Spring til indhold

Ludvig Feilberg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Indhold slettet Indhold tilføjet
VisueltWikitekst
m Retter flertydige links til Løgstrup (link ændret til Knud Ejler Løgstrup) med DisamAssist.
m fix link
Linje 37: Linje 37:
'''Ludvig Tage Christian Müller [[Feilberg]]''' ([[31. marts]] [[1849]] i Husby ved [[Ringkjøbing]] – [[20. september]] [[1912]] på [[Frederiksberg]]) var en dansk [[ingeniør]], [[psykolog]] og [[filosof]]. Feilberg var [[docent]] i tegning og jord- og vandbygningslære ved [[Landbohøjskolen]] i København, og var derudover [[Kultusministeriet]]s tilsynshavende ved [[folkehøjskole]]r og landbrugshøjskoler. Men hans forfatterskab er især af filosofisk-psykologisk art.
'''Ludvig Tage Christian Müller [[Feilberg]]''' ([[31. marts]] [[1849]] i Husby ved [[Ringkjøbing]] – [[20. september]] [[1912]] på [[Frederiksberg]]) var en dansk [[ingeniør]], [[psykolog]] og [[filosof]]. Feilberg var [[docent]] i tegning og jord- og vandbygningslære ved [[Landbohøjskolen]] i København, og var derudover [[Kultusministeriet]]s tilsynshavende ved [[folkehøjskole]]r og landbrugshøjskoler. Men hans forfatterskab er især af filosofisk-psykologisk art.


Ud fra en [[monisme|monistisk]] opfattelse betragtede han den menneskelige organisme som en arbejdsmaskine, der modtager energi fra omverdenen, fortætter den og afgiver noget af den igen. Den værdifuldeste del af den optagne energi får afløb i sjælelige tilstande, der uden videre forklaring antages at svare til fysiske. Karakteristiske titler på nogle af hans værker er ''Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet'' (1896), ''Om sjælelig Ringhed'' (1899-1902) og ''Om størst Udbytte af Sjælsevner'' (1881). Feilberg beskrev stemninger og følelser på indtrængende måde i en fortrolig og smidig stil, der viser hans evner både som iagttager af det menneskelige sjæleliv og som sprogskabende skribent.<ref name=storedk>[http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Krop%2C_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Ludvig_Feilberg Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi]</ref>
Ud fra en [[monisme|monistisk]] opfattelse betragtede han den menneskelige organisme som en arbejdsmaskine, der modtager energi fra omverdenen, fortætter den og afgiver noget af den igen. Den værdifuldeste del af den optagne energi får afløb i sjælelige tilstande, der uden videre forklaring antages at svare til fysiske. Karakteristiske titler på nogle af hans værker er ''Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet'' (1896), ''Om sjælelig Ringhed'' (1899-1902) og ''Om størst Udbytte af Sjælsevner'' (1881). Feilberg beskrev stemninger og følelser på indtrængende måde i en fortrolig og smidig stil, der viser hans evner både som iagttager af det menneskelige sjæleliv og som sprogskabende skribent.<ref name=storedk>[https://biografiskleksikon.lex.dk/Ludvig_Feilberg Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi]</ref>


Feilberg tilhører en særegen dansk tradition for [[livsfilosofi]]sk overvejelse, som – før ham – omfatter navne som [[Poul Martin Møller]], [[Sibbern|F.C.Sibbern]] og [[Søren Kierkegaard]], og som – efter ham – tæller folk som [[Jakob Knudsen]], [[Vilhelm Grønbech]] og [[Knud Ejler Løgstrup|K.E.Løgstrup]].<ref>M.Pahuus. Livsfilosofi – Lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Philosophia. 1995 s11.</ref>
Feilberg tilhører en særegen dansk tradition for [[livsfilosofi]]sk overvejelse, som – før ham – omfatter navne som [[Poul Martin Møller]], [[Sibbern|F.C.Sibbern]] og [[Søren Kierkegaard]], og som – efter ham – tæller folk som [[Jakob Knudsen]], [[Vilhelm Grønbech]] og [[Knud Ejler Løgstrup|K.E.Løgstrup]].<ref>M.Pahuus. Livsfilosofi – Lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Philosophia. 1995 s11.</ref>

