Spring til indhold

Ætanol: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
m sprogret, præciserer wikilink
 
(48 mellemliggende versioner af 35 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{forveksling|Ætan|Methanol}}
{{infoboks Kemi
{{infoboks Kemi
| Navn = Ethanol
| Navn = Ætanol
| BilledFilV1 = Ethanol-2D-skeletal.svg
| BilledFilV1 = Ethanol-2D-skeletal.svg
| BilledTekstV1 =
| BilledTekstV1 =
Linje 24: Linje 25:
| PubChem = 702
| PubChem = 702
| SMILES = CCO
| SMILES = CCO
| InChI = 1/C2H6O/c1-2-3/h3H,2H2,1H3
| InChI = 1/C2H5OH/c1-2-3/h3H,2H2,1H3
| ENummer =
| ENummer =
<!-- Kemiske egenskaber -->
<!-- Fysiske egenskaber -->
| Massefylde = 0,789 g/cm<sup>3</sup>
| Massefylde = 0,789 g/cm<sup>3</sup>
| OplVand = Blandbar
| OplVand = Blandbar
Linje 61: Linje 62:
}}
}}


: ''For sundhedsmæssige aspekter af ætanol som nydelsesmiddel se artiklen [[Fysiologiske effekter af ethanolindtagelse]].''
'''Ætanol''' eller '''ethanol''' ([[Kemisk Ordbog]]), samt '''ethylalkohol''', '''ætylalkohol''' eller '''vinånd''', er en [[organisk forbindelse]] med [[Sumformel|sumformlen]] CH<SUB>3</SUB>CH<SUB>2</SUB>OH som forkortes '''EtOH'''. Det er en farveløs, brandfarlig væske med en stikkende lugt. Ethanol bruges til [[spirituosa|spiritus]], [[vin]], [[øl]], samt som [[opløsningsmiddel]] i den [[kemisk industri|kemiske industri]].


'''Ætanol''' eller '''ethanol''' (sidstnævnte iflg. [[Kemisk Ordbog]]), samt '''ethylalkohol''', '''ætylalkohol''' eller '''finsprit''', er en [[organisk forbindelse]] med den kemiske formel: C<sub>2</sub>H<sub>5</sub>OH eller [[Sumformel|sumformlen]] CH<SUB>3</SUB>CH<SUB>2</SUB>OH som forkortes '''EtOH'''. Det er en farveløs, brandfarlig væske med en stikkende lugt. Ethanol findes i [[spirituosa|spiritus]], [[vin]], [[øl]], og bruges som [[opløsningsmiddel]] i den [[kemisk industri|kemiske industri]].
Ethanol bliver i dagligdagssproget også kaldt [[alkohol]] eller sprit. Ethanol blev også tidligere kaldt for '''vinånd''', men denne betegnelse bruges stort set ikke i dag (men er dog gyldig stavemåde ifølge Retskrivningsordbogen).

Ethanol bliver i dagligt sprog også kaldt [[Alkohol (stofklasse)|alkohol]] eller sprit. Ethanol blev også tidligere kaldt for [[vinånd]]<ref>Retskrivningsordbogen "Vinånd", https://dsn.dk/ordbog/ro/vinaand/</ref>.


Der er en del diskussion om stavemåden for stoffet:
Der er en del diskussion om stavemåden for stoffet:
* '''Ethanol''' er langt den mest udbredte stavemåde (og den eneste blandt kemikere) og det er også den stavemåde, som [[Kemisk Ordbog]] anbefaler.
* '''Ethanol''' er langt den mest udbredte stavemåde (og den eneste blandt kemikere) og det er også den stavemåde, som [[Kemisk Ordbog]] anbefaler.
* '''Ætanol''' eller '''ætylalkohol''' er de eneste stavemåder som er i Retskrivningsordbogen, men betragtes som forældet ifølge [[Kemisk Ordbog]].
* '''Ætanol''' eller '''ætylalkohol''' er de eneste stavemåder som er i Retskrivningsordbogen, men betragtes som forældet ifølge Kemisk Ordbog.


