Sønderjysk: Forskelle mellem versioner

Indhold slettet Indhold tilføjet

Inline

Nuværende version fra 27. nov. 2023, 18:23

Fordelingen af ét, to og tre køn i danske dialekter. På Sjælland er man først gået fra tre til to køn i nyere tid. Vest for den røde streg stilles artiklen foran navneordet.

Fordelingen af stød og musikalsk accent i danske dialekter (rosa=stød, grøn=musikalsk accent, blå=hverken stød eller musikalsk accent).

Sønderjysk (i dialekten: Synnejysk, tysk: Südjütisch eller Plattdänisch) er en dansk dialekt, som tales fra den dansk-tyske grænse til Kongeåen i Jylland. Syd for grænsen tales der sønderjysk i nogle af sognene langs grænsen mellem Flensborg og Nibøl. Endnu i 1800 taltes dialekten ned til Husum, Slesvig by, Slien ^[1] og i dele af Svansø ^[2]; før 1700 formentlig ned til Egernførde.

Der er mange lokale variationer; f.eks. er det muligt at høre, om en person kommer fra Haderslev eller fra Sønderborg. På Als kaldes de lokale varianter under ét alsisk. Varianten angeldansk blev talt i Angel i Sydslesvig indtil ca. 1900.

Ordet jeg er på sønderjysk æ eller a. I udlyd bliver b- og g-lyden til f og ch ^[3] Dialekten har i lighed med rigsdansk to køn. Rømø, Als og Sundeved har bibeholdt den nordiske musikalske accent. Det sønderjyske ordforråd er påvirket af nabosproget tysk. Men dialekten har også bevaret mange nordiske udtryk som f.eks. fikk (≈ lomme, svensk: ficka), grander (≈ klog, olddansk: gran, islandsk: grannur), snel (≈ flink, norsk snill, svensk snäll, islandsk snjall).

Æ Synnejysk Forening arbejder for at bevare og pleje den sønderjyske dialekt.

Foreningen Synnejysk Ambassade samler eksilsønderjyder i Københavns-området om forskellige aktiviteter, der bakker op om sønderjysk sprog og kultur.

Varianter

Den sønderjyske dialekt kan igen underinddeles i under-dialekter eller varianter ^[4].

Vestsønderjysk (f.eks. rømømål)
Østsønderjysk (f.eks. alsisk)
Sønderjysk syd for grænsen (mellemslesvigsk, fjoldemål og angelmål)

Referencer

^ Salmonsens Konversationsleksikon side 760
^ Svansømålet blev bl. a. dokumenteret i Peter Treschow Hansons Reise durch einen Theil von Sachsen und Dänemark, Altona 1813, side 44: "Die Landschaft auf der südlichen Seite der Schlei heißt Schwansen (..) Die Einwohner sind hier ebenfalls echte Dänen, wenn auch ihre Mundart von einem Kopenhagener oder Norweger nicht leicht verstanden wird (..) Jetzt hört die dänische Sprache auch beim Landvolke auf, und die plattdeutsche tritt ausschließlich an deren Stelle."
^ "Grænselandsportal". Arkiveret fra originalen 14. januar 2022. Hentet 23. september 2008.
^ Københavns Universitet: Hvor mange dialekter er der i Danmark?

Eksterne henvisninger

Æ Synnejysk Forening
Synnejysk Ambassade
Alsingergildet
Dialektkort Arkiveret 28. september 2007 hos Wayback Machine

[1] Salmonsens Konversationsleksikon side 760

[2] Svansømålet blev bl. a. dokumenteret i Peter Treschow Hansons Reise durch einen Theil von Sachsen und Dänemark, Altona 1813, side 44: "Die Landschaft auf der südlichen Seite der Schlei heißt Schwansen (..) Die Einwohner sind hier ebenfalls echte Dänen, wenn auch ihre Mundart von einem Kopenhagener oder Norweger nicht leicht verstanden wird (..) Jetzt hört die dänische Sprache auch beim Landvolke auf, und die plattdeutsche tritt ausschließlich an deren Stelle."