Versionen fra 14. dec. 2021, 17:49

Ludvig Feilberg
Personlig information
FødtLudvig Tage Christian Müller Feilberg Rediger på Wikidata
31. marts 1849 Rediger på Wikidata
Husby, Danmark Rediger på Wikidata
Død20. september 1912 (63 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedFrederiksberg Ældre Kirkegård Rediger på Wikidata
BarnC.L. Feilberg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePsykolog, lærebogsforfatter, filosof, ingeniør Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Vandværk (1874-1875), Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (1875-1912) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Dannebrog (1893),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1908) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ludvig Tage Christian Müller Feilberg (31. marts 1849 i Husby ved Ringkjøbing – 20. september 1912 på Frederiksberg) var en dansk ingeniør, psykolog og filosof. Feilberg var docent i tegning og jord- og vandbygningslære ved Landbohøjskolen i København, og var derudover Kultusministeriets tilsynshavende ved folkehøjskoler og landbrugshøjskoler. Men hans forfatterskab er især af filosofisk-psykologisk art.

Ud fra en monistisk opfattelse betragtede han den menneskelige organisme som en arbejdsmaskine, der modtager energi fra omverdenen, fortætter den og afgiver noget af den igen. Den værdifuldeste del af den optagne energi får afløb i sjælelige tilstande, der uden videre forklaring antages at svare til fysiske. Karakteristiske titler på nogle af hans værker er Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet (1896), Om sjælelig Ringhed (1899-1902) og Om størst Udbytte af Sjælsevner (1881). Feilberg beskrev stemninger og følelser på indtrængende måde i en fortrolig og smidig stil, der viser hans evner både som iagttager af det menneskelige sjæleliv og som sprogskabende skribent.[1]

Feilberg tilhører en særegen dansk tradition for livsfilosofisk overvejelse, som – før ham – omfatter navne som Poul Martin Møller, F.C.Sibbern og Søren Kierkegaard, og som – efter ham – tæller folk som Jakob Knudsen, Vilhelm Grønbech og K.E.Løgstrup.[2] Derudover har især forfatterer som Jacob Paludan, Helge Rode, Henrik Pontoppidan, Martin A. Hansen og Johannes Smith været inspireret af hans skildringer af sjælelig åbenhed, og i nyere tid Vagn Lundbye og Pia Tafdrup, sidstnævnte har fx brugt en af Feilbergs neologismer, intetfang, dvs. uselviskhed ledsaget af en uendelighedsfølelse, som titel på en digtsamling fra 1982.[1]

Feilbergs levelære

Feilbergs analyse af livsfølelsen handlede blandt andet om at finde forskellen mellem den livsfølelse, der oplevedes som mulighedsforhøjende og den, der opleves mulighedsformindskende. I Den forbindelse skelner han mellem den foreliggende mulighedsværdi og den tilførte flidsværdi.[3]

Bibliografi

  • Feilberg, Ludvig: Samlede skrifter, I-II, København 1949.
  • Hartyani, Margit: Mellemøjeblikke – Ludvig Feilbergs psykologi og "Levelære" i historisk omrids og nutidig perspektiv. Syddansk Universistetsforlag 2009. ISBN 978-87-7674-411-3
  • Pahuus, Mogens: Livsfilosofi. Lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Philosophia, 1994
  • Pahuus, Mogens: Ludvig Feilberg. Et dansk bud på en regulær "levelære". I Eksistens og livsfilosofi. Gyldendal 2002. Red.: Regner Birkelund.
  • Cavling, Viggo.: Ludvig Feilberg og hans levelære. Gyldendal 1927
  • Teigen, Karl Halvor.: Ludvig Feilberg, Nordens genialoeste psykolog, Bergen 1981 (Norsk)

Referencer

  1. ^ a b Den Store Danske. Gyldendals åbne encyklopædi
  2. ^ M.Pahuus. Livsfilosofi – Lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Philosophia. 1995 s11.
  3. ^ M.Pahuus. Livsfilosofi – Lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Philosophia. 1995 s.17ff.

Eksterne henvisninger

 Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ludvig_Feilberg&oldid=10932928"