== Fremstilling ==
== Fremstilling ==
Ethanol dannes som et affaldsprodukt ved [[gær]]ing/[[alkoholfermentering]] af [[kulhydrat]]er som f.eks. [[sukker]] eller [[stivelse]] reduceret til forgærbare kulhydrater. Når koncentrationen af ethanol er nået ca. 16% kan gærsvampene ikke gære mere, derfor har de fleste [[øl]] og [[vin]]e en ethanolkoncentration på maksimum ca. 16%.
Ethanol dannes som et affaldsprodukt ved [[gær]]ing/[[alkoholfermentering]] af [[kulhydrat]]er som f.eks. [[sukker]] eller [[stivelse]] reduceret til forgærbare kulhydrater. Når koncentrationen af ethanol er nået ca. 16% kan [[Gærsvamp|gærsvampene]] ikke gære mere, derfor har de fleste [[øl]] og [[vin]]e en ethanolkoncentration på maksimum ca. 16%.


[[Spirituosa|Spiritus]] og finsprit fås ved at [[destillation|destillere]] ethanolholdige væsker. Ved almindelig destillation kan maksimalt opnås en ethanolprocent på 96%. Ethanol med en renhed på over 96% kan kun fremstilles ved specielle tekniske metoder. 99% ethanol eller derover kaldes absolut ethanol eller finsprit.
[[Spirituosa|Spiritus]] og finsprit fås ved at [[destillation|destillere]] ethanolholdige væsker. Ved almindelig destillation kan maksimalt opnås en ethanolprocent på 96 %. Ethanol med en renhed på over 96% kan kun fremstilles ved specielle tekniske metoder. 99% ethanol eller derover kaldes '''absolut ætanol''', '''absolut ethanol''' eller finsprit.


Ethanol kan også fremstilles ved addition af vand over [[dobbeltbinding]]en i [[ethen]] (H<sub>2</sub>C=CH<sub>2</sub>). Reaktionen foregår i [[syre|sur]] vandig [[opløsning (kemi)|opløsning]]. Dobbeltbindingen i ethen bliver angrebet af H<sup>+</sup> så der dannes en [[carbokation]]. H<sub>2</sub>O fungerer som en [[nukleofil]] [[elektron]]donor, og til sidst tabes der en [[proton]]. Derved har man fremstillet etanol.
Ethanol kan også fremstilles ved addition af vand over [[dobbeltbinding]]en i [[ethen]] (H<sub>2</sub>C=CH<sub>2</sub>). Reaktionen foregår i [[syre|sur]] vandig [[opløsning (kemi)|opløsning]]. Dobbeltbindingen i ethen bliver angrebet af H<sup>+</sup> så der dannes en [[carbokation]]. H<sub>2</sub>O fungerer som en [[nukleofil]] [[elektron]]donor, og til sidst tabes der en [[proton]]. Derved har man fremstillet ethanol.


== Konsumering ==
== Konsumering ==
Ethanol anvendes også i mad, særligt i drikkevarer, og tjener her til at beruse indtageren. Karakteristisk for denne forgiftningstilstand er nedsatte motoriske og mentale evner og ofte en vis følelse af behag. Symptomernes styrke kan variere alt efter, hvor meget ethanol personen har indtaget. For en bedre gennemgang af dette se [[alkoholpromille]].
Ethanol indgår også i mad, særligt i drikkevarer, og tjener her til at beruse indtageren. Karakteristisk for denne forgiftningstilstand er nedsatte motoriske og mentale evner og ofte en vis følelse af behag. Symptomernes styrke kan variere alt efter, hvor meget ethanol personen har indtaget. For en bedre gennemgang af dette se [[alkoholpromille]].


