Spring til indhold

Selene: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Retter {{Commonscat}} til {{Commonskat}} i forbindelse med skift af layout af standardskabelonen - fjern denne ændring, hvis fladt layout ser bedre ud
delinker
 
(25 mellemliggende versioner af 20 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Altar Selene Louvre Ma508.jpg|thumb|250px|Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris)]]
{{kilder|dato=november 2018}}[[Fil:Altar Selene Louvre Ma508.jpg|thumb|Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris)]]
[[Fil:Pergamonmuseum_-_Antikensammlung_-_Pergamonaltar_31.JPG|thumb|250px|Selene, [[Pergamon Museum]], Berlin]]
[[Fil:Pergamonmuseum_-_Antikensammlung_-_Pergamonaltar_31.JPG|thumb|Selene, [[Pergamon Museum]], Berlin]]


'''Selene''' (græsk ''selēnē'' "måne") er [[Græske guder|månegudinden]] i den [[græske mytologi]].
'''Selene''' ({{Lang-gr|Σελήνη|}}, ''selēnē'' "måne") er [[Græske guder|månegudinden]] i den [[græske mytologi]]. Den tilsvarende [[Månegud|månegudinde]] i den [[romerske mytologi]] er [[Luna (mytologi)|Luna]].


Hun er datter af [[titan (mytologi)|titanerne]] [[Hyperion (mytologi)|Hyperion]] og [[Theia]] og søster til [[Helios]] (Solen) og [[Eos]] (Morgenrøden). Hun kører hen over himmelen i en vogn, der er trukket af to heste (hvor Helios har fire heste). Hun forelskede sig i mennesket [[Endymion]].
Hun er datter af [[titan (mytologi)|titanerne]] [[Hyperion (mytologi)|Hyperion]] og [[Theia]] og søster til [[Helios]] (Solen) og [[Eos]] (Morgenrøden). Hun kører hen over himmelen i en vogn, der er trukket af to heste (hvor Helios har fire heste). Hun forelskede sig i mennesket [[Endymion]].

Endymion var en overvældende smuk ung mand, der var faldet i søvn på bjerget Latmos. Her fik Selene under sin vandring over nattehimlen øje på ham og forelskede sig øjeblikkeligt.  For at hun, den udødelige gudinde, aldrig skulle miste sin skønne, men jordiske og dermed dødelige elsker, bad hun Zeus om at tilstå  Endymion udødelighed og evig  ungdom. I nogle overleveringer er det Endymion selv, der fremsætter ønsket, som Zeus imidlertid opfyldte ved at nedsænke Endymion i en evig søvn i en grotte på Latmos, hvor han henlå, uforanderligt sovende,  som første gang Selene så ham. Hver nat besøgte Selene – som måneskin – sin sovende elskede, og hun avlede 50 børn med ham.

Det er den myte, der hentydes til, når [[Herligt, en sommernat|Jægerkoret]] i  [[Johan Ludvig Heiberg]]s syngespil ''[[Elverhøj]]'' ([[1828]]) synger:

Herligt, en Sommernat<br />
Drage til Elverkrat,<br />
Hvile ved Kilden den svale!<br />
Luna sit Sølverbaand<br />
Snoer om Endymion,<br />
Speider i Busk og i Dale.<br />


== Se også ==
== Se også ==
* [[De græske guders familietræ]]
* [[De græske guders familietræ]]


== Kilder/henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Selene}}
{{Commonscat|Selene}}
{{Lexopen}}


{{Græsk mytologi}}
[[Kategori:Græske guder]]
{{autoritetsdata}}


[[Kategori:Græske guder]]
[[ar:سيليني]]
[[ast:Selene]]
[[az:Selena]]
[[bg:Селена]]
[[bn:সেলেনে]]
[[br:Selene]]
[[ca:Selene]]
[[cs:Seléné]]
[[de:Selene]]
[[el:Σελήνη (μυθολογία)]]
[[en:Selene]]
[[es:Selene]]
[[fa:سلنه]]
[[fi:Selene]]
[[fr:Séléné]]
[[gl:Selene]]
[[he:סלנה]]
[[hr:Selena]]
[[id:Selene]]
[[is:Selena]]
[[it:Selene]]
[[ja:セレーネー]]
[[ko:셀레네]]
[[la:Selene]]
[[lt:Selenė]]
[[nl:Selene]]
[[no:Selene]]
[[pl:Selene]]
[[pt:Selene]]
[[ro:Selene]]
[[ru:Селена]]
[[sh:Selena]]
[[simple:Selene]]
[[sk:Seléna]]
[[sl:Selena]]
[[sr:Селена]]
[[sv:Selene]]
[[th:เซเรเน่]]
[[tr:Selene]]
[[uk:Селена]]
[[zh:塞勒涅]]

Nuværende version fra 17. nov. 2023, 12:35

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris)
Selene, Pergamon Museum, Berlin

Selene (græsk: Σελήνη, selēnē "måne") er månegudinden i den græske mytologi. Den tilsvarende månegudinde i den romerske mytologi er Luna.

Hun er datter af titanerne Hyperion og Theia og søster til Helios (Solen) og Eos (Morgenrøden). Hun kører hen over himmelen i en vogn, der er trukket af to heste (hvor Helios har fire heste). Hun forelskede sig i mennesket Endymion.

Endymion var en overvældende smuk ung mand, der var faldet i søvn på bjerget Latmos. Her fik Selene under sin vandring over nattehimlen øje på ham og forelskede sig øjeblikkeligt.  For at hun, den udødelige gudinde, aldrig skulle miste sin skønne, men jordiske og dermed dødelige elsker, bad hun Zeus om at tilstå  Endymion udødelighed og evig  ungdom. I nogle overleveringer er det Endymion selv, der fremsætter ønsket, som Zeus imidlertid opfyldte ved at nedsænke Endymion i en evig søvn i en grotte på Latmos, hvor han henlå, uforanderligt sovende,  som første gang Selene så ham. Hver nat besøgte Selene – som måneskin – sin sovende elskede, og hun avlede 50 børn med ham.

Det er den myte, der hentydes til, når Jægerkoret i  Johan Ludvig Heibergs syngespil Elverhøj (1828) synger:

Herligt, en Sommernat
Drage til Elverkrat,
Hvile ved Kilden den svale!
Luna sit Sølverbaand
Snoer om Endymion,
Speider i Busk og i Dale.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]