[3] "Grænselandsportal". Arkiveret fra originalen 14. januar 2022. Hentet 23. september 2008.

[4] Københavns Universitet: Hvor mange dialekter er der i Danmark?

[1]

[2]

[3]

[4]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Billede:Denmark-gender.png|thumb|right|Fordelingen af ét, to og tre [[Grammatisk køn|køn]] i [[danske dialekter]]. På Sjælland er man først gået fra tre til to køn i nyere tid. Vest for den røde streg stilles [[Artikel (grammatik)|artiklen]] foran navneordet.]]
+[[Fil:Denmark-gender.png|thumb|right|Fordelingen af ét, to og tre [[Grammatisk køn|køn]] i [[danske dialekter]]. På Sjælland er man først gået fra tre til to køn i nyere tid. Vest for den røde streg stilles [[Artikel (grammatik)|artiklen]] foran navneordet.]]
-[[Billede:Denmark-stoed.png|thumb|right|Fordelingen af [[Stød (sproglyd)|stød]] og [[Accent (tryk)|musikalsk accent]] i danske dialekter (rosa=stød, grøn=musikalsk accent, blå=hverken stød eller musikalsk accent).]]
+[[Fil:Denmark-stoed.png|thumb|right|Fordelingen af [[Stød (sproglyd)|stød]] og [[Accent (tryk)|musikalsk accent]] i danske dialekter (rosa=stød, grøn=musikalsk accent, blå=hverken stød eller musikalsk accent).]]
-'''Sønderjysk''' (i dialekten: ''Synnejysk'', [[Engelsk (sprog)|engelsk]]: ''South Jutish'' eller ''South Jutlandic'', [[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Südjütisch'' eller ''Plattdänisch'') er en dansk [[dialekt]], som tales fra den [[Danmark|dansk]]-[[Tyskland|tyske]] grænse til [[Kongeåen]] i [[Jylland]]. Syd for grænsen tales der sønderjysk i nogle af sognene langs grænsen mellem [[Flensborg]] og [[Nibøl]]. Endnu i [[1800]] taltes dialekten ned til [[Slesvig by]] og [[Slien]]<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0822.html Salmonsens Konversationsleksikon side 760]</ref>; før [[1700]] formentlig ned til [[Egernførde]].
+'''Sønderjysk''' (i dialekten: ''Synnejysk'', [[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Südjütisch'' eller ''Plattdänisch'') er en dansk [[dialekt]], som tales fra den [[Danmark|dansk]]-[[Tyskland|tyske]] grænse til [[Kongeåen]] i [[Jylland]]. Syd for grænsen tales der sønderjysk i nogle af sognene langs grænsen mellem [[Flensborg]] og [[Nibøl]]. Endnu i [[1800]] taltes dialekten ned til [[Husum (Sydslesvig)|Husum]], [[Slesvig by]], [[Slien]] <ref>[https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0822.html Salmonsens Konversationsleksikon side 760]</ref> og i dele af [[Svansø (Sydslesvig)|Svansø]] <ref>Svansømålet blev bl. a. dokumenteret i Peter Treschow Hansons ''Reise durch einen Theil von Sachsen und Dänemark'', Altona 1813, side 44: "Die Landschaft auf der südlichen Seite der Schlei heißt Schwansen (..) Die Einwohner sind hier ebenfalls echte Dänen, wenn auch ihre Mundart von einem Kopenhagener oder Norweger nicht leicht verstanden wird (..) Jetzt hört die dänische Sprache auch beim Landvolke auf, und die plattdeutsche tritt ausschließlich an deren Stelle."</ref>; før [[1700]] formentlig ned til [[Egernførde]].
 Der er mange lokale variationer; f.eks. er det muligt at høre, om en person kommer fra [[Haderslev]] eller fra [[Sønderborg]]. På [[Als]] kaldes de lokale varianter under ét ''alsisk''. Varianten [[angeldansk]] blev talt i [[Angel]] i [[Sydslesvig]] indtil ca. [[1900]].
-Ordet ''jeg'' er på sønderjysk ''æ'' eller ''a''. I udlyd bliver b- og g-lyden til f og ch <ref>[http://www.graenselandsportal.eu/default.asp?objtype=artikel2&func=showdetail&id=1621&ilanguage=dansk&menuItem=menuItemA_a_6691_a_&curMenu=A. Grænselandsportal]</ref> Dialekten har i lighed med [[rigsdansk]] to [[Grammatisk køn|køn]]. Rømø, Als og Sundeved har bibeholdt den nordiske musikalske accent. Det sønderjyske [[ordforråd]] er påvirket af nabosproget tysk. Men dialekten har også bevaret mange [[Nordiske sprog|nordiske]] udtryk som f.eks. ''fikk'' (≈ lomme, svensk: ficka), ''grander'' (≈ klog, olddansk: gran, islandsk: grannur), ''snel'' (≈ flink, norsk snill, svensk snäll, islandsk snjall).
+Ordet ''jeg'' er på sønderjysk ''æ'' eller ''a''. I udlyd bliver b- og g-lyden til f og ch <ref>{{Cite web |url=http://www.graenselandsportal.eu/default.asp?objtype=artikel2&func=showdetail&id=1621&ilanguage=dansk&menuItem=menuItemA_a_6691_a_&curMenu=A. |title=Grænselandsportal |access-date=23. september 2008 |archive-date=14. januar 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220114120529/https://www.graenselandsportal.eu/default.asp?objtype=artikel2&func=showdetail&id=1621&ilanguage=dansk&menuItem=menuItemA_a_6691_a_&curMenu=A. |url-status=dead }}</ref> Dialekten har i lighed med [[rigsdansk]] to [[Grammatisk køn|køn]]. Rømø, Als og Sundeved har bibeholdt den nordiske musikalske accent. Det sønderjyske [[ordforråd]] er påvirket af nabosproget tysk. Men dialekten har også bevaret mange [[Nordiske sprog|nordiske]] udtryk som f.eks. ''fikk'' (≈ lomme, svensk: ficka), ''grander'' (≈ klog, olddansk: gran, islandsk: grannur), ''snel'' (≈ flink, norsk snill, svensk snäll, islandsk snjall).
 [[Æ Synnejysk Forening]] arbejder for at bevare og pleje den sønderjyske dialekt.
+Foreningen ''Synnejysk Ambassade'' samler eksilsønderjyder i Københavns-området om forskellige aktiviteter, der bakker op om sønderjysk sprog og kultur.
-==Referencer==
+== Varianter ==
+Den sønderjyske dialekt kan igen underinddeles i under-dialekter eller varianter <ref>[http://dialekt.ku.dk/dialekter/hvor_mange_danske_dialekter/ Københavns Universitet: ''Hvor mange dialekter er der i Danmark?'']</ref>.
+* Vestsønderjysk (f.eks. [[rømømål]])
+* Østsønderjysk (f.eks. [[alsisk]])
+* Sønderjysk syd for grænsen ([[mellemslesvigsk]], [[fjoldemål]] og [[angelmål]])
+== Referencer ==
 {{reflist}}
 == Eksterne henvisninger ==
-*[http://www.synnejysk.dk/ Æ Synnejysk Forening]
+* [http://www.synnejysk.dk/ Æ Synnejysk Forening]
-*[http://www.alsingergildet.dk/ Alsingergildet]
+* [http://www.synnejyskambassade.dk Synnejysk Ambassade]
-*[http://www.statsbiblioteket.dk/dlh/dialekt/kort01.html Dialektkort]
+* [http://www.alsingergildet.dk/ Alsingergildet]
+* [http://www.statsbiblioteket.dk/dlh/dialekt/kort01.html Dialektkort] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070928021136/http://www.statsbiblioteket.dk/dlh/dialekt/kort01.html |date=28. september 2007 }}
+{{Dansksprog}}
-[[Kategori:Dansk sprog]]
+{{autoritetsdata}}
-[[Kategori:Jysk (folkemål)]]
-[[Kategori:Dialekter]]
+[[Kategori:Danske dialekter]]
-[[stq:Suudjutloundsk]]
+[[Kategori:Jysk (folkemål)]]