I madlavning koges udvalgte produkter med [[vin]] og [[spiritus]]. Det er en almen misforståelse, at maden vil være uden alkohol, da ætanols lave kogepunkt hurtigt får det til at fordampe, når det varmes. En undersøgelse fandt dog, at meget af alkoholen forbliver: 25 % efter 1 time af bagning eller simren, og 10 % efter 2 timer.<ref>{{Cite web|url=http://www.ochef.com/165.htm|title=Does alcohol burn off in cooking?|publisher=Ochef.com|date=|accessdate=2009-08-29}}</ref>
I madlavning koges udvalgte produkter med [[vin]] og [[spirituosa|spiritus]]. Det er en almen misforståelse, at maden, dermed vil indeholde alkohol, da ethanols lave kogepunkt hurtigt får det til at fordampe, når det varmes. En undersøgelse fandt dog, at meget af alkoholen forbliver: 25 % efter 1 time af bagning eller simren, og 10 % efter 2 timer.<ref>{{Cite web|url=http://www.ochef.com/165.htm|archive-url=https://web.archive.org/web/20080615144741/http://www.ochef.com/165.htm|title=Does alcohol burn off in cooking?|publisher=Ochef.com|date=|access-date=2009-08-29|archive-date=2008-06-15}}</ref>


'''Ethanols katabolisme''' i organismen resulterer i et energiudbytte på 7 kcal/g, og omsættes med en hastighed svarende til ca. 0,1 g/kg legemsvægt/time. Ethanol oxideres af alkoholdehydrogenase til [[acetaldehyd]] som videre oxideres til [[acetat]] (eddikesyre) af acetaldehyd dehydrogenase samt af [[xanthin]] oxidase, de to sidstnævnte [[enzym]]er hæmmes af et nedbrydningsprodukt af [[antabus]], hvorved der sker en ophobning af acetaldehyd. Ved den uhæmmede reaktion (uden antabus) omdannes acetaten videre til acetyl-CoA som derefter omsættes i TCA-cyclen medens NADH oxideres videre i elektrontransportkæden.
'''Ethanols katabolisme''' i organismen resulterer i et energiudbytte på 7 kcal/g, og omsættes med en hastighed svarende til ca. 0,1 g/kg legemsvægt/time. Ethanol oxideres af alkoholdehydrogenase til [[acetaldehyd]] som videre oxideres til [[acetat]] (eddikesyre) af acetaldehyd dehydrogenase samt af [[xanthin]] oxidase, de to sidstnævnte [[enzym]]er hæmmes af et nedbrydningsprodukt af [[antabus]], hvorved der sker en ophobning af acetaldehyd. Ved den uhæmmede reaktion (uden antabus) omdannes acetaten videre til acetyl-CoA som derefter omsættes i TCA-cyclen medens NADH oxideres videre i elektrontransportkæden.
Linje 88: Linje 91:


== Desinfektion ==
== Desinfektion ==
Ethanol anvendes til at desinficere med i både private husholdninger og laboratorier. Til at dræbe bakterier med er en ca. 70 % ethanol at foretrække. Med ethanol på 90 % og derover denatureres proteinerne i cellerne meget hurtigt omkring cellemembranen, og danner en hinde som gør at mere ethanol ikke kan trænge ind. Det betyder at det indre stadig er levende, og cellen er altså ikke død. Ved 70 % ethanolkoncentration vil proteinerne denatureres langsommere, og ethanolen kan altså trænge hele vejen ind i cellen og dræbe den.
Ethanol har også nogle egenskaber som gift, og anvendes flittigt til at desinficere med i både private husholdninger og laboratorier.
Til at dræbe bakterier med er en ca. 70% ethanol tilstrækkelig. Flere undersøgelser viser at der ikke er den store forskel mellem f.eks. 90 % og 70 % opløsninger når det gælder bakterier.


