Spring til indhold

Bijektiv: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
RobotQuistnix (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: no
m wiki
 
(36 mellemliggende versioner af 27 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
{{ingen kilder|dato=september 2011}}
En [[afbildning (matematik)|afbildning]] <math>\phi:A\to B</math>, som både er [[injektiv]] og [[surjektiv]], kaldes ''bijektiv'', og man siger at &phi; er en ''bijektion''.
[[Fil:Bijection.svg|thumb|200px|En bijektiv funktion.]]
En [[afbildning (matematik)|afbildning]] <math>\phi:X\to Y</math> er '''bijektiv''' ('''enentydig'''), når den både er [[injektiv]] og [[surjektiv]], og man siger at <math>\phi</math> er en '''bijektion'''. En bijektiv afbildning afbilder således til ethvert element i <math>Y</math> ét (og kun ét) element i <math>X</math>; dvs. alle elementer i <math>X</math> og <math>Y</math> "er med" i afbildningen, og hverken den "forlæns" eller den "baglæns" afbildning afbilder til to elementer.


Bijektioner spiller en væsentlig rolle inde for alle grene af [[matematik]]ken. Specielt er bijektionerne præcis de [[invertibel|invertible]] afbildninger. Altså findes til en bijektion <math>\phi:A\to B</math> en entydigt bestemt
Bijektioner spiller en væsentlig rolle inde for alle grene af [[matematik]]ken. Specielt er bijektionerne præcis de [[invertibel|invertible]] afbildninger. Altså findes til en bijektion <math>\phi:X\to Y</math> en entydigt bestemt
afbildning <math>\phi^{-1}:B\to A</math> sådan at <math>\phi\circ\phi^{-1} = \phi^{-1}\circ\phi</math>. Omvendt
afbildning <math>\phi^{-1}:Y\to X</math> sådan at <math>\phi\circ\phi^{-1} = \phi^{-1}\circ\phi</math>. Omvendt
gælder, at hvis en afbildning &phi; har en [[invers]], da er &phi; bijektiv.
gælder, at hvis en afbildning <math>\phi</math> har en [[invers]], da er <math>\phi</math> bijektiv.


Bijektioner bruges bl.a. indenfor mængdelære, hvor to mængder, X og Y, har samme [[kardinalitet]], hvis der findes en bijektion, <math>\phi:X\to Y</math>.
[[Kategori:Logik]]


==Se også==
[[bg:Биекция]]
[[cs:Bijekce]]
* [[Isomorfi]]

[[de:Bijektivität]]
{{Matematikstub}}{{Filostub}}
[[en:Bijection, injection and surjection]]

[[es:Función biyectiva]]
[[fi:Bijektio]]
[[Kategori:Funktioner]]
[[fr:Bijection]]
[[he:התאמה על]]
[[io:Bijektio]]
[[it:Corrispondenza biunivoca]]
[[ja:全単射]]
[[nl:Bijectie]]
[[no:Bijeksjon]]
[[pl:Bijekcja]]
[[ru:Биекция]]
[[sv:Bijektiv]]
[[uk:Бієкція]]
[[zh:单射、双射与满射]]

Nuværende version fra 20. nov. 2022, 12:17

En bijektiv funktion.

En afbildning er bijektiv (enentydig), når den både er injektiv og surjektiv, og man siger at er en bijektion. En bijektiv afbildning afbilder således til ethvert element i ét (og kun ét) element i ; dvs. alle elementer i og "er med" i afbildningen, og hverken den "forlæns" eller den "baglæns" afbildning afbilder til to elementer.

Bijektioner spiller en væsentlig rolle inde for alle grene af matematikken. Specielt er bijektionerne præcis de invertible afbildninger. Altså findes til en bijektion en entydigt bestemt afbildning sådan at . Omvendt gælder, at hvis en afbildning har en invers, da er bijektiv.

Bijektioner bruges bl.a. indenfor mængdelære, hvor to mængder, X og Y, har samme kardinalitet, hvis der findes en bijektion, .

Spire
Denne artikel om matematik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Spire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.