Christen Kold: Forskelle mellem versioner

Christen Kold
Christen Kold
Personlig information
Født	29. marts 1816 ; Thisted, Danmark
Død	6. april 1870 (54 år) ; Dalum, Danmark
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Missionær, lærer
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Indhold slettet Indhold tilføjet

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 27. jun. 2024, 18:49

Christen Mikkelsen Kold eller Kresten Kold (født 29. marts 1816 i Thisted, død 6. april 1870 i Dalum) var en dansk lærer, der var en pioner inden for højskole- og friskolebevægelsen.

Han var søn af en skomager, Mikkel Christensen Kold, fra Thisted.

I 1831 startede han som omgangslærer i Fårtoft lidt øst for Thisted. Kort efter blev han huslærer på gården Kovstrup i Sønderhå i Midtthy, hvor han underviste proprietærens børn. I nabosognet Snedsted gik han herefter på seminariet (Snedsted Seminarium).

En anden påvirkning kom fra datidens gudelige vækkelser gennem bekendtskabet med lægprædikanten Peder Larsen Skræppenborg. For Kold gjaldt det, at der skulle være frihed i skole- og trosspørgsmål. Det bragte ham i modsætningsforhold til den offentlige skole og forhindrede ham i en årrække i at få ansættelse som lærer. Han nægtede at lære eleverne Balles Lærebog udenad. I stedet gjorde han den mundtlige fortælling til den vigtigste metode i undervisningen.

Pastor Ludvig Daniel Hass, sognepræst i Mjolden, Ribe Stift, havde i 1838 hentet ham som huslærer til nabolandsbyen Forballum fra Øster Jølby på Mors, hvor Kold var blevet udelukket fra skolelærerembedet. Hass støttede ham i en ny strid med kancelliet om Balles lærebog. Men forgæves. I protest mod myndighederne sagde Hass sit sognepræsteembede op og fik Christen Kold med på sammen med han at rejse til Smyrna som missionærer for Det Danske Missionsselskab i 1842.

Kold ragede uklar med Hass, men brugte sin uddannelse som bogbinder, og tjente i årene i Smyrna (1842 til 1847) penge nok til ikke bare at ernære sig selv, men spare op til senere at kunne finansiere sit skolearbejde i Ryslinge. Da han kom hjem fra Tyrkiet, fik han ansættelse som huslærer hos den grundtvigske pastor C.F. Hassenfeldt i Holmsland præstegård i Vestjylland, hvor han kunne udfolde sine skoletanker i undervisningen af præstens børn.

Han åbnede i 1851 Danmarks tredjeældste højskole i Ryslinge på Fyn efter Rødding (1844) og Uldum (1849).^[1] og i 1852 Danmarks anden friskole (den første var baptisternes friskole i Gunderup sogn, åbnet i 1851.^[2]) Han var påvirket af N.F.S. Grundtvig og førte i praksis Grundtvigs skoletanker ud i livet.

I 1850 beskrev Kold sine skoletanker i Bogen om Børneskolen.

Kold var i sin levetid direkte involveret i oprettelse af omkring 100 friskoler på Fyn og Sjælland.

Han er begravet på Dalum kirkegård.

Mindesten i Mjolden
Mindetavle på Ch. Kolds fødehjem
Ch. Kolds gravsten

Eksterne henvisninger

Christen Kold på gravsted.dk

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Christen Kold
Kristen Kold. Den nordiske Folkehøjskole. Bidrag til dens historie af Ludvig Schrøder. Kbh. 1905. Arkiveret 6. januar 2012 hos Wayback Machine
Dalby Friskole – Fra A. Ankerstrøm: 'Friskolen gennem 100 år', III, udg. 1949 Arkiveret 10. oktober 2010 hos Wayback Machine

Noter

^ Ryslinge Højskole | Historisk Atlas
^ Niels Anhøj, "Den første friskole i Danmark" i Årsskrift for Gistrup-Tølløse Højskoles Elevforening 1971, s. 26-31.

Spire

Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Ryslinge Højskole | Historisk Atlas

[2] Niels Anhøj, "Den første friskole i Danmark" i Årsskrift for Gistrup-Tølløse Højskoles Elevforening 1971, s. 26-31.