== Energilagring ==
== Energilagring ==
I fremtiden kan det tænkes at man kan gemme [[energi]]en i [[brint|hydrogen]] som er besværligt at gemme - eller ethanol der er forholdsvist ugiftigt, miljøvenligt og let at opbevare.
I fremtiden kan det tænkes, at man kan gemme [[energi]]en i [[brint|hydrogen]] som er besværligt at gemme eller ethanol der er forholdsvist ugiftigt, miljøvenligt og let at opbevare.
<ref>[http://www.popularmechanics.com/science/earth/2690341.html Popular Mechanics - Crunching The Numbers On Alternative Fuels] Citat: "...according to the DOE, the growing, fermenting and distillation chain actually results in a [[overskud|surplus]] of energy that ranges from 34 to 66 percent..."</ref>
<ref>[https://web.archive.org/web/20070301100142/http://www.popularmechanics.com/science/earth/2690341.html Popular Mechanics Crunching The Numbers On Alternative Fuels] Citat: "...according to the DOE, the growing, fermenting and distillation chain actually results in a [[overskud|surplus]] of energy that ranges from 34 to 66 percent..."</ref>
<ref>[http://www.physicsweb.org/article/news/8/2/6 Physicsweb: Fuel cells turn to alcohol]</ref>
<ref>{{Cite web |url=http://www.physicsweb.org/article/news/8/2/6 |title=Physicsweb: Fuel cells turn to alcohol |access-date= 6. august 2004 |archive-date= 8. august 2004 |archive-url=https://web.archive.org/web/20040808113617/http://physicsweb.org/article/news/8/2/6 |url-status=dead }}</ref>
<ref>[http://www.ilsr.org/columns/2004/021504.html Cruising the Ethanol Highway]</ref>
<ref>{{Cite web |url=http://www.ilsr.org/columns/2004/021504.html |title=Cruising the Ethanol Highway |access-date= 6. august 2004 |archive-date=24. august 2004 |archive-url=https://web.archive.org/web/20040824083012/http://www.ilsr.org/columns/2004/021504.html |url-status=dead }}</ref>


== Bioethanol ==
== Bioethanol ==
:''Se også [[bio-ætanol|bioethanol]]''
:''Se også [[bio-ætanol|bioethanol]]''
Selvom Ethanol bliver til H<sub>2</sub>O og CO<sub>2</sub> i [[forbrændingsmotor]]er og [[brændselscelle]]r, kan Ethanol godt være CO<sub>2</sub>-neutralt, hvis CO<sub>2</sub>, som blev anvendt til at fremstille Ethanol, oprindeligt kom fra [[Jordens atmosfære|atmosfæren]] under forbrug af f.eks. [[solenergi]] ([[plante]]r, [[solcelle]]r) eller [[fusion]]. Ethanol kaldes i så fald '''bioethanol'''.
Selvom ethanol bliver til [[vand]] og [[Kuldioxid|CO<sub>2</sub>]] i [[forbrændingsmotor]]er og [[brændselscelle]]r, kan ethanol godt være CO<sub>2</sub>-neutralt, hvis den CO<sub>2</sub> som blev anvendt til at fremstille ethanolen oprindeligt kom fra [[Jordens atmosfære|atmosfæren]], f.eks. under forbrug af [[solenergi]] ([[plante]]r, [[solcelle]]r) eller [[kernefusion|fusion]]. Ethanol kaldes i så fald [[Bioætanol|bioethanol]].


== Blanding af ethanol og vand ==
== Blanding af ethanol og vand ==
Et interessant eksperiment fås ved blanding af ethanol (husholdningssprit) (ca. 95%) og vand. Tag 1 liter af hver og bland det, resultatet er et [[rumfang]] mindre end 2 liter, mens [[Masse (fysik)|massen]] er bevaret.
En interessant demonstration fås ved blanding af ethanol (husholdningssprit) (ca. 95 %) og vand. Tag 1 liter af hver og bland det, resultatet er et [[rumfang]] mindre end 2 liter, mens [[Masse (fysik)|massen]] er bevaret.
<ref>[http://www.newton.dep.anl.gov/askasci/chem03/chem03197.htm Ask A Scientist. Chemistry Archive: Mass, Volume, Alcohol, Water]</ref>
<ref>{{Cite web |url=http://www.newton.dep.anl.gov/askasci/chem03/chem03197.htm |title=Ask A Scientist. Chemistry Archive: Mass, Volume, Alcohol, Water |access-date= 4. august 2004 |archive-date= 7. juli 2004 |archive-url=https://web.archive.org/web/20040707080152/http://www.newton.dep.anl.gov/askasci/chem03/chem03197.htm |url-status=dead }}</ref>
<ref>[http://www.iserv.net/~chargers/chem/seccwatalcohol.htm Water and Alcohol Mixtures and "The Amazing Air Bubble"]</ref>
<ref>{{Cite web |url=http://www.iserv.net/~chargers/chem/seccwatalcohol.htm |title=Water and Alcohol Mixtures and "The Amazing Air Bubble" |access-date= 4. august 2004 |archive-date= 3. september 2004 |archive-url=https://web.archive.org/web/20040903215948/http://www.iserv.net/~chargers/chem/seccwatalcohol.htm |url-status=dead }}</ref>


== Anvendelser ==
== Anvendelser ==
Linje 113: Linje 115:
** [[Kemisk syntese]]
** [[Kemisk syntese]]
** [[Brillepudsemiddel]]
** [[Brillepudsemiddel]]
** Anvendes som rensevæske til barbermaskiner sammen med parfume
** Rensevæske til barbermaskiner sammen med parfume
* Anvendes ved nogle former for [[rengøring]] både i [[hjem]]met og [[Industri (branche)|industrien]] og går så under betegnelsen husholdningssprit eller sprit (Har et ethanolindhold på ca. 93%). Det anvendes f.eks. til rengøring af:
* Nogle former for [[rengøring]] både i [[hjem]]met og [[Industri (branche)|industrien]] og går så under betegnelsen husholdningssprit eller sprit (Har et ethanolindhold på ca. 93 %). Det anvendes f.eks. til rengøring af:
** [[Vindue]]r
** [[Vindue]]r
** [[Hospital]]sudstyr
** [[Hospital]]sudstyr
* [[Desinfektion]]smiddel: den optimale desinficerende koncentration er 70% ethanol (hospitalssprit).
* [[Desinfektion]]smiddel. Den anbefalede koncentration til hånddesinfektion er 70-85 % ethanol<ref>Hånddesinfektion, Sundhedsstyrelsen, https://www.sst.dk/da/viden/Forebyggelse/Hygiejne/Rene-haender/Haanddesinfektion</ref>.


== Kilder/referencer ==
== Kilder/referencer ==
Linje 131: Linje 133:
{{Commonskat|Ethanol}}
{{Commonskat|Ethanol}}
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/12/031205052952.htm 2003-12-05, Science Daily: Moderate Alcohol Consumption Linked To Brain Shrinkage] Citat: "...found a link between low to moderate alcohol consumption and a decrease in the brain size of middle-aged adults..."Our findings do not support the hypothesis that low or moderate alcohol intake offers any protection against cerebral abnormalities or the risk of stroke in middle-aged adults."...The study was funded by the [http://www.nhlbi.nih.gov/ National Heart, Lung and Blood Institute]..."
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2003/12/031205052952.htm 2003-12-05, Science Daily: Moderate Alcohol Consumption Linked To Brain Shrinkage] Citat: "...found a link between low to moderate alcohol consumption and a decrease in the brain size of middle-aged adults..."Our findings do not support the hypothesis that low or moderate alcohol intake offers any protection against cerebral abnormalities or the risk of stroke in middle-aged adults."...The study was funded by the [http://www.nhlbi.nih.gov/ National Heart, Lung and Blood Institute]..."
** [http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20030316&Kategori=BIO&Lopenr=103210002&Ref=AR 16.03.2003, Ing.dk: Et bedre helbred med alkohol] Citat: "...[[Patolog]]erne, der [[dissekere]]de lig af [[alkoholiker]]e...bemærkelsesværdigt fri for forkalkning..."
** [https://ing.dk/artikel/et-bedre-helbred-med-alkohol-49327 16.03.2003, Ing.dk: Et bedre helbred med alkohol] Citat: "...[[Patolog]]erne, der [[dissekere]]de lig af [[alkoholiker]]e...bemærkelsesværdigt fri for forkalkning..."
** [http://www.ing.dk/article/20050125/NATUR/50125003 25.01.2005, ing.dk: Alkohol holder hjernen frisk hos kvinder] Citat: "...Alkohol synes gavnligt for helbredet - blot forudsat, at forbruget er moderat. Det nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme...Hun tør dog ikke ligefrem anbefale afholdspersoner at begynde at drikke for at holde hjernen frisk..."
** [https://ing.dk/artikel/alkohol-holder-hjernen-frisk-hos-kvinder-61288 25.01.2005, ing.dk: Alkohol holder hjernen frisk hos kvinder] Citat: "...Alkohol synes gavnligt for helbredet blot forudsat, at forbruget er moderat. Det nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme...Hun tør dog ikke ligefrem anbefale afholdspersoner at begynde at drikke for at holde hjernen frisk..."
* [http://www.drmk.dk/encya.htm DRMK: Alkohol]
* [https://web.archive.org/web/20050306155923/http://www.drmk.dk/encya.htm DRMK: Alkohol]
* [http://www.biosite.dk/leksikon/ethanol.htm Biosite.dk: Ethanol]
* [http://www.biosite.dk/leksikon/ethanol.htm Biosite.dk: Ethanol]

