Spinalonga: Forskelle mellem versioner
Hjart (diskussion | bidrag) Det var mest dette |
m Datomærker eftersyn-skabeloner |
||
Linje 10: | Linje 10: | ||
== Historie == |
== Historie == |
||
{{Oprydning|Afsnittet er præget af gentagelser}} |
{{Oprydning|Afsnittet er præget af gentagelser|dato=juni 2020}} |
||
Allerede flere hundrede år før Kristi fødsel blev de første fæstninger bygget for at beskytte indsejlingen til den nu sunkne by Olous, som lå ud for Elounda, og som var datidens mest betydningsfulde handelscentrum. |
Allerede flere hundrede år før Kristi fødsel blev de første fæstninger bygget for at beskytte indsejlingen til den nu sunkne by Olous, som lå ud for Elounda, og som var datidens mest betydningsfulde handelscentrum. |
||
Den venetianske kartograf Vincenzo Coronelli rapporterede at Spinalonga ikke altid havde været en ø, men var engang en del af halvøen Spinalonga. Han nævnte at i 1526 skar venetianerne en del af halvøen af og således skabte en kunstig ø. |
Den venetianske kartograf Vincenzo Coronelli rapporterede at Spinalonga ikke altid havde været en ø, men var engang en del af halvøen Spinalonga. Han nævnte at i 1526 skar venetianerne en del af halvøen af og således skabte en kunstig ø. |
Versionen fra 5. jun. 2020, 23:51
Spinalonga (græsk: Σπιναλόγκα, officielt navn Kalidon) er en græsk ø nordøst for Kreta som ligger ved indgangen til Mirabellogolfen. Selv om øen officielt er blevet omdøbt til Kalidon kalder de fleste den fortsat Spinalonga. Navnet Spinalonga betyder «lang torn».
Den ligger i nærheden af Spinalonga-halvøen («Store Spinalonga»), noget som ofte fører til forvirring da samme navn benyttes for begge. Oprindelig var Spinalonga ikke en ø, men en del af Kreta. Den blev også benyttet som koloni for spedalske tidlig i det 20. århundrede.
Øen er omtalt i litteraturen, tv-serier og i en kortfilm.
I følge venetianske dokumenter har navnet sin oprindelse i det græske udtryk stin Elounda (στην Ελούντα), i betydningen «til Elounda». Venetianerne kunne ikke forstå udtrykket og kaldte det for spina = «torn» og lunga = «lang», det vil sin «lang torn». Venetianerne blev inspirere af navnet på en ø i nærheden af Venedig som havde det samme navn, men som i dag er kendt om øen Giudecca.
Historie
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard.juni 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) ( |
Allerede flere hundrede år før Kristi fødsel blev de første fæstninger bygget for at beskytte indsejlingen til den nu sunkne by Olous, som lå ud for Elounda, og som var datidens mest betydningsfulde handelscentrum. Den venetianske kartograf Vincenzo Coronelli rapporterede at Spinalonga ikke altid havde været en ø, men var engang en del af halvøen Spinalonga. Han nævnte at i 1526 skar venetianerne en del af halvøen af og således skabte en kunstig ø. Olous, og området omkring det, blev forladt i midten af 7. århundrede på grund af gentagne angreb fra arabiske pirater i Middelhavet. Olous forblev forladt indtil midten af det 15. århundrede da venetianerne begyndte at indvinde salt i bugten. Af den grund blev regionen igen befolket. På grund af den øgede tyrkiske trussel, særlig efter Konstantinopels fald til det Osmanniske Rige i 1453, øgede piratangrebene og venetianerne besluttede at befæste øen.
Den venetianske kartograf Vincenzo Coronelli rapporterede at Spinalonga ikke altid havde været en ø, men var engang en del af halvøen Spinalonga. Han nævnte at i 1526 skar venetianerne en del af halvøen af og således skabte en kunstig ø.
1538 renoverede venetianerne fæstningen på Spinalonga for at forhindre pirater – i at angribe dem.
1578 fik venetianerne ingeniøren Genese Bressani til at planlægge øens befæstninger. Han opretede blokhuse på de højeste punkter på nord- og sydsiden, foruden også en fæstningsmur i en ring langs kysten som forhindrede en fjendtlig landgang.
1579 lagde Kretas italienske guvernør, provveditore generale Luca Michiel, grundstenen for fæstningsværkerne som blev bygget over ruinene af en akropolis fra antikken. Der er to inskriptioner som citerer denne hændelse, en på tværstangen over fæstningens hovedport, og den anden på fæstningsvolden på nordsiden af fæstningen. I 1584 byggede venetianerne et nyt højere fæstningsværk som gjorde Spinalonga til en uindtagelig fæstning, en af de vigtigste i Middelhavet.
Sammen med Gramvousa og Souda, forblev Spinalonga på venetianske hænder selv efter at resten af Kreta faldt til osmannerne i kretakrigen (1645–1669) (eller den femte osmannisk-venetianske krig) og varede indtil 1715 da de blev erobret af osmannerne i den sidste osmannisk-venetianske krig.[1] De tre fæstninger forsvarede de venetianske handelsruter og var også nyttige baser i tilfælde en ny krig om Kreta mellem republikken Venedig og Det Osmanniske Rige.[2] Mange kristne søgte tilflugt i de tre fæstninger for at undslippe forfølgelserne fra muslimske osmanner.
-
Spinalonga
-
Spinalonga
-
De venetianske fæstningsværker
-
Porten til Spinalonga
Osmannisk styre
I 1715 erobrede osmanske tyrkere Spinalonga ved at overtage den sidste tilbageværende venetianske fæstning og fjernede dermed det venetianske militærs tilstedeværelse på Kreta.[3]
Ved slutningen af den tyrkiske okkupation af øen, sammen med fæstningen ved Ierapetra, var det flygtninge fra mange osmanske familier som frygtede græske repressalier.[4] Efter opstanden på Kreta i 1866 var det mange osmanske familier som kom til Spinalonga fra Mirampello, en provins i det nuværende Lasithi på Kreta. Under det nye oprør i 1878 mod den osmanske undertrykkelse blev fæstningerne ved Spinalonga og Ierapetra ikke erobret af grækerne.[5] I 1881 dannede 1112 osmanner deres eget samfund på Spinalonga og først i 1903 forlod de sidste tyrkere øen