[1]

[2]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+{{Infoboks Wikidata person
-[[Fil:Kold Christen.jpg|thumb|200px|Christen Kold]]
+| wikidata         = alle <!-- eller liste med ønskede feltnavne -->
-'''Christen Mikkelsen Kold''' eller Kresten Kold ([[29. marts]] [[1816]] i [[Thisted]] - [[6. april]] [[1870]] i [[Dalum]]) var en dansk [[lærer]], der var en pioner inden for [[Folkehøjskole|højskole]]- og [[friskole]]bevægelsen.
+| ingen_wikidata   =  <!-- uønskede feltnavne, fx religion, politik, partner -->
+| navn             =  <!-- navnet øverst i infoboksen-->
+| billede          =
+| billedtekst      =
+| billedstørrelse  =  <!-- standard er 250x300px (max 250px bred og 300px høj) -->
+| fødselsdato      =
+| fødested         =
+| dødsdato         =
+| dødssted         =
+| bopæl            =
+| hvilested        =
+| nationalitet     =  <!-- fx: {{flagikon|Danmark}} Dansk -->
+| politik          =  <!-- politisk tilhørsforhold -->
+| religion         =
+| forældre         =
+| ægtefælle        =  <!-- brug gerne {{ægteskab}} -->
+| partner          =
+| partnertype      =  <!-- Vises som label til partner, fx Kæreste -->
+| børn             =
+| kendtfor         =
+| beskæftigelse    =
+| hjemmeside       =
+| signatur         =
+}}
+'''Christen Mikkelsen Kold''' eller '''Kresten Kold''' (født [[29. marts]] [[1816]] i [[Thisted]], død [[6. april]] [[1870]] i [[Dalum]]) var en dansk [[lærer]], der var en pioner inden for [[Folkehøjskole|højskole]]- og [[friskole]]bevægelsen.
 Han var søn af en skomager, Mikkel Christensen Kold, fra [[Thisted]].
 I [[1831]] startede han som [[omgangslærer]] i [[Fårtoft (Thisted Sogn)|Fårtoft]] lidt øst for Thisted. Kort efter blev han huslærer på gården Kovstrup i [[Sønderhå Sogn|Sønderhå]] i [[Thy|Midtthy]], hvor han underviste proprietærens børn. I nabosognet [[Snedsted Sogn|Snedsted]] gik han herefter på [[lærerseminarium|seminariet]] ([[Snedsted Seminarium]]).
-En anden påvirkning kom fra datidens [[gudelige vækkelser]] gennem bekendtskabet med lægprædikanten Peder Larsen Skræppenborg. For Kold gjaldt det, at der skulle være frihed i skole- og trosspørgsmål. Det bragte ham i modsætningsforhold til den offentlige skole og forhindrede ham i en årrække i at få ansættelse som lærer. Han nægtede at lære eleverne [[Balles Lærebog]] udenad. I stedet gjorde han den mundtlige [[fortælling]] til den vigtigste metode i undervisningen.
+En anden påvirkning kom fra datidens [[gudelige vækkelser]] gennem bekendtskabet med lægprædikanten [[Peder Larsen Skræppenborg]]. For Kold gjaldt det, at der skulle være frihed i skole- og trosspørgsmål. Det bragte ham i modsætningsforhold til den offentlige skole og forhindrede ham i en årrække i at få ansættelse som lærer. Han nægtede at lære eleverne [[Balles Lærebog]] udenad. I stedet gjorde han den mundtlige [[fortælling]] til den vigtigste metode i undervisningen.
-Pastor [[Ludvig Daniel Hass]], sognepræst i [[Mjolden Sogn|Mjolden]], Ribe Stift, havde i 1838 hentet ham som huslærer til nabolandsbyen Forballum fra Øster Jølby på Mors, hvor Kold var blevet udelukket fra skolelærerembedet. Hass støttede ham i en ny strid med kancelliet om Balles lærebog. Men forgæves. I protest mod myndighederne siger Hass sit sognepræsteembede op og får Christen Kold med på sammen med han at rejse til [[Smyrna]] som missionærer for [[Det Danske Missionsselskab]] i 1842.
+Pastor [[Ludvig Daniel Hass]], sognepræst i [[Mjolden Sogn|Mjolden]], Ribe Stift, havde i 1838 hentet ham som huslærer til nabolandsbyen [[Ballum|Forballum]] fra [[Øster Jølby]] på [[Mors]], hvor Kold var blevet udelukket fra skolelærerembedet. Hass støttede ham i en ny strid med kancelliet om Balles lærebog. Men forgæves. I protest mod myndighederne sagde Hass sit sognepræsteembede op og fik Christen Kold med på sammen med han at rejse til [[Smyrna]] som missionærer for [[Det Danske Missionsselskab]] i 1842.