{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Alkoholer]]
[[Kategori:Alkoholer]]
Linje 140: Linje 144:
[[Kategori:Opløsningsmidler]]
[[Kategori:Opløsningsmidler]]
[[Kategori:Brændstoffer og brændsler]]
[[Kategori:Brændstoffer og brændsler]]
[[Kategori:Energilagring]]

[[Kategori:Desinfektionsmidler]]
{{Link GA|en}}

[[af:Etanol]]
[[an:Etanol]]
[[ar:إيثانول]]
[[az:Etanol]]
[[bat-smg:Etanuolis]]
[[be:Этанол]]
[[be-x-old:Этаноль]]
[[bg:Етанол]]
[[bn:ইথানল]]
[[bo:ཨ་རག་ཉིང་ཁུ།]]
[[br:Etanol]]
[[bs:Etanol]]
[[ca:Etanol]]
[[ceb:Etanol]]
[[cs:Ethanol]]
[[cy:Ethanol]]
[[de:Ethanol]]
[[el:Αιθανόλη]]
[[en:Ethanol]]
[[eo:Etanolo]]
[[es:Etanol]]
[[et:Etanool]]
[[eu:Etanol]]
[[fa:اتانول]]
[[fi:Etanoli]]
[[fr:Éthanol]]
[[frr:Ethanol]]
[[fy:Etanol]]
[[gl:Etanol]]
[[gu:ઇથેનોલ]]
[[he:אתנול]]
[[hi:इथेनॉल]]
[[hif:Ethanol]]
[[hr:Etanol]]
[[hu:Etanol]]
[[id:Etanol]]
[[is:Etanól]]
[[it:Etanolo]]
[[ja:エタノール]]
[[kk:Этил спирті]]
[[ko:에탄올]]
[[ksh:Alkohol]]
[[la:Ethanol]]
[[lb:Ethanol]]
[[lt:Etanolis]]
[[lv:Etanols]]
[[mk:Етанол]]
[[ml:എഥനോൾ]]
[[mn:Этанол]]
[[ms:Etanol]]
[[nl:Ethanol]]
[[nn:Etanol]]
[[no:Etanol]]
[[oc:Etanòl]]
[[pl:Etanol]]
[[pnb:ایتھانول]]
[[pt:Etanol]]
[[qu:Ethanul]]
[[ro:Etanol]]
[[ru:Этанол]]
[[sh:Alkohol]]
[[simple:Ethanol]]
[[sk:Etanol]]
[[sl:Etanol]]
[[sq:Etanoli]]
[[sr:Етанол]]
[[stq:Ethanol]]
[[sv:Etanol]]
[[sw:Ethanoli]]
[[ta:எத்தனால்]]
[[tg:Итонул]]
[[th:เอทานอล]]
[[tr:Etanol]]
[[uk:Етанол]]
[[ur:ایتھنول]]
[[vep:Etilspirt]]
[[vi:Êtanol]]
[[war:Ethanol]]
[[zh:乙醇]]
[[zh-min-nan:It-sûn]]
[[zh-yue:乙醇]]

Nuværende version fra 9. maj 2024, 11:02

Ikke at forveksle med Ætan og Methanol.
Ætanol

IUPAC-navn
Ethanol
Generelt
Andre navneEthylalkohol
Finsprit
ForkortelserEtOH
MolekylformelCH3CH2OH
Molarmasse46,07 g/mol
FremtrædenFarveløs væske
CAS-nummer64-17-5
EC-nummer200-578-6
PubChem702
SMILESCCO
InChI1/C2H5OH/c1-2-3/h3H,2H2,1H3
Kemiske egenskaber
Massefylde0,789 g/cm3
Opløselighed i vandBlandbar
Smeltepunkt−114,3 °C
Kogepunkt78,4 °C
Syrestyrkekonstant
(pKa)
15,9
Refraktionsindeks1,36 (25 °C)
Viskositet1,200 cP (1.200 mPa·s) (20 °C)
Struktur
Dipolmoment1,69 D (gas)
Sikkerhed
EU klassifikationBrandfarlig (F)
Sundhedsskadelig (Xn)
NFPA 704
R-sætningerR11 R61
S-sætningerS2 S7 S16
Flammepunkt13 °C
Beslægtede stoffer
Relaterede forbindelserMethanol, propanol
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)
For sundhedsmæssige aspekter af ætanol som nydelsesmiddel se artiklen Fysiologiske effekter af ethanolindtagelse.

Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH. Det er en farveløs, brandfarlig væske med en stikkende lugt. Ethanol findes i spiritus, vin, øl, og bruges som opløsningsmiddel i den kemiske industri.

Ethanol bliver i dagligt sprog også kaldt alkohol eller sprit. Ethanol blev også tidligere kaldt for vinånd[1].

Der er en del diskussion om stavemåden for stoffet:

  • Ethanol er langt den mest udbredte stavemåde (og den eneste blandt kemikere) og det er også den stavemåde, som Kemisk Ordbog anbefaler.
  • Ætanol eller ætylalkohol er de eneste stavemåder som er i Retskrivningsordbogen, men betragtes som forældet ifølge Kemisk Ordbog.

Ethanol dannes som et affaldsprodukt ved gæring/alkoholfermentering af kulhydrater som f.eks. sukker eller stivelse reduceret til forgærbare kulhydrater. Når koncentrationen af ethanol er nået ca. 16% kan gærsvampene ikke gære mere, derfor har de fleste øl og vine en ethanolkoncentration på maksimum ca. 16%.

Spiritus og finsprit fås ved at destillere ethanolholdige væsker. Ved almindelig destillation kan maksimalt opnås en ethanolprocent på 96 %. Ethanol med en renhed på over 96% kan kun fremstilles ved specielle tekniske metoder. 99% ethanol eller derover kaldes absolut ætanol, absolut ethanol eller finsprit.

Ethanol kan også fremstilles ved addition af vand over dobbeltbindingen i ethen (H2C=CH2). Reaktionen foregår i sur vandig opløsning. Dobbeltbindingen i ethen bliver angrebet af H+ så der dannes en carbokation. H2O fungerer som en nukleofil elektrondonor, og til sidst tabes der en proton. Derved har man fremstillet ethanol.

Ethanol indgår også i mad, særligt i drikkevarer, og tjener her til at beruse indtageren. Karakteristisk for denne forgiftningstilstand er nedsatte motoriske og mentale evner og ofte en vis følelse af behag. Symptomernes styrke kan variere alt efter, hvor meget ethanol personen har indtaget. For en bedre gennemgang af dette se alkoholpromille.

I madlavning koges udvalgte produkter med vin og spiritus. Det er en almen misforståelse, at maden, dermed vil indeholde alkohol, da ethanols lave kogepunkt hurtigt får det til at fordampe, når det varmes. En undersøgelse fandt dog, at meget af alkoholen forbliver: 25 % efter 1 time af bagning eller simren, og 10 % efter 2 timer.[2]

Ethanols katabolisme i organismen resulterer i et energiudbytte på 7 kcal/g, og omsættes med en hastighed svarende til ca. 0,1 g/kg legemsvægt/time. Ethanol oxideres af alkoholdehydrogenase til acetaldehyd som videre oxideres til acetat (eddikesyre) af acetaldehyd dehydrogenase samt af xanthin oxidase, de to sidstnævnte enzymer hæmmes af et nedbrydningsprodukt af antabus, hvorved der sker en ophobning af acetaldehyd. Ved den uhæmmede reaktion (uden antabus) omdannes acetaten videre til acetyl-CoA som derefter omsættes i TCA-cyclen medens NADH oxideres videre i elektrontransportkæden.

Husholdingssprit indeholder ca. 93 % ethanol.

Da ethanol er et nydelsesmiddel er det underlagt en ret høj skat. For at kunne sælge ethanol til andre formål uden beskatning, denatureres den (ofte), det vil sige at der tilsættes kemikalier, som gør ethanolen udrikkelig. Tidligere brugte man pyridin til husholdningssprit, men da det blev almindelig kendt, at det kunne fjernes med aktivt kul, gik man over til andre stoffer. For tiden er diethylphthalat det mest brugte i husholdningssprit. Hospitalssprit kan være denatureret med isopropylalkohol.

Ethanol anvendes til at desinficere med i både private husholdninger og laboratorier. Til at dræbe bakterier med er en ca. 70 % ethanol at foretrække. Med ethanol på 90 % og derover denatureres proteinerne i cellerne meget hurtigt omkring cellemembranen, og danner en hinde som gør at mere ethanol ikke kan trænge ind. Det betyder at det indre stadig er levende, og cellen er altså ikke død. Ved 70 % ethanolkoncentration vil proteinerne denatureres langsommere, og ethanolen kan altså trænge hele vejen ind i cellen og dræbe den.

Energilagring

[redigér | rediger kildetekst]

I fremtiden kan det tænkes, at man kan gemme energien i hydrogen som er besværligt at gemme – eller ethanol der er forholdsvist ugiftigt, miljøvenligt og let at opbevare. [3] [4] [5]

Se også bioethanol

Selvom ethanol bliver til vand og CO2 i forbrændingsmotorer og brændselsceller, kan ethanol godt være CO2-neutralt, hvis den CO2 som blev anvendt til at fremstille ethanolen oprindeligt kom fra atmosfæren, f.eks. under forbrug af solenergi (planter, solceller) eller fusion. Ethanol kaldes i så fald bioethanol.

Blanding af ethanol og vand

[redigér | rediger kildetekst]

En interessant demonstration fås ved blanding af ethanol (husholdningssprit) (ca. 95 %) og vand. Tag 1 liter af hver og bland det, resultatet er et rumfang mindre end 2 liter, mens massen er bevaret. [6] [7]

Kilder/referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Retskrivningsordbogen "Vinånd", https://dsn.dk/ordbog/ro/vinaand/
  2. ^ "Does alcohol burn off in cooking?". Ochef.com. Arkiveret fra originalen 2008-06-15. Hentet 2009-08-29.
  3. ^ Popular Mechanics – Crunching The Numbers On Alternative Fuels Citat: "...according to the DOE, the growing, fermenting and distillation chain actually results in a surplus of energy that ranges from 34 to 66 percent..."
  4. ^ "Physicsweb: Fuel cells turn to alcohol". Arkiveret fra originalen 8. august 2004. Hentet 6. august 2004.
  5. ^ "Cruising the Ethanol Highway". Arkiveret fra originalen 24. august 2004. Hentet 6. august 2004.
  6. ^ "Ask A Scientist. Chemistry Archive: Mass, Volume, Alcohol, Water". Arkiveret fra originalen 7. juli 2004. Hentet 4. august 2004.
  7. ^ "Water and Alcohol Mixtures and "The Amazing Air Bubble"". Arkiveret fra originalen 3. september 2004. Hentet 4. august 2004.
  8. ^ Hånddesinfektion, Sundhedsstyrelsen, https://www.sst.dk/da/viden/Forebyggelse/Hygiejne/Rene-haender/Haanddesinfektion

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: