at vende tilbage i [[1823]].{{sfn|Elgklou|1995|p=21}} Den [[17. januar]] [[1816]] blev Oscar valgt til æresmedlem af [[Kungliga Vetenskapsakademien|Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi]], og i 1818 blev han udnævnt til [[kansler]] for [[Uppsala Universitet]], hvor han også tilbragte et [[semester]]. |
Mens Oscar hurtigt vænnede sig til livet ved hoffet og hurtigt tilegnede sig det svenske sprog, havde hans mor svært ved at tilpasse sig og foragtede det kolde vejr. Derfor forlod hun Sverige i sommeren [[1811]] for først at vende tilbage i [[1823]].{{sfn|Elgklou|1995|p=21}} Den [[17. januar]] [[1816]] blev Oscar valgt til æresmedlem af [[Kungliga Vetenskapsakademien|Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi]], og i 1818 blev han udnævnt til [[kansler]] for [[Uppsala Universitet]], hvor han også tilbragte et [[semester]]. |
Versionen fra 22. dec. 2021, 13:47
Oscar 1. | |
---|---|
Valgsprog: Ret og sandhed | |
Konge af Sverige | |
Kroning | 28. september 1844 Storkyrkan, Stockholm |
Regerede | 8. marts 1844 – 8. juli 1859 (15 år og 122 dage) |
Forgænger | Karl 14. Johan |
Efterfølger | Karl 15. |
Ægtefælle | Josefine af Leuchtenberg (g. 1823) |
Børn | |
Fulde navn | Joseph François Oscar |
Hus | Huset Bernadotte |
Far | Karl 14. Johan, Konge af Sverige og Norge |
Mor | Désirée Clary |
Født | 4. juli 1799 Paris, Frankrig |
Død | 8. juli 1859 (60 år) Stockholms Slot, Sverige |
Hvilested | 8. august 1859 Riddarholmskirken, Stockholm |
Religion | Romersk-katolsk Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen 1835 |
Oscar 1. af Sverige (4. juli 1799 – 8. juli 1859) var konge af Sverige og Norge fra 1844 til 1859. Han var den anden monark af Huset Bernadotte.
Som det eneste barn af kong Karl 14. Johan arvede Oscar de svenske og norske troner ved sin fars død i 1844. Gennem hele sin regeringstid forfulgte han i modsætning til sin far en liberal kurs ved at gennemføre politiske reformer og forbedre båndene mellem Sverige og Norge.
Biografi
Tidlige liv
François Joseph Oscar Bernadotte blev født den 4. juli 1799 i Rue Cisalpine 291 i Paris[a] som den eneste søn af den daværende franske general Jean-Baptiste Bernadotte og hans hustru Désirée Clary. Han blev døbt med navnene François Joseph Oscar og fik navnet Joseph efter sin gudfar og onkel Joseph Bonaparte, som var gift med hans mors storesøster Julie Clary og senere blev konge af Napoli (1806-1808) og af Spanien (1808-1813). Navnet Oscar, der er af gælisk oprindelse, blev valgt af Napoleon Bonaparte efter en af heltene i Ossians sange , og var det navn, der kom til at blive brugt i familien, hovedsageligt af moderen og mosteren.
Oscar voksede op i Frankrig indtil 1810. Han boede sammen med sin mor og tante, dels i Paris, dels på Joseph Bonapartes landslot Château de Mortefontaine nord for Paris. I 1807 fik han sin første informator, Le Moine.
Da den svenske konge Karl 13. ikke havde nogle legitime børn, og Sverige derfor manglede en tronarving, blev Oscars far i 1810 foreslået som svensk tronemne. Det blev i denne sammenhæng fremført som argument, at han allerede havde en søn, og den fremtidige arvefølge dermed var sikret. Et portræt af den unge Oscar, som blev uddelt på valgrigsdagen i Örebro, fungerede som løftestang for valget af Bernadotte, og den 21. august 1810 valgte rigsdagen Oscars far som arving til den svenske trone. To måneder senere, den 5. november, blev han formelt adopteret af kongen under navnet "Carl Johan" og blev udnævnt til kronprins af Sverige; Oscar selv fik tildelt titel af prins af Sverige med prædikat af kongelig højhed og blev desuden tillagt titlen hertug af Södermanland. Oscar og hans mor flyttede fra Paris til Stockholm i juni 1811, og han voksede derefter op i Sverige.
Mens Oscar hurtigt vænnede sig til livet ved hoffet og hurtigt tilegnede sig det svenske sprog, havde hans mor svært ved at tilpasse sig og foragtede det kolde vejr. Derfor forlod hun Sverige i sommeren 1811 for først at vende tilbage i 1823.[1] Den 17. januar 1816 blev Oscar valgt til æresmedlem af Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi, og i 1818 blev han udnævnt til kansler for Uppsala Universitet, hvor han også tilbragte et semester.
Ved Karl 13.'s død den 5. februar 1818 blev hans far konge og han selv blev kronprins i en alder af 18 år. Som kronprins sympatiserede han hurtigt med den liberale opposition i landet.
Ægteskab
I sine bestræbelser på at legitimere det nye Bernadotte-dynasti udvalgte Karl 14. Johan fire prinsesser som ægteskabskandidater for sin søn. De fire prinsesser var efter hans prioritet: prinsesse Vilhelmine af Danmark, prinsesse Josefine af Leuchtenberg, prinsesse Marie af Hessen-Kassel og prinsesse Marie af Sachsen-Weimar-Eisenach. Oscar endte med at gifte sig med prinsesse Josefine, først per stedfortræder i Palais Leuchtenberg i München den 22. maj 1823 og derefter personligt ved en bryllupsceremoni i Stockholm den 19. juni 1823.[2]
Regeringstid
Efter faderens død i 1844 efterfulgte Oscar ham på tronen under navnet Oscar 1. I løbet af sin regeringsperiode gennemførte han en række liberale reformer og accepterede liberale medlemmer i statsrådet. Udenrigspolitisk skiftede han fra sin fars pro-russiske kurs til at hælde mod Storbritannien. Han var positiv over for de skandinaviske samlingsideer. I den tysk-danske konflikt om Slesvig og Holsten støttede han Danmark, og under Krimkrigen stræbte han for en anti-russisk skandinavisk neutralitetspagt, som ikke kom i stand. Efter at Oscar 1.'s helbred var blevet dårligere, overdrog han den 25. september 1857 regeringens førelse til sin søn prins Karl, den senere Karl 15.
Kong Oscar 1. døde den 8. august 1859 i Stockholm. Han blev begravet i Riddarholmskirken på Riddarholmen i Stockholm.
Ægteskab og børn
Oscar blev gift 19. juni 1823 med Josefine af Leuchtenberg.
Oscar 1. og dronning Josefine fik fem børn:
- Karl, (1826-1872), hertug af Skåne, konge af Norge og Sverige 1859-1872.
- Gustaf, "Sangerprinsen", (1827-1852), hertug af Uppland.
- Oscar, (1829-1907), hertug af Östergötland, konge af Norge 1872-1905 og af Sverige 1872-1907.
- Eugénie, (1830-1889), kunstnerinde (komponist, maler og formgiver).
- August, (1831-1873), hertug af Dalarna, generalløjtnant.
Se også
Noter
- ^ Nuværende adresse: Rue de Monceau 32. Den 4. juli 1911 blev der opsat en mindetavle på bygningen af Société archéologique.
Referencer
- ^ Elgklou 1995, s. 21.
- ^ Lagerqvist, Hjalmar. Sveriges drottningar.
Litteratur
- Bratberg, Terje (1999-2005). "Oscar 1". Norsk biografisk leksikon (norsk).
- Elgklou, Lars (1978). Bernadotte. Historien - och historier - om en familj (svensk). Stockholm: Askild & Kärnekull Förlag AB. ISBN 91-7008-882-9.
- Elgklou, Lars (1995). Familjen Bernadotte. En släktkrönika (svensk). Stockholm: Fischer. ISBN 91-7054-755-6.
{{cite book}}
: Ugyldig|ref=harv
(hjælp) - Tjerneld, Andreas: Oscar I i Svenskt biografiskt lexikon (1992–1994)
Eksterne henvisninger
- Oskar I på det svenske kongehus' officielle hjemmeside
- Kong Oscar I på det norske kongehus' officielle hjemmeside
Oscar 1. Født: 4. juli 1799 Død: 8. juli 1859
| ||
Titler som regent | ||
---|---|---|
Foregående: Karl 14. Johan |
Konge af Sverige 1844 – 1859 |
Efterfølgende: Karl 15. |
Konge af Norge 1844 – 1859 |
Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
- Elefantriddere
- Personer i Svenskt biografiskt lexikon
- Født i 1799
- Døde i 1859
- Huset Bernadotte
- Regenter fra Sverige
- Regenter af Norge
- Hertuger af Södermanland
- Protestantiske monarker
- Admiraler fra Sverige
- Frimurere fra Sverige
- Svenskere i 1800-tallet
- Personer fra Paris
- Storkommandører af Dannebrog
- Storkors af Dannebrog
- Modtagere af Nordstjerneordenen
- Storkorskommandører af Nordstjerneordenen
- Modtagere af Sværdordenen
- Storkorskommandører af Sværdordenen
- Modtagere af Vasaordenen
- Storkorskommandører af Vasaordenen