-Han rager uklar med Hass, men bruger sin uddannelse som bogbinder, og tjener i årene i Smyrna ([[1842]] til [[1847]]) penge nok til ikke bare at ernære sig selv, men spare op til senere at kunne finansiere sit skolearbejde i Ryslinge. Da han kom hjem fra Tyrkiet, fik han ansættelse som huslærer hos den grundtvigske pastor C.F. Hassenfeldt i [[Gammel Sogn|Holmsland]] præstegård i Vestjylland, hvor han kunne udfolde sine skoletanker i undervisningen af præstens børn.
+Kold ragede uklar med Hass, men brugte sin uddannelse som bogbinder, og tjente i årene i Smyrna ([[1842]] til [[1847]]) penge nok til ikke bare at ernære sig selv, men spare op til senere at kunne finansiere sit skolearbejde i Ryslinge. Da han kom hjem fra Tyrkiet, fik han ansættelse som huslærer hos den grundtvigske pastor C.F. Hassenfeldt i [[Gammel Sogn|Holmsland]] præstegård i Vestjylland, hvor han kunne udfolde sine skoletanker i undervisningen af præstens børn.
-Han åbnede i [[1851]] Danmarks første højskole i [[Ryslinge Højskole|Ryslinge]] på Fyn og i [[1852]] [[Danmark]]s første friskole. Han var påvirket af [[N.F.S. Grundtvig]] og førte i praksis Grundtvigs skoletanker ud i livet.
+Han åbnede i [[1851]] Danmarks tredjeældste højskole i [[Ryslinge Højskole|Ryslinge]] på Fyn efter [[Rødding Højskole|Rødding]] ([[1844]]) og [[Uldum Højskole|Uldum]] ([[1849]]).<ref>[https://historiskatlas.dk/Ryslinge_H%C3%B8jskole_(1695) Ryslinge Højskole | Historisk Atlas<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og i [[1852]] [[Danmark]]s anden friskole (den første var baptisternes friskole i Gunderup sogn, åbnet i 1851.<ref>Niels Anhøj, "Den første friskole i Danmark" i Årsskrift for Gistrup-Tølløse Højskoles Elevforening 1971, s. 26-31.</ref>) Han var påvirket af [[N.F.S. Grundtvig]] og førte i praksis Grundtvigs skoletanker ud i livet.
 I 1850 beskrev Kold sine skoletanker i ''Bogen om Børneskolen.''
@@ Linje 19: / Linje 44: @@
 Han er begravet på [[Dalum Kirke|Dalum kirkegård]].
+<gallery>
+File:Kristen Kold i Mjolden.jpg|Mindesten i [[Mjolden]]
+Fil:Christen Kolds foedested Thisted ubt-001.JPG|Mindetavle på Ch. Kolds fødehjem
+Fil:Christen Kold, gravsten.jpg|thumb|Ch. Kolds gravsten
+</gallery>
 == Eksterne henvisninger ==
+* {{Gravsted.dk}}
-* [http://www.historie.sydfyn.dk/skole/kold/kold5.htm Kristen Kold. Den nordiske Folkehøjskole. Bidrag til dens historie af Ludvig Schrøder. Kbh. 1905.]
+{{commonscat}}
-* [http://www.impoulsen.dk/dalby.htm Dalby Friskole - Fra A. Ankerstrøm: 'Friskolen gennem 100 år', III, udg. 1949]
+* [http://www.historie.sydfyn.dk/skole/kold/kold5.htm Kristen Kold. Den nordiske Folkehøjskole. Bidrag til dens historie af Ludvig Schrøder. Kbh. 1905.] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120106103849/http://www.historie.sydfyn.dk/skole/kold/kold5.htm |date= 6. januar 2012 }}
+* [http://www.impoulsen.dk/dalby.htm Dalby Friskole – Fra A. Ankerstrøm: 'Friskolen gennem 100 år', III, udg. 1949] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20101010160059/http://www.impoulsen.dk/dalby.htm |date=10. oktober 2010 }}
-{{biostub}}
+== Noter ==
+{{reflist}}
+{{DK-biostub}}
+{{autoritetsdata}}
 {{FD|1816|1870|Kold, Christen}}
 [[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
-[[Kategori:Pædagoger fra Danmark]]
+[[Kategori:Lærere fra Danmark]]
 [[Kategori:Skolefolk fra Danmark]]
-[[Kategori:Personer fra Thy]]
+[[Kategori:Folkehøjskoleforstandere fra Danmark]]
+[[Kategori:Personer fra Thisted]]
 [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]
-[[en:Christen Mikkelsen Kold]]
-[[fr:Christen Kold]]
-[[ja:クリステン・コル]]
-[[no:Christen